Belgien & Ypres - Intro til turen i 2013

Min tur maj/juni 2013 gennem 5 lande i Nordeuropa.  

Fotoserie fra byen Ypres og området Flanderen i det sydvestlige Belgien.

Fra den 24. maj til den 17. juni 2013 foretog jeg ca. 3½ uges historisk og natur baseret tur gennem Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Luxemburg - en tur der blev på i alt 7080 kilometer. 

Menupunktets temafoto øverst viser en udsigt fra Cloth Halls´s tårn ud over den smukke by Ypres, som ligger i Flanderen i det sydvestlige hjørne af Belgien. Byen og området var midtpunkt for Første Verdenskrigs slagmarker. Byen blev helt og aldeles udslettet og genopbygget hen over de næste 20 år efter 1919. Samme skæbne overgik også alle de mange mindre byer i Flanderen - hele området er derfor stærkt præget af historiens vingesus - selv her næsten 100 år efter Første Verdenskrig.

Se og klik også på de indsatte links nederst i dette tekstfelt, hvor du kan læse og se mere om menupunktets tema og indhold. 

På turen nåede jeg helt ud på Frankrigs og Bretagnes nordlige og vestlige del - Cap Finistere via Tyskland, Holland, Belgien til Frankrig, Picardiet, Somme-området, Normandiet, Cotentin, Bretagne og tilbage via Normandiet, Falaise, Somme-området, Bastogne, Ardennerne og Eifelbjergene og KZ-Lejren Bergen-Belsen syd for Hamburg.

Turens primære mål var mest centreret om min store interesse omkring Nord- og Vesteuropas historiske skuepladser under Første og Anden Verdenkrig og de forskellige landes krigshistoriske områder og regioner, herunder slagmarker, mindesmærker, kirkegårde og historien om udvalgte militærenheder og især en bestemt Skotsk-Canadisk soldats skæbne i 1916 i Belgien, Ypres-området under Første Verdenskrig.

Turen havde også som mål at opleve landenes natur og fauna, med især det nordlige og vestlige Frankrig som hovedmål for min store almene livslange naturinteresse. 
Jeg fik gået en masse lange vandreture på de forskellige lokaliteter.

Der blev på hele turen tid og anledning til også at fotografere og filme - især fugle og insekter. 
Se menupunkterne nedenfor med fotos og videoklip med fugle og insekter.

Turens rute var planlagt i relation til de steder og områder som jeg havde størst interesse i at udforske og besøge.

Turens formål var ikke udelukkende at besøge typiske turistprægede steder, som borge, kirker, byer og andre af den slags seværdigheder. 

Men i det omfang tiden og logistikken tillod det, besøgte jeg dog flere interessante turistseværdigheder, f.eks. byen Ypres og Flanderen og herunder især en planlagt tur ned i en af Belgiens berømte 80 meter dybe og 17 kilometer lange grottegange - Grottes De Han, ved byen Rochefort, som ligger i den sydlige centrale del af Belgien lige i udkanten af Ardennerbjergene.

Men undervejs nød jeg ofte de små byers stemning og liv - især de områder og byer hvor jeg havde mit telt slået op i flere dage i Belgien, Frankrig og Tyskland. 

Der er flere hoved- og undermenupunkter hvor der også er fotos og videoklip af mere turistmæssig karakter. Især i menupunkterne: 2013 Belgien Ypres + Grottes De Han + 2013 Frankrig Foto + 2013 Tur Picardiet + 2013 Tur Cotentin + 2013 Tur Bretagne + 2013 Ardennerne + 2013 WW2 Hürtgenwald m.m. 

Turen forgik på feltfod med 1-mands telt og mad på et gasblus - kun 4-5 gange spiste jeg aftensmad på cafe/restaurant i de næsten 4 uger jeg var afsted.

Billederne i fotogallerierne og videoklippene nedenfor følger sådan nogenlunde min turs planlagte rute ud og hjem, herunder det tidsmæssige forløb.

God fornøjelse ...

Venlig hilsen
Tommy Dalnæs

Links til flere oplysninger om byen Ypres og området, turisme, overnatningsmuligheder, museer,  historie,  og mange andre muligheder som kan opleves ved at besøge den del af Belgien:






















Link til Kemmel og broncestatuen af et overrasket barn fra Kemmel ved synet af Cloth Hall i Ypres:
 


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE