Frankrig - Nord/Nordøst - Fotokavalkade fra min tur 2013

Billedkavalkade fra det nordøstlige
og nordlige Frankrig 2013.

Den del af Frankrig består af regionerne :
Nord-Pas de Calais - Picardiet og Haute-Normandie.

Dette menupunkt har jeg brugt til at samle en udvalgt række af mine fotos fra diverse steder, byer og områder som jeg besøgte i det nord-nordøstlige Frankrig, efter afrejsen fra Ypres i Belgien - nemlig først områderne ved  kanalkysten, regionen Nord-Pas de Calais, f.eks. ved Cap Gris-Nez og det enorme tyske kanonbatteri Batterie Todt ved Audinghen.

Dernæst langs den korte kyststrækning i regionen Picardiet og dele af regionen Haute-Normandiets klippekyster,  til Picardiets historiske by  Albert og Somme-floden og Første Verdenskrig slagmarker her. 

Fra Albert gik turen tilbage mod kanalkysten syd for Dieppe og til  de smukke klippekyster i regionen Haute-Normandie (som er den ene af de 2 regioner, hvor Basse-Normandie sydvest for, er den anden, som samlet set normalt kaldes Normandiet). Her besøgte jeg flere klippekystområder, f.eks. Fecamp og derefter til campingovernatning i Yport, men først med besøg ved det berømte Etretat kalk- og kridtstens klippeområde, som jeg opholdt mig ved til langt ud på aftenen. 

Næste dags tur gik fra Yport via Cap Antifer og Bruneval  mod Normandiets største region: Basse-Normandie og D-Dagens invasionsstrande og bagland med campingplads ved den vestlige del af Normandiet i kystbyen Grandcamp Maisy, som ligger ved "foden" af halvøen Cotentin med hovedbyen Cherbourg. 

Billederne er en blanding af historisk og turistmæssig karakter og kan betragtes som en slags kavalkade fra den del af turen. Men de følger billedmæssigt i kølvandet på min turs primære mål - at besøge de krigshistoriske steder i Frankring med relevans til Første- og Anden Verdenskrig. Billederne viser derfor noget af disse områders øvrige steder og natur m.m. som jeg også fik set og oplevet.

Se og læs videre i menupunktet: 2013 Nordfrankrig.

For at læse og se alt om min tur til disse krigshistoriske steder, skal du kikke i de 3 menupunkter: WW1 Sommeslaget, WW1 Somme/Pals, WW1 Kitchener, 2013 Tur Cotentin.

Se også menupunkterne omhandlende Bretagne og de mange dyre- og naturfotos jeg også tog i Frankrig og i øvrigt på hele turen. 
  
Link til web-side om Albert og Sommeområdet:



Link til oplysninger om katedralen m.m. i Albert:



Link til kortoversigt over Somme-området:


Link til side med let gennemgang af historien om nogle af Sommeområdets slagmarker, herunder et kort over dette område:


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE