KZ-Lager Bergen-Belsen og Becklingen War Cemetery

Becklingen War Cemetery. I forbindelse med min tur, som skulle starte og slutte med mit besøg i KZ-Lejren Bergen-Belsen, syd for Hamburg nær den store tyske motorvej A7 (E45), havde jeg afsat et besøg på den britiske krigskirkegård med faldne fra Anden Verdenskrig. Denne kirkegård ligger tæt ved KZ-lejren. Mange af de faldne er samlet fra briternes fremrykning i Nordtyskland i de sidste 2 måneder af Anden Verdenskrig. En del faldne er flyvere fra R.A.F. Det var meget vemodigt at se de mange grave for soldater, der mistede deres liv så tæt på krigens afslutning den 4. maj 1945. Hovedindgangen til Becklingen War Cemetery, som ligger til højre ved hovedvej 3 lige nord for Becklingen og sydøst for den store by Soltau. KZ-Lager Bergen-Belsen ligger kun få kilometer syd for Becklingen War Cemetery, ved vej nr. L298 sydvest for byen Bergen. Becklingen War Cemetery ligger ved den lille by Becklingen i Nordtyskland og også ca. 85 kilometer nord for Hannover. Man kommer bedst til kirkegården og også KZ-lejren Bergen-Belsen ved at køre ad A7/E45 motorvejen og tage afkørsel 45 (Ausfahrt 45), Soltau-Süd/Bergen/Wietzendorf og følge vejen B3 mod byen Bergen. Omkring 7 kilometer fra afkørslen på B3 ligger kirkegården på den højre side. Adresse: B3/Becklingen, 29614 Soltau, Germany. GPS koordinater: N 52 53 25 E 09 55 00. Historisk info: Placeringen af denne britiske krigskirkegård Becklingen War Cemetery blev valgt pga. dens beliggenhed på en bakkeskråning med udsigt ud over det store landområde i Nordtyskland ved navn Lüneburger Heide. På Lüneburger Heide den 4. Maj 1945, blev den tyske kapitulation bekendtgjort og overgivelsesdokumenterne underskrevet af Feltmarskal Montgomery og den tyske Admiral Dönitz, som havde fået overdraget magten over Tyskland efter Adolf Hitlers selvmord om eftermiddagen den 30. april 1945.

Becklingen War Cemetery. Fotoet er fra den 24. maj 2013 og viser informationspladen om kirkegården og dens antal faldne og deres nationalitet. Ved indgangen til krigskirkegården findes også en metal boks hvor alle de faldnes identitet er optegnet og hvis muligt beskrevet. En del faldne har man ikke kunnet identificere og er begravet som ukendt.

Becklingen War Cemetery - grundplan og gravfortegnelse. De 3 beskrevne grave er opmærket på kortet øverst til ventsre på gravoversigten.

De mange faldne fra de forskellige lande, primært britiske og Commenwealth blev overført til Becklingen War Cemetery fra de mange steder hvor de faldne lå begravet alene eller i grupper ca. i en radius af kun 80 kilometer fra Becklingen. De faldne lå ofte i nødtørftige grave eller lå bare i grøfter og huller i forbindelse med de landsbyer i området man havde kæmpet om. En del faldne er fra de tyske militære fangelejres gravpladser i området f.eks. Fallingbostel lejrens kirkegård - Mange allierede soldater i tysk fangenskab tilbragte jo op til 5 år i disse lejre og mange døde af mistrivsel, terror, sult og sygdomme. De fleste af de faldne på Becklingen War Cemetery faldt i de sidste 2 måneder af krigen.

2 gravsten blandt de mange - med en mindekrans lagt af pårørende til denne minør (sapper) fra en af de britiske luftbårne enheder.

Her ligger Flight Lieutenant og navigatør JACK PERCY HART (Servicenummer: 131826 – DFC udmærkelse i 1944) begravet sammen med sin pilot og chef Squadron Leader Hanbury. Begge omkom i deres De Havilland Mosquito jager bombemaskine ved landing på basen ved Varrelbusch, da flyets understel kollapsede og maskine blev smadret. Flytypen, som bl.a. andet brugtes til angrebet på Shell-Huset i København og hvor et af disse fly styrtede ned i Den Franske Skole på Frederiksberg og dræbte mange elever og lærere, var fremstillet af træ og lærred for at gøre den let og svær at opdage på radar. De 2 flyvere dræbtes lørdag den 7. april 1945. J. P. Hart blev 28 år. Han var født den 7. september 1916 som søn af Herbert Thomas Hart og Kate Eliza Hart (født White) og han var gift med Constance Mary Hart I byen Harrow, Middlesex I England. Hart var tjenestegørende i Royal Air Force Volunteer Reserve 305. (Polish) Squadron lige som sin pilot og chef Squadron Leader Philip Hugh Capel Hanbury. Kort efter begge flyveres død og kort før Anden Verdenskrigs slutning og efter nøjagtig 4 års deltagelse I krigen, fløj eskadrillen deres sidste aktive krigsflyvning natten mellem den 25. og 26. april 1945. Jack Percy Hart ligger her i sit sidste hvilested på Becklingen War Cemetery. (Grav nr. 19. A. 12.).

Philip Hugh Capel Hanbury var søn (sammen med 3 søstre) af Brigade General Philip Lewis Hanbury, CMG, DSO (1879-1966), og Jessie Allan (?-1963). Han blev født 15-09-1920 i Kensington District, London og dræbt 07-04-1945 (KIA) ved landing på Varrelbusch flyvepladsen nordøst for Cloppenburg i det nordvestlige Tyskland. Han blev kun 24 år gammel og ligger begravet her på Becklingen War Cemetery i grav nr. 19.A.13. -- Hanbury´s baggrund: Wellington College 1934 - 1938. Hardinge Dormitory (Kollegium) -School Prefect. Head of Dormotiry + Boxing VIII. -- Hanbury´s militære karriere (militærnummer: 109395): Royal Military Academy, Woolwich (1939). Ex-Gentleman Cadet, Royal Military Academy, Woolwich - 131st or 132nd Officer Cadet Training Unit indtil 16-12-1939 - dernæst tilknyttet Royal Regiment of Artillery 24-01-1942. Tilknyttet RAFVR (RAF Volunteer Reserve - Frivillig reserveorganisation for officerer oprettet 1936). Tilknyttet General Duties Branch og Emergency Commission i 1943. Tjenestegørende i 18. Squadron RAF og 613. Squadron RAF indtil 01-02-1945 hvor han bliver Squadron Leader (Eskadrille Chef) i den polske/RAF eskadrille nr. 305. Miltære grader/rang: 2nd Løjtnant allerede som nittenårig 16-12-1939 og Løjtnant 16-06-1941. I RAFVR: P/O (Pilot Officer) 24-01-1942. (WS War Substantive - kun gældende for krigsperioden). F/O (Flying Officer 01.10.1942 (WS). F/Lt. (Flying Lieutnant 24.01.1944. Squadron Leader (A - Tjenestegrad for perioden mellem forfremmelsen - Aktiv tjeneste) 1945. Udmærkelser: Distinguished Flying Cross (DFC) 28.09.1943 og igen 27.03.1945. -- Uvist af hvilken grund forblev Hanbury opført under aktiv tjeneste og sågar forfremmet til Kaptajn indtil 01-07-1946, selvom han var registreret død 04-07-1945.

De Havilland Mosquito fly fra den 305. Polske RAF eskadrille. -- Squadron Leader Hanbury deltog efter sine DFC udmærkelser i rigtig mange flytogter over Tyskland. I februar 1945 deltog han i et stort anlagt bombeangreb i Tyskland. Efter at have deltaget på en vellykket måde i dette angreb flyver Hanbury og Hart i deres D.H. Mosquito 2-motores fly på tilbageturen ind i et eget angreb med bomber på en lagerbygning og et jernbanespor i Atterndorf, tillige med angreb på køretøjer på en vej og jernbanebro, senere beskød han et tog med maskingevær ild, hvor han ramte dette med talrige 20 mm maskingeværkugler. Efter at have angrebet dette mål måtte Squadron Leader Hanbury kantstille propellen på en af sine motorer, der var blevet overophedet . På den øvrige hjemtur kom deres fly to gange under betydeligt beskydning af tysk antiluftskyts og flyet fik mange skader. På trods af dette lykkedes det Squadron Leader Hanbury at flyve tilbage til basen. Her foretog han en sikker landing, selv om begge dæk på landingshjulene var blevet punkteret. Hanbury viste sig altid som en officer som konsekvent viste høj standard for dygtighed og mod. -- Heldet løb dog ud for Hanbury og hans navigatør J.P. Hart da de i deres D.H. Mosquito no. SZ982 (SM- Q) lagde an til landing på basen Varrelbusch efter et togt og flyets understel kollapsede da de ramte jorden. Hanbury og hans observatør Flight Lieutnant J. P. Hart blev dræbt på stedet, da flyet knustes og brændte op. -- Hanbury fløj 15 missioner med den 305. Polske Eskadrille, hovedsagelig med bombninger og beskydning af tog, jernbanestationer, veje og bygninger i forsøget på at forstyrre de tyske troppebevægelser og krigsindsats sidt i krigen så meget som muligt.

Flyvere fra den 305. Polske R.A.F. Eskadrille. Bemærk at flyet bærer polske identitetsmærker. Besætningerne på flyene bestod primært af polakker, men mange flyvere fra England og Commenwealt lande blev overført til de polske og andre landes eskadriller (f.eks. den norske eskadrille), fra de britiske eskadriller, da tabene af flyvere blandt de udenlandske eskadriller var så store, at man havde svært ved at rekrutere og uddanne nok til at erstatte tabene. I Mosquitoflyets næse ses de 4 styk 20mm. maskinkanoner, som gav flyet en formidabel ildkraft, når det angreb mål på jorden - Flyet var ikke specielt god i luftkamp med tyske fly - flyet var primært i kategorien jagerbombere og kunne bære bomber og raketter foruden sine maskinkanoner.

Mellem gravstenene for Hanbury og Hart ses en gravsten i rækken bagved. Her ligger Sergent A. W. Cracknell, som blev dræbt da hans bombefly, en Halifax III nr. MZ645 - PT-N blev skudt ned af en tysk natjager den 29. juli 1944. Flyet styrtede ned kl. 01:30 ved landsbyen Estorf 10 nord/nordøst for byen Bremervörde efter at det sammen med mange andre fly havde bombet Hamburg. 3 besætningsmedlemmer overlevede og blev krigsfanger (pow). Flyet var lettet kl. 22:37 den 28. juli fra RAF-basen Tholthorpe i det nordøstlige Yorkshire i Nordengland og tilhørte det canadiske luftvåben RCAF. Eskadrillen havde nr. 420 og tilnavnet var ”Snowy Owl” (Sneuglen). Eskadrillen havde base her fra dec. 1943 til juni 1945 og fløj 160 missioner og mistede 25 Halifax bombefly under disse missioner.

Kortudsnit som viser hvor Sergent A. W. Cracknell´s Halifax III bombefly styrtede ned i landsbyen Estorf (yderst til venstre i fotoet). Flyets besætning var sammensat af folk fra det britiske RAF og det canadiske RCAF. De 3 overlevende flyvere blev sat i fangelejrene L7 og L1 (C.S.Batt fangenr. 501 og J.D.Wintemute fangenr. 538 i L7 og E.H.Smith fangenr. 5187 i L1). Alle fra flybesætningen ligger begravet på Becklingen War Cemetery.

Becklingen War Cemetary og mit besøg her 24-05-2013. Disse 2 flyvere Wing Commander Pilot John Lionel Howe Fletcher og Flight Sergeant Wireless Operator/Front Airgunner Terence Alfred Evelyn Bridewell døde sammen i deres fly, en 2-motores Vickers Wellington Ic nr. Z8781 HA-S, da det blev skudt ned mandag den 4. august 1941 kl. 01:04 over Tyskland ved landsbyen Moordeich/Stuhr sydvest for Bremen. Se og læs mere om disse 2 besætningsmedlemmer ved de følgende fotos. Se og læs også om Flyveren Hepworth, hvis gravsten ses i midten bag ved de 2 nævnte flyveres gravestene. 2 andre besætningsmedlemmer døde også, men 2 andre overlevede via deres faldskærm og blev fanget og sat i krigsfangelejr resten af krigen. Airgunner Sergeant E.S. Spong, landede i sin faldskærm lige syd for Moordeich i landsbyen Obernheide. Med fangenummeret 72 tilbragte han resten af krigen i fangelejrene 3E, L3, L6 og 357. Den anden overlevende flyver var Flight Sergeant R. J. Alexander, som også sad i de samme fangelejre med fange nummer 130/785. Ham er der dog en fantastisk historie om – han prøvede konstant at flygte fra fangelejrene (læs om dette ved et af de andre fotos). Fligt Sergeant Frank Grail som omkom i flyet, var med på sit første togt med denne besætning. Han var 29 år gammel og søn af Auen Alfred og Mary Jane Grail fra Pontymister, Monmouthshire i Wales. Sergeant Frank Craighton Dodd på 19 år omkom også i styrtet og han var søn af William George og Miriam Dodd fra Ambleside, Westmorland, England.

Gravstenen over Wing Commander Fletcher RAF nr. 05218. Han var født 13-06-1910 i Wadhurst, Sussex i Sydengland af forældrene Horatio og Lilian Fletcher. Han gik fra 1924 til 1929 på den meget dyre og berømte drenge privatskole Charterhouse School etableret i 1611, beliggende i Godalming, Surrey. Fletcher blev herefter officersuddannet under The Reserve of Air Force Officers i 1930 og blev pilot I RAF I 1932. Der er ikke mange oplysninger om ham efter 1932 og først da han deltager i det skæbnesvangre togt kommer der nogle få oplysninger frem. – Den normale pilot på flyet var Wing Commander Kirkpatrick, men som netop denne dag havde orlov fordi han skulle giftes. Wing Commander Fletcher blev derfor hans afløser og med fatale følger for ham og besætningen. Fletcher var ikke fast tilknyttet pilot og leder i eskadrillen og antagelig ny i den sammenhæng. Han deltog antagelig også i dette togt for at få erfaring og grundlag for videre lederopgaver, da han havde rang af Wing Commander. Han havde kun 2 operationelle flyvninger i eskadrillen inden han omkom i nedskydningen. Han kom antagelig fra en ikke operativ eskadrille og skulle have mere operativ erfaring, inden han kunne lede en wing i en eskadrille (4 fly pr. wing) på bombetogter i fremtiden. Det kom ikke til at ske, da han omkom i nedskydningen den 4. august 1941 kun 31 år gammel.

Dokumentation for Wellington bombeflyets styrt (nederste postering). Man kan her se navnene på besætningen og deres skæbne (pow=krigsfange). - Det andet fly var også fra eskadrille 218, men styrtede ned nær Norwich i England pga. fatale instrumentfejl. 4 af flyverne klarede at springe ud med faldskærm, men piloten og agterskytten omkom i nedslaget mod jorden. Wellington flyet nr. Z8781 var det eneste af de 34 angribende fly, som blev skudt ned under selve angrebet.

Kortudsnit vest for Bremen i Nordtyskland, hvor stedet for bombeflyets nedstyrtning kan ses. Flyet var lettet kl. 22:54 søndag aften, fra RAF basen Marham, Norfolk i England, sammen med andre fly fra eskadrillen. Togtet omfattede i alt 34 Wellington bombefly hvor bombemålet var Hannover. Flyet kom fra eskadrille 218 ”Gold Coast”. Efter bombningen og på tilbagevejen blev flyet ramt af luftværnsild/flak over Bremen og styrtede ned i Moordeich/Stuhr ca. 20 meter fra et hus ejet af familien Thomas.

Foto af Flight Sergeant Wireless Operator/Front Airgunner Terence Alfred Evelyn Bridewell RAF nr. 945177. Han var kun 18 år gammel og blev kaldt Terry og "Junior" af de andre flyvere i besætningen og på basen i Marham, Nortfolk. Han var søn af Alfred W og Nellie Gordon Bridewell i Colchester, Essex, England. Han havde 2 ældre brødre, Douglas William Robinson Bridewell (født 1912), Henry Winter (kaldet ”Peter”) Bridewell og en søster Helen Elfreda Bridewell. Trods sin unge alder havde Terry fuldført 25 andre togter inden sin død i styrtet. Han manglede kun 5 togter mere inden kan kunne tage hjem fra krigen (man kunne under krigen optjene krigsfrihed via et givet antal udførte togter). Mange valgte at fortsætte i krigen trods denne mulighed. Terry´s mor Nellie sørgede meget over hans død og kom sig aldrig over tabet iflg. familiens oplysninger. Terry var en høj harmonisk bygget ung mand, som havde arbejdet i en radioforretning inden krigen og meldt sig til tjeneste i RAF da han kun var 16 år (antagelig løjet om sin alder, som mange gjorde for at få lov til at deltage i krigen). Terry ønskede ikke at deltage i flere togter og glædede sig til at komme hjem fra krigen.

Terry Bridewell og flyvere fra eskadrille 218 "Gold Coast". Han ses i tredje række set fra bunden, stående yderst til højre med armene bag ryggen. Eskadrillens besætninger adspredte sig ofte ved at besøge den lokale pub ”The Ship” ejet af Fru Heron – en pub som det var tilladt af Luftfartsministeriet at besøge for flybesætningerne fra eskadrille nr. 218. Terry blev også venner med en lokal familie nær basen ved navn Kemp og var forelsket i datteren Pansy og gode venner med broderen/sønnen Ken Kemp. Familien åbnede deres hjem for Terry og navigatøren Flight Sergeant R. J. Alexander, som overlevede nedskydningen og blev krigsfange i Tyskland resten af krigen. Det var en flyver (en agterskytte) fra et andet Lancasterfly fra eskadrillen, som fortalte familien Kemp, at Terry og hans besætning desværre ikke kom tilbage fra togtet.

Model af den tyske krigsfangelejr Stalag Luft III, som fik betydning for en af flyverne fra Wellington Ic Z8781 nedstyrtning. En af de 2 flyvere, som overlevede nedskydningen 3. august 1941 var navigatøren Flight Sergeant R. J. Alexander. Han sprang ud i faldskærm nær Bremen og da han kunne tale og forstå tysk, lykkedes det ham at stjæle en cykel og cykle til Hamburg og ned til havneområdet , hvor han den 9. august fandt frem til et svensk skib, som i en lille konvoj af fragtskibe skulle til Malmø i det neutrale Sverige. Men skibet blev inden afsejling bordet af tyske politi og her kunne Alexander ikke klare frisag trods sine sprogkundskaber (hans flyver beklædning og ikke valide papirer m.m.). Under forhøret blev han til sidst nødt til at indrømme, at han var britisk flyver og han blev arresteret og 3 dage efter sad han i en krigsfangelejr Dulag Luft nr. 3E. Nogle dage senere den 22. august blev han overflyttet til Kirchain og Dulag Luft 3L. Her blev han hurtigt internt af fangerne udnævnt til ”Camp Leader” og formand for flugtkomiteen.

Mindested for flugttunnellen i fangelejren Stalag Luft III - Tiden gik for Alexander i fangelejren og foråret 1942 oprandt og tyskerne bekendtgjorde, at de den 12. maj 1942, agtede at flytte en del fanger, herunder Alexander, til en fangelejr i det sydøstlige Tyskland Stalag Luft III – så fangerne startede omgående med at grave en tunnel med bl.a. Alexander som leder og den 11. may 1942 blev Alexander valgt til at være den 3 mand, som skulle kravle gennem tunnelen og ud i friheden. Det lykkedes en del at undslippe fangelejren. Dagen efter den 12. maj 1942 skulle Alexander og andre fanger jo køres til den anden lejr – men tyskerne kunne jo ikke finde ham og andre pga. deres flugt gennem tunnellen. Tyskerne gennemsøgte lejren og fandt tunnellen. De flygtende flyvere blev alle fanget igen og overført som planlagt til Fangelejren Stalag Luft III. Denne lejr er meget berømt fordi man her planlagde og udførte ”Den Store Flugt” via flere tunneller og hvor tyskerne med koldt blod henrettede 50 af de undslupne fanger efter at de var fanget igen. Bøger og film er det også blevet til om denne heltemodige bedrift. Alexander prøver flere gange at flygte iegn uden held og måtte sidde i fangelejr indtil han blev befriet og kom hjem den 24. april 1945.

Foto taget af det udbombede centrale Hannover i 1945. Hannover var dækket af et komplet skydække den 3-4. august 1941 og det var ikke muligt at afgøre, om man ramte målene optimalt og afgøre om angrebet var en succes. Sådan var det ofte i begyndelsen af krigen, da de britiske bombefly var relativt små og deres tekniske formåen var ringe, da navigation, radiosystemer, ingen radarsystemer af valid kapacitet og utilstrækkelig bombesigteudstyr ofte betød uklare resultater. Ligeledes manglede man erfaring, for få fly og antal flyvere. Tyskerne var også på det tidspunkt uerfarne og havde ikke nok effektive luftværnskanoner og jagerfly til rådighed – man havde jo blevet lovet af Feltmarskal Göring, at ingen fjendtlige fly ville kunne trænge ind over Tyskland. Desuden havde tyskerne ekstremt behov for kanoner og fly til deres mange angreb rundt om i Europa, ikke mindst i august 1941, da man var fuldt optaget af felttoget i Sovjetunionen

Britisk 2-motores Vickers Wellington Ic bombefly, som allerede var forældet da Anden Verdenskrig startede, selv om flyet var taget i brug i 1938. I starten af krigen måtte England nøjes med mange andre forældede bombefly (f.eks. Hampden, Whitley, Blenheim og Sterling) indtil 1942/1943, hvor man for alvor fik bombefly, som det 4- motorede Avro Lancasterfly ,der kunne leve op til luftkrigsstrategien for De Allierede. Briterne producerede dog 11.461 styk i mange forskellige udgaver. Strategisk bombefly var det kun indtil 1942, hvor det i stedet anvendtes til transport, kystvagten, u-bådspatrulje, flyvninger med agenter og materiel til modstandsgrupper i de tyskbesatte lande osv. Model Ic blev bygget i et antal af 2.685 i Weybridge, Chester og Blackpool. Flyet havde en 6-mands besætning og blev taget helt ud af tjeneste i 1953. - Se og læs videre ved de næste fotos, hvor facts om flyet findes, og historien og skæbnen for besætningen i et sådant fly fra en af de eskadriller, som fløj disse bombefly.

Wellington flyet blev primært konstrueret på basis af et træskelet! Rekorden for at bygge flyet var på 23 timer og 50 minutter og det fløj allerede efter 24 timer og 48 minutter. Normalt tog det 60 timer at bygge flyet klar til flyvning. - Flyspecifikationer for type 416/Wellington 1c: Længde: 19.69 m. – vingespand: 26.27 m. – Højde: 5.31 m. – Vingeareal: 78.1 m². – Vægt uden last: 8.435 kg. – Maksimum vægt med last: 12.955 kg. – 2 motorer: Bristol Pegasus Mark XVIII radial 1.050 hp pr. motor. – Maksimum hastighed: 378 km/h ved højde på 4.730 meter. – Rækkevidde: 4.106 km. – Marchfart/højde: 5,490 meter. – Højdemeter ved opflyvning: Ca. 375 meter pr. minut (5.7 m/s.). – Bevæbning: 6-8 styk 0.303 Browning maskinkanoner 2 i næsetårn, 2 i agtertårn og 2 i rygtårnet. – Bombelast: 2.041 kg.

Gravstenen med W/O William Mackie Hepforth, som ses i midten bag de 2 gravsten for flyverne Fletcher og Bridewell. Hepworth (34 år)var maskinkanonskytte på flyet og omkom da hans Halifax II bombefly nr. HR805 ZA-H blev skudt ned den 20. februar 1944. Af besætningens 7 mand omkom de 6, en overlevede (Navigatør E.Murray) og kom i fangenskab. Kun 2 af dem blev fundet (Hepworth og bombekaster E.G. Waterston) og identificeret og begravet på Becklingen War Cemetery. Flyet er aldrig fundet (styrtet i havet) og nedstyrtningsområdet kendes ikke. Flyet hørte til eskadrille nr. 10 og var lettet kl. 23.39 sammen med mange andre bombefly, fra RAF-basen Melbourne i Yorkshire mod deres bombemål Leipzig.

Den 8. april 1945 kl. 19:10 lettede bl.a. dette Handley Page Wellington VII - NP 769 - EQ-D bombefly fra R.A.F. Basen Linton On Ouse. Flyet var en af flere fra 408. RCAF Eskadrillen (Canadisk besætning) og bombemålet var Hamburg. Bombeflyet blev skudt ned og besætningen omkom og ligger begravet på Becklingen War Cemetery – Piloten var af dansk herkomst - Se mere ved næste foto.

Den canadiske eskadrille RCAF 408 (Goose), havde dette eskadrilleemblem med en canada gås som logo og mottoet: "For Freedom". Bombeflyet omtalt ved foregående foto, blev skudt ned ved landsbyen Heidenau nær Tostedt. Ombord var bl.a. piloten Pilot Officer Arne Paul Jensen, som var født lige syd for den danske grænse i Nordtyskland i 1925. Han var udvandret til Canada og boede i Vancouver da han meldte sig til luftvåbnet i Anden Verdenskrig. Han og hele besætningen omkom for nær en enkelt som overlevede.

Det britiske Handley Page Halifax bombefly med 4 motorer, var et af RAF´s 3 væsentligste taktiske 4-motorede bombefly under Anden Verdenskrig (de 2 andre var Short Sterling og den berømte Avro Lancaster). Halifax´en blev taget i brug i nov. 1940 og blev fremstillet i mange variationer. Den var dog noget upålidelig i krigsbrug og gav RAF store tab gennem krigen.

Specifikationer gælder for bombeflyet Handley Page Halifax Mark I/B. Mk. III.: Længde: 21,36 m. - Vingespand: 31,75 m. – Højde: 6,32 m. – Vingeareal: 118,45 m². – Vægt u/last. 17.345 kg. - Maksimal startvægt: 29.484 kg. – Motorer: 4 Bristol Hercules XVI stjernemotorer. – Motorydelse: 1.615 hk pr. motor. – Ydeevne/ Tophastighed: 454 km/t (ved 4.115 meter over havet). – Marchhastighed: 346 km/t. – Rækkevidde: 1.658 km. (med maksimal bombelast). – Tophøjde: 7.315 meter (over havet). – Bevæbning: 9 styk 7,7 mm maskingeværer i næsetårn, ryg og agtertårn. – Bombelast: Maksimum 5.897 kg. Der blev i alt fremstillet 6178 Halifax bombefly. Den sidste leveret i april 1945. Da produktionen af dette fly var på sit højeste, producerede man 1 fly pr. time! Bombeflyet deltog i 82,773 operationer og kastede i alt 224.207 tons bomber – alle under det britiske RAF – dertil kommer flyvninger i det australske, canadiske og new zealandske luftvåben. I alt 1.833 Halifax bombefly og ca. 13.000 flyvere fra disse fly gik tabt under Anden Verdenskrig. Flyet var kendt for at være lidt af et ulykkesfly og havde derfor en forholdsvis stor andel af de britiske tab under luftbombardementerne af bl.a. Tyskland.

Skematisk oversigt/størrelse over de 3 mest brugte RAF 4-motorede bombefly under Anden Verdenskrig: Avro Lancaster, Handley Page Halifax oh Short Sterling. Det mest berømte bombefly er jo Avro Lancasteren, som var et formidabelt fly, som kunne meget mere end de andre bombefly på den tid – De berømte amerikanske Boeing B17 ”flyvende fæstninger” kunne kun bære en bombelast der var 4 gange mindre end Lancasteren. En Lancaster kunne altså ved et togt bombe med 4 gange så mange bomber betjent af kun 7 mand, hvor der skulle 4 B-17 bombefly til med 40 mand for at yde det samme. Det siger alt mht. Lancasterens mange fortrin. Den var også pålidelig, meget manøvredygtig og kunne flyve langt og holde til ekstrem beskydning og flyve med ned til kun en motor uden at styrte ned (forudsat at alle andre flymæssige parametre var ok). I takt med at Lancasteren blev produceret i enorme mængder fra 1943 og resten af krigen, blev mange Halifaxer overført til andre tjenester end bombning (fragt, minelægning, trækfly for svæveplaner(D-Dag/Horsa svævefly, kystpatruljer m.m.).

Her følger nogle fakta over flere bombefly og besætninger, som blev skudt ned over Tyskland - her med en af de få RAF eskadriller der fløj i amerikanske B-17 "Flyvende Fæstninger". Fælles for alle de viste tab er, at besætningerne næsten alle ligger begravet på Becklingen War Cemetery.

Flere bombefly og besætninger skudt ned over Tyskland - alle er begravet på Becklingen War Cemetery - her fra togtet til Hamburg den 21/22 marts 1945.

Hamburg blev bombet intenst under hele krigen og her er oplistet nogle nedskudte bombefly fra togt til Hamburg den 31. marts 1945. De fleste begravet på Becklingen War Cemetery.

Harburg var også en by som blev flittigt bombet under krigen - her 4 nedskudte fly fra togtet den 7/8 marts 1945. Becklingen War Cemetery huser flyvernes sidste hvilested.

Flere tab fra Harburg togtet 7/8 marts 1945. Mange flybesætninger gik tabt uden spor - de blev ofte aldrig fundet, hvis de styrtede i havet eller flyet eksploderede i luften og kroppene blev pulveriseret eller ikke var til at identificere på jorden. Næsten alle flyvere som ikke har nogen kendt grav, er opført med deres navn på Runnymede Memorial i England - her er over 20.000 navne listet.

En af de sidste bombefly, som blev skudt ned 8/9 april 1945 over Tyskland - Besætningen ligger for de flestes vedkommende begravet på Becklingen War Cemetery.

Lancaster III fra Eskadrille nr. 153 skudt ned den 22. april 1945 - ca. 14 dage før krigen sluttede. Nogle ligger begravet på Becklingen War Cemetery.

Kort før krigens stop, blev dette fly skudt ned - flyet og besætningen havde fløjet 119 togter - et ekstremt stort antal togter - det var sjældent man klarede så mange togter uden at gå tabt - En grum skæbne at blive skudt ned den 23. marts 1945 - så kort før krigen sluttede....

Bagside fra en af de bøger, hvor en britisk forfatter gennem flere år har indsamlet og opført alle luftkrigens allierede tab i WW2 - ved alle poseringer kan mange læse flytogternes fakta - både for Bomber-Command, men også for Jager- og Kystvagtkommandoen. RAF Bomber-Command mistede over 12.000 fly under krigen 1939-1945. Dertil kommer alle tabene af fly og besætninger i de andre kommandoer + alle de amerikanske tab. Man mistede over 130.000 flyvere i RAF og USA Airforce. På verdensplan dræbtes ca. 350.000.

Besætningen på denne nedskudte Halifax III bombemaskine lykkedes det at komme ud af flyet via deres faldskærme, men 3 af dem blev myrdet af en tysk Haupttrüppenführer Ferdinand Assman, da de blev fanget på jorden. De allierede flyvere var hadet af tyskerne for deres massive bombninger af tyske byer og industrianlæg, så mange blev mishandlet eller dræbt, hvis de faldt i tysk fangenskab.

En anden flybesætning fra en Lancaster I blev alle dræbt af SS-soldater efter at de havde reddet sig ud via faldskærm. En af flyverne overlevede og blev paradoksalt hjulpet af en tysk læge og sågar også af en SS-læge fra KZ-Lejren Buchenwald!

Her kan man se tabene af RAF bombefly og deres besætninger i Anden Verdenskrig. (klik på fuld skærm knap og se det tydeligere).

Oversigt over alle de fly og besætninger fra enheder og eskadriller som var under træning til operationel flyvning og som gik tabt alene fra januar til september 1945 - over 8000 fly gik tabt pga. ulykker og uheld - alene hos RAF under Anden Verdenskrig. Det svarer ca. til, at over 15.000 flyvere aldrig nåede at deltage operationelt i krigen, men dræbtes inden!

Danskere og folk med danske rødder deltog også i mange militærenheder under WW2 – også i RAF Bomber Commaand. Her er oplysninger om et nedskudt Lancaster bombefly hvor der blandt besætningen på flyet nævnes en Niels Peter William Pedersen. Han levede og boede i England og var britisk statsborger og meldte sig frivilligt til Royal Air Force, Bomber Command, under Anden Verdenskrig. Niels Peter William Pedersen var21 år gammel da han omkom. Han var født den 29. september 1923 og var søn af Niels Jørgen Johannes Pedersen og Mary Pedersen (f. Smith), East Barnet, Hertfordshire. Han er nævnt i listerne over danske ofre i RAF i Anden Verdenskrig, men der er ikke bevis for, at han også var dansk statsborger. Om natten den 3/4 februar 1945, deltog han sammen med sin besætning i bombeflyet Avro Lancaster NN739 - TC-Q fra eskadrille nr. 170, som lettede fra RAF basen Hemswell (Lincolnshire) i det østlige Midtengland. Niels Peter havde på det tidspunkt rangen som Flying Officer med RAF nr. 154573 og var bombemålsøger/bombekaster på Lancaster- flyet. Eskadrillen var oprettet i november 1944 og blev lukket ned et år senere i november 1945. I togtet deltog 192 Lancaster fly fra forskellige eskadriller og bombemålet var en tysk fabrik, der fremstillede benzen/benzol på fabrikken Prosper i byen Bottrop i Ruhr-området nord for Essen og Duisburg. Af de 192 Lancastere der deltog i togtet blev 8 fly skudt ned, heriblandt Niels Peter´s fly, hvor han omkommer sammen med hele besætningen på flyet om aftenen den 3. februar 1945, da det som det eneste Lancasterfly rammes af luftværnsgranater eller også muligvis af nogle aktive tyske natjagerfly fra eskadrillen II./NJG2 over målområdet og styrter ned nær jernbanestationen i Gelsenkirchen-Buer, et par kilometer nordøst for Bottrop. De andre lancastere skydes ned efter bombningerne og under deres returflyvning til deres base – flere tyske natjagere fulgte dem tilbage og skød nogle af de andre 7 fly ned undervejs.

Alle de 7 besætningsmedlemmer på Lancasterflyet NN739 fra Eskadrille 170, blev først begravet på Gelsenkirchen General Cemetery (Hauptfriedhof - men også benævnt som Gelsenkirchen East Cemetery). Den faktiske dato, de blev begravet her og hvor gravstederne var for den enkelte flyver, er aldrig blevet klarlagt, da gravmarkørerne ikke var placeret rigtigt eller manglede - men alle 7 flyvere blev efter krigen gravet op og overført til den største britiske krigskirkegård i Tyskland: Reichwald Forest War Cemetery hvor et særligt memorial No. 7, mindes de nævnte 7 flyvere, som ikke kunne lokaliseres på kirkegården i maj 1947, men er mindet ved indgravering af deres navne på dette memorial, der ligger ved gravafsnit nr. 31 nær kirkegårdens centrale monument” The Cross of Sacrifice”. Krigskirkegården ligger ved byen Kleve nordvest for Bottrop/Duisburg, og ca. 1 kilometer fra den hollandske grænse ved Nijmegen. På krigskirkegården er der begravet 7.594 britiske og Commenwealth soldater fra alle værn – herunder mange britiske flyvere og faldskærmssoldater fra krigens sidste måneder i 1945. De 7 besætningsmedlemmer var: Flight Lieutenant (Pilot) George Peter Alexandra fra Tickhill, England, 22 år. Sergent (Flight Engineer) Cecil Allen Matthews. Flying Officer (Navigator) Brian John O'Regan fra Wembley Park. Flying Officer (Air Bomber) Niels Peter William Pedersen fra East Barnet (Af dansk oprindelse). Sergent (Wireless Operator/Air Gunner) Peter Harry Malkin. Sergent (Air Gunner) Andrew McSkimming fra (Garronhill House) i Muirkirk, Ayrshire, England. Sergent (Air Gunner) Ronald Frederick Niles fra Plymouth, England.

Avro Lancaster tilhørende eskadrille nr. 170 i færd med at lette fra RAF basen Hemswell i Lincolnshire på østkysten af England - Foto antagelig fra vinteren 1945, hvor eskadrillen var baseret her og havde fået Lancasterfly i stedet for Halifaxfly, som de havde i slutningen af 1944. Yderligere oplysninger om selve bombetogtet mod Ruhr-området, herunder bombemålet Bottrop. Bomber Command sendt to togter af sted mod Ruhr-området denne aften den 3. februar 1945: 192 Avro Lancaster bombefly og 18 De Havilland Mosquito jagerbombere med målet Prosper benzol fabrikken i Bottrop, hvor de lettede fra deres RAF-baser i tidsrummet 19:26 til 19:52 og hvor bombningen skulle foretages i højden mellem ca. 5.000 meter og 6.500 meter. Desuden lettede andre 133 Avro Lancaster bombefly fra deres RAF-baser i tidsrummet mellem 19:30 og 19:59 for at bombe Hansa benzol fabrikken i Dortmund fra en højde af ca. 5.700 meter til 7.000 meter. Som noget usædvanligt var taktikken for begge togters bombefly, at de på tilbagevejen skulle krydse over hinanden på deres fastlagte ruter. For første gang i et stykke tid var Ruhr-området skyfrit denne aften, hvor der på grund af den hårde vinter over kontinentet, ellers ofte var dårligt vejr og overskyet. Sigtbarheden var fortrinlig for bombeflyene, men også fortrinligt for det tyske luftforsvar, herunder de ca. 200 luftprojektører og de mange antiluftforsvars kanonstillinger, som sammen med natjagereskadrillerne fra II. / NJG2 (mod Bottrop togtet) og II. /NJG1 (mod Dortmund togtet), skulle begrænse bombningerne og skyde så mange fly ned som muligt. Mange britiske bombefly blev indfanget af søgelysene i målområdet og nogle blev skudt ned af enten luftværnsilden/flak eller natjagerne. Nogle af natjagerne fulgte også de britiske bombefly tilbage mod deres baser, hvorved nogle fly også blev skudt ned på denne måde.

RAF-basen Hemswell set fra luften. Her var eskadrille nr. 170 baseret. Den var oprettet i november 1944 og blev lukket ned et år senere i november 1945. Niels Peter´s Lancaster NN739 styrtede iht. en ubekræftet rapport, ned ved Gelsenkirchen jernbanestation, formentlig som følge af luftværnsild/flak, men muligvis også som følge af, at en tysk natjager fik ram på dem (på dette tidspunkt af krigen var de tyske natjageres rapporter om de steder, hvor de havde skudt britiske fly ned, ofte ikke i overensstemmelse med de steder hvor de britiske fly faktisk styrtede ned). Nogle af denne aftens natjagerrapporter overlevede ikke krigen og man har derfor ikke vished om hvordan NN739 blev skudt ned. Lancaster NN739 er efter vurderingen geografisk blevet skudt ned som den anden eller tredje fly under togtet mod Bottrop. NN739 var det eneste fly fra togtet mod Bottrop, som blev skudt ned i målområdet (2 Lancastere, tilhørende det andet togt mod Dortmund, blev også skudt ned i området ved Bottrop). Af de 8 Lancastere, som blev skudt af tyskerne ved Bottrop, er 4 af dem højst sandsynligt nedskudt af natjagere (registreret i AIR 14/3460/Rigsarkivet), 1 Lancaster antagelig skudt ned af luftværnsild/flak eller en via en natjager og den sjette Lancaster gik tabt efter enten nedskydning med luftværnsild/flak eller efter en kollision mellem bombeflyene – de 2 sidste gik tabt af ukendte årsager, herunder Niels Peter´s Lancaster NN739.

RAF Hemswell Memorial. Basen eksisterer ikke i dag - området er i dag anvendt til civile formål, bl.a. ligger her et af Europa´s største loppe-antikmarkeder i de gamle hangarer.

Avro Lancaster med besætning stående nedenfor. Man kan her se flyets størrelse i forhold til de kun 7 flyvere, der var nødvendige for at bombeflyet kunne udføre sin rolle som primært natbombefly.

Internettet flyder med tusindvis af malerier af krigsmotiver fra især WW2 og WW1 - Her et flot maleri af en Avro Lancaster med en brændende motor, der angribes af en tysk natjager.

Avro Lancaster i luften under et bombeangreb en nat over Tyskland. Maleri heraf og et godt bud på hvordan det må have set ud for de deltagende flyvere.

Kort over rute og mål i forbindelse med et af de mange bombetogter som briterne foretog mod bl.a. Berlin - her vedr. et togt den 20-21 januar 1944. Under togtet blev mange britiske bombefly skudt ned bl.a. flyet Halifax III med disse kendings bogstaver og tal: HX278 HD-Z. Alle ombordværende blev dræbt og er i dag begravet på Becklingen War Cemetery.

Fakta om bombetogtet den 20-21 januar 1944 mod Berlin. Også dette togt kostede mange nedskudte bombefly og dræbte britiske flyvere. Et tab på 4,9% af hele styrken. Tabsprocenten er lidt under gennemsnittet for alle togterne mod Berlin, som foregik mellem efteråret 1943 til april 1944.

No. 466 RAAF (Australien) Eskadrillen, havde base på Leconfield, Yorkshire mellem 22. december 1942 og 3. juni 1944 og brugte de 4-motorede Handley Page Halifax II/III bombefly, før de blev flyttet til RAF Driffield. -- Foto fra 20. jan. 1944, da et af de 18 fly fra eskadrillen, som deltog i togtet mod Berlin fik påfyldt benzin m.m.

No. 466 RAAF (Australien) Eskadrillen. Foto fra et af flyene, som den 20. januar 1944, bliver lastet med bomber før togtet mod Berlin. Officeren yderst til højre er Flight Lieutnant H. Foster, som var våbenmester på basen.

Handly Page Halifax III bombefly. Eskadrille 466 (Royal Australian Air Force) lettede fra RAF Leconfield i det østlige Midtengland/Yorkshire mod Berlin. Et af eskadrillen 18 bombefly med sin 7 mands besætning, gør sig her klar til at lette kl. 16:41 om eftermiddagen den 20. januar 1944 på togtet mod Berlin.

Kort over Nordtyskland og den indtegnede omtrentlige rute som de 769 bombefly bestående af primært Lancaster bombefly og de 264 Hallifax bombefly, som samledes ude over Nordsøen efter de havde lettet fra adskillige baser i England. 22 Halifax bombefly blev skudt ned under togtet, tillige med mange Lancastere.

Foto af Flight Lieutenant W. G. Baldwin, service nummer 412473, som stammede fra Bexley, New South Wales i Australien. Han var 33 år og kaptajn-pilot på Halifax III bombeflyet og havde fløjet mange togter med eskadrillen 466 fra det Australske Flyvevåben, i flyet HX278 HD-Z.

Gravstenen på Becklingen War Cemetery grav nr. 18 F 11, over australieren Flight Lieutenant W. G. Baldwin, som var piloten på bombeflyet Halifax III - HX278 HD-Z, der blev skudt ned af en tysk natjager. Flyet var helt nyt og havde det nye radarsystem H2S ombord.

Foto af Flying Office W. L. Clemo, servicenr. 408796, 28 år, som var 2. pilot på Halifax III HX278 HD-Z flyet fra RAAF (Royal Australian Air Force) eskadrillen nr. 466 på basen Leconfield.

Gravstenen over Flying Office W. L. Clemo på Becklingen War Cemetery.

Gravstenen over navigatøren på Halifax bombeflyet, Warrant Officer J. P. Morrow, som hørte til RAF (Royal Air Force) i England.

Gravstenen over Sergent J. M. C. M. Fleming også fra RAF. Han var Flight Engineer på flyet (mekanisk/motormand).

Gravstenen over Pilot Officer M. R. Sparrow, også fra RAF, som var flyets bombekaster og frontskytte.

Gravstenen over Flight Sergent J. T. Gilchrist også fra RAF, som var flyets Radiooperatør/frontskytte.

Gravstenen over Warrant Officer K. E. Rimington, fra RAAF (Australien), service nr. 408595 og som var flyets midterste øverste tårnskytte.

Gravstenen over Flight Sergent F. Rushworth også fra RAF, som var flyets agterskytte.

Foto af den tyske Hauptman Hans Autenrieth, som var pilot på den Messersmitt BF 110 G-4 natjager, fra eskadrille 6./NJG4, som skød Halifax III HX278 HD-Z ned kl. 19:30. Flyet ramte jorden ved byen Weitsche, 7 km. nord-nordvest for Lüchow nord for Salzwedel, som ligger nordvest for Berlin.

Natjageren en Messersmitt BF 110 G-4 med radarsystem og udstyr til natangreb på bombefly.

Messersmith Bf 110 G-4 Natjager med 3 mand ombord, med FuG 202/220 Lichtenstein radar, og monteret med maskinkanoner kaldet “Schräge Musik, som var monteret midt på flyet i cockpittet, men med løbene oprettet til at skyde opad. Man fløj uset ind under de britiske bombefly og skød så direkte op i bombeflyet. Mange af den type angreb betød mange nedskydninger af bombefly.

Private George McCann - Servicenummer: 14429060 - Tjenestested: 719. Bataljon, Royal Scots. Han dræbtes den 17. april 1945 kun ca. 14 dage før Anden Verdenskrig sluttede, i en alder af kun 19 år. George McCann var søn af James og Minnie McCann fra byen Portadown, County Armagh i Nordirland. Sønnens navn er opført på mindestedets monument i Seagoe Parish Church i Portadown. Her er ligeledes hans forældre mindet med indskriften: McCann. In Loving Memory Of A Dearly Loved Wife And Mother Minnie McCann Who Died 28. April 1973. Also Her Beloved Husband James Who Died 11. July 1974. - I slutningen af april 1945 var mange af de tyske KZ-Lejre blevet befriet og nazisternes og det tyske folks helt ekstreme forbrydelser mod menneskeheden var delvis kendt af de fleste soldater. Mange militærfolk i De Allieredes hære vidste nu hvorfor de måtte kæmpe og besejre Tyskland - og også dø herfor - Men bittert var det når så unge mænd blev dræbt så tæt på krigens slutning - Nogen vil sige meningsløst - men samtiden mente ofte noget andet - Men døden er endegyldigt og George McCann´s forældre måtte leve med dette frygtelige savn af deres søn resten af livet. De var endnu et forældrepar, blandt de millioner af forældre over hele kloden, som mistede en af deres børn for altid. R.I.P. George McCann og alle de millioner andre faldne i Anden Verdenskrig.

Efter besøget på Becklingen War Cemetery kørte jeg til KZ-Lager Bergen-Belsen. På fotoet her holder jeg frokostpause på P-pladsen og laver mig noget te på mit gasblus. Foto fra mit første besøg i lejren den 24. maj 2013.

Luftfoto fra 1945 efter befrielsen af KZ-Lager Bergen-Belsen og den Russiske Kirkegård (øverste venstre hjørne af foto), som rummer de ca. 20.000 russiske krigsfanger, som tyskerne henrettede eller lod dø af sult og sygdom i tusindtal fra sommeren 1941 til 1943, hvor lejren blev overtaget af SS og omdannet til en egentlig koncentrationslejr for alle de mennesker tyskerne ikke kunne lide, herunder især jøderne. I de sidste måneder af krigen kom der titusinder til lejren fra andre KZ-lejre i øst.

Lejr-model af KZ-Lejren Bergen-Belsen i indgangsområdet af det store lejr-museum. Foto fra mit andet besøg 16-06-2013.

Bergen-Belsen KZ - Lejr nr.1 , lejr nr. 2 (Panzer Training School/Hospital) og lejr nr. 3, yderst til højre. Da briterne befriede lejren åbnede man op for et ufatteligt helvede hvor titusinder allerede lå døde overalt i barakkerne og i det fri. Barakker bygget til at rumme 100 mennesker rummede ofte 600 - 800 mennesker. Hovedparten af fangerne var døden nær og afføring flød overalt i lejren, bl.a. fra folk i de øverste senge nedad til gulvet. Ofte var det kvinderne der var hårdest ramt.

Byen Bergen ligger tæt ved byen Belsen og området benævnes ofte som Bergen-Belsen - ikke mindst pga. den frygtelige KZ-Lejr, som lå her. Billedet viser tropper fra den tyske Wehrmacht, som marcherer gennem byen den 4. marts 1936. På det tidspunkt havde man lige opført en militærlejr - som senere blev bygget om til krigsfangelejr i 1940 og endelig kz-lejr i 1943 under SS. I efterkrigstiden brugte De Allierede området til militærlejr og øvelsesterræn og senere overtog Nato basen, som stadig er aktiv i dag.

Bergen-Belsen lejrens indgang i 1942, da lejren stadig var en krigsfangelejr (Stalag XI/311).

Britisk kampvogn holder her uden for indgangen til KZ-Lager Bergen-Belsen sidst i april 1945, kort tid efter lejren befrielse. Kampvognen er antagelig en britisk produceret Comet tank, som 11th. Amoured Division var blevet udstyret med i december 1944, som den første enhed med disse nye tanks. Comet kampvognen blev produceret på grundlag af tidligere britiske kampvogne, især modellerne Cromwell og Churchill. Comet kampvognen blev produceret i et antal af ca. 1800 og var i tjeneste i den britiske hær indtil 1958.

Nord for KZ-Bergen-Belsen ligger der stadig en Nato Base, hvor hovedindgangen "bevogtes" af en ældre britisk Centurion kampvogn. Da jeg var proffesionel soldat som ung, var jeg kører af denne model i det danske forsvar (1968 - 1971). Jeg stoppede her og tog dette foto inden en rasende britisk vagtsoldat kom løbende ud og råbet ad mig og viftede med armene - man måtte nok ikke stoppe her og fotografere - så jeg hoppede hurtigt ind i min bil og fræsede derfra igen. Foto fra mit andet besøg i KZ-Bergen-Belsen den 16. juni 2013.

Informationsskilt ved indgangen til KZ-Bergen-Belsen. Opsat kort efter befrielsen - Modbydelig viden - især at over 16.000 døde efter befrielsen efter deres ophold i den tyfusbefængte lejr - ofte kun få uger eller måneder i 1944/1945 - men tilstrækkelig tid til at blive smittet og blive uhelbredelig dødelig syg, som lægerne ikke kunne nå at behandle inden det var for sent, eller sygdommen var for fremskreden til at kunne helbredes.

Oversigt og de største og mest kendte KZ-lejre i og omkring Tyskland.

Information om de KZ-lejre som de amerikanske styrker befriede fra den 4. april til den 7. maj 1945. De britiske hærenheder befriede også mange kz-lejre, men det fremgår ikke af dette kort. KZ-Lager Bergen-Belsen blev befriet den 15. april 1945 af den britiske 11th. Armoured Division.

Information om beliggenhed og lidt fakta om de tyske KZ lejre under Anden Verdenskrig 1939-1945. Vanviddet var ufattelig enormt - man regner med at tyskerne oprettede og drev ca. 10.000 - 11.000 lejre, hvoraf mange var kæmpestore, andre var udryddelseslejre og andre var mindre lejre, men som alle tjente som basis for tvangsarbejdet rundt omkring i den tyske nation.

Nogle af mange millioner jødiske skæbner under WW2. Af de 34.000 hollandske jøder, der var lige så almindelige mennesker som du og jeg og som blev deporteret til udryddelseslejren Sobibor i Polen - overlevede kun 19 jøder!! I alt myrdede tyskerne over 106.000 hollandske jøder i deres KZ-lejre. Nederste foto viser franske jødiske børn på vej til KZ Auschwitz, hvor de blev gasset med det samme ved ankomsten.

Kort over de jødeforfølgelser, som bl.a også gik ud over de vestlige europæiske landes jøder. Her ses ruterne og destinationerne for de 100.000´ender af jøder, som tyskerne på den mest brutale måde transporterede rundt i Europa - og som kostede 10.000´ender af jøder livet i ofte åbne kreaturvogne, hvor man stuvede dem ind så de ikke kunne få luft og kun stå op i dagevis - uden vand og mad, uden adgang til toilet - for til sidst for manges vedkommende, at blive gasset omgående ved ankomsten.

Foto af Hovedlejren i KZ-Bergen-Belsen taget 10 dage efter at lejren blev befriet 15. april 1945.

Den endeløs strøm af fakta, man siden befrielsen af KZ-Bergen-Belsen, har kunnet fordybe sig i, findes f.eks. i bogen "After Daybreak" af Ben Shephard. Dette lille udsnit fra bogen dokumenterer de helt ubeskrivelige uhyrligheder man fandt i lejren.

Infotavle i lejrens museum, som kort fortæller om lejrens tilblivelse og historie.

KZ-Lager Bergen-Belsen (Gedenkstätte) og lejrens hovedindgang. Til højre for denne ligger det store museum. Lejren blev befriet søndag den 15. april 1945 af en enhed, udstyret med højtalervogn, fra den britiske 11. Pansrede Division.

Et stykke inde på lejrense enorme område, er den store mindesten placeret. foto fra mit andet besøg den 24. juni 2013. I baggrunden lejrense centrale minde område med den høje obelisk som vartegn.

Den centrale mindesten nær hovedindgangen. Som ved alle gravsten og mindesteder med tilknytning til Anden Verdenskrig og specielt det jødiske folk, har mange anbragt små natursten på stenen/mindestedet som et sidste minde og ærbødighed for den/de døde - en jødisk skik som mange mennesker uanset tro og identitet har tillagt sig. Her i KZ-Bergen-Belsen ligger disse sten alle steder på gravsten, mindetavler osv.

KZ-Bergen-Belsen og det imponerende museum set inde fra lejrområdet. Til venstre ses den lange beton vandrehal, som får en til at knuges og reflektere over den meningsløse grufulde skæbne, som kom millioner af mennesker til del før og under Anden Verdenskrig.

Når man vandrer ned gennem denne grå ensformige betonhal bliver man overrasket over den pludselige lyd af russiske børn, der synger. Den russiske børnesang starter når du bevæger dig forbi nogle sensorer i betonvæggen. Det giver et vedkommende indblik i den ufattelige grusomhed, som tyskerne påførte næsten alle Europa´s folkeslag, herunder især den jødiske og østeuropæiske befolkning og i den forbindelse også de millioner af børn som mistede livet eller deres forældre og familie.

Echoes of Memory. Info omkring de russiske og andre børnesange, som man hører de klare glade børnestemmer fremføre.

KZ-Bergen-Belsen og de fantastiske museum og forskningscentrum. Her kan man tilbringe dagevis med læsning og billed- og video fordybelse.

I gulvet ses mange af de ting, som kz-lejrens fanger brugte i deres daglige kamp for overlevelse. Tingene er anbragt i trædesikre montrer nede i gulvet flere steder.

I gulvet ses mange af de ting, som kz-lejrens fanger brugte i deres daglige kamp for overlevelse. Tingene er anbragt i trædesikre montrer nede i gulvet flere steder.

Anne Franck - den hollandske unge pige omkom i marts 1945 femten år gammel. Hendes søster Margot døde også næsten samtidigt i lejren. Læs ovenfor i de indsatte links om Anne Frank og hendes liv, familie og skæbne. Nyeste forskning antyder at Anne Frank måske døde allerede før nytår 1944-1945 eller i januar/februar 1945.

Smukt foto af denne specielle pige - hvis liv og skæbne er et af de helt store ikoner for ofrene og udryddelsen af de europæiske jøder under tyskernes og nazismens forbrydelser mod menneskeheden - holocaust.

Foto af familien Frank - søster og forældre til Anne Frank.

Familien Frank´s hus i Holland under Anden Verdenskrig.

Tysk deportationsliste med familien Frank´s navne opført - Anne Frank opført som Anneliese Frank. De blev sammen med tusinder andre hollandske jøder deporteret til de tyske KZ-lejre rundt om i Tyskland og Østeuropa. Nogle blev sendt direkte til udryddelseslejre, andre skulle tvangsarbejde i arbejdslejre med tyske firmaer tilknyttet. I Holland havde tyskerne i 1942 oprettet en samlingslejr for jøder og sigøjnere - Westerbork. Lejren var til at begynde med en flygtningelejr, hvor tysk-jødiske flygtninge blev anbragt før krigen. I juli 1942 blev lejrens status ændret til transitlejr, hvorfra jøder og sigøjnere blev sendt øst på.

Oversigt over Anne Frank´s sidste rejser fra hendes hjemby Frankfurt til Holland, tilfangetagelsen og transporterne til og fra de nazistiske KZ-lejre og hendes død i KZ-Bergen-Belsen.

KZ-Bergen-Belsen. Minde-gravsten opsat 15. juni 1999 med navnene på de 2 jødiske søstre Anne og Margot Frank, som døde i lejren i marts 1945, måske tidligere. Foto fra mit besøg den 16-06-2013.

KZ-Bergen-Belsen. Foto fra lejrens museum i forbindelse med opsætningen af denne minde-gravsten over Frank-søstrene. Minde-gravstenen blev opsat 15. juni 1999 påført navnene på de 2 jødiske søstre Anne og Margot Frank, som døde i lejren i marts 1945 - måske tidligere i januar/februar.

Dette frygtelige billede er et foto jeg fotograferede inde i museet, da jeg besøgte lejren anden gang den 16-06-2013. Billedet taler for sig selv - jeg kunne næsten ikke holde tårerne tilbage ved at se dette foto af disse myrdede jødiske børn og deres mor. Billedet blev taget af en britisk sergent den 18. april 1945 - 3 dage efter lejrens befrielse. De næste 7 fotos er også et udvalg af de billeder jeg fotograferede inde i museet.

Fange som er så udsultet og fornedret så han næsten ligner et barn, selvom han er en voksen mand.

Foto fra samtiden i lejren, der viser de døde fanger i KZ-Bergen-Belsen. De samles nøgne ude foran bygningerne og læsses på kærrer og skubbes ud til massegrave, hvor de som affald hældes i graven. Efter at Josef Kramer kom til som chef i efteråret 1944 - anvendte man også benzinarter under indsprøjtninger i dødssyge fanger, så de nemmere ville brænde i krematorierne.

Foto taget den 27. april 1945 af den britiske sergent. Selv om lejren blev befriet den 15. april 1945, døde de tidligere fanger stadig ubønhørligt. Man kunne ikke håndtere det enorme kaos i lejren efter befrielsen og man placerede ligene uden for barakkerne - lige som tyskerne og medfangerne også gjorde det medens de havde magten - Briterne og barakkens beboere lagde dog ligene ud med tøj på eller tildækket. De titusinder af fanger måtte ofte bo i lejren mange uger og måneder i lejren - ja for mange tusind andre måtte de bo i andre lejre og barakker i både 2 og 3 år efter krigens slutning - det var en næsten uudførlig opgave at håndtere de millioner af fanger, som skulle overleve, have mad, plejes for sygdomme og sult, identificeres og sendes til de lande hvor de kom fra eller videre ud i verden. Når mange af de jødiske overlevende endelig kom til deres eget land eller måske til deres gamle hjemegn, hvis de var heldige, blev de ofte mødt af modvilje og vold - alle deres ejendele, boliger, penge, forretninger og arbejde var stjålet og overtaget af de ikke jødiske mennesker der. I Polen blev næsten 3000 jødiske hjemvendte tidligere fanger myrdet i årene 1945 til 1948 i lokale pogromer. Jøderne fra Holocaust fik aldrig deres liv tilbage og verden ville ikke give dem mulighed for det - de måtte begynde et nyt liv fra år nul.

KZ-Bergen-Belsen i dagene efter befrielsen 15. april 1945. Inden befrielsen var hovedparten af de tyske SS-vagter flygtet og 2 dage efter befrielsen blev resterne af de ca. 50 tyske SS lejrpersonaler drevet sammen, så de kunne begynde med at samle lig sammen - de fik ingen redskaber eller beskyttelse, men måtte tage fat med de bare hænder..De blev hånet af de tidligere fanger og de britiske soldater gjorde ligeså og pressede dem til at arbejde konstant. Ca. 20 af disse SS-folk fik tyfus og døde af den sygdom. Senere blev SS-erne taget fra bestillingen og fængslet og arbejdet blev overtaget af tyske krigsfanger.

Oversigt over dødstal i og omkring befrielsen af lejren og i månederne efter opgjort pr. dag. Man savner ord i forståelsen og beskrivelsen af at så mange kom til at dø, efter deres befrielse. Ca. 2000 fanger døde desværre også fordi de fik for meget mad og spiste det alt for hurtigt. Det kunne de udhungrede og syge mennesker ikke klare.

Briterne forstod det rimeligt omgående og fik ændret dette forhold - men man kunne simpelt hen ikke forhindre, at fangerne døde som fluer i dagene, ugerne og månederne efter befrielsen - der var i starten ikke viden, medicin m.m. og alle de ting der skulle til i opgaven med at frelse 40.000 - 60.000 dødsmærkede fanger.

Den britiske jødiske militære rabbiner Leslie Hardman er fotograferet ved en af de massegrave med de jordiske rester af sine jødiske "brødre og søstre" den 23. april 1945.

18. april 1945 måtte de tyske fangevogtere , mænd og kvinder bære, læsse og slæbe de titusinder af lig til deres massegrave under bevogtning af britiske soldater. Surrealistiske billeder! Man kan slet ikke kapere at sådan noget skulle kunne ske og at almindelige soldater skulle håndtere sådan en oplevelse for livet. Mange af soldaterne skulle jo hjemsendes - krigen var næsten forbi på det tidspunkt.

Foto af britiske soldater, som kikker på den første massegrav etableret den 22. april 1945. Briternes håndtering af befrielsen af lejren og dagene, ugerne og månederne efter, hvor man skulle hjælpe de over 60.000 døende og endnu levende fanger, har selvfølgelig været diskuteret og kritiseret. De soldater og officerer, som stod i virkeligheden den 15. april 1945, udtrykte deres helt overvældende overraskelse og gru, da de uden plan og midler, stod over for opgaven med at hjælpe fangerne med mad, syge- og lægepleje. Krigen var stadig i gang og man havde ikke umiddelbart nogle af de organisatoriske ressourcer der var nødvendige for at etablere en hurtig og effektiv hjælp. Det var i den første måned efter befrielsen en umulig opgave at løse!

Mange af de massegrave jeg fotograferede under mit besøg indeholdt ca. 1000 døde - måske var denne her den første grav nr. 1, som de 3 britiske soldater stod ved på det foregående foto.

Ikonisk billede af hvad tyskerne lod ske - ikke mindst med dem selv! Det var så absolut ikke kun den nazistiske del af tyskerne, som deltog i udryddelsen af specielt jøderne for og under Anden Verdenskrig! - Dette foto viser fangevogtere og officerer i KZ-Bergen-Belsen, morer sig med at udskamme og vanære en jødisk rabbiner - bl.a med at klippe deres hår af, herunder de specielle jødiske krøller, som hænger ned på hver side af personens hoved, som mange ortodokse jøder/rabbinere bar og stadig gør. Tyskerne morer sig helt "naturligt" over deres påhit - En udvikling som betød, at de bedrev den mest bestiale, ufattelige ondskab mod andre mennesker, som verden havde set dengang - Tyskerne vidste det selv og De Allierede også og alligevel stoppede det ikke, men øgedes indtil klimakset i slutningen af 1944/1945. Alle disse "ordinære almindelige" tyskere, fra alle samfundslag, deltog for manges vedkommende gladelig i galskaben - mange slap godt fra det - også og måske særligt efter krigen!! - Alt for få blev stillet til regnskab og mange blev nærmest benådet få år efter krigens afslutning, selv om de havde fået livstidsdomme m.m. Verden var krigstræt og den ufattelige ondskab ville man fri af og lægge bag sig - Man kunne ikke kapere mere efter at have oplevet årene under og umiddelbart efter krigen og en ny fjende var på banen - Stalin og kommunismen - og ragnarok viste sit afskyelige ansigt igen.

KZ-Bergen-Belsen og de udhungrede fanger i deres "senge" - foto taget før lejren blev befriet - ukendt tidspunkt.

Min vandring rundt i KZ-Bergen-Belsen gik først mod venstre og kom bl.a. til dette jødiske mindeområde med mindetavler og gravsten for nogle få udvalgte omkomne fanger.

En af de oprettede mindetavler for en jødisk fange - et tidligere almindeligt menneske som du og jeg, som tyskerne ønskede at udrydde og fik lov til.

En mindeplade for et menneske mere - som måtte dø selv kort før krigen sluttede.

"Das Haus der Stille" or "The House of Silence" - Stilhedens Hus ligger lige efter den lille jødiske mindepark. Stedet er nyere oprettet og fotoet her er fra mit besøg den 16. juni 2013. Her kan man sætte sig og mindes ofrene og bearbejde sin sorg og afmagt over den tid, selv om den ligger årtier tilbage - Stedet er selvfølgelig især for de efterladte og familie, som har medlemmer af familien begravet i massegravene.

Stilhedens Hus og "det grå granitalter", hvor man lægger kondolencebreve, blomster, sten og andet mindegods.

Videre frem efter Stilhedens Hus kommer man til Det polske Mindested, hvor et stort egetræskors markerer det sted hvor polske overlevende fanger, allerede den 16. april, opsatte et simpelt birketræskors som moinument over de døde. Klos op af korset til højre ses en af massegravene, her indholdende ca. 800 døde. Mit foto fra første besøg den 24. maj 2013.

Infoplade ved Det Polske Kors.

Mit foto af Det Polske Kors.

På det enorme stor centrale område i KZ-lejren ses det jødiske mindemonument, som blev oprettet den 15. april 1946 - på årsdagen efter befrielsen. På det tidspunkt mente man at ca. 30.000 jødiske fanger var blevet myrdet i lejren. Cirka 40000 andre fanger fra hele Europa blev også myrdet i denne uhyggelige lejr.

Mindesten fra den Israelske Præsident Chaim Herzog, som han fik opsat den 6. april 1987. Denne sten og andre står alle samlet på det åbne område foran KZ-lejrens centrale mindested og obelisk.

Mindegravsten for familien Lustiger.

Endnu en minde gravsten fra den jødiske familie i Israel. Adskillige mindesten er opsat for ganske få år siden - som denne fra 2004.

Mit besøg den 24. maj 2013 bragte mig rundt i det enorme område, som KZ-Bergen-Belsen omfattede før og under Anden Verdenskrig. Her er det hoved vejen op mod mindeområdet med bl.a. den store obelix.

Lejrområdet er enormt - her er der hist og her gennem tiderne opsat mindesteder for navngivne døde.

Foto af det centrale mindested med granitvæggen og den store obelisk fra den 24-05-2014.

Foto af det centrale mindested med granitvæggen og den store obelisk fra den 24-05-2014.

Den centrale mindevæg med den danske mindeindskrift. Mange danske fanger blev gennem krigen flyttet rundt mellem forskellige KZ-lejre og mange havde ophold i KZ-Bergen-Belsen og mange omkom også på denne frygtelige måde - af sult og sygdom.

KZ-Bergen-Belsen Info-stander, som fortæller at man her ser lejrens hovedgade, bla. via et foto på standeren, som viser hovedgaden da lejren var aktiv. Mit foto fra 24-05-2013.

Foto den anden vej set fra KZ-Bergen-Belsen Info-standeren, som fortæller at man her ser lejrens hovedgade, bla. via et foto på standeren, som viser hovedgaden da lejren var aktiv. Mit foto fra 24-05-2013 viser lejrens enorme omfang dengang.

Info-stander der fortæller om stedet her, som var Sternlejrens appelplads. Denne del af KZ-Bergen-Belsen lejren var oprettet til at huse primært hollandske jøder, som i denne lejr havde det lidt bedre end fangerne havde i den øvrige lejr. Omkring 6000 hollandske jøder overlevede Holocaust, en trediedel overlevede bl.a. fordi de havde ophold i denne særlejr. I slutningen af 1944 blev lejren nedlagt og fangerne blev overført til andre dele af KZ-Bergen-Belsen og for manges vedkommende betød det den visse død.

KZ-Bergen-Belsen Info-stander som fortæller om lejrgrænsen på dette sted. Mit foto fra 24-05-2013.

En af de over 20 massegrave med mange tusind døde begravet. Når du kikker videre i dette menupunkt vil du kunne se fotos af de åbne massegrave med alle de døde kastet ned - rystende billeder, som man aldrig glemmer at have set. Når man så står her og ser det grønne græs på graven en sommerdag i 2013 - er det svært at kapere, at der få meter under græstæppet ligger tusindvis af lig og menneskeknogler fra folk som lige så godt kunne være du og jeg! Det var meget uvirkeligt at gå rundt og betragte disse massegrave og samtidigt have de frygtelige billeder fra april 1945 på nethinden.

Massegravene blev markeret med disse skilte, efterhånden som man fik de tusindvis af lig begravet. Måske viser næste billede denne grav nr. 5?

Her er samlet ca. 1000 døde, som man samlede sammen og begravede i denne massegrav - måske gravplads nr. 5 (se forrige billede).

Her er også begravet ca. 1000 lig. Måske er det denne massegrav, som havde gravplads nr. 5 den 23. april 1945? - Kz-lejrens område er fuld af de mange massegrave! Jeg tog kun nogle få fotos af disse mange grave - der ligger over 20 sådanne massegrave i området.

Endnu en massegrav med ca. 2500 begravede mennesker - som dengang var mennesker med et liv og håb som du og jeg for livet, som tyskerne satte en ende for på den mest grusomme og fornedrende måde som tænkes kan - og så i et så kolosalt omfang!

Gravskilte klar til at blive placeret ved de massegrave, som var fyldt og dækket af jord.

Skiltene kunne være til denne grav med de ca. 800 begravede lig (grav nr. 7).

Det andet skilt nr. 3 fra den 24. april 1945 kunne dreje sig om denne grav med ca. 5000 lig. Se nedenfor mere om denne grav og SS Dr. Klein i massegrav nr. 3, hvor han i lighed med alle de andre fangne tyske vagter og officerer, måtte slæbe lig ned i massegraven. Denne massegrav nr. 3 kom til at indeholde 5000 lig - alle begravet sidst i april 1945.

Massegrav nr. 4 kom til at indeholde ca. 2000 lig og var klar til markering den 27. april 1945.

Måske var dette grav nr. 4 med ca. 2000 lig begravet. - At gå rundt på kz-lejrens område og se vidnesbyrdene for alle disse døde myrdede mennesker er meget meget svært at kapere - det er uforglemmeligt og stærkt deprimerende at tænke på!!

Begravelse af et af de få lig som fik egen grav - april 1945.

Samme gravsted i dag i KZ-Bergen-Belsen. Personen var fra Warzawa og døde 14. april 1945, dagen før kz-lejren blev befriet af de britiske soldater. Nogle få andre gravsteder er her også med de få lig af personer som kunne identificeres i april 1945 - og som var myrdet i lejren. Mit foto her fra 24-05-2013.

KZ-Bergen-Belsen - britisk foto fra 15. april 1945 - den dag lejren blev befriet. Omkring 10.000 lig og tusindvis af døende mennesker lå rundt om i lejren - døde og døende mellem hinanden. - Jeg har valgt at medtage rigtig mange fotos fra april 1945, som kan findes via bøger og internet. Billederne er grusomme ud over enhver fatteevne - men sådan skete det, men besøg lejren og museet og fornem din afmagt...

KZ-Bergen-Belsen som den så ud, da de britiske soldater ankom til lejren - Området oversået med døde rådnende lig og døende mennesker iblandt dem.

KZ-Bergen-Belsen - Helvedes forgård...

KZ-Bergen-Belsen - alle disse uhyrlige billeder af området er så nærværende, at man næsten kan forstille sig hvordan lugten måtte have været...

KZ-Bergen-Belsen og enorme stabler af lig slæbt sammen og lagt rundt omkring på lejrens område.

Hjerteskærende billede af de frygteligt udsultede nøgne lig på jorden i lejren en dag midt i april 1945.

Foto af overlevende fanger blandt døde medfanger fotograferet et par dage efter lejrens befrielse den 15. april 1945.

Surrealistisk billede af overlevende kvinder, som sidder på jorden og laver og spiser mad - medens der i baggrunden ligger store stabler af lig - at tænke sig...det er helt ufatteligt! - I KZ-Bergen-Belsen blev ca. 200 – 300 mennesker ofre for kannibalisme pr. måned i 1945 - enten ved drab af afkræftede medfanger eller ved udnyttelse af nyligt afdøde medfanger. Helt uvirkeligt og forfærdeligt! - Omkring den 30. april 1945 havde briternes hjælpeorganisation tilført lejrene 100-vis af tons af fødevarer, bl.a fra tyske depoter, som fangerne ikke fået noget af i de måneder, hvor de døde i tusindvis hver dag! Briterne fik også opsat 730 latriner og man søgte på alle planer, at genoprette en vis form for orden og system.

KZ-Bergen-Belsen. Sjældent vist foto fra lejren, hvor en ukendt dreng går forbi rækker af lig - i dagene efter befrielsen den 15. april 1945. Drengen ligner ikke en fange, velklædt og sund at se på - måske en søn fra det tyske vagtmandskab.. hvem ved? Der var udbredt kaos i lejren i de første mange dage efter befrielsen.

Dette foto anvendes ofte som et ikonfoto fra KZ-Bergen-Belsen, da det viser en dybt traumatiseret grædende mand sidde alene og forladt af gud og menneskeheden - måske græder han over sin skæbne - måske græder han af glæde over at have overlevet...uanset et grænseoverskridende stærkt virkende foto.

KZ-Bergen-Belsen. Befriet kvinde hvor følgerne af SS-vagternes brutale vold ses tydeligt - Foto fra sidste halvdel af april 1945.

Alene sidder denne stakkels unge kvinde - berøvet al sin menneskelige værdighed - men i live - foto fra sidst i april, efter lejrens befrielse.

"Befriede fanger i KZ-Bergen-Belsen færdes rundt blandt levende og døde - Rædslen har ikke sluppet sit greb - forstenet går "livet" videre for de overlevende... Foto fra sidst i april 1945.

KZ-Bergen-Belsen. Efter befrielsen af lejren måtte lejrens fanger ofte selv slæbe deres døde medfanger ud af barakkerne elller til de mange centrale ligbunker. Her kvinder stående med en død ung pige/kvinde lige efter lejrens befrielse medio april 1945.

Grufuldt nærfoto af den udhungrede unge pige/kvinde. Hvordan kom de overlevende fanger dog videre i livet med sådanne uhyrlige oplevelser, som er udenfor enhver fatteevne i dag!

Et andet sindsoprivende uhyggeligt og uværdigt foto af endnu en død kvinde, liggende ved en barak - smidt ud som affald... Medio april 1945 i KZ-Bergen-Belsen.

KZ-Bergen-Belsen og en af ovnene i krematoriumet - medio april 1945. Lejren havde slet ikke kapacitet til at brænde de tusindvis af døde som hobede sig op inde i barakkerne og rundt om i lejrens område. Over 10.000 døde og døende lå spredt ud over lejrområdet, da briterne kom til lejren den 15. april 1945.

Udendørs forsøgte de sindsyge tyskere at brænde deres ofre i ovne...men uden en jordisk chance for at dæmme op for vanviddet de havde sat i gang, kom denne ovn til at stå som en skamstøtte over tyskernes utilgivelige ondskab, som de fleste godt kendte til, men ikke gjorde noget for at stoppe! Men blev ved med at kæmpe og fornægte virkeligheden!

Kommandanten Josef Cramer "Beast of Belsen" blev fanget i kz-lejren og efter en retssag hængt i december 1945.

Lejrkommandanten Josef Kramer eskorteres ud af lejren under stor opmærksomhed fra de britiske soldater - man tog ingen chancer efter at have oplevet et syn, som overgik enhver forestilling om et helvede på jord.

SS Obersturmführer Franz Hoessler, som kom til KZ-Bergen-Belsen så sent som den 8. april 1945. Han kom fra tidligere tjenester i Auschwitz og Dora-Mittelbau lejrene og skulle assistere lejrkommandanten Josef Kramer i KZ-Bergen-Belsen. Hoessler begyndte straks at henrette fanger og gasse og brænde dem.

Efter befrielsen af lejren blev mange tyske lejrpersonale fanget og samlet. Men en garnison på ca. 800 wehrmachtsoldater fik efter nogle dage lov til at drage af mod de tyske linjer, da krigen ikke endnu var slut. Briterne kunne ikke håndtere alle de fanger på det tidspunkt af krigen og man lod disse her gå med deres våben og udstyr (de ødelagde dog i det skjulte deres barakkers vandforsyning som ”tak”) - Ufatteligt at briterne ikke bare skød dem alle sammen på stedet – især SS´erne - de fik alle en retssag og nogle blev dømt og benådet efter kort tid i fængsel. Få blev dømt til døden og mange af dem blev skånet alligevel... ufatteligt på trods af de blev taget på fersk gerning i færd med at udrydde deres medmennesker på den mest ondskabsfulde måde man kan komme i tanke om. - Omkring 2000 ungarske soldater og senere krigsfanger, hvoraf flere blev retsforfulgt og dømt for krigsforbrydelser, deltog i redningen af de over 60.000 fanger i lejren – Mange ungarske soldater var helt afgørende for at briterne i løbet af ugerne og månederne fik hjulpet mange fanger – de arbejdede helt ekstremt meget og gav ikke op.

KZ-Bergen-Belsen havde lige som de andre tusindvis af fangelejre, en stor styrke af kvindelige fangevogtere fra bl.a. SS. Her er nogle af disse modbydelige umennesker samlet - Hvad har de dog ikke på samvittigheden - ufatteligt og helt uvirkeligt - tysk autoritetstro og beredvillighed til at begå de mest uhyggelige skændselsgerninger mod andre mennesker... Foto fra medio april 1945.

6 af disse kvindelige monstre - linet op til foto - medio april 1945. De står der bare - som robotter styret af en sindsyg tysk nation - flere af dem vokset op under nazismens indoktrinering og åg...

KZ-Bergen-Belsen. SS Lejrchefen for kvindelejren, Irma Grese og Hilde Lohbauer - medio april 1945. De blev henrettet efter en retssag "The Belsen-Trail" den 13. dec. 1945.

Lejrchefen for kvindelejren Irma Grese til venstre og Hilde Lohbauer til højre - april 1945.

KZ-Bergen-Belsen. SS Lejrchefen for kvindelejren - Irma Grese kaldet "Dødsengelen". Som ondskaben dog lyser ud af denne modbydelige kvinde...Det siges at hun den sidste aften inden sin hængning sad i sin celle og sang!

Tyskerne valgte at føre det ultimative vanvid ud i sin absolutte ekstremitet i bl.a. KZ-Bergen-Belsen - som dette ikonfoto fra lejren medio 1945. Britiske soldater med bulldozere måtte skubbe bunker af rådnende lig hen over lejrens jord og ned i store fællesgrave - Foto fra dagene efter lejrens befrielse medio april 1945.

KZ-Bergen-Belsen. SS Dr. Fritz Klein i massegrav nr. 3. Han måtte i lighed med alle de andre fangne tyske vagter og officerer, selv slæbe lig ned i massegraven. Denne massegrav nr. 3 kom til at indeholde 5000 lig - alle begravet sidst i april 1945. Klein blev kaldt ”Den gale doktor fra Belsen” – han skulle arbejde med at slæbe lig og kaste dem i massegraven og blev beordret til at sortere og arrangere ligene ned i graven. Det havde han gjort i en uge efter befrielsen og var blevet nærmest sindssyg af det – briterne sparkede og slog ham med geværkolberne – især fik han mange bank da han ikke oplyste korrekte årstal om sin alder og virke i KZ-Auschwitz inden han kom til KZ-Bergen-Belsen – det skete ved en britisk filmoptagelse af ham foran en stabel af rådnende lig og hvor han skulle udtale sig om sit virke. ”Den gale doktor fra Belsen” blev hængt den 13. december 1945 af den britiske bøddel Albert Pierrepoint, sammen med 11 andre tyske mordere, herunder ”Dødsenglen” Irma Grese, den sadistiske kvindelige fangevogter for kvindefangerne tillige med sin medfangevogter Elisabeth Volkenrath og endelig lejrkommandanten ”Bæstet fra Belsen”, Josef Kramer. Se links, herunder til video med Klein m.m. ovenfor i tekstafsnittet.

Den erklærede tyske anti-semit og jødehader "Dr." Fritz Klein fotograferet i forbindelse med retssagerne mod KZ-Bergen-Belsen forbryderne. Klein som kom fra KZ-Auschwitz i efteråret 1944 til KZ-Bergen-Belsen, blev dømt til døden og hængt den 13. december 1945. – Under en af hans mange udvælgelser af syge fanger, som skulle sendes til gaskamrene og aflives, bad en tyske jødisk kvinde ham om nåde og at han lod hende beholde livet (Kilde: Judith Sternberg-Newman, som var ”sygeplejerske” i den del af lejrens ”hospital”). Klein afslog med ordene:” Du er gammel nok til at dø – hvad andre kan, kan du også”. Klein handlede i mange tilfælde ud fra sine egne meninger og forcerede ondskaben og udryddelsen af fangerne i overdreven grad i forhold til forventningerne og mange andre tyskeres myrderier i lejren og senere når de kom til andre lejre, som f.eks. KZ-Bergen-Belsen. Som de fleste tyskere i lejrene, drak man de altid rigelige mængder alkohol i store mængder og var ofte sanseløse af druk.

En af de kvindelige fangevogtere fra KZ-Bergen-Belsen var denne 26-årige Elisabeth Volkenrath, som også blev dømt til døden og hængt sammen med 11 andre tyske krigsforbrydere den 13. december 1945, efter den hurtigt etablere retssag: The Belsen-Trail i september 1945. Briterne var chokeret over hvad de havde opdaget og man ville straffe tyskerne (44 tyskere fra KZ-Bergen-Belsen) med hårde straffe straks.

KZ-Bergen-Belsen. Massegrav nr. 3 med 5000 lig begravet. Foto som jeg tog den 16-06-2013.

De tidligere tyske fangevogtere, som man fangede, blev sat til at slæbe de tusindvis af døde mennesker til de massegrave de britiske soldater havde gravet ud.

KZ-Bergen-Belsen. Tysk tidligere kvindelig fangevogter må stå i ligbunkerne i massegravene og slæbe lig - medio april 1945.

KZ-Bergen-Belsen. SS-vagter af begge køn slæber lig i en af de mange massegrave i lejren - medio april 1945. Den dag i dag ufatteligt - ikke til at kapere...vel?

Umiddelbart efter lejrens befrielse måtte lejrens fanger hjælpe til med at slæbe deres døde medfanger ud af barakkerne og samle dem i bunker rundt omkring. De overlevende fanger måtte leve og sove i barakkerne i mange uger efter befrielsen. De tusindvis af døde medfanger lugtede jo selvsagt afskyeligt og tyfus og andre sygdomme var vidt udbredt og kostede hundredvis af fangers liv hver dag i dagene og ugerne efter befrielsen. 11 dage efter befrielsen var 7000 døde - den 23. april døde der 1700 fanger.

Umenneskeligheden var ufattelig i KZ-Bergen-Belsen og også disse overlevne kvinder måtte slæbe liget af en anden kvinde ud til bunkerne af andre lig i lejren - foto fra medio april 1945. I den første uge efter befrielsen lykkedes det at hjælpe ca. 1000 kvinder til hospitalet i live, så de kunne viderebehandles.

Kik nøje på dette foto - se de overlevne kvinders miner og for nogle vedkommende deres smil!! De er i færd med at slæbe ligene af deres medfanger ud af deres fælles barakker. Ligene var for få dage siden levende mennesker og nu må de overlevende slæbe dem ud.. hvordan klarede man det hver i sær? - Hele lejren både udenfor og også inde i barakkerne var i øvrigt fuldkomment indsmurt i menneskelige ny såvel som månedgammel afføring og urin - Man beskrev det som et slimet morads af lig, alskens ragelse og tøj.

Tyske tidligere fangevogtere i KZ-Bergen-Belsen må slæbe og læsse lig på lastbiler rundt om i lejren - bevogtet af britiske soldater - hvordan bevarede de britiske soldater fatningen og ikke gik amok på tyskerne?

Ingen medlidenhed med de tyske lejrvagter fra de britiske soldaters side.. De måtte bare se at komme i gang med at slæbe og læsse ligene på lastbilerne under harske kommandoer fra soldaterne.

De tyske lejrvagter måtte slæbe og læsse ligene med bare hænder - efter ordre - ingen beskyttelse eller handsker til dem. De tusindvis af døde mennesker var bl.a. døde af tyfus - en meget smitsom sygdom.

KZ-Bergen-Belsen den 17. april 1945. Tyske SS lejrvagter slæber lig og læsser dem som brænde på lastbilerne...

Ligene af disse mennesker er nu klar til at blive kørt til deres sidste hvilested - en massegrav - smidt ned i et hul i ultimativ fornedrelse, ned i bunker af medmennesker uden tøj, smurt ind i blod, urin og fækalier.. !!

Ved de store massegrave måtte de tidligere fangevogtere læsse ligen af og slæbe dem hen til kanten og kaste dem ned i bunken af andre lig - deres tidligere medmennesker - Foto fra den 28. april 1945. Jamen altså...!!

KZ-Bergen-Belsen medio april 1945.

KZ-Bergen-Belsen. Britisk soldat sparker en SS-kvindelig fangevogter i røven for at understrege, at hun skal komme i gang med at læsse lig ned i massegraven. Medio april 1945.

Alle transportmidler blev anvendt for at bortskaffe de titunsinder af lig fra lejren. De tyske fangevogtere måtte med de bare hænder slæbe og læsse lig i dagevis.

En af de frygtelige massegrave i KZ-Bergen-Belsen - inden de tidligere levende mnnesker nådigt blev dækket til med jord og skånet for mere synlig fornedrelse.

Information om de områder og ruter, som de frygtelige dødsmarcher, som tyskerne sendte hundredtusinder af kz-lejrfanger ud på fra midten af 1944 til maj 1945. Over 200.000 omkom under disse marcher. Mange overlevende jøder endte bl.a. i KZ-Bergen-Belsen, hvor 10.000´ender ikke undgik deres skæbne, men omkom lige for lejrens befrielse og i månederne efter.

Under marcherne og forflyttelserne af jøderne fra de østlige KZ-lejre ses her godsvogne med ligene af de jøder som ikke overlevede forflyttelserne. Fotoet er fra et sted nær KZ-Bergen-Belsen fra 1. maj 1945, hvor disse 2 unge jødiske piger er blevet befriet af amerikanske soldater.

Oversigt over navngivne jødiske børn, som blev skjult for tyskerne i Belgien under WW2.

I dagene og ugerne efter KZ-Bergen-Belsen´s befrielse den 15. april 1945, måtte de overlevne fanger leve deres liv i ufattelig svineri og fornedrelse - her med at lave mad ved et bjerg af sko og andre beklædningsgenstande fra de titusinder af døde medfanger.

KZ-Bergen-Belsen i slutningen af april 1945 - Overlevende fanger må færdes mellem og forbi deres tidligere medfangers sko og ejendele i mange uger og måneder efter befrielsen. Man kunne ikke skaffe dem ophold i andre lejre og mange kunne ikke umiddelbart rejse hjem - mange var også ramt af sygdomme, som var smitsomme f.eks. tyfys og disse måtte ikke komme hjem, før de var raske og smittefrie.

KZ-Bergen-Belsen efter regnvejr i slutningen af april 1945 - De overlevende fanger måtte for manges vedkommende leve under åben himmel - Lave mad, vaske tøj osv... Det lykkedes for briterne, i løbet af april, at fremskaffe ca. 60.000 brød pr dag!

Situationen den 27. april 1945. Næsten 14 dage efter befrielsen har den britiske hjælp store problemer med at klare opgaven og frelse de 10.000´ender af udhungrede og syge fanger, som siden befrielsen har måttet se på, at 10.000´ender af deres medfanger alligevel måtte dø trods redningsanstrengelserne. Foto fra området i den tidligere Pansertræningslejr ved KZ-Bergen-Belsen.

I maj 1945 begyndte man at brænde de gamle barakker ned efterhånden som de overlevende kunne rejse hjem eller flyttes til andre lejre.

Pleje af tidligere KZ-Bergen-Belsen fanger, hvor øverste foto er fra den 25. april 1945 og det nederste fra 20. juli 1945. Ca. 50 tyske sygeplejersker knoklede vildt for at redde så mange som muligt - men 32 ud af 48 fik tyfus, da deres tyske chef nægtede dem antityfusmedicin! Først efter den 11. maj faldt det daglige antal dødsfald til under 100!

Sørgende overlevende tidligere fanger græder ved besøget ved en af de mange massegrave i KZ-Bergen-Belsen den 14. april 1946.

Stærkt bevægende foto af denne sørgende kvinde 14. april 1946.

Trods overlevelsen af tyskernes jødeforfølgelser indhentede skæbnen denne 4-årige pige Tokele et halv år efter krigens afslutning. Hun blev myrdet sammen med 6 andre jøder i den polske by Bialystok af en antisemitisk polak, som skød på en gruppe på 20 jøder. Især mange polakker var og mange er stadigt antisemitiske. I de første par år efter krigen (1945-1948) blev ca. 2500 jøder myrdet i Polen!

Endnu en jødisk skæbne... Han ankommer frelst til Israel - Af de ca. 5000 jøder fra sin hjemby Jedenitz overlevede kun ca. 100 Holocaust - resten blev myrdet i de tyske KZ-lejre.

Infostander med oplysningen om den russiske krigskirkegård med de tusinder af døde russiske krigsfanger. Der fører en sti gennem birkeskoven over til denne kirkegård.

På den russiske krigsfangekirkegård har man etableret en tradition med, at skoleelever fra de tyske skoler ved besøg på stedet foreviger deres skole og navn i "mursten", som minde om ugerningerne, som deres forfædre begik mod de millioner af russiske soldater, som blev fanget af tyskerne på østfronten.

Oerbke var en lejr nær Bergen-Belsen, som især blev brugt af den tyske Wehrmacht til at huse nogle af de millioner af russiske krigsfanger, som tyskerne tog under deres felttog i Sovjetunionen fra sommeren 1941 og frem. Foto er fra sensommeren 1941 - altså få måneder efter at tyskerne havde invaderet Sovjetunionen. Som det ses var fangerne allerede syge og udsultet. Tyskerne lod over 3½ million russiske krigsfanger dø i deres lejre!

Mit besøg på den russiske krigsfangekirkegård den 24. maj 2013. De mange skoleelevers murstenstavler som er et ærefuldt minde om disse tusinder af russere, som mistede livet i lejren Oerbke nær Bergen-Belsen.

En af de mange ære/mindetavler med skoleelevernes navne graveret i lertavlerne - her fra en realskole i Walsrode i Nordtyskland, som også var her i 2013 - Walsrode, som er en by der kendt for sin berømte fugle- og naturpark, ligger ikke så langt fra Bergen-Belsen.

Den russiske krigsfangekirkegård. Tusinder døde af sult og sygdom i 1941-1942 - Da var Bergen-Belsen lejren stadig underlagt den tyske Wehrmacht og ikke en del af SS lejrene.

Minde gravsten over en af de døde russiske krigsfanger, som døde den 3. november 1941. Mindet af sin far.

Informationstavle i KZ-Bergen-Belsen museet, som viser de russiske krigsfangelejre, som blev oprettet i Tyskland, efter de store sejre i felttoget mod Sovjetunionen fra sommeren 1941 og frem. Ca. 3½ million russiske krigsfanger omkom i disse mange lejre og altså ca. 20.000 i KZ-Bergen-Belsen.

Læs evt. denne bog af W. I. Hitchcock. Den er en meget kritisk og rystende bog at læse og som fortæller og genoplyser os om mange forhold og anskuelser som ikke har tålt dagens lys før hans bog. En stor øjenåbner - læs den.

Udsnit af bogens slut konklusion!

KZ-Lejren Bergen-Belsen.
Becklingen War Cemetery.
Den Russiske Krigskirkegård.

Min tur til Europa´s historiske landområder med relation til Første og Anden Vedenskrig og mit ønske om at opleve disse områders natur og landskaber, startede i Tyskland med mit besøg på Becklingen War Cemetery, KZ-Lejren Bergen-Belsen og den russiske krigskirkegård nordvest for kz-lejren.  
Turen strakte sig fra den 24. maj til 17. juni 2013.

Turen skulle starte og slutte med besøg i KZ-Lejren Bergen-Belsen, syd for Hamburg nær den store tyske motorvej nr. 7 (E45). I den forbindelse ville jeg også besøge den britiske krigskirkegård Becklingen War Cemetery, med faldne fra Anden Verdenskrig, da denne kirkegård ligger tæt ved KZ-lejren Bergen-Belsen. Becklingen War Cemetery ligger til højre ved hovedvej 3 lige nord for Becklingen og sydøst for den store by Soltau. KZ-Lager Bergen-Belsen ligger kun få kilometer syd for Becklingen War Cemetery, ved vej nr. L298 lidt sydvest for byen Bergen.
               
Becklingen War Cemetery.

Mange af de faldne på Becklingen War Cemetery hidrører fra kampene under briternes fremrykning gennem det nordlige Tyskland i slutningen af 1944 og starten af 1945. Desuden er der begravet en del faldne flyvere fra R.A.F. Det var meget vemodigt at se de mange grave for soldater, der mistede deres liv så tæt på krigens afslutning i maj 1945.
               

Se og læs om dette besøg ved de viste billeder fra kirkegården og i nedenstående links, som også indeholder videoer m.m. af kirkegården og link til et af de britiske regimenter, som har faldne soldater begravet på kirkegården.  








Mine fotos fra Becklingen War Cemetery omhandler især de historiske oplysninger om flere faldne R.A.F. Flyvere, hvis gravsten jeg fotograferede under besøget. Der er også tilføjet nogle oplysninger om danske RAF flyveres historie og skæbne. Nedenfor i de opsatte links, kan du læse og se mere om Becklingen War Cemetery.

Web-side med oplysninger om den polske R.A.F. eskadrille nr. 305:

Web-sider med information om de polske R.A.F. eskadriller:


Web-side med liste over britiske R.A.F. eskadriller i Anden Verdenskrig, herunder den polske eskadrille nr. 305, hvor de 2 britiske faldne flyvere begravet i Becklingen War Cemetery, kom fra:

Link til web-side om RAF bombeflyet Handley Page Halifax m.fl.:

Web-side med en video af de polske Mosquito jagerbombemaskiner i luften:

Web-side med lister over faldne britiske officerer - Her Squadron Leader Philip Hugh Capel Hanbury:

Web-side med lister over faldne briter - her Jack Percy Hart:

Web-side med historien om R.A.F. Bombereskadrille nr. 218, hvorfra flyvere fra denne enhed ligger begravet på Becklingen War Cemetery:




KZ-Lager Bergen-Belsen.

At besøge KZ-Lager Bergen-Belsen er en meget stærk oplevelse! Af selve lejren er der meget lidt tilbage - kun det enorme areal, hvor lejren lå er stadig intakt og man forbavses over størrelsen på dette uhyggelige sted, som tyskerne lod opføre og drive lige til de sidste dage af krigen! Området har en del mindegravsten og monumenter - men frem for alt de utallige massegrave med de titusinder af lig, som briterne fandt da man nåede til lejren den 15. april 1945 og befriede den.  

Se de mange historiske billeder fra KZ-Bergen-Belsen - Hvordan nogen mennesker, organisationer, regeringer og lande kan fornægte at disse ultimative uhyrlige forbrydelser mod menneskeheden, blev begået af tyskerne fra 1933 til 1945 - er ufattelig - dokumentationen er overvældende og uomtvistelig!

Advarsel - billederne er ekstremt modbydelige at se og forstå...  

Efter befrielsen gik man i gang med at begrave de mange rådnende lig og registrere de overlevende - i ugerne og månederne efter befrielsen døde de "overlevende" i hundredvis hver dag på grund af de umenneskelige forhold under deres ophold i lejren - over 14.000 døde på den måde efter befrielsen. Massiv lægehjælp, medicin og mad kunne ikke forhindre mange befriede fanger i at dø trods deres befrielse - de var for svækkede af sult, men især en tyfus epidemi førte til de titusinder af dødsfald og at de overlevende ikke kunne frelses fra døden. Opgaven var ekstrem og situationen bestod i kaos de første dage og først efter den 24. april kom der mere styr på nogle ting, bl.a. begyndte man at få ryddet de enorme bjerge af rådnende lig i området. Desuden døde de befriede fanger i tusindtal, ofte op til 1700 om dagen! Opgaven med at hjælpe hermed var uhyggelig og uladsiggørligt - men man måtte jo prøve at klare det. Man fik indsat specielle enheder fra andre frontafsnit og ca. 200 frivillige sygeplejersker og sygehjælpere under uddannelse fra England, som stod næsten alene med opgaven, amerikanerne kunne ikke hjælpe ret meget.

KZ-Bergen-Belsen har et forskningscenter og museum tilknyttet og det er en bevægende og knugende oplevelse at besøge det - det kan man ikke ryste af sig igen og man kan ikke glemme det, når man har været der - jeg kan ikke! 

Læs også mange af de forskellige bøger om emnet, som er skrevet siden 1945 og se også hvad der kan findes på internettet. Jeg vil her fremhæve bogen (på engelsk): "After Daybreak" af Ben Shephard. Det er et rystende ofte dokumentarisk billede denne bog viser om opdagelsen af KZ-Lejren, befrielsen og hjælpen England prøvede at formidle i månederne efter. Se nedenfor i fotoområdet, hvor der tabslister m.m. fra ugerne efter befrielsen. De fleste og bedste, mest udførlige og dokumenterede læsninger fås primært i bøger og internetsider på det engelsk sprog.

Læs evt. også den meget roste og detaljerede bog: People in Auschwitz (på engelsk sprog), 
om KZ-Auschwitz og de lejre der hørte til i dette nazistiske menneskelige udryddelsessystem, skrevet og første gang udgivet i 1995, genoptrykt 2004, af en af lejrens fanger Hermann Langbein. Bogen giver et rystende billede af de tyske menneskehedsforbrydelser og her med kildehenvisninger i stort antal - bogen har relevans for KZ-Bergen-Belsen, da flere af de største tyske kz-krigsforbrydere kom til Bergen-Belsen i efteråret 1944 - f.eks. SS Dr. Fritz Klein, som du kan læse om nedenfor i fotoafsnittet, ved et foto med ham stående i en massegrav optaget i ugerne efter lejrens befrielse.

Cirka halvdelen af KZ-Bergen-Belsen lejrens fanger var på befrielsestidspunktet jødiske, da disse var ankommet efter uger og måneders døds-marcher og ugelange togtransporter om vinteren i åbne kreaturvogne uden vand og mad og i ekstrem svækket tilstand ofte uden tøj og sko, fra de lejre, i øst, som de blev fordrevet fra, da russerne kæmpede sig mod vest og befriede den ene grusomme dødslejr efter den anden på deres vej. 
I hundredtusindvis af fanger omkom under disse fordrivelser, De døde af sult, sygdomme, udmattelse og blev skud og brændt undervejs. 
KZ-Bergen Belsen rummede i marts over 60.000 fanger, men a
lene i marts 1945 døde der over 18.000 fanger pgs. vold, sult og sygdom.

Noget af det værste de britiske soldater så i den første uge efter befrielsen, var de enorme bjerge af rådnende døde mennesker, og endnu levende "skeletter", som kravlede nøgne rundt mellem lig og et ubeskriveligt søle af afføring og urin osv. Det berettes, at man så fanger drikke og skylle sig i rester af regnvand fra de 2 vandtanke i lejren - der havde ikke været vandforsyning til lejren i flere måneder. Da man kikkede i tankene lå der rådnende lig og i en af tankene flød der også et barnelig!!

Den hollandske unge jødiske pige Anne Frank (14 år) og hendes søster Margot omkom i KZ-Bergen-Belsen i starten af 1945 (seneste forskning indikerer at de begge døde så tidligt som i slutningen af december 1944 eller i januar/februar 1945 og ikke som hidtil antaget i midten af marts 1945. Anne Frank og hendes søster mindes flere steder i området og i forbindelse med kz-lejrens museum. Se de separate links til denne verdenskendte historie nedenfor.

Man skal besøge stedet for at fornemme den gru og afmagt man føler ved at vandre rundt i det enorme område. At sådan noget kunne ske relativt få kilometer fra den danske grænse og i en kulturnation som Tyskland 
havde været 
- det er ikke til at fatte. Man har svært ved at rumme omfanget af denne umenneskelige katastrofe, som tyskerne påførte verden på dette område og alle de andre områder, som blev en grusom følge af tyskernes vanvittige skændige opførsel før og under Anden Verdenskrig. Det var ikke kun de tyske nazister der var skyldige - alle tyskere deltog mere eller mindre vidende om det der skete og få gjorde noget for at stoppe det!

Samarbejdet om nazismen var en integreret del på alle planer i det tyske samfund fra 1933 og til 1945 og i store dele af befolkningen, herunder politi og retsvæsen efter krigen, var det nazistiske tankegods også til stede, omend man forsøgte at skjule det. Alt dette er dokumenteret i utallige bøger og kendsgerninger. 

Da retsopgøret med de tyskere, som havde deltaget i nazisystemet og dets umenneskelige forbrydelser, skulle foregå i den vesttyske stat efter krigen, blev udøvelsen af disse retsopgør ofte meget lemfældige og dommene små og ofte omstødt kort efter deres ikendelse og den dømte løsladt! Retsopgørene skete også først mere koordineret i 1960´erne og 1970´erne, måske nok udløst af israelernes pågribelse af topnazisten Adolf Eichmann i Sydamerika og retssagen og dødsdommen af ham i i Israel i 1962. De Allierede havde dog gennemført nogle retsprocesser i forbindelse med f.eks. KZ-Bergen-Belsen, Dachau, Büchenwald og mest kendt Nûrenberg processerne umiddelbart efter krigen, hvor de fik nogle af de største forbrydere straffet. Men i tusindvis af nazitidens mordere, forbrydere og medskyldige i alle samfundslag slap væk eller undgik retsforfølgelse. 

Efter i årevis at have læst så meget, som jeg har kunnet overkomme om dette mørke kapitel i menneskehedens historie, må jeg sige, at jeg er dybt frustreret, forstemt og dybt krænket over at De Allierede, tyskerne selv og europa´s befolkninger ikke ville stille større krav til retsforfølgelsen af de mange tyskere, som aktivt og vidende deltog i nazitidens uhyrligheder.

Tyskerne og Tyskland slap alt for billigt fra det vanvid som de forårsagede i hele verden  og specielt for jøderne - og de blev ved og ved med at kæmpe og myrde selv i dagene under kapitulationen i begyndelsen af maj 1945 (f.eks. i Prag helt til den 9. maj og andre steder indtil den 11. maj!). 

Den dag i dag har den fjerdedel af jøderne som overlevede nazitiden for manges vedkommende inklusive deres efterkommere, aldrig fået deres værdier tilbage, deres ejendomme og livet tilbage i en rimelig grad - nogle erstatninger har enkelte af de overlevende og deres familier fået gennem årene, sidst i slutningen af 1990´erne. 

Med den enorme baggrundsviden man har i dag kan jeg kun konstatere, at forbrydelse kan betale sig - man kan slippe forholdvis billigt, hvis de rette omstændigheder er til stede (f.eks. krigstræthed, alle landes ressourcer er udtømte, fokus på fremtid og ulyst og afmagt for at stille forbryderne til regnskab osv. osv.) - Det skete også i en så omfattende form, som den tyskerne og deres ligesindede begik i nazitiden, herunder også danskerenes og Danmarks deltagelse i samarbejdet med tyskerne her.

Min oplevelse af besøget i kz-lejren kan du læse om i teksten ved de enkelte billeder nedenfor, ligesom hele historien kan findes ved at åbne de mange links om KZ-Bergen-Belsen. Her fortælles historien meget bedre, end hvis jeg beskrev den selv - den ville fylde alt for meget og slet ikke opfylde kravene til en seriøs historieskrivning om emnet - det er der i titusindvis af andre der har klaret på bedste vis - det er jo en fordel at kunne læse engelsk og tysk - da det meste stof er på disse sprog.

Den Russiske Krigskirkegård.

I forbindelse med mit besøg i KZ-Bergen-Belsen, besøgte jeg også den russiske krigskirkegård, som ligger i umiddelbar nærhed af lejren, via en grusvej gennem skoven. Mange russere var fanger i kz-lejren og døde i stort antal, herunder også via massehenrettelser og pga. ofte dårligere levevilkår end lejrens øvrige fanger havde.

Links til en mængde web-sider med bl.a. videoer og meget andet om KZ-Bergen Belsen:




Link til web-side om den britiske hærenhed, som kom til KZ-Bergen-Belsen og befriede lejren den 15. april 1945:


















Link til web-side med fotopanorama på 360gr. fra den Russiske Krigskirkegård ved KZ-Bergen-Belsen:


Link til side med alt om retssagerne mod de tyske mordere fra KZ-Bergen-Belsen - her SS Dr. Fritz Klein:


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE