TOMMY´S HJEMMESIDER - KLIK IND

Prag - Tjekkiet

Prag som turistby er velkendt af mange danskere med byens mangfoldige seværdigheder, kultur og folkeliv. Vi har været der 2 gange og de næste billeder, viser lidt af det som byen kan byde på - turistmæssigt set. -- Jeg har dog på denne web-side valgt, at lægge vægt på, at fortælle Prags og Tjekkoslovakiets historie fra 1930´erne, tiden lige før og under 2. Verdenskrig og indtil det kommunistiske kup i februar 1948. Jeg har i mange år ønsket at fortælle detaljeret om landets historie, i denne grusomme periode af Europa´s samtidige historie. -- Men se de dejlige fotos fra den berømte by. Her et postkort med et vue ind over byen og Karlsbroen og kongeslottet i baggrunden.
Prag som turistby er velkendt af mange danskere med byens mangfoldige seværdigheder, kultur og folkeliv. Vi har været der 2 gange og de næste billeder, viser lidt af det som byen kan byde på - turistmæssigt set. -- Jeg har dog på denne web-side valgt, at lægge vægt på, at fortælle Prags og Tjekkoslovakiets historie fra 1930´erne, tiden lige før og under 2. Verdenskrig og indtil det kommunistiske kup i februar 1948. Jeg har i mange år ønsket at fortælle detaljeret om landets historie, i denne grusomme periode af Europa´s samtidige historie. -- Men se de dejlige fotos fra den berømte by. Her et postkort med et vue ind over byen og Karlsbroen og kongeslottet i baggrunden.
Folklore og turister på den berømte Karlsbro. Juli 2001.
Folklore og turister på den berømte Karlsbro. Juli 2001.
Prag, Karsbroen og Kongeslottet i baggrunden.
Prag, Karsbroen og Kongeslottet i baggrunden.
Karlsbroen, Kongeslottet og i forgrunden en skulptur af den tjekkiske komponist Antonín Dvorák (8. september 1841 - 1. maj 1904). -- Dvorák er mest kendt for sine Slaviske danse og for den sidste af hans ni symfonier (Fra den nye verden); men han komponerede i stort set alle genrer og skabte mesterværker i dem alle. F.eks. er han nok den væsentligste komponist af strygekvartetter mellem Franz Schubert og Béla Bartók. Dvorák integrerede i stor stil og med stor succes folkemusik i den klassiske musik. Han anses for at være den mest alsidige af de store tjekkiske komponister i 1800-tallet, og hans farverige, geniale og dramatiske symfonier og kammermusik afspejler karakteren i den folkelige tjekkiske musik. Hans musik blev hurtig populær over hele Europa og i USA, hvor han tilbragte tre år som lærer. Han efterlod sig mange ufærdige værker. -- Indtil han fyldte 32 år var han ansat som violinist ved Nationalteateret i Prag. Derefter fik han et mindre krævende job for at få mere tid til at komponere. -- Det blev til følgende: 9 symfonier, 14 strygekvartetter, 5 symfoniske digtninge, 5 ouverturer. Symfoniske variationer: Karneval, Serenade for strygere opus 22 (1875), Slavisk dans opus 46 nr. 8 (1878), Sange min moder lærte mig / Zigeunersange opus 55, Stabat Mater opus 58 (1877), Symfoni nr. 6 opus 60 (1880), Scherzo capriccioso opus 66 (1883), Slavisk dans opus 46 nr. 4 (1886), Klaverkvintet opus 81 (1887), Klavertrio nr. 4 opus 90 Dumky (1891), Symfoni nr. 9 opus 95 Fra den ny verden (1893), 10 bibelske sange opus 99 (1894), Cellokoncert opus 104 (1895). Operaer: Den snu bonde (1878), Dimitrij (1882), Jakobineren (1889), Djævelen og Katinka (1899), Rusalka (1900), Armida (1904), Humoresker, Mazurka, Eclogues, Slaviske danse, Legender, Fra Böhmens skove, m.m.
Karlsbroen, Kongeslottet og i forgrunden en skulptur af den tjekkiske komponist Antonín Dvorák (8. september 1841 - 1. maj 1904). -- Dvorák er mest kendt for sine Slaviske danse og for den sidste af hans ni symfonier (Fra den nye verden); men han komponerede i stort set alle genrer og skabte mesterværker i dem alle. F.eks. er han nok den væsentligste komponist af strygekvartetter mellem Franz Schubert og Béla Bartók. Dvorák integrerede i stor stil og med stor succes folkemusik i den klassiske musik. Han anses for at være den mest alsidige af de store tjekkiske komponister i 1800-tallet, og hans farverige, geniale og dramatiske symfonier og kammermusik afspejler karakteren i den folkelige tjekkiske musik. Hans musik blev hurtig populær over hele Europa og i USA, hvor han tilbragte tre år som lærer. Han efterlod sig mange ufærdige værker. -- Indtil han fyldte 32 år var han ansat som violinist ved Nationalteateret i Prag. Derefter fik han et mindre krævende job for at få mere tid til at komponere. -- Det blev til følgende: 9 symfonier, 14 strygekvartetter, 5 symfoniske digtninge, 5 ouverturer. Symfoniske variationer: Karneval, Serenade for strygere opus 22 (1875), Slavisk dans opus 46 nr. 8 (1878), Sange min moder lærte mig / Zigeunersange opus 55, Stabat Mater opus 58 (1877), Symfoni nr. 6 opus 60 (1880), Scherzo capriccioso opus 66 (1883), Slavisk dans opus 46 nr. 4 (1886), Klaverkvintet opus 81 (1887), Klavertrio nr. 4 opus 90 Dumky (1891), Symfoni nr. 9 opus 95 Fra den ny verden (1893), 10 bibelske sange opus 99 (1894), Cellokoncert opus 104 (1895). Operaer: Den snu bonde (1878), Dimitrij (1882), Jakobineren (1889), Djævelen og Katinka (1899), Rusalka (1900), Armida (1904), Humoresker, Mazurka, Eclogues, Slaviske danse, Legender, Fra Böhmens skove, m.m.
En aften tog vi en bybus ud til udkanten af Prag, hvor Krizikova-fontænen ligger. Denne imponerende fontæne i Prag er unik, den findes ikke magen til i verden. Fontænen, et kæmpe springvand, blev oprindelig bygget til den såkaldte ”århundrede-udstilling” i 1891. Hundrede år senere undergik Fontænen, en total renovering. Man holdt Tjekkoslovakisk udstilling i 1991. I dag fremstår Fontænen med adskillige tusinde dyser, lyssætning, musik og endda lejlighedsvise dansere. ---- Forestillingerne er oftest baseret på kendte rock, pop eller klassiske stykker musik, som altså iscenesættes med vand og musik koreograferet. Musikken kan bl.a. være Bocelli, Dvorak og Queen. Forestillingerne varer knapt en time. Vand - og musikshowet tager sig bedst ud, når det er mørkt, så ses det vidunderlige flotte lysshow bedst. Vi oplevede et fantastisk show bestående af flot musik og enestående smukt synkroniseret vand - og farvespil.
En aften tog vi en bybus ud til udkanten af Prag, hvor Krizikova-fontænen ligger. Denne imponerende fontæne i Prag er unik, den findes ikke magen til i verden. Fontænen, et kæmpe springvand, blev oprindelig bygget til den såkaldte ”århundrede-udstilling” i 1891. Hundrede år senere undergik Fontænen, en total renovering. Man holdt Tjekkoslovakisk udstilling i 1991. I dag fremstår Fontænen med adskillige tusinde dyser, lyssætning, musik og endda lejlighedsvise dansere. ---- Forestillingerne er oftest baseret på kendte rock, pop eller klassiske stykker musik, som altså iscenesættes med vand og musik koreograferet. Musikken kan bl.a. være Bocelli, Dvorak og Queen. Forestillingerne varer knapt en time. Vand - og musikshowet tager sig bedst ud, når det er mørkt, så ses det vidunderlige flotte lysshow bedst. Vi oplevede et fantastisk show bestående af flot musik og enestående smukt synkroniseret vand - og farvespil.
Da det blev mørkt blev oplevelsen helt overvældende flot og medrivende. Der er et fantastisk musikspringvand. Vi hørte storladne musikværker, både klassisk og pop og heavyrock, f.eks. Queen, Santana, Jimi Hendrix. Lys, farver og musik er nøje synkoniseret med springvandsfontænerne. Fontænen ligger i en stor park, som ikke er specielt for turister som sådan, men bruges af indbyggerne i byen til byfester, sport og meget andet. Foto juli 2001.
Da det blev mørkt blev oplevelsen helt overvældende flot og medrivende. Der er et fantastisk musikspringvand. Vi hørte storladne musikværker, både klassisk og pop og heavyrock, f.eks. Queen, Santana, Jimi Hendrix. Lys, farver og musik er nøje synkoniseret med springvandsfontænerne. Fontænen ligger i en stor park, som ikke er specielt for turister som sådan, men bruges af indbyggerne i byen til byfester, sport og meget andet. Foto juli 2001.
Den centrale bymidte og torvet i Prag, som alle sikkert kender. Det tjekkiske navn for torvet er: Staromestske Namesti. Torvet har lagt brosten til mange af byens tragedier, bl.a. i 1621 hvor 27 adelsmænd blev henrettet på bedste stockholmske vis, da et oprør mod kejsermagten slog fejl. Torvet er omgivet af smukke, gamle huse, og Tyn kirken, hvor Tycho Brahe ligger begravet. På fotoet ses et uvejr trække op den dag vi var her.
Den centrale bymidte og torvet i Prag, som alle sikkert kender. Det tjekkiske navn for torvet er: Staromestske Namesti. Torvet har lagt brosten til mange af byens tragedier, bl.a. i 1621 hvor 27 adelsmænd blev henrettet på bedste stockholmske vis, da et oprør mod kejsermagten slog fejl. Torvet er omgivet af smukke, gamle huse, og Tyn kirken, hvor Tycho Brahe ligger begravet. På fotoet ses et uvejr trække op den dag vi var her.
"Den Gyldne Stad" Prag. Området nær slottet har et kuperet middelalderligt gadeområde, som har den betegnelse.
"Den Gyldne Stad" Prag. Området nær slottet har et kuperet middelalderligt gadeområde, som har den betegnelse.
På vor gå-tur rundt i Prag - stødte vi på dette pudsige optrin, med en omtippet DDR- Trabant, hvor det var schweitzeren i den hvide bil, som øjensynlig havde væltet trabanten om på siden, så han kunne få plads til sin store dyre bil. Der var ikke til at få en P-plads i den del af Prag nær kongeslottet. Så det var åbenbart hans løsning på p-pladsproblemet. Men mon ikke schweitzeren har fået "en hilsen" fra politiet i Prag!? Foto fra vores tur juni 1991.
På vor gå-tur rundt i Prag - stødte vi på dette pudsige optrin, med en omtippet DDR- Trabant, hvor det var schweitzeren i den hvide bil, som øjensynlig havde væltet trabanten om på siden, så han kunne få plads til sin store dyre bil. Der var ikke til at få en P-plads i den del af Prag nær kongeslottet. Så det var åbenbart hans løsning på p-pladsproblemet. Men mon ikke schweitzeren har fået "en hilsen" fra politiet i Prag!? Foto fra vores tur juni 1991.
Det berømte øl-tempel U-Flecku, som stammer fra 1498. Her sætter man sig og så kommer der straks et kæmpe glas øl, Pivo - der spørges ikke om du skal have noget eller hvad du skal have - du skal have glasset og drikke det - det er et krav!! Spændende og hyggeligt sted med en dejlig gårdhave.
Det berømte øl-tempel U-Flecku, som stammer fra 1498. Her sætter man sig og så kommer der straks et kæmpe glas øl, Pivo - der spørges ikke om du skal have noget eller hvad du skal have - du skal have glasset og drikke det - det er et krav!! Spændende og hyggeligt sted med en dejlig gårdhave.
Vi fandt bl.a. frem til en lokal hal inde i byen, hvor vi for en billig penge fik billet til et stort folklore koncert med sang, dans m.m. Flot og meget alternativ oplevelse, hvor her ikke kom turister. Vi forstod ikke et slav af hvad der blev sunget og danset, men det var så flot og medrivende og en rigtig god oplevelse.
Vi fandt bl.a. frem til en lokal hal inde i byen, hvor vi for en billig penge fik billet til et stort folklore koncert med sang, dans m.m. Flot og meget alternativ oplevelse, hvor her ikke kom turister. Vi forstod ikke et slav af hvad der blev sunget og danset, men det var så flot og medrivende og en rigtig god oplevelse.
Karlstein borg og landsby. Karlsteins historie strækker sig tilbage til 1348, hvor selveste Karl d. IV, bøhmisk konge og tysk-romersk kejser, sammen med ærkebiskop Arnost af Pardubice lagde grundstenen til Karlstein. Borgen er den vigtigste i landet efter Prags kongeslot. Vi besøgte det imponerende slot, som ligger et godt stykke uden for Prag (ca. 30 km.). Vi var på en heldagstur i stegende hede. Turen var dog utrolig god og spændende med besøg på et interessant glaspusteri og i byens handelsgader med mange butikker med salg af glaskunst og krystalglas, karafler o.a. -- Karlstein borg blev bygget som et sted til at opbevare de kongelige skatte, bl. a. det hellige romerske imperiums kroningsjuveler. Karl d. IV havde en stor samling af relikvier, som han også ønskede beskyttet. Finansieringen skyldte Karl d. IV landets sølvminer, hvoraf han ejede 25%. Borgen skulle også udtrykke det Bøhmiske folks uafhængighed.-- Bemærk, at borgkonstruktionen ligger på en bakkekam. Borgen har gennemgået flere ombygninger, senest i slutningen af det 19.årh., hvor der blev renoveret i puritansk, neogotisk stil af Josef Mocker. En stor del er bygget i høj gotisk stil.Karlstein, hvis navn betyder Karls borg direkte oversat. Første arkitekt var Mathias af Arras og fra 1352 kom Peter Parler til, ganske som i byggeriet af St.Vitus katedralen i Prag. Peter Parler stod også bag Karlsbroen i Prag. -- Helligkorskapellet har 3000 ædelstene sat ind i væggene, krystaller af veneziansk glas glimter som stjerner i loftet, og gulvet var dækket af ædelstene. -- Karl d. IV blev Bøhmisk konge i 1346, siden blev han tysk-romersk kejser. Han blev gift 4 gange. Karl d. IV ønskede at genskabe Karl den Stores tid, derfor d.IV. -- Karl d. IV’s sidste kone Eliska fik ophævet et forbud mod kvinder på borgen, som Karl d. IV gennemførte, fordi borgen var et helligt sted, og han ønskde at meditere og filosofere uden kvinder tilstede! Man forstår ham godt - hæ- hæ! Men Eliska forklædte sig som page og kom ind, derefter opgav han sit forbud. -- Hussiter-hære belejrede borgen i 22 uger i det 15. årh, og svenskernes hær kom i samme ærinde i det 17. årh.
Karlstein borg og landsby. Karlsteins historie strækker sig tilbage til 1348, hvor selveste Karl d. IV, bøhmisk konge og tysk-romersk kejser, sammen med ærkebiskop Arnost af Pardubice lagde grundstenen til Karlstein. Borgen er den vigtigste i landet efter Prags kongeslot. Vi besøgte det imponerende slot, som ligger et godt stykke uden for Prag (ca. 30 km.). Vi var på en heldagstur i stegende hede. Turen var dog utrolig god og spændende med besøg på et interessant glaspusteri og i byens handelsgader med mange butikker med salg af glaskunst og krystalglas, karafler o.a. -- Karlstein borg blev bygget som et sted til at opbevare de kongelige skatte, bl. a. det hellige romerske imperiums kroningsjuveler. Karl d. IV havde en stor samling af relikvier, som han også ønskede beskyttet. Finansieringen skyldte Karl d. IV landets sølvminer, hvoraf han ejede 25%. Borgen skulle også udtrykke det Bøhmiske folks uafhængighed.-- Bemærk, at borgkonstruktionen ligger på en bakkekam. Borgen har gennemgået flere ombygninger, senest i slutningen af det 19.årh., hvor der blev renoveret i puritansk, neogotisk stil af Josef Mocker. En stor del er bygget i høj gotisk stil.Karlstein, hvis navn betyder Karls borg direkte oversat. Første arkitekt var Mathias af Arras og fra 1352 kom Peter Parler til, ganske som i byggeriet af St.Vitus katedralen i Prag. Peter Parler stod også bag Karlsbroen i Prag. -- Helligkorskapellet har 3000 ædelstene sat ind i væggene, krystaller af veneziansk glas glimter som stjerner i loftet, og gulvet var dækket af ædelstene. -- Karl d. IV blev Bøhmisk konge i 1346, siden blev han tysk-romersk kejser. Han blev gift 4 gange. Karl d. IV ønskede at genskabe Karl den Stores tid, derfor d.IV. -- Karl d. IV’s sidste kone Eliska fik ophævet et forbud mod kvinder på borgen, som Karl d. IV gennemførte, fordi borgen var et helligt sted, og han ønskde at meditere og filosofere uden kvinder tilstede! Man forstår ham godt - hæ- hæ! Men Eliska forklædte sig som page og kom ind, derefter opgav han sit forbud. -- Hussiter-hære belejrede borgen i 22 uger i det 15. årh, og svenskernes hær kom i samme ærinde i det 17. årh.
Glasværk Rückl Krystal. Ved landsbyen Nizbor ligger en af Tjekkiets ældste glasvirksomheder, hvor traditionen for krystal-produktion strækker sig 300 år tilbage. Bøhmisk krystal fra Tjekkiet er blandt verdens fineste, og håndværkets århundreder lange tradition holdes stolt i hævd. Her sen en nutidig glaspuster i fabrikken, et knaldhårdt arbejde, hvor mange ikke lever længe - især ikke dem som også sidder og sliber krystalglas. De sidder i anstrengende arbejdsstillinger og arbejder på akkord, med koldt vand løbende ned ad sig, dog oven på et læder/plastklæde. Arbejdet skulle være utroligt opslidende, men godt betalt efter tjekkiske forhold.
Glasværk Rückl Krystal. Ved landsbyen Nizbor ligger en af Tjekkiets ældste glasvirksomheder, hvor traditionen for krystal-produktion strækker sig 300 år tilbage. Bøhmisk krystal fra Tjekkiet er blandt verdens fineste, og håndværkets århundreder lange tradition holdes stolt i hævd. Her sen en nutidig glaspuster i fabrikken, et knaldhårdt arbejde, hvor mange ikke lever længe - især ikke dem som også sidder og sliber krystalglas. De sidder i anstrengende arbejdsstillinger og arbejder på akkord, med koldt vand løbende ned ad sig, dog oven på et læder/plastklæde. Arbejdet skulle være utroligt opslidende, men godt betalt efter tjekkiske forhold.
Der sidder mange glasslibere flere steder på fabrikken - som her med glasskæremaskiner - eller slibere, som køles og spules med vand konstant. Den absolutte nøjagtighed og præcision bevirker ofte anspændte og overbelastede muskler hos medarbejderne - mange kan ikke holde til det - de slides op. Men frabrikken frembringer altid noget enestående fint glashåndværk og lønnen er god efter tjekkiske forhold.
Der sidder mange glasslibere flere steder på fabrikken - som her med glasskæremaskiner - eller slibere, som køles og spules med vand konstant. Den absolutte nøjagtighed og præcision bevirker ofte anspændte og overbelastede muskler hos medarbejderne - mange kan ikke holde til det - de slides op. Men frabrikken frembringer altid noget enestående fint glashåndværk og lønnen er god efter tjekkiske forhold.
Det kan stærkt anbefales at læse denne velskrevne bog skrevet af Madeleine Albright, som var USA´s udenrigsminister under Præsident Clinton. Hun er af tjekkisk afstamning og fandt ud af som 59 årig, at hun er jøde. Bogen omhandler primært årene 1937-1948, men beskæftiger sig med mange politiske og historiske baggrunde og skæbne for Tjekkoslovakiet og for hendes liv, siden hun blev født i 1936.
Det kan stærkt anbefales at læse denne velskrevne bog skrevet af Madeleine Albright, som var USA´s udenrigsminister under Præsident Clinton. Hun er af tjekkisk afstamning og fandt ud af som 59 årig, at hun er jøde. Bogen omhandler primært årene 1937-1948, men beskæftiger sig med mange politiske og historiske baggrunde og skæbne for Tjekkoslovakiet og for hendes liv, siden hun blev født i 1936.
Kort introduktion til landet Tjekkoslovakiets oprindelse, dannelse og første 2 årtier i det 20. århundrede. ---- Fotoet viser: Præsident Tomáš Masaryk, Tjekkoslovakiets vigtigste grundlægger og "landsfader", blev valgt til landets første præsident ved 1920 valget, og blev genvalgt i 1925 og 1929. Han tjente som formand og præsident indtil den 14. december 1935, da han tog sin afsked på grund af dårligt helbred. Masaryk kom til at opleve en legendariske autoritet blandt det tjekkiske og slovakiske folk, og han benyttede denne myndighed til at skabe et omfattende uformelt politisk netværk, kaldet "Hrad". Det var hans myndighed og politiske virke, som bidrog til at holde sammen på landet og forhindrede et massivt udbrud af nationalisme i de etniske minoriteter, der boede inde i Tjekkoslovakiet. En koalition af fem tjekkoslovakiske partier, der blev kendt som "Petka" (de fem), udgjorde rygraden i den offentlige administration og som sikrede og vedligeholdt landets stabilitet. Premierminister Antonín Švehla ledede "Petka"* (*"Fem-mands Komiteen" var en uofficiel, semi-konstitutionel politisk institution, oprettet til at håndtere politiske vanskeligheder i republikken. Det blev grundlagt i september 1920 og bestod af et råd med lederne fra de 5 koalitionsparter, der rådgav den tjekkoslovakiske regering). Han klarede i det meste af 1920'erne, at få en sammenhængende koalitionspolitik til at fungere, og som overlevede indtil 30. september 1938. ---- Efter 1. Verdenskrig, brød Kejserriget Østrig-Ungarn sammen. Sent i oktober 1918, blev en uafhængig tjekkoslovakisk stat etableret, der bestod af landområderne i Böhmen og områder, der tilhørte Kongeriget Ungarn, som blev proklameret som stat den 28. oktober 1918. De tyske deputerede i Böhmen, Mähren og Schlesien i Imperial-Parlamentet (Reichsrat) henviste til "Fjorten Punkter" i den amerikanske præsident Woodrow Wilson´s plan for landene i området, hvor de (sudetertyskerne) mente, at de iht. dette, kunne få ret til selvbestemmelse, og forsøgte samtidigt at forhandle en forening af de tysksprogede områder med den nydannede Republik Tysk-Østrig, som selv tog sigte på, at tilslutte sig den oprettede stat Weimar Tyskland. Men Sudeterlandet blev indarbejdet i det nyoprettede Tjekkoslovakiet, som blev en multietnisk stat med flere nationaliteter: Tjekker, tyskere, slovakker, ungarere og andre. Den 20. september 1918, bad "regeringen" i Prag om USA's samtykke til annektering af Sudeterlandet. Præsident Woodrow Wilson sendte ambassadør Archibald Coolidge til den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet. Efter Coolidge blev vidne til tjekkiske politi´s brutalitet mod fredelige Sudetentyske demonstranter (54 dræbt, blandt dem kvinder og børn), foreslog Coolidge muligheden for at afgive visse tysksprogede dele af Böhmen til Tyskland og Østrig (det sydlige Mähren og det sydlige Böhmen). Coolidge insisterede også på, at de tyske beboede områder i Vest- og NordBöhmen lå inden for Tjekkoslovakiets nye grænser. Men den amerikanske delegation i Paris, anført af USA´s øverste diplomat Allen Dulles, understregede, at man ville bevare enheden i Den 1. Tjekkiske Republik, hvorfor man besluttede ikke at følge Coolidge's forslag. ---- Den amerikanske kommission i Paris-fredskonferencen udsendte en erklæring, som gav enstemmige støtte til "enhed af de tjekkiske områder". Kommissionen var enstemmig i sin anbefaling af, at adskillelsen af alle områder beboet af den tysk-böhmiske (sudetertyskere) befolkning, ikke kun ville udsætte Tjekkoslovakiet for stor fare, men også skabe store vanskeligheder for tyskerne selv. Den eneste mulige løsning var at indarbejde disse tyskerne i Tjekkoslovakiet. Flere tyske mindretal i Mähren, herunder den tyske befolkning i Brno, Jihlava, og Olomouc forsøgte også at slå til lyd for tilknytning til Tysk-Østrig, men det mislykkedes. -- Tjekkerne forkastede dermed sudetertyskernes forhåbninger og krævede inddragelse af Sudeterlandet i deres nye stat, på trods af tilstedeværelsen af 23,4% (fra 1921) etniske tyskere, fordi området og befolkningen, altid havde været en del af Böhmen og Mähren. Traktaten i Saint-Germain, Paris i 1919 bekræftede inddragelsen af de tysksprogede områder Sudentenland, i den nye stat Den 1. Republik Tjekkoslovakiet. Den første myndighed i Tjekkoslovakiet blev etableret af den nyoprettede nationalforsamling den 14. november 1918. Fordi territoriale afgrænsninger var usikre og valghandlinger umulige at gennemføret, blev den midlertidige nationalforsamling dannet på grundlag af valget i 1911 til det østrigske parlament med tilføjelse af 54 repræsentanter fra Slovakiet. De nationale mindretal var ikke repræsenteret og derfor erklærede sudetertyskerne sig som en del af Tysk-Østrig iht. Præsident Wilsons princip om selvbestemmelse, og ungarerne forblev loyale med Ungarn. ---- Nationalforsamlingen valgte Tomáš Masaryk som landets første præsident, som valgte en provisorisk regering under ledelse af Karel Kramar, og udarbejdede en foreløbig forfatning. Paris-fredskonferencen blev indkaldt igen i januar 1919. Den tjekkiske delegation blev ledet af Kramar og Eduard Benes, premier-og udenrigsminister, på vegne af den midlertidige tjekkoslovakiske regering. På konferencen godkendte man oprettelsen af Den 1. Tjekkoslovakiske Republik, som skulle omfatte det historiske Böhmiske Kongerige (herunder Böhmen, Mähren og Schlesien), Slovakiet, og . Optagelsen af De Russiske Karpater fastsatte en fælles grænse med Rumænien, som var en vigtig allieret for Republikken Tjekkoslovakiet mod Ungarn. Men i januar 1920 krydsede den tjekkoslovakiske hær, den polske grænse og brød tidligere aftaler med polakkerne om grænsedragningen. Med våbenmagt besatte tjekkerne området i Polen ved navn Zaolzie, hvor polakkerne udgjorde flertallet af befolkningen. Efter en kort kamp enedes parterne om en våbenhvile, hvor tjekkerne fik magten over området vest for Olza floden, som de havde besat. På det tidspunkt bestod befolkningen af 60% polakker og 25% af tjekker. Tjekkerne krævede ved den lejlighed, at byen Lausitz, som havde været en del af den Böhmiske Kongerige indtil Trediveårskrigen, også skulle overgå til Tjekkoslovakiet, men det blev afvist. ---- Den 10. september 1919, blev der underskrevet en "minoritets" traktat, som befalede Tjekkoslovakiet til at placere sine etniske minoriteter under beskyttelse af "Folkeforbundet". Men i løbet af de næste to årtier, fortsatte de tyske, slovakiske og ungarske mindretal, der boede inde i Tjekkoslovakiet, med at arbejde for en adskillelse fra Tjekkoslovakiet. Tjekkoslovakiets uafhængighed blev udråbt den 28. oktober 1918, af Det Tjekkoslovakiske Nationale Råd i Prag. Flere etniske befolkninger og områder med forskellige historiske, politiske og økonomiske traditioner, skulle integreres i en ny statslig struktur. I lyset af datidens enorme forhindringer, i kølvandet på 1. Verdenskrigs rædsler, var oprettelsen af det tjekkoslovakiske demokrati, faktisk en triumf. Ved indførelse af forfatningen i 1920, blev der installeret et parlamentarisk system og repræsentativt demokrati, med relativt få vælgere for hver repræsentant på valg. Dette gav mulighed for en bred vifte af politiske partier og forhindrede at landet blev domineret af enkeltpersoner eller ledende politiske enheder/partier (facistiske og nazistiske partier i andre europæiske lande som, Tyskland, Spanien, Italien, Rusland osv.).
Kort introduktion til landet Tjekkoslovakiets oprindelse, dannelse og første 2 årtier i det 20. århundrede. ---- Fotoet viser: Præsident Tomáš Masaryk, Tjekkoslovakiets vigtigste grundlægger og "landsfader", blev valgt til landets første præsident ved 1920 valget, og blev genvalgt i 1925 og 1929. Han tjente som formand og præsident indtil den 14. december 1935, da han tog sin afsked på grund af dårligt helbred. Masaryk kom til at opleve en legendariske autoritet blandt det tjekkiske og slovakiske folk, og han benyttede denne myndighed til at skabe et omfattende uformelt politisk netværk, kaldet "Hrad". Det var hans myndighed og politiske virke, som bidrog til at holde sammen på landet og forhindrede et massivt udbrud af nationalisme i de etniske minoriteter, der boede inde i Tjekkoslovakiet. En koalition af fem tjekkoslovakiske partier, der blev kendt som "Petka" (de fem), udgjorde rygraden i den offentlige administration og som sikrede og vedligeholdt landets stabilitet. Premierminister Antonín Švehla ledede "Petka"* (*"Fem-mands Komiteen" var en uofficiel, semi-konstitutionel politisk institution, oprettet til at håndtere politiske vanskeligheder i republikken. Det blev grundlagt i september 1920 og bestod af et råd med lederne fra de 5 koalitionsparter, der rådgav den tjekkoslovakiske regering). Han klarede i det meste af 1920'erne, at få en sammenhængende koalitionspolitik til at fungere, og som overlevede indtil 30. september 1938. ---- Efter 1. Verdenskrig, brød Kejserriget Østrig-Ungarn sammen. Sent i oktober 1918, blev en uafhængig tjekkoslovakisk stat etableret, der bestod af landområderne i Böhmen og områder, der tilhørte Kongeriget Ungarn, som blev proklameret som stat den 28. oktober 1918. De tyske deputerede i Böhmen, Mähren og Schlesien i Imperial-Parlamentet (Reichsrat) henviste til "Fjorten Punkter" i den amerikanske præsident Woodrow Wilson´s plan for landene i området, hvor de (sudetertyskerne) mente, at de iht. dette, kunne få ret til selvbestemmelse, og forsøgte samtidigt at forhandle en forening af de tysksprogede områder med den nydannede Republik Tysk-Østrig, som selv tog sigte på, at tilslutte sig den oprettede stat Weimar Tyskland. Men Sudeterlandet blev indarbejdet i det nyoprettede Tjekkoslovakiet, som blev en multietnisk stat med flere nationaliteter: Tjekker, tyskere, slovakker, ungarere og andre. Den 20. september 1918, bad "regeringen" i Prag om USA's samtykke til annektering af Sudeterlandet. Præsident Woodrow Wilson sendte ambassadør Archibald Coolidge til den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet. Efter Coolidge blev vidne til tjekkiske politi´s brutalitet mod fredelige Sudetentyske demonstranter (54 dræbt, blandt dem kvinder og børn), foreslog Coolidge muligheden for at afgive visse tysksprogede dele af Böhmen til Tyskland og Østrig (det sydlige Mähren og det sydlige Böhmen). Coolidge insisterede også på, at de tyske beboede områder i Vest- og NordBöhmen lå inden for Tjekkoslovakiets nye grænser. Men den amerikanske delegation i Paris, anført af USA´s øverste diplomat Allen Dulles, understregede, at man ville bevare enheden i Den 1. Tjekkiske Republik, hvorfor man besluttede ikke at følge Coolidge's forslag. ---- Den amerikanske kommission i Paris-fredskonferencen udsendte en erklæring, som gav enstemmige støtte til "enhed af de tjekkiske områder". Kommissionen var enstemmig i sin anbefaling af, at adskillelsen af alle områder beboet af den tysk-böhmiske (sudetertyskere) befolkning, ikke kun ville udsætte Tjekkoslovakiet for stor fare, men også skabe store vanskeligheder for tyskerne selv. Den eneste mulige løsning var at indarbejde disse tyskerne i Tjekkoslovakiet. Flere tyske mindretal i Mähren, herunder den tyske befolkning i Brno, Jihlava, og Olomouc forsøgte også at slå til lyd for tilknytning til Tysk-Østrig, men det mislykkedes. -- Tjekkerne forkastede dermed sudetertyskernes forhåbninger og krævede inddragelse af Sudeterlandet i deres nye stat, på trods af tilstedeværelsen af 23,4% (fra 1921) etniske tyskere, fordi området og befolkningen, altid havde været en del af Böhmen og Mähren. Traktaten i Saint-Germain, Paris i 1919 bekræftede inddragelsen af de tysksprogede områder Sudentenland, i den nye stat Den 1. Republik Tjekkoslovakiet. Den første myndighed i Tjekkoslovakiet blev etableret af den nyoprettede nationalforsamling den 14. november 1918. Fordi territoriale afgrænsninger var usikre og valghandlinger umulige at gennemføret, blev den midlertidige nationalforsamling dannet på grundlag af valget i 1911 til det østrigske parlament med tilføjelse af 54 repræsentanter fra Slovakiet. De nationale mindretal var ikke repræsenteret og derfor erklærede sudetertyskerne sig som en del af Tysk-Østrig iht. Præsident Wilsons princip om selvbestemmelse, og ungarerne forblev loyale med Ungarn. ---- Nationalforsamlingen valgte Tomáš Masaryk som landets første præsident, som valgte en provisorisk regering under ledelse af Karel Kramar, og udarbejdede en foreløbig forfatning. Paris-fredskonferencen blev indkaldt igen i januar 1919. Den tjekkiske delegation blev ledet af Kramar og Eduard Benes, premier-og udenrigsminister, på vegne af den midlertidige tjekkoslovakiske regering. På konferencen godkendte man oprettelsen af Den 1. Tjekkoslovakiske Republik, som skulle omfatte det historiske Böhmiske Kongerige (herunder Böhmen, Mähren og Schlesien), Slovakiet, og . Optagelsen af De Russiske Karpater fastsatte en fælles grænse med Rumænien, som var en vigtig allieret for Republikken Tjekkoslovakiet mod Ungarn. Men i januar 1920 krydsede den tjekkoslovakiske hær, den polske grænse og brød tidligere aftaler med polakkerne om grænsedragningen. Med våbenmagt besatte tjekkerne området i Polen ved navn Zaolzie, hvor polakkerne udgjorde flertallet af befolkningen. Efter en kort kamp enedes parterne om en våbenhvile, hvor tjekkerne fik magten over området vest for Olza floden, som de havde besat. På det tidspunkt bestod befolkningen af 60% polakker og 25% af tjekker. Tjekkerne krævede ved den lejlighed, at byen Lausitz, som havde været en del af den Böhmiske Kongerige indtil Trediveårskrigen, også skulle overgå til Tjekkoslovakiet, men det blev afvist. ---- Den 10. september 1919, blev der underskrevet en "minoritets" traktat, som befalede Tjekkoslovakiet til at placere sine etniske minoriteter under beskyttelse af "Folkeforbundet". Men i løbet af de næste to årtier, fortsatte de tyske, slovakiske og ungarske mindretal, der boede inde i Tjekkoslovakiet, med at arbejde for en adskillelse fra Tjekkoslovakiet. Tjekkoslovakiets uafhængighed blev udråbt den 28. oktober 1918, af Det Tjekkoslovakiske Nationale Råd i Prag. Flere etniske befolkninger og områder med forskellige historiske, politiske og økonomiske traditioner, skulle integreres i en ny statslig struktur. I lyset af datidens enorme forhindringer, i kølvandet på 1. Verdenskrigs rædsler, var oprettelsen af det tjekkoslovakiske demokrati, faktisk en triumf. Ved indførelse af forfatningen i 1920, blev der installeret et parlamentarisk system og repræsentativt demokrati, med relativt få vælgere for hver repræsentant på valg. Dette gav mulighed for en bred vifte af politiske partier og forhindrede at landet blev domineret af enkeltpersoner eller ledende politiske enheder/partier (facistiske og nazistiske partier i andre europæiske lande som, Tyskland, Spanien, Italien, Rusland osv.).
....Men nu fra det nutidige sorgløse rejseliv, over til det historiske og også dybsorte kapitel i Europa´s og hermed også Tjekkoslovakiet´s og Prag´s historie fra 1938 til 1945. -- For her træder "Djævelens Sendebud" frem af mørket - Et grumt og uhyggeligt billede af en aldeles ond og skingrende gal mands indtræden på den historiske arena. Som et stålsat monster i trenchcoat, tramper han frem, fra mørket og ud i lyset ---- Klar til at forføre det tyske folk og det meste af det øvrige Europa´s befolkninger og påføre Europa og verden ufattelige lidelser, i en scala og udbredelse, som man aldrig havde set magen til før. -- Hvordan kunne det dog ske? Hvordan kunne tyskerne i militæret, politiet, retsvæsenet, industrien, landbruget, finansieringsbranchen, bankerne, kirken og mange, mange flere almindelige tyskere lade det ske? ---- Var man i alle de herskende kredse i Tyskland virkelig så griske, egoistiske og magtbegærlige og antisemitiske, at man ville udnytte denne lille mandsling´s demagoiske evner, for at fremme sine egne økonomiske og magtfulde mål? Åbenbart - Men hen ad vejen løb det hele fra dem alle og der var ingen vej tilbage! Resultatet blev, at ca. 60.000.000 mennesker måtte dø og flere hundrede millioner blev såret og skændet for livet - alt sammen fordi dette lille sorte kryb, mestrede at begejstre alt og alle, om sin person, vilje og vanvittige planer. Han fik mange europæiske befolkningsgrupper over på sin side, også i Danmark, inden han startede krigen og satte verden i brand. Han fik USA´s førende magasin "Life" til at kåre ham som årets mand i 1938!! ---- De næste mange fotos, billeder og historiske beskrivelser og fortællinger - samler de få men skæbnesvangre år´s historiske mareridt for Europa og specielt også for Tjekkoslovakiet og Prag, sådan, at du forhåbentlig fornemmer det ragnarok, som for alvor tog fart med krisen i maj - september 1938 og erobringen af Tjekkoslovakiet i marts 1939 og det samtidige øvrige Europa´s politiske elite´s afmagt, fejhed og forræderi mod deres egne befolkninger, totalt udstillet og derfor katastrofalt for alle - i sidste ende for tyskerne selv. ---- Jeg ved godt, at temaerne har være omtalt, beskrevet og filmet tusindvis af gange - men hellere en gang for meget.... Den lille mørke mand kan sagtens dukke op igen - Måske denne gang med en gemt bombe i sin "turban", en sabel skjult på ryggen og en "bog" i hånden, hvorfra blodet konstant drypper!!
....Men nu fra det nutidige sorgløse rejseliv, over til det historiske og også dybsorte kapitel i Europa´s og hermed også Tjekkoslovakiet´s og Prag´s historie fra 1938 til 1945. -- For her træder "Djævelens Sendebud" frem af mørket - Et grumt og uhyggeligt billede af en aldeles ond og skingrende gal mands indtræden på den historiske arena. Som et stålsat monster i trenchcoat, tramper han frem, fra mørket og ud i lyset ---- Klar til at forføre det tyske folk og det meste af det øvrige Europa´s befolkninger og påføre Europa og verden ufattelige lidelser, i en scala og udbredelse, som man aldrig havde set magen til før. -- Hvordan kunne det dog ske? Hvordan kunne tyskerne i militæret, politiet, retsvæsenet, industrien, landbruget, finansieringsbranchen, bankerne, kirken og mange, mange flere almindelige tyskere lade det ske? ---- Var man i alle de herskende kredse i Tyskland virkelig så griske, egoistiske og magtbegærlige og antisemitiske, at man ville udnytte denne lille mandsling´s demagoiske evner, for at fremme sine egne økonomiske og magtfulde mål? Åbenbart - Men hen ad vejen løb det hele fra dem alle og der var ingen vej tilbage! Resultatet blev, at ca. 60.000.000 mennesker måtte dø og flere hundrede millioner blev såret og skændet for livet - alt sammen fordi dette lille sorte kryb, mestrede at begejstre alt og alle, om sin person, vilje og vanvittige planer. Han fik mange europæiske befolkningsgrupper over på sin side, også i Danmark, inden han startede krigen og satte verden i brand. Han fik USA´s førende magasin "Life" til at kåre ham som årets mand i 1938!! ---- De næste mange fotos, billeder og historiske beskrivelser og fortællinger - samler de få men skæbnesvangre år´s historiske mareridt for Europa og specielt også for Tjekkoslovakiet og Prag, sådan, at du forhåbentlig fornemmer det ragnarok, som for alvor tog fart med krisen i maj - september 1938 og erobringen af Tjekkoslovakiet i marts 1939 og det samtidige øvrige Europa´s politiske elite´s afmagt, fejhed og forræderi mod deres egne befolkninger, totalt udstillet og derfor katastrofalt for alle - i sidste ende for tyskerne selv. ---- Jeg ved godt, at temaerne har være omtalt, beskrevet og filmet tusindvis af gange - men hellere en gang for meget.... Den lille mørke mand kan sagtens dukke op igen - Måske denne gang med en gemt bombe i sin "turban", en sabel skjult på ryggen og en "bog" i hånden, hvorfra blodet konstant drypper!!
Tjekkoslovakiet, som det så ud lige efter 15. marts 1939, da Nazityskland havde erobret landet og døbt det "Rigsprotektoratet Böhmen & Mähren". München-Aftalen/Diktatet fra 29. september 1938, betød at Tyskland skulle have det blå område på kortet, kaldet Sudeterlandet, hvor befolkningen overvejende havde tysk baggrund. Det lyserøde landområde skulle afstås til Ungarn og det lille røde polskdominerede område, erobrede Polen under Tysklands "uerklærede krig" mod Tjekkoslovakiet, som de indledte på baggrund af Münchenaftalen den 1. oktober 1938. Tyskland havde ikke noget mod dette og accepterede Polens begrænsede erobring. (Polen samarbejdede med Tyskland indtil sommeren 1939, da Polen selv kunne se "skriften på væggen" og at Hitler og tyskerne havde hemmelige planer for invasion af Polen selv, med start den 1. september 1939. Polens "Herskende Klasse" og Kirken, ville gerne af med jøderne og polakkerne havde, lige som Tyskland, en kedelig tradition for antisemitisme, både før, under og også efter 2. Verdenskrig og foretog flere gange hensynsløse udryddelser af jøder (pognomer - det hører man ellers ikke om - men det er historiske fakta). Det gule landområde med røde prikker, var det tyskerobrede landområde pr. 15. marts 1939, med benævnelsen Rigsprotektoratet, der af Tyskland blev opdelt i Böhmen og Mähren. Tyskland havde ellers ved München-Aftalen, lovet Premierminister Neville Chamberlain fra England, at man ikke ville kræve mere "Lebensraum" og erobre resten af Tjekkoslovakiet. Som alle ved gjorde Hitler og tyskerne det alligevel iht. til de planer, de allerede havde udarbejdet op til "skuespillet München-Aftalen" i september 1938, planer som var påbegyndt, så tidligt som i 1936. Kun det landområde, som er gult, blev til staten Tjekko-Slovakiet (egentlig kun Slovakiet), som var en "marionet-stat" under Tyskland. Ved splittelsen af Tjekkoslovakiet, hvor Tyskland fik herredømmet over de mest udviklede dele af landet, herunder Sudeterlandet, mistede landet 70% af jern-og stålproduktionen, 70% af el-produktionen, 3,5 millioner indbyggere (de fleste ikke-tjekker, men sudetertyskere) samt de berømte Skoda-Fabrikker og de store sværindustrier i f.eks. området omkring byen Brno. -- Da Hitler uden Englands og Frankrigs modreaktion, ignorerede München-Aftalen, og erobrede den sidste del af landet den 15. marts 1939, var Hitler nu sikker på, at han kunne gå videre med sine erobringsplaner i Europa. Han var en "mester" i at opfinde anledninger og påskud til at iværksætte sine erobringskrige - ofte ved selv at få det til at se ud, som om det var modparten, som provokerede Tyskland. Vestens forræderi mod Tjekkoslovakiet betød, at man lod som ingenting, medens tyskerne underlagde sig Tjekkoslovakiet og brød alle de aftaler, som de havde indgået. Tjekkoslovakiet etablerede dog, som en af de få nationer i Europa, straks en uforsonlig modstand mod Nazityskland, lige til 9. maj 1945. -- Den eneste aftale Hitler holdt, var sin aftale med "Djævelen" selv! En "aftale", som kastede verdenssamfundet ud i verdenshistoriens største ragnarok nogensinde, et ragnarok, som da det var ovre, førte til både højreorienterede og venstreorienterede diktaturer, juntaer osv. verden over, med kommunismens diktatur og folkemord, fra 1945 og de næste ca. 55 år frem og stadig forefindes i mange lande ud over kloden (Nordkorea, Venezuela, Cuba osv.).
Tjekkoslovakiet, som det så ud lige efter 15. marts 1939, da Nazityskland havde erobret landet og døbt det "Rigsprotektoratet Böhmen & Mähren". München-Aftalen/Diktatet fra 29. september 1938, betød at Tyskland skulle have det blå område på kortet, kaldet Sudeterlandet, hvor befolkningen overvejende havde tysk baggrund. Det lyserøde landområde skulle afstås til Ungarn og det lille røde polskdominerede område, erobrede Polen under Tysklands "uerklærede krig" mod Tjekkoslovakiet, som de indledte på baggrund af Münchenaftalen den 1. oktober 1938. Tyskland havde ikke noget mod dette og accepterede Polens begrænsede erobring. (Polen samarbejdede med Tyskland indtil sommeren 1939, da Polen selv kunne se "skriften på væggen" og at Hitler og tyskerne havde hemmelige planer for invasion af Polen selv, med start den 1. september 1939. Polens "Herskende Klasse" og Kirken, ville gerne af med jøderne og polakkerne havde, lige som Tyskland, en kedelig tradition for antisemitisme, både før, under og også efter 2. Verdenskrig og foretog flere gange hensynsløse udryddelser af jøder (pognomer - det hører man ellers ikke om - men det er historiske fakta). Det gule landområde med røde prikker, var det tyskerobrede landområde pr. 15. marts 1939, med benævnelsen Rigsprotektoratet, der af Tyskland blev opdelt i Böhmen og Mähren. Tyskland havde ellers ved München-Aftalen, lovet Premierminister Neville Chamberlain fra England, at man ikke ville kræve mere "Lebensraum" og erobre resten af Tjekkoslovakiet. Som alle ved gjorde Hitler og tyskerne det alligevel iht. til de planer, de allerede havde udarbejdet op til "skuespillet München-Aftalen" i september 1938, planer som var påbegyndt, så tidligt som i 1936. Kun det landområde, som er gult, blev til staten Tjekko-Slovakiet (egentlig kun Slovakiet), som var en "marionet-stat" under Tyskland. Ved splittelsen af Tjekkoslovakiet, hvor Tyskland fik herredømmet over de mest udviklede dele af landet, herunder Sudeterlandet, mistede landet 70% af jern-og stålproduktionen, 70% af el-produktionen, 3,5 millioner indbyggere (de fleste ikke-tjekker, men sudetertyskere) samt de berømte Skoda-Fabrikker og de store sværindustrier i f.eks. området omkring byen Brno. -- Da Hitler uden Englands og Frankrigs modreaktion, ignorerede München-Aftalen, og erobrede den sidste del af landet den 15. marts 1939, var Hitler nu sikker på, at han kunne gå videre med sine erobringsplaner i Europa. Han var en "mester" i at opfinde anledninger og påskud til at iværksætte sine erobringskrige - ofte ved selv at få det til at se ud, som om det var modparten, som provokerede Tyskland. Vestens forræderi mod Tjekkoslovakiet betød, at man lod som ingenting, medens tyskerne underlagde sig Tjekkoslovakiet og brød alle de aftaler, som de havde indgået. Tjekkoslovakiet etablerede dog, som en af de få nationer i Europa, straks en uforsonlig modstand mod Nazityskland, lige til 9. maj 1945. -- Den eneste aftale Hitler holdt, var sin aftale med "Djævelen" selv! En "aftale", som kastede verdenssamfundet ud i verdenshistoriens største ragnarok nogensinde, et ragnarok, som da det var ovre, førte til både højreorienterede og venstreorienterede diktaturer, juntaer osv. verden over, med kommunismens diktatur og folkemord, fra 1945 og de næste ca. 55 år frem og stadig forefindes i mange lande ud over kloden (Nordkorea, Venezuela, Cuba osv.).
Foto fra slutningen af "forhandlingerne" i München den 29. september 1938. Den engelske Premierminister Neville Chamberlain og Adolf Hitler, her i en situation med et "hjerteligt" håndslag på aftalen med Tyskland om overdragelsen af Sudeterområderne i Tjekkoslovakiet til Tyskland. Hitler og Tyskland havde gennem 1938 og især efter annekteringen af Østrig først på året, lagt et massivt pres på Tjekkoslovakiet, for at få "løst spørgsmålet" om det tyske mindretal i landet (Sudetenland) og herunder også sprøgsmålet om de samme etniske problemer, med landområder, som tidligere var ungarske eller polske, men blev en del af Tjekkoslovakiet, som blev skabt på ruinerne af 1. Verdenskrig i 1919, hvor Kejserriget Østrig-Ungarn blev delt op i enkeltstater. Hitler brugte dette dilemma, til løftestang, for at få gang i sine hemmelige erobringsplaner for Tjekkoslovakiet, Polen og senere Frankrig. Hen over foråret 1938, kulminerende med Maj-Krisen (Tjekkoslovakiets begrundede frygt for et tysk angreb og landets følgende militære mobilisering), fik Hitler til at rase, da han følte, at han i den forbindelse "tabte ansigt". Han blev hen over sommeren 1938 mere og mere grov og skinger i sine verbale krav over for Tjekkoslovakiet og England/Frankrig (Frankrig havde en pagt fra 1924 med Tjekkoslovakiet, som betød, at man skulle hjælpe landet, hvis det blev angrebet af f.eks. Tyskland). ---- Krisen spidsedes til i september 1938, hvilket fik den engelske Premierminister Neville Chamberlain til at flyve til Tyskland, den 15. september 1938, for at mødes med Adolf Hitler i Berchtesgaden. Hensigten var at undgå en krig med Tyskland og opnå en løsning af problemerne omkring Tjekkoslovakiet og Suderterlandet (det tyske mindretal i udkanten af Tjekkoslovakiet, som udgjorde ca. 20% af befolkningen). Det var første gang Chamberlain nogensinde fløj. Mødet den 15. september, førte ikke til noget konstruktivt, ud over, at Hitler nu luftede tanken om en militær løsning, hvis ikke man gik ind på hans ideer, planer og krav! Den 23. september 1938 fløj Chamberlain til München igen, som blev et møde, hvor han og England "fik kniven for struben", da Hitler her klart tilkendegav, at hans forslag på en løsning, nu var et ultimatum og at han, hvis han ikke fik sin vilje, ville udnytte en krig mod Tjekkoslovakiet, som løsning. Det kom som et chok for Chamberlain og forhandlingsdeligationen, da det forrige mødes løsninger den 15. september, indebar forskellige demokratiske og palamentariske betingelser for overdragelsen af Sudeterlandet til Tyskland, bl.a. folkeafstemninger og en international kommision m.m. Dem havde Hitler helt sprunget fra og forlangte nu betingelsesløst overdragelse af Sudterlandet inden den 28. september 1938. Chamberlain, måtte flyve hjem og fordøje den "kamel". Han måtte så igen for 3. gang, flyve til Tyskland og Hitler, den 29. september, på foranledning af den forsmåede facistiske diktator, Mussolini i Italien. Her "forhandlede" England så igen med Hitler og de 3 andre europæiske "stormagter" Tyskland, Frankrig og Italien. Mussolini fra Italien følte sig som en andenrangs-leder og Italien, som et land sat uden for "det fine selskab". England og Frankrig var ved det møde blevet møre og løb fra alt det de havde lovet Tjekkoslovakiet (som ikke var indbudt og som for længst var koblet af forhandlingsforløbet). I den forbindelse, havde Frankrigs udenrigsminister løjet groft og bevidst om flere vigtige ting, som betød, at Frankrig ikke ville støtte Tjekkoslovakiet, hvis Tyskland angreb landet. Chamberlain og England ville heller ikke mere hjælpe landet, da man ville udgå en krig med Tyskland. Chamberlain udtalte bl.a. disse ord, som var en klar kapilation over for Hitler og nazismen: "Hvor meget vi end kan sympatisere med en lille nation, som bliver konfronteret med en stor og magtfulde nabo, kan vi ikke i disse tilfælde, forpligte os til at inddrage hele det britiske imperium i krig, alene på grund af den lille nations skæbne"! -- England og Frankrig kapitulerede og sammen med Italien og Tyskland underskrev man de ultimative aftalekrav, som Hitler havde forlangt. Forræderiet var fuldbyrdet og da Chamberlain vendte tilbage til England den 30. september 1938, proklamerede han glædestrålende, at aftalen sikrede "Peace in our time." (Fred i vor tid). De euopæiske landes feje forræderi mod Tjekkoslovakiet var en realitet - et forræderi, som kom til at sætte gang i Hitlers magtdrømme med Polensfelttoget og etableringen af 2. Verdenskrig, som ændrede verden totalt og stadig gør - et forræderi som kom til at koste 60 mill. mennersker livet, på bare 6 år!! Man ser på fotoet Chamberlain´s åbenlyse naive tilgang til Hitler og tro på dennes forsikringer om, at Tyskland nu ikke havde flere territorale krav i Europa. Hitler med et tykt "hjerteligt" grin over sin triumf! Et fantastisk skuespil, dækkende over mandens uhyggelige planer for Europa - ikke mindst for sin egen befolkning, som blev forført - indtil de i maj 1945 "opdagede", at der sgu ikke stod en ny VW, i ruinerne af de tyske byer! Den "joviale" Hitler, hvis facade dækkende over en dyb ringeagt for englænderen. Hitler kunne ikke fordrage Chamberlain og behandlede ham med dyb foragt. Hitler sagde om Chamberlain:" Han er en ligegyldig "parantes"", som taler med et forældet demokrati´s latterlige jargon". Den fattige del af Tjekkoslovakiet, benævnt Slovakiet, blev i aftalen afsat som en "satelitstat" af Tyskland kaldet Tjekko-Slovakiet (se foregående foto af kort og tilhørende tekst). ---- Tyskerne iværksatte deres invasion af Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet den 1. oktober 1938 og lancerede deres militære forårsoffensiv 1. marts 1939, hvor de hurtigt besejrede og erobrede landet og etablerede "Protektoratet Böhmen & Mähren", og holdt deres indtog i Prag den 15. marts 1939. Læs videre ved de næste mange fotos om Hitlers Plan Grøn – Fall Grün vedr. annekteringer af hele Tjekkoslovakiet. -- Chamberlain erkendte sit fatale fejlskøn og deraf følgende nederlag for sin eftergivenhedspolitik (Appeasement-policy) over for Hitler. Den 27. april 1939 foreslog han derfor også, at England indførte værnepligt og gjorde sig klar til en mulig kommende krig med Tyskland.
Foto fra slutningen af "forhandlingerne" i München den 29. september 1938. Den engelske Premierminister Neville Chamberlain og Adolf Hitler, her i en situation med et "hjerteligt" håndslag på aftalen med Tyskland om overdragelsen af Sudeterområderne i Tjekkoslovakiet til Tyskland. Hitler og Tyskland havde gennem 1938 og især efter annekteringen af Østrig først på året, lagt et massivt pres på Tjekkoslovakiet, for at få "løst spørgsmålet" om det tyske mindretal i landet (Sudetenland) og herunder også sprøgsmålet om de samme etniske problemer, med landområder, som tidligere var ungarske eller polske, men blev en del af Tjekkoslovakiet, som blev skabt på ruinerne af 1. Verdenskrig i 1919, hvor Kejserriget Østrig-Ungarn blev delt op i enkeltstater. Hitler brugte dette dilemma, til løftestang, for at få gang i sine hemmelige erobringsplaner for Tjekkoslovakiet, Polen og senere Frankrig. Hen over foråret 1938, kulminerende med Maj-Krisen (Tjekkoslovakiets begrundede frygt for et tysk angreb og landets følgende militære mobilisering), fik Hitler til at rase, da han følte, at han i den forbindelse "tabte ansigt". Han blev hen over sommeren 1938 mere og mere grov og skinger i sine verbale krav over for Tjekkoslovakiet og England/Frankrig (Frankrig havde en pagt fra 1924 med Tjekkoslovakiet, som betød, at man skulle hjælpe landet, hvis det blev angrebet af f.eks. Tyskland). ---- Krisen spidsedes til i september 1938, hvilket fik den engelske Premierminister Neville Chamberlain til at flyve til Tyskland, den 15. september 1938, for at mødes med Adolf Hitler i Berchtesgaden. Hensigten var at undgå en krig med Tyskland og opnå en løsning af problemerne omkring Tjekkoslovakiet og Suderterlandet (det tyske mindretal i udkanten af Tjekkoslovakiet, som udgjorde ca. 20% af befolkningen). Det var første gang Chamberlain nogensinde fløj. Mødet den 15. september, førte ikke til noget konstruktivt, ud over, at Hitler nu luftede tanken om en militær løsning, hvis ikke man gik ind på hans ideer, planer og krav! Den 23. september 1938 fløj Chamberlain til München igen, som blev et møde, hvor han og England "fik kniven for struben", da Hitler her klart tilkendegav, at hans forslag på en løsning, nu var et ultimatum og at han, hvis han ikke fik sin vilje, ville udnytte en krig mod Tjekkoslovakiet, som løsning. Det kom som et chok for Chamberlain og forhandlingsdeligationen, da det forrige mødes løsninger den 15. september, indebar forskellige demokratiske og palamentariske betingelser for overdragelsen af Sudeterlandet til Tyskland, bl.a. folkeafstemninger og en international kommision m.m. Dem havde Hitler helt sprunget fra og forlangte nu betingelsesløst overdragelse af Sudterlandet inden den 28. september 1938. Chamberlain, måtte flyve hjem og fordøje den "kamel". Han måtte så igen for 3. gang, flyve til Tyskland og Hitler, den 29. september, på foranledning af den forsmåede facistiske diktator, Mussolini i Italien. Her "forhandlede" England så igen med Hitler og de 3 andre europæiske "stormagter" Tyskland, Frankrig og Italien. Mussolini fra Italien følte sig som en andenrangs-leder og Italien, som et land sat uden for "det fine selskab". England og Frankrig var ved det møde blevet møre og løb fra alt det de havde lovet Tjekkoslovakiet (som ikke var indbudt og som for længst var koblet af forhandlingsforløbet). I den forbindelse, havde Frankrigs udenrigsminister løjet groft og bevidst om flere vigtige ting, som betød, at Frankrig ikke ville støtte Tjekkoslovakiet, hvis Tyskland angreb landet. Chamberlain og England ville heller ikke mere hjælpe landet, da man ville udgå en krig med Tyskland. Chamberlain udtalte bl.a. disse ord, som var en klar kapilation over for Hitler og nazismen: "Hvor meget vi end kan sympatisere med en lille nation, som bliver konfronteret med en stor og magtfulde nabo, kan vi ikke i disse tilfælde, forpligte os til at inddrage hele det britiske imperium i krig, alene på grund af den lille nations skæbne"! -- England og Frankrig kapitulerede og sammen med Italien og Tyskland underskrev man de ultimative aftalekrav, som Hitler havde forlangt. Forræderiet var fuldbyrdet og da Chamberlain vendte tilbage til England den 30. september 1938, proklamerede han glædestrålende, at aftalen sikrede "Peace in our time." (Fred i vor tid). De euopæiske landes feje forræderi mod Tjekkoslovakiet var en realitet - et forræderi, som kom til at sætte gang i Hitlers magtdrømme med Polensfelttoget og etableringen af 2. Verdenskrig, som ændrede verden totalt og stadig gør - et forræderi som kom til at koste 60 mill. mennersker livet, på bare 6 år!! Man ser på fotoet Chamberlain´s åbenlyse naive tilgang til Hitler og tro på dennes forsikringer om, at Tyskland nu ikke havde flere territorale krav i Europa. Hitler med et tykt "hjerteligt" grin over sin triumf! Et fantastisk skuespil, dækkende over mandens uhyggelige planer for Europa - ikke mindst for sin egen befolkning, som blev forført - indtil de i maj 1945 "opdagede", at der sgu ikke stod en ny VW, i ruinerne af de tyske byer! Den "joviale" Hitler, hvis facade dækkende over en dyb ringeagt for englænderen. Hitler kunne ikke fordrage Chamberlain og behandlede ham med dyb foragt. Hitler sagde om Chamberlain:" Han er en ligegyldig "parantes"", som taler med et forældet demokrati´s latterlige jargon". Den fattige del af Tjekkoslovakiet, benævnt Slovakiet, blev i aftalen afsat som en "satelitstat" af Tyskland kaldet Tjekko-Slovakiet (se foregående foto af kort og tilhørende tekst). ---- Tyskerne iværksatte deres invasion af Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet den 1. oktober 1938 og lancerede deres militære forårsoffensiv 1. marts 1939, hvor de hurtigt besejrede og erobrede landet og etablerede "Protektoratet Böhmen & Mähren", og holdt deres indtog i Prag den 15. marts 1939. Læs videre ved de næste mange fotos om Hitlers Plan Grøn – Fall Grün vedr. annekteringer af hele Tjekkoslovakiet. -- Chamberlain erkendte sit fatale fejlskøn og deraf følgende nederlag for sin eftergivenhedspolitik (Appeasement-policy) over for Hitler. Den 27. april 1939 foreslog han derfor også, at England indførte værnepligt og gjorde sig klar til en mulig kommende krig med Tyskland.
Tysk propaganda postkort, hvor man hylder München-Aftalen og dens "løsning" med Sudeterlandets indlemmelse i Tyskland. På postkortet ses Chamberlain yderst til venstre, til højre Hitler og i baggrunden til højre, den italienske facist og diktator "Il Duce" Benito Mussolini og til venstre bag Chamberlain, er det den franske premierminister Édouard Daladieri, som også deltog i "forhandlingerne" med Hitler ---- Neville Chamberlain (født 18. marts 1869 i Birmingham – død af kræft den 9. november 1940 i Heckfield), der repræsenterede Det Konservative Parti og var Englands premierminister 1937-1940. ---- Chamberlain er nok en af de mest kontroversielle engelske politikere i det 20. århundrede. Det skyldes den såkaldte appeasement-politik ("eftergivelsespolitik"), som han førte overfor Adolf Hitler i sensommeren og efteråret 1938 i optakten til først tyskernes erobring af Tjekkoslovakiet og siden 2. Verdenskrig. ---- Før Chamberlain blev premierminister, havde han i perioden 1916-1937 en lang række politiske embeder, bl.a. som sundhedsminister og finansminister. ---- Neville Chamberlain´s sidste år som politiker i England: Den 20. februar 1938 trådte Anthony Eden tilbage som engelsk udenrigsminister, hvor han samtidigt hævdede, at Chamberlain var alt for eftergivende overfor Hitler og Tyskland. Kort tid efter i marts 1938, annekterede Tyskland det allerede nazificerede naboland Østrig ("Der Anschluss"), som Hitlers andet "skud i bøssen", da det første var annekteringen af Rhinlandet på grænsen til Frankrig. Chamberlain´s politiske virke overskygges dog af, at han den 29. september 1938 underskrev München-Aftalen og dermed reelt lod Hitler og Tyskland overtage først Sudeterområdet i Tjekkoslovakiet og efterfølgende hele landet, da tyskerne invaderede hele Tjekkoslsovakiet den 15. marts 1939 og vel at mærke uden at England og Frankrig tog nogen notits af det - men "kikkede den anden vej". ---- Da erkendte Chamberlain sit fatale fejlskøn. Bemærkelsværdigt var det dog, at Chamberlain trods alt, havde en popularitetsrate på 55 % hen over sommeren 1939 i den engelske befolkning og 68 % ved årsskiftet 1939. Englænderne troede stadig på, at Chamberlain kunne klare at stoppe Hitler, selv om alle i december 1939, havde kendskab til Hitlers invasion den 1. september 1939 og erobring af Polen 3 uger efter. Den 3. september 1939 klokken 11:15 i en radiotale, erklærede Neville Chamberlain Tyskland krig, da Tyskland ikke havde reageret positivt overfor det engelske ultimatum om at stoppe angrebet på Polen. Den 12. oktober 1939, i en tale fra Underhusets talerstol, afslog Chamberlain Hitler´s useriøse "opfordring til fred". Chambertlain var på det tidspunkt en syg mand og senere, da den mislykkede militære undsætnings -og støtteintervention i Midt - og Nordnorge i vinteren/foråret 1939/1940, blev en realitet, fratrådte Chamberlain sit embede og trak sig tilbage, syg og afkræftet af en kræftsygdom, indtil han døde den 9. november 1940. Chamberlain´s død var nok en nådefuld barmhjertig gud, som udfriede ham for, at opleve den enorme skyld, som han ville have følt, hvis han havde levet krigen ud. Hans eftermæle er jo frygteligt at tænke på.---- Efter Chamberlain´s fratrædelse, blev han efterfulgt af Winston Churchill, i tidsrummet mellem den 5. til 10. maj 1940, som faldt sammen med de dage, hvor Hitler iværksatte sit militære angreb på Holland, Belgien og Frankrig og det Engelske Ekspeditionskorps II, som var sendt til Frankrig og baseret i det vestlige Belgien og Nordfrankrig. ---- Chamberlain var i øvrigt med til at danne SOE (Special Operations Executive), som bl.a. forestod de senere agentnedkastninger og spionage i de besatte lande, herunder især i Tjekkoslovakiet og senere i Danmark.
Tysk propaganda postkort, hvor man hylder München-Aftalen og dens "løsning" med Sudeterlandets indlemmelse i Tyskland. På postkortet ses Chamberlain yderst til venstre, til højre Hitler og i baggrunden til højre, den italienske facist og diktator "Il Duce" Benito Mussolini og til venstre bag Chamberlain, er det den franske premierminister Édouard Daladieri, som også deltog i "forhandlingerne" med Hitler ---- Neville Chamberlain (født 18. marts 1869 i Birmingham – død af kræft den 9. november 1940 i Heckfield), der repræsenterede Det Konservative Parti og var Englands premierminister 1937-1940. ---- Chamberlain er nok en af de mest kontroversielle engelske politikere i det 20. århundrede. Det skyldes den såkaldte appeasement-politik ("eftergivelsespolitik"), som han førte overfor Adolf Hitler i sensommeren og efteråret 1938 i optakten til først tyskernes erobring af Tjekkoslovakiet og siden 2. Verdenskrig. ---- Før Chamberlain blev premierminister, havde han i perioden 1916-1937 en lang række politiske embeder, bl.a. som sundhedsminister og finansminister. ---- Neville Chamberlain´s sidste år som politiker i England: Den 20. februar 1938 trådte Anthony Eden tilbage som engelsk udenrigsminister, hvor han samtidigt hævdede, at Chamberlain var alt for eftergivende overfor Hitler og Tyskland. Kort tid efter i marts 1938, annekterede Tyskland det allerede nazificerede naboland Østrig ("Der Anschluss"), som Hitlers andet "skud i bøssen", da det første var annekteringen af Rhinlandet på grænsen til Frankrig. Chamberlain´s politiske virke overskygges dog af, at han den 29. september 1938 underskrev München-Aftalen og dermed reelt lod Hitler og Tyskland overtage først Sudeterområdet i Tjekkoslovakiet og efterfølgende hele landet, da tyskerne invaderede hele Tjekkoslsovakiet den 15. marts 1939 og vel at mærke uden at England og Frankrig tog nogen notits af det - men "kikkede den anden vej". ---- Da erkendte Chamberlain sit fatale fejlskøn. Bemærkelsværdigt var det dog, at Chamberlain trods alt, havde en popularitetsrate på 55 % hen over sommeren 1939 i den engelske befolkning og 68 % ved årsskiftet 1939. Englænderne troede stadig på, at Chamberlain kunne klare at stoppe Hitler, selv om alle i december 1939, havde kendskab til Hitlers invasion den 1. september 1939 og erobring af Polen 3 uger efter. Den 3. september 1939 klokken 11:15 i en radiotale, erklærede Neville Chamberlain Tyskland krig, da Tyskland ikke havde reageret positivt overfor det engelske ultimatum om at stoppe angrebet på Polen. Den 12. oktober 1939, i en tale fra Underhusets talerstol, afslog Chamberlain Hitler´s useriøse "opfordring til fred". Chambertlain var på det tidspunkt en syg mand og senere, da den mislykkede militære undsætnings -og støtteintervention i Midt - og Nordnorge i vinteren/foråret 1939/1940, blev en realitet, fratrådte Chamberlain sit embede og trak sig tilbage, syg og afkræftet af en kræftsygdom, indtil han døde den 9. november 1940. Chamberlain´s død var nok en nådefuld barmhjertig gud, som udfriede ham for, at opleve den enorme skyld, som han ville have følt, hvis han havde levet krigen ud. Hans eftermæle er jo frygteligt at tænke på.---- Efter Chamberlain´s fratrædelse, blev han efterfulgt af Winston Churchill, i tidsrummet mellem den 5. til 10. maj 1940, som faldt sammen med de dage, hvor Hitler iværksatte sit militære angreb på Holland, Belgien og Frankrig og det Engelske Ekspeditionskorps II, som var sendt til Frankrig og baseret i det vestlige Belgien og Nordfrankrig. ---- Chamberlain var i øvrigt med til at danne SOE (Special Operations Executive), som bl.a. forestod de senere agentnedkastninger og spionage i de besatte lande, herunder især i Tjekkoslovakiet og senere i Danmark.
Neville Chamberlain på fotoet her, hvor han i sin radiotale til det engelske folk udtalte de nu berygtede ord, som fuldbyrdede Englands "appeasement-politik" (eftergivelsespolitik) over for Nazi-Tyskland. Radiotalen blev foretaget den 27. september 1938, kort før Chamberlain fløj til München for en sidste runde af samtaler med Hitler for at undgå en krig. Indholdet i talen indeholdt bl.a. disse fatale politiske knæfald for Hitler: "Hvor forfærdeligt, fantastisk, utroligt det er, at vi skal grave skyttegrave, og iføre os gasmasker her i landet, på grund af et skænderi i et fjernt land, mellem mennesker, om hvem vi ikke ved noget." - "Hvor meget vi end kan sympatisere med en lille nation, som konfronteres med en stor og magtfulde nabo, kan vi i alle tilfælde ikke forpligte os til at inddrage hele det britiske imperium i krig, alene på den lille nations vegne." ---- Chamberlain, englænderne og resten af verden blev ellers advaret mange gange om, hvad der ville komme fra Hitler og Tysklands antisemitiske side! ---- Allerede i marts 1938, hvor Tyskland havde annekteret Østrig, blev jøderne her forfulgt og slæbt ud fra deres hjem, tvunget til at skrubbe anti-nazistiske slagord fra fortovet med tandbørster, rengøre offentlige latriner med deres bare hænder, og offentligt terroriseret på andre måder. SS-manden Adolf Eichmann, som var chef for den jødiske tvangsemigration - og jødetransport-ekspert, oprettede allerede i 1938 i Wien/Østrig et system, et "samlebånd", hvor tyskerne tvangssendte østrigske jøder ud af landet - et såkaldt reetablerings - og udvandringsprogram, hvor jøderne under tvang, blev frataget alle deres ejendele og værdier "i bytte" for et tvunget udvandringsvisum, bl.a. til USA, Canada og andre steder. Tyskerne forsøgte sig også med Palæstina, men det ville islamisterne og de såkaldte palestinensere ikke, trods intensivt forsøg på samarbejde mellem Tyskland og muslimerne og Stormuftien af Jerusalem. I omkring et år blev 100.000 østrigske jøder på den måde jaget ud af landet. Tyskland og Eichmann havde dog megen besvær med at få afsat jøderne til omverdenen. ---- Mange lande, præget af både anti-immigrant og antisemitiske følelser, nægtede at lade jøder indvandre hos sig. I juni 1938 indkaldte USA´s præsident Roosevelt til et møde i Evian i Frankrig, for at løse situationen. Næsten ingen af de 32 deltagende lande var villige til at acceptere yderligere indvandringer af jøder. Roosevelt havde håbet, at Storbritannien ville skabe et jødisk territorium et eller andet sted i sit imperium. Storbritannien afviste, da man mente, at der ikke var nogen områder i imperiet, som egnede sig til denne "europæiske løsning" (Knæfald for Tyskland igen). Mens andre lande præsenterede økonomiske undskyldninger, var Australiens repræsentant mere klar i mælet. "Australien, sagde han, ville IKKE modtage jødiske flygtninge, fordi, som han sagde: "Vi har ikke noget reelt raceproblem, og vi ØNSKER ikke at importere et". ---- Kun den Dominikanske Republik kunne acceptere et par flygtninge! ---- Mange historikere mener, at den adfærd alle disse 32 lande verden over og specielt i Europa viste, tændte et "grønt lys" for Hitler og Tyskland, sådan at de kunne angribe jøderne, som de gjorde den 9. november 1938 ("Krystalnatten"), efter at en jødisk flygtning havde myrdet en tysk embedsmand (Ernst vom Rath) i Paris. Den tyske regering med Hitler i spidsen, tilrettelagde og udførte det ondskabsfulde angreb/pogrom på jøder i hele Tyskland og Østrig. Angrebene, blev kendt som "Krystalnatten". De nazistiske horder brændte synagoger, brændte bøger, plyndrede jødiske virksomheder og butikker og tvang sig adgang til jødiske hjem, hvor de ødelagde alle de værdigenstande, som de ikke kunne tage med sig. Omkring 1.000 jøder blev myrdet og 30.000 jødiske ledere, rabbinere blev sendt i koncentrationslejre og udsat for forfærdelige behandlinger. ---- *München-aftalen blev indgået mellem Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien den 29/30. september 1938. Aftalen åbnede for den første større revision af Versaillesaftalen fra 1919 efter 1. Verdenskrig og Tysklands nederlag. Den ændrede Tjekkoslovakiets grænser således, at omkring 2,5 millioner tyskere kom «hjem til riget» - dvs. blev indlemmet i Tyskland. Aftalen blev indgået for at berolige den urolige tyske minoritet i Tjekkoslovakiet og tilfredsstille de tyske krav om, at «uretten» fra Versailles skulle gøres god igen. Men Hitler og det tyske militær havde inden forhandlingerne og aftaleunderskrivelsen, fremstillet en plan for annekteringen af hele Tjekkoslovakiet og ikke kun Sudeterlandet - "Plan Grøn "Fall Grün" som den hemmeligt blev kaldt. Chamberlain´s godtroenhed og politiske naivitet var let at udnytte for de snu nazister. Hitler var nu sikker på, at han havde magten over regeringerne i Europa og han kunne ufortrødent planlægge sine andre politiske og militære mål, invadere Polen og lave en "handel" med Rusland om en Ikke-Angrebspagt og at Rusland derfor kunne tage en "ordentlig bid" af det østlige Polen, når tyskerne havde angrebet Polen i vest. (Nazipropagandaen fortalte det tyske folk, at man ikke angreb, men forsvarede sine grænser mod Polsk aggresion, da man fingerede et polsk angreb). Alt dette var pure løgn! Polen havde ikke en chance og 3 uger efter invasionen var det slut med Polen og 5 års grufuld mareridt for polakker og især jøderne, kunne tage sin begyndelse.
Neville Chamberlain på fotoet her, hvor han i sin radiotale til det engelske folk udtalte de nu berygtede ord, som fuldbyrdede Englands "appeasement-politik" (eftergivelsespolitik) over for Nazi-Tyskland. Radiotalen blev foretaget den 27. september 1938, kort før Chamberlain fløj til München for en sidste runde af samtaler med Hitler for at undgå en krig. Indholdet i talen indeholdt bl.a. disse fatale politiske knæfald for Hitler: "Hvor forfærdeligt, fantastisk, utroligt det er, at vi skal grave skyttegrave, og iføre os gasmasker her i landet, på grund af et skænderi i et fjernt land, mellem mennesker, om hvem vi ikke ved noget." - "Hvor meget vi end kan sympatisere med en lille nation, som konfronteres med en stor og magtfulde nabo, kan vi i alle tilfælde ikke forpligte os til at inddrage hele det britiske imperium i krig, alene på den lille nations vegne." ---- Chamberlain, englænderne og resten af verden blev ellers advaret mange gange om, hvad der ville komme fra Hitler og Tysklands antisemitiske side! ---- Allerede i marts 1938, hvor Tyskland havde annekteret Østrig, blev jøderne her forfulgt og slæbt ud fra deres hjem, tvunget til at skrubbe anti-nazistiske slagord fra fortovet med tandbørster, rengøre offentlige latriner med deres bare hænder, og offentligt terroriseret på andre måder. SS-manden Adolf Eichmann, som var chef for den jødiske tvangsemigration - og jødetransport-ekspert, oprettede allerede i 1938 i Wien/Østrig et system, et "samlebånd", hvor tyskerne tvangssendte østrigske jøder ud af landet - et såkaldt reetablerings - og udvandringsprogram, hvor jøderne under tvang, blev frataget alle deres ejendele og værdier "i bytte" for et tvunget udvandringsvisum, bl.a. til USA, Canada og andre steder. Tyskerne forsøgte sig også med Palæstina, men det ville islamisterne og de såkaldte palestinensere ikke, trods intensivt forsøg på samarbejde mellem Tyskland og muslimerne og Stormuftien af Jerusalem. I omkring et år blev 100.000 østrigske jøder på den måde jaget ud af landet. Tyskland og Eichmann havde dog megen besvær med at få afsat jøderne til omverdenen. ---- Mange lande, præget af både anti-immigrant og antisemitiske følelser, nægtede at lade jøder indvandre hos sig. I juni 1938 indkaldte USA´s præsident Roosevelt til et møde i Evian i Frankrig, for at løse situationen. Næsten ingen af de 32 deltagende lande var villige til at acceptere yderligere indvandringer af jøder. Roosevelt havde håbet, at Storbritannien ville skabe et jødisk territorium et eller andet sted i sit imperium. Storbritannien afviste, da man mente, at der ikke var nogen områder i imperiet, som egnede sig til denne "europæiske løsning" (Knæfald for Tyskland igen). Mens andre lande præsenterede økonomiske undskyldninger, var Australiens repræsentant mere klar i mælet. "Australien, sagde han, ville IKKE modtage jødiske flygtninge, fordi, som han sagde: "Vi har ikke noget reelt raceproblem, og vi ØNSKER ikke at importere et". ---- Kun den Dominikanske Republik kunne acceptere et par flygtninge! ---- Mange historikere mener, at den adfærd alle disse 32 lande verden over og specielt i Europa viste, tændte et "grønt lys" for Hitler og Tyskland, sådan at de kunne angribe jøderne, som de gjorde den 9. november 1938 ("Krystalnatten"), efter at en jødisk flygtning havde myrdet en tysk embedsmand (Ernst vom Rath) i Paris. Den tyske regering med Hitler i spidsen, tilrettelagde og udførte det ondskabsfulde angreb/pogrom på jøder i hele Tyskland og Østrig. Angrebene, blev kendt som "Krystalnatten". De nazistiske horder brændte synagoger, brændte bøger, plyndrede jødiske virksomheder og butikker og tvang sig adgang til jødiske hjem, hvor de ødelagde alle de værdigenstande, som de ikke kunne tage med sig. Omkring 1.000 jøder blev myrdet og 30.000 jødiske ledere, rabbinere blev sendt i koncentrationslejre og udsat for forfærdelige behandlinger. ---- *München-aftalen blev indgået mellem Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien den 29/30. september 1938. Aftalen åbnede for den første større revision af Versaillesaftalen fra 1919 efter 1. Verdenskrig og Tysklands nederlag. Den ændrede Tjekkoslovakiets grænser således, at omkring 2,5 millioner tyskere kom «hjem til riget» - dvs. blev indlemmet i Tyskland. Aftalen blev indgået for at berolige den urolige tyske minoritet i Tjekkoslovakiet og tilfredsstille de tyske krav om, at «uretten» fra Versailles skulle gøres god igen. Men Hitler og det tyske militær havde inden forhandlingerne og aftaleunderskrivelsen, fremstillet en plan for annekteringen af hele Tjekkoslovakiet og ikke kun Sudeterlandet - "Plan Grøn "Fall Grün" som den hemmeligt blev kaldt. Chamberlain´s godtroenhed og politiske naivitet var let at udnytte for de snu nazister. Hitler var nu sikker på, at han havde magten over regeringerne i Europa og han kunne ufortrødent planlægge sine andre politiske og militære mål, invadere Polen og lave en "handel" med Rusland om en Ikke-Angrebspagt og at Rusland derfor kunne tage en "ordentlig bid" af det østlige Polen, når tyskerne havde angrebet Polen i vest. (Nazipropagandaen fortalte det tyske folk, at man ikke angreb, men forsvarede sine grænser mod Polsk aggresion, da man fingerede et polsk angreb). Alt dette var pure løgn! Polen havde ikke en chance og 3 uger efter invasionen var det slut med Polen og 5 års grufuld mareridt for polakker og især jøderne, kunne tage sin begyndelse.
Hitler skriver under på München-Aftalen (i baggrunden ses bl.a. Herman Göring). Den detaljerede forhistorie var denne: Efter den nervepirrende militærpolitiske Maj-Krise mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet, indkaldte en vred Adolf hitler, den 28. maj 1938, til et møde i vinterhaven i Rigskancelliet. Blandt de inviterede nazistiske ledere var der Wilhelm Keitel, Von Brauchitsch, General Beck og Føreren's civile sekretær, Fritz Wiedemann. Hitler erklærede her bl.a.: "Det er min urokkelige vilje, at Tjekkoslovakiet skal fjernes fra verdenskortet". Et protokolat af mødet (Hitlers vilje), blev underskrevet af Keitel, hvor det hed: "Iværksættelsen af denne plan skal garanteres at ske, inden 1. oktober 1938 - senest!". To dage senere, den 30. maj 1938, underskrev Hitler endeligt det reviderede direktiv om "Fall Grün" ("Sagen Grøn") - planlægningen, angrebet og erobringen af hele Tjekkoslovakiet og ikke kun Sudeterområdet, hvor den tyske og tysksprogede befolkning boede (indlemmet i Tjekkoslovakiet ved landets etablering i 1919, som følge af 1. Verdenskrigs tyske nederlag). Planen blev internt i den nazistiske organisation, forklaret som en sikkerhedsforanstaltning mod truslerne fra den østlige flanke (Hitler hentydende til de hemmelige planer med Polen og Rusland) og dernæst planen om at foretage fremstød mod vest mod Frankrig og England. På samme møde udtrykte Hitler sin overbevisning om, at Storbritannien ikke ville risikere en krig, indtil den britiske genoprustning var genoprettet, som Hitler mente ville ske omkring 1941-42. Tyskland ville i en række felttog eliminere Frankrig og dets allierede i Europa i intervallet 1938-41, mens den tyske genoprustning stadig havde et forspring. Hitlers vilje til at gennemføre "Fall Grün" i 1938/1939 i plan og praksis, medførte dog en alvorlig krise i den tyske kommandostruktur. Chefen for generalstaben i Wehrmacht (Tysklands ikke nazistiske hær), General Ludwig Beck protesterede i en lang række notater, at "Fall Grün" ville starte en verdenskrig, at Tyskland ville tabe, og opfordrede Hitler til at udskyde den planlagte krig. Hitler kaldte Beck's argumenter imod krig "Kindische Kräfteberechnugen" ("barnlige forudsigelser"). ---- Da den engelske premierminister Neville Chamberlain vendte tilbage til Tyskland den 23. september 1938 til et topmøde med Hitler i Bad Godesberg, for at fremlægge sin fredsplan på grundlag af forhandlingerne den 15. september, om overførsel af Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet til Tyskland, var den britiske delegation meget ubehageligt overrasket over at erfare, at Hitler afviste sine egne vilkår, som uacceptable, selv om han havde præsenteret dem ved forrige møde i Berchtesgaden. Hitler´s plan var at sætte en stopper for Chamberlain's fredsskabende indsats, en gang for alle. Hitler forlangte at Sudeterlandet blev afstået til Tyskland senest den 28. September 1938, uden forhandlinger mellem Prag og Berlin, og ingen international kommission til at overvåge overførslen, at der ingen folkeafstemninger blev afholdt i de overførte distrikter. For god ordens skyld, proklamerede Hitler også, at Tyskland ikke ville se bort fra at udnytte krigen som en mulighed, indtil alle krav vedrørende Tjekkoslovakiet, Polen og Ungarn var blevet opfyldt. Da Chamberlain blev præsenteret for Hitlers nye krav, protesterede han mod at blive præsenteret for et sådant ultimatum, hvilket fik Hitler til at give svar på tiltale, da hans dokument, hvori hans nye krav stod, der havde titlen "Memorandum", som han sagde: "godt kunne være et ultimatum" Den 25. September 1938 afviste England Bad Godesberg ultimatummet og begyndte forberedelserne til krig. For yderligere at understrege briternes vrede og protest, var Sir Horace Wilson, den britiske regerings ledende industrielle rådgiver, som havde et tæt samarbejde med Chamberlain, sendt til Berlin for at informere Hitler om, at hvis tyskerne angreb Tjekkoslovakiet, så ville Englands allierede Frankrig kende sine forpligtigelser, som krævet af den fransk-tjekkoslovakiske alliance af 1924. England ville i den forbindelse føle pligt og ære i, at tilbyde Frankrig bistand. I første omgang, var Hitler fast besluttet på at fortsætte med det planlagte angreb den 1. oktober 1938, men på et tidspunkt mellem 27. og 28. september, skiftede Hitler mening. Han imødekom en forbøn og et forslag fra bl.a. fra Mussolini, om en ny konference i München med Chamberlain, Mussolini, og den franske Premierminister Édouard Daladier, hvor man skulle diskutere den tjekkoslovakiske situation. Netop hvad der fik Hitler til at ændre sin holdning, er ikke helt klart, men det er sandsynligt, at kombinationen af fransk-britiske advarsler, og især den daværende styrke af den britiske flåde, endelig havde overbevist ham om, hvad det mest sandsynlige resultat af "Fall Grün" ville være, på dette tidspunkt i efteråret 1938 - en krig med det vestlige Europa. Måske var han også blevet vedvarende informeret om, at hans krigsmaskine ikke var helt klar endnu til sådan en kraftanstrengelse, som en storkrig ville være - og hvad ville Sovjetunionen så finde på mod øst? Planerne med Polensfeltoget og senere aftalen med Stalin i efteråret 1939 kunne ikke omgøres - så en "forhandlingsløsning" kunne bane vejen for en "fredelig" overtagelse af Tjekkoslovakiet. Der er mange muligheder, da Hitler også dengang var kendt for pludselige uigennemtænkte planer og deres udførelse - denne set med nazisternes øjne, viste sig at være en af de bedre. For alle andre fatal! Mødet den 29. september 1938, resulterede, som alle ved, i München-Aftalen, hvor England og Frankrig løb fra alle deres garantier, trusler og ære. I England reagerede Winston Churchill med chokeret vrede og med en skarp tale til The House of Commons, "Underhuset", en tale, som bl.a. indeholdt følgende udtalelser: "Vi har lidt et totalt nederlag, der ikke vil kunne blive rettet op på ... Jeg er sikker på, at inden for en periode, måske i år eller om nogle måneder vil Tjekkoslovakiet blive indlemmet i Nazi-regimet Tyskland. Vi er vidne til en katastrofe af største omfang ... vi har lidt et nederlag uden krig, hvis konsekvenser vil følge os langt hen ad vejen ... vi har passeret en forfærdelig milepæl i vores historie, hvor hele Europas balance er blevet afsporet. .. Og tro ikke, at dette er slutningen. Dette er kun det første lille nip, den første lille forsmag på en bitter kop, som vil blive tilbudt os, år efter år, med mindre vi ved hjælp af en fantastisk genoplivning af vores moralske sundhed og vores krigeriske vigør, vil rejse os igen og tage pladsen på frihedens side, som i de gamle dage"! Hvor fik han dog ret! ---- Josef Stalin var også utilfreds med München-konferencens resultat. Sovjetunionen havde ikke været repræsenteret, selv om de selv følte, at de skulle anerkendes som en stormagt. Englænderne og franskmændene derimod havde i hans øjne brugt Sovjetunionen til at skræmme tyskerne med. Stalin konkluderede, at Vesten aktivt havde indgået i partnerskab med Hitler ved at give nazisterne yderligere landområder, og man frygtede, at de senere kunne finde på en undskyldning til at indgå en alliance mellem Nazi-Tyskland og de vestlige magter mod Sovjetunionen. Denne frygt havde indflydelse på Stalins beslutning om at underskrive Molotov-Ribbentrop-pagten med Nazi-Tyskland i sommeren 1939. Optakten til 2. Verdenskrig var med andre ord rodet sammen med snuhed, held og forkerte gisninger og beslutninger på forkerte grundlag på forkerte tidspunkter - men alt sammen med det største held på Hitlers side.
Hitler skriver under på München-Aftalen (i baggrunden ses bl.a. Herman Göring). Den detaljerede forhistorie var denne: Efter den nervepirrende militærpolitiske Maj-Krise mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet, indkaldte en vred Adolf hitler, den 28. maj 1938, til et møde i vinterhaven i Rigskancelliet. Blandt de inviterede nazistiske ledere var der Wilhelm Keitel, Von Brauchitsch, General Beck og Føreren's civile sekretær, Fritz Wiedemann. Hitler erklærede her bl.a.: "Det er min urokkelige vilje, at Tjekkoslovakiet skal fjernes fra verdenskortet". Et protokolat af mødet (Hitlers vilje), blev underskrevet af Keitel, hvor det hed: "Iværksættelsen af denne plan skal garanteres at ske, inden 1. oktober 1938 - senest!". To dage senere, den 30. maj 1938, underskrev Hitler endeligt det reviderede direktiv om "Fall Grün" ("Sagen Grøn") - planlægningen, angrebet og erobringen af hele Tjekkoslovakiet og ikke kun Sudeterområdet, hvor den tyske og tysksprogede befolkning boede (indlemmet i Tjekkoslovakiet ved landets etablering i 1919, som følge af 1. Verdenskrigs tyske nederlag). Planen blev internt i den nazistiske organisation, forklaret som en sikkerhedsforanstaltning mod truslerne fra den østlige flanke (Hitler hentydende til de hemmelige planer med Polen og Rusland) og dernæst planen om at foretage fremstød mod vest mod Frankrig og England. På samme møde udtrykte Hitler sin overbevisning om, at Storbritannien ikke ville risikere en krig, indtil den britiske genoprustning var genoprettet, som Hitler mente ville ske omkring 1941-42. Tyskland ville i en række felttog eliminere Frankrig og dets allierede i Europa i intervallet 1938-41, mens den tyske genoprustning stadig havde et forspring. Hitlers vilje til at gennemføre "Fall Grün" i 1938/1939 i plan og praksis, medførte dog en alvorlig krise i den tyske kommandostruktur. Chefen for generalstaben i Wehrmacht (Tysklands ikke nazistiske hær), General Ludwig Beck protesterede i en lang række notater, at "Fall Grün" ville starte en verdenskrig, at Tyskland ville tabe, og opfordrede Hitler til at udskyde den planlagte krig. Hitler kaldte Beck's argumenter imod krig "Kindische Kräfteberechnugen" ("barnlige forudsigelser"). ---- Da den engelske premierminister Neville Chamberlain vendte tilbage til Tyskland den 23. september 1938 til et topmøde med Hitler i Bad Godesberg, for at fremlægge sin fredsplan på grundlag af forhandlingerne den 15. september, om overførsel af Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet til Tyskland, var den britiske delegation meget ubehageligt overrasket over at erfare, at Hitler afviste sine egne vilkår, som uacceptable, selv om han havde præsenteret dem ved forrige møde i Berchtesgaden. Hitler´s plan var at sætte en stopper for Chamberlain's fredsskabende indsats, en gang for alle. Hitler forlangte at Sudeterlandet blev afstået til Tyskland senest den 28. September 1938, uden forhandlinger mellem Prag og Berlin, og ingen international kommission til at overvåge overførslen, at der ingen folkeafstemninger blev afholdt i de overførte distrikter. For god ordens skyld, proklamerede Hitler også, at Tyskland ikke ville se bort fra at udnytte krigen som en mulighed, indtil alle krav vedrørende Tjekkoslovakiet, Polen og Ungarn var blevet opfyldt. Da Chamberlain blev præsenteret for Hitlers nye krav, protesterede han mod at blive præsenteret for et sådant ultimatum, hvilket fik Hitler til at give svar på tiltale, da hans dokument, hvori hans nye krav stod, der havde titlen "Memorandum", som han sagde: "godt kunne være et ultimatum" Den 25. September 1938 afviste England Bad Godesberg ultimatummet og begyndte forberedelserne til krig. For yderligere at understrege briternes vrede og protest, var Sir Horace Wilson, den britiske regerings ledende industrielle rådgiver, som havde et tæt samarbejde med Chamberlain, sendt til Berlin for at informere Hitler om, at hvis tyskerne angreb Tjekkoslovakiet, så ville Englands allierede Frankrig kende sine forpligtigelser, som krævet af den fransk-tjekkoslovakiske alliance af 1924. England ville i den forbindelse føle pligt og ære i, at tilbyde Frankrig bistand. I første omgang, var Hitler fast besluttet på at fortsætte med det planlagte angreb den 1. oktober 1938, men på et tidspunkt mellem 27. og 28. september, skiftede Hitler mening. Han imødekom en forbøn og et forslag fra bl.a. fra Mussolini, om en ny konference i München med Chamberlain, Mussolini, og den franske Premierminister Édouard Daladier, hvor man skulle diskutere den tjekkoslovakiske situation. Netop hvad der fik Hitler til at ændre sin holdning, er ikke helt klart, men det er sandsynligt, at kombinationen af fransk-britiske advarsler, og især den daværende styrke af den britiske flåde, endelig havde overbevist ham om, hvad det mest sandsynlige resultat af "Fall Grün" ville være, på dette tidspunkt i efteråret 1938 - en krig med det vestlige Europa. Måske var han også blevet vedvarende informeret om, at hans krigsmaskine ikke var helt klar endnu til sådan en kraftanstrengelse, som en storkrig ville være - og hvad ville Sovjetunionen så finde på mod øst? Planerne med Polensfeltoget og senere aftalen med Stalin i efteråret 1939 kunne ikke omgøres - så en "forhandlingsløsning" kunne bane vejen for en "fredelig" overtagelse af Tjekkoslovakiet. Der er mange muligheder, da Hitler også dengang var kendt for pludselige uigennemtænkte planer og deres udførelse - denne set med nazisternes øjne, viste sig at være en af de bedre. For alle andre fatal! Mødet den 29. september 1938, resulterede, som alle ved, i München-Aftalen, hvor England og Frankrig løb fra alle deres garantier, trusler og ære. I England reagerede Winston Churchill med chokeret vrede og med en skarp tale til The House of Commons, "Underhuset", en tale, som bl.a. indeholdt følgende udtalelser: "Vi har lidt et totalt nederlag, der ikke vil kunne blive rettet op på ... Jeg er sikker på, at inden for en periode, måske i år eller om nogle måneder vil Tjekkoslovakiet blive indlemmet i Nazi-regimet Tyskland. Vi er vidne til en katastrofe af største omfang ... vi har lidt et nederlag uden krig, hvis konsekvenser vil følge os langt hen ad vejen ... vi har passeret en forfærdelig milepæl i vores historie, hvor hele Europas balance er blevet afsporet. .. Og tro ikke, at dette er slutningen. Dette er kun det første lille nip, den første lille forsmag på en bitter kop, som vil blive tilbudt os, år efter år, med mindre vi ved hjælp af en fantastisk genoplivning af vores moralske sundhed og vores krigeriske vigør, vil rejse os igen og tage pladsen på frihedens side, som i de gamle dage"! Hvor fik han dog ret! ---- Josef Stalin var også utilfreds med München-konferencens resultat. Sovjetunionen havde ikke været repræsenteret, selv om de selv følte, at de skulle anerkendes som en stormagt. Englænderne og franskmændene derimod havde i hans øjne brugt Sovjetunionen til at skræmme tyskerne med. Stalin konkluderede, at Vesten aktivt havde indgået i partnerskab med Hitler ved at give nazisterne yderligere landområder, og man frygtede, at de senere kunne finde på en undskyldning til at indgå en alliance mellem Nazi-Tyskland og de vestlige magter mod Sovjetunionen. Denne frygt havde indflydelse på Stalins beslutning om at underskrive Molotov-Ribbentrop-pagten med Nazi-Tyskland i sommeren 1939. Optakten til 2. Verdenskrig var med andre ord rodet sammen med snuhed, held og forkerte gisninger og beslutninger på forkerte grundlag på forkerte tidspunkter - men alt sammen med det største held på Hitlers side.
Det historiske berømte tidspunkt, ved middagstid den 1. oktober 1938, hvor Neville Chamberlain, efter sin hjemkomst fra Tyskland og ved landingen på Heston Aerodrome i England, efter München-aftalens underskrivelse, synligt stolt og triumferende bekendtgjorde, at han havde sikret "fred i vor tid" i München-aftalen (diktatet) med Hitler. Samme dag gik de tyske tropper ind i Tjekkoslovakiet for at erobre Sudeterlandet. "Fall Grün" var sat i værk. Så medens tyske panserstyrker rykkede over grænserne og tyske bombefly fløj over Tjekkoslovakiet, stod Chamberlain foran snurrende filmkameraer og fotografers blitz og sagde følgende: "... Aftalen vedrørende det tjekkoslovakiske problem, som nu er blevet underskrevet, er i mine øjne, kun begyndelsen til en større aftale, hvori hele Europa vil finde fred. Denne morgen havde jeg endnu en samtale med den tyske kansler, Adolf Hitler, og her er det stykke papir som bærer hans navn såvel som mit. (Chamberlain vinker med papiret til mængden til lyden af hurra-råb). Nogle af jer har måske allerede hørt hvad det indeholder, men jeg vil alligevel læse det højt for jer... "Med disse ord og falbelader udstillede han sin fatale naivitet og indsigt i nazismens fremmarch, som på det tidspunkt i slutningen af 1938, havde vist sin sande grufulde hensigt adskillige gange. Annekteringen af Østrig, i Spanien, hvor Hitler støttede Franco med fly og soldater, i det italienske militære felttog mod bl.a. Abbesinien (Etiopien) i Afrika og Albanien. I Tyskland de utallige overgreb mod jøder og andre såkaldte fjender af Det 3. Rige. ---- Men det engelske folk og hele Europa lappede det henrykt i sig, det var lige det der skulle til, for at give den tryghed man tog for givet, nemlig, at det engelske imperium ville kunne præstere at sikre denne tryghed. Det kunne England (pga. Winston Churchill´s mod og trods) på sigt også, som det eneste af alle de europæiske lande, som ellers fra 1. september 1939 og fremefter, blev løbet over ende af de nazistiske horder.
Det historiske berømte tidspunkt, ved middagstid den 1. oktober 1938, hvor Neville Chamberlain, efter sin hjemkomst fra Tyskland og ved landingen på Heston Aerodrome i England, efter München-aftalens underskrivelse, synligt stolt og triumferende bekendtgjorde, at han havde sikret "fred i vor tid" i München-aftalen (diktatet) med Hitler. Samme dag gik de tyske tropper ind i Tjekkoslovakiet for at erobre Sudeterlandet. "Fall Grün" var sat i værk. Så medens tyske panserstyrker rykkede over grænserne og tyske bombefly fløj over Tjekkoslovakiet, stod Chamberlain foran snurrende filmkameraer og fotografers blitz og sagde følgende: "... Aftalen vedrørende det tjekkoslovakiske problem, som nu er blevet underskrevet, er i mine øjne, kun begyndelsen til en større aftale, hvori hele Europa vil finde fred. Denne morgen havde jeg endnu en samtale med den tyske kansler, Adolf Hitler, og her er det stykke papir som bærer hans navn såvel som mit. (Chamberlain vinker med papiret til mængden til lyden af hurra-råb). Nogle af jer har måske allerede hørt hvad det indeholder, men jeg vil alligevel læse det højt for jer... "Med disse ord og falbelader udstillede han sin fatale naivitet og indsigt i nazismens fremmarch, som på det tidspunkt i slutningen af 1938, havde vist sin sande grufulde hensigt adskillige gange. Annekteringen af Østrig, i Spanien, hvor Hitler støttede Franco med fly og soldater, i det italienske militære felttog mod bl.a. Abbesinien (Etiopien) i Afrika og Albanien. I Tyskland de utallige overgreb mod jøder og andre såkaldte fjender af Det 3. Rige. ---- Men det engelske folk og hele Europa lappede det henrykt i sig, det var lige det der skulle til, for at give den tryghed man tog for givet, nemlig, at det engelske imperium ville kunne præstere at sikre denne tryghed. Det kunne England (pga. Winston Churchill´s mod og trods) på sigt også, som det eneste af alle de europæiske lande, som ellers fra 1. september 1939 og fremefter, blev løbet over ende af de nazistiske horder.
Tysk kortskitse over Tjekkoslovakiet, som var det kort, som dannede grundlaget for München-aftalen den 29/30. september 1938. Man kan se de områder, som tyskerne og Hitler fik lov til at overtage (stjæle) ved München-aftalen (München-diktatet), hvor Tjekkoslovakiet ikke var inviteret. Forræderiet fra Englands og Frankrigs side kunne iværksættes. Men som vi ved, så nøjedes tyskerne ikke med at erobre de aftalte landområder (Sudentenland), men annekterede hele landet den 15. marts 1939.
Tysk kortskitse over Tjekkoslovakiet, som var det kort, som dannede grundlaget for München-aftalen den 29/30. september 1938. Man kan se de områder, som tyskerne og Hitler fik lov til at overtage (stjæle) ved München-aftalen (München-diktatet), hvor Tjekkoslovakiet ikke var inviteret. Forræderiet fra Englands og Frankrigs side kunne iværksættes. Men som vi ved, så nøjedes tyskerne ikke med at erobre de aftalte landområder (Sudentenland), men annekterede hele landet den 15. marts 1939.
Sudeterområderne i Tjekkoslovakiet, (sudeter-betegnelsen relaterer til det bjergrige landområde Sudeterne, som strækker sig på begge sider af grænsen mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet), hvor befolkningen primært bestod af etniske tyskere og deres efterkommere, lå som en bred kant i grænseområderne ind til Tyskland, men også til Polen og Ungarn. Befolkningen udgjorde ca. 20 % af tjekkoslovakiets samlede befolkning og følte sig undertrykt af den tjekkiske befolkning - i perioder med god grund. Fotoet viser sudetertyskeren Konrad Henlein, lederen af det nazistisk inspirede politiske parti: Sudeten Deutsche Partei (SDP). -- Den 12. marts 1938, annekterede Nazi-Tyskland Østrig (Anschluss). Umiddelbart efter Anschluss, gjorde Hitler sig selv til talsmand for de etniske tyskere, der boede i Tjekkoslovakiet, og mange sudetertyskerne gav deres støtte til Henlein, der støttede Hitler's politik og planer glødende. Partiet begyndte at kræve, at den tjekkiske regering skulle afstå Sudeterlandet til Tyskland. ---- SUDETERTYSKERNES SKÆBNE: Mange tror, at sudeter-tyskerne først kom til Böhmen & Mähren sammen med nazisterne, men rent faktisk blev de indbudt allerede i det 12. århundrede af böhmiske herremænd, der havde brug for nybyggere. Fra 1526 var Sudeterland en del af det Østrig-Ungarnske kejserrige, og da Tjekkoslovakiet blev dannet i 1919, som en følge af 1. Verdenskrig, kom dette overvejende tysksindede område til at høre ind under Tjekkoslovakiet. -- Befolkningen i sudeterområdet havde svært ved at tilpasse sig i den nye stat. Tidligere havde de overvejende udgjort en overklasse, men nu blev de fortrængt fra de offentlige embeder, de store godser og slotte blev opdelt og afgivet til de tjekkiske bønder - alt i alt blev sudetertyskerne kraftigt undertrykt af tjekkerne i 1930´erne, kulturelt, økonomi- og erhvervsmæssigt og ikke mindst demokratisk og statsretligt. Derved begyndte den sudetertyske nationalisme at spire frem. Ved valgene stemte de på deres egne partier og kandidater, som var overvejende konservative og socialdemokratiske. -- Men i 1933 begyndte den sudetertyske gymnastiklærer Konrad Henlein at agitere for nazismen og dens "løsninger" på sudtertyskernes problemer og ved valget i 1935 fik nazisterne 70 % af de tysksprogedes stemmer. Herefter begyndte man at kræve retten til at bekende sig til tyskheden, et krav som reelt ville føre til en opdeling af Tjekkoslovakiet. -- I løbet af sommeren 1938, fortsatte spændingerne mellem sudetertyskerne, Nazi-Tyskland og Tjekkoslovakiet at vokse, da sudetertyskerne igen og igen hævdede, at de blev diskremineret af regeringen i Prag. -- Da krigens skygge kom til at fylde mere over Europa igen, ønskede den franske og den britiske regering, at forhindre, at krisen mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet, skulle eskalere til en ny verdenskrig i Europa i sommeren 1938. Både Frankrig og England var begge enige om, at støtte en fredelig løsning på krisen, selvom det var på bekostning af det demokratiske Tjekkoslovakiet. Både Lord Halifax og Chamberlain i England og Daladier og Bonnet i Frankrig, opfordrede Tjekkoslovakiet til at give efter for Henlein´s og Hitler´s krav. Især var franskmændene tilbageholdende med at støtte deres allierede Tjekkoslovakiet (pagten fra 1924). Det gik så vidt for Frankrigs vedkommende, at den franske udenrigsminister Bonnét bevidst manipulerede sit eget land, englænderne og alle andre i det politiske system, på en beskidt og løjnagtig måde, som vildledte og ødelage mulighederne for en reel og håndfast stillingtagen til Hitlers nye krav til omverdenen. Sovjetunionen havde lovet at give militær bistand til Tjekkoslovakiet, hvis Frankrig også gjorde det samme. Men Frankrig ønskede ikke at involvere sig i en krig, så efter et møde mellem udenrigsministrene fra Sovjetunionen, Rumænien og den franske udenrigsminister, Georges-Étienne Bonnet, der ligesom de fleste franske og britiske politikere, var en ivrig fortaler for den eftergivende politik over for Hitler, fortalte kabinettet i Frankrig, at Sovjetunionen kun ville sende Tjekkoslovakiet 200 fly og en lille hærenhed. Han sagde også, at Rumæniens udenrigsminister havde afvist, at tillade passage af sovjetiske tropper og fly gennem hans land. Begge oplysninger var bevidste løgne. I virkeligheden var der allerede i sommeren 1938, ca. 500 sovjetiske militærfly til stede i Tjekkoslovakiet og Rumænien havde klart sagt, at de ville opfylde deres forpligtelse, og i tilfælde af en tysk invasion, ville de tillade passage af sovjetiske tropper og fly. Med disse bevidste løgne, skabte den franske udenrigsminister Bonnet, en situation, hvor Frankrig besluttede, ikke at overholde deres aftaleforpligtelse over for Tjekkoslovakiet. Krigens skygge blev kun større og større og mere og mere sort og truende.
Sudeterområderne i Tjekkoslovakiet, (sudeter-betegnelsen relaterer til det bjergrige landområde Sudeterne, som strækker sig på begge sider af grænsen mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet), hvor befolkningen primært bestod af etniske tyskere og deres efterkommere, lå som en bred kant i grænseområderne ind til Tyskland, men også til Polen og Ungarn. Befolkningen udgjorde ca. 20 % af tjekkoslovakiets samlede befolkning og følte sig undertrykt af den tjekkiske befolkning - i perioder med god grund. Fotoet viser sudetertyskeren Konrad Henlein, lederen af det nazistisk inspirede politiske parti: Sudeten Deutsche Partei (SDP). -- Den 12. marts 1938, annekterede Nazi-Tyskland Østrig (Anschluss). Umiddelbart efter Anschluss, gjorde Hitler sig selv til talsmand for de etniske tyskere, der boede i Tjekkoslovakiet, og mange sudetertyskerne gav deres støtte til Henlein, der støttede Hitler's politik og planer glødende. Partiet begyndte at kræve, at den tjekkiske regering skulle afstå Sudeterlandet til Tyskland. ---- SUDETERTYSKERNES SKÆBNE: Mange tror, at sudeter-tyskerne først kom til Böhmen & Mähren sammen med nazisterne, men rent faktisk blev de indbudt allerede i det 12. århundrede af böhmiske herremænd, der havde brug for nybyggere. Fra 1526 var Sudeterland en del af det Østrig-Ungarnske kejserrige, og da Tjekkoslovakiet blev dannet i 1919, som en følge af 1. Verdenskrig, kom dette overvejende tysksindede område til at høre ind under Tjekkoslovakiet. -- Befolkningen i sudeterområdet havde svært ved at tilpasse sig i den nye stat. Tidligere havde de overvejende udgjort en overklasse, men nu blev de fortrængt fra de offentlige embeder, de store godser og slotte blev opdelt og afgivet til de tjekkiske bønder - alt i alt blev sudetertyskerne kraftigt undertrykt af tjekkerne i 1930´erne, kulturelt, økonomi- og erhvervsmæssigt og ikke mindst demokratisk og statsretligt. Derved begyndte den sudetertyske nationalisme at spire frem. Ved valgene stemte de på deres egne partier og kandidater, som var overvejende konservative og socialdemokratiske. -- Men i 1933 begyndte den sudetertyske gymnastiklærer Konrad Henlein at agitere for nazismen og dens "løsninger" på sudtertyskernes problemer og ved valget i 1935 fik nazisterne 70 % af de tysksprogedes stemmer. Herefter begyndte man at kræve retten til at bekende sig til tyskheden, et krav som reelt ville føre til en opdeling af Tjekkoslovakiet. -- I løbet af sommeren 1938, fortsatte spændingerne mellem sudetertyskerne, Nazi-Tyskland og Tjekkoslovakiet at vokse, da sudetertyskerne igen og igen hævdede, at de blev diskremineret af regeringen i Prag. -- Da krigens skygge kom til at fylde mere over Europa igen, ønskede den franske og den britiske regering, at forhindre, at krisen mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet, skulle eskalere til en ny verdenskrig i Europa i sommeren 1938. Både Frankrig og England var begge enige om, at støtte en fredelig løsning på krisen, selvom det var på bekostning af det demokratiske Tjekkoslovakiet. Både Lord Halifax og Chamberlain i England og Daladier og Bonnet i Frankrig, opfordrede Tjekkoslovakiet til at give efter for Henlein´s og Hitler´s krav. Især var franskmændene tilbageholdende med at støtte deres allierede Tjekkoslovakiet (pagten fra 1924). Det gik så vidt for Frankrigs vedkommende, at den franske udenrigsminister Bonnét bevidst manipulerede sit eget land, englænderne og alle andre i det politiske system, på en beskidt og løjnagtig måde, som vildledte og ødelage mulighederne for en reel og håndfast stillingtagen til Hitlers nye krav til omverdenen. Sovjetunionen havde lovet at give militær bistand til Tjekkoslovakiet, hvis Frankrig også gjorde det samme. Men Frankrig ønskede ikke at involvere sig i en krig, så efter et møde mellem udenrigsministrene fra Sovjetunionen, Rumænien og den franske udenrigsminister, Georges-Étienne Bonnet, der ligesom de fleste franske og britiske politikere, var en ivrig fortaler for den eftergivende politik over for Hitler, fortalte kabinettet i Frankrig, at Sovjetunionen kun ville sende Tjekkoslovakiet 200 fly og en lille hærenhed. Han sagde også, at Rumæniens udenrigsminister havde afvist, at tillade passage af sovjetiske tropper og fly gennem hans land. Begge oplysninger var bevidste løgne. I virkeligheden var der allerede i sommeren 1938, ca. 500 sovjetiske militærfly til stede i Tjekkoslovakiet og Rumænien havde klart sagt, at de ville opfylde deres forpligtelse, og i tilfælde af en tysk invasion, ville de tillade passage af sovjetiske tropper og fly. Med disse bevidste løgne, skabte den franske udenrigsminister Bonnet, en situation, hvor Frankrig besluttede, ikke at overholde deres aftaleforpligtelse over for Tjekkoslovakiet. Krigens skygge blev kun større og større og mere og mere sort og truende.
Præsident Dr. Eduard Benes, holder tale for de militære styrker i 1937, kort efter sin tiltrædelse som ny præsident i landet efter valget. Tjekkoslovakiets dygtige, men ærgerrige og "hårdhudede" politiker, overtog landets præsidentembede efter landets store demokratiske landsfader Thomas Masaryk´s sygdom i 1935 og død i 1937. Han havde været leder i landet siden 1919, da Den 1. Republik Tjekkoslovakiet blev dannet. Masaryk førte landet gennem 20´erne og 30´ernes vanskelige tider, hvor nationalisme og diktaturer afløste demokratierne i mange lande i Europa. Masaryk blev genvalgt ved hvert valg. Med Eduard Benes fik landet en ny handlekraftig og snu strateg, men også en hensynsløs politisk begavelse, som også så det for vigtigt, at have et godt forhold til Sovjetunionen ud over relationerne til de resterende demokratiske lande i Europa. Benes var klar over Hitler´s og tyskernes ekspansionsdrømme og prøvede at forberede sit land på en mulig konflikt og krig med Tyskalnd i den nærmeste fremtid. Det tjekkoslovakiske militær blev i 30´erne moderniseret og trænet, modsat det som skete i de andre demokratiske lande i Europa, især England, Frankrig, men også i de mindre lande, som i Danmark, hvor Staunings "System", med de radikale naive pacifistiske stemmer, nærmest afskaffede det danske militære forsvar og senere forærede Danmark på et sølvfad til tyskerne. Den forræderiske "samarbejdspolitik" i DK holdt over 3 år og servicerede nazisterne på alle områder - Regeringen blåstemplede og tilskyndede bl.a., at danskere kunne gå ind i de tyske styrker og at man oprettede "Frikorps Danmark" - I alt ca. 12.000 danske mænd søgte om krigsdeltagelse under det tyske hagekors. Dertil kom over 100.000 arbejdere, som regeringen gladeligt lod tage til Tyskland for at arbejde for Hitler og nazismen! Tjekkoslovakiet´s præsident Benes var af en anden støbning og så rædslernes anmarch da tid var - men ingen ville høre på det - og de vestlige demokratier sørgede derfor, på en måde selv for, at nedkalde ragnarok over sig selv og de fleste af verdens befolkninger i de næste 5-6 år.
Præsident Dr. Eduard Benes, holder tale for de militære styrker i 1937, kort efter sin tiltrædelse som ny præsident i landet efter valget. Tjekkoslovakiets dygtige, men ærgerrige og "hårdhudede" politiker, overtog landets præsidentembede efter landets store demokratiske landsfader Thomas Masaryk´s sygdom i 1935 og død i 1937. Han havde været leder i landet siden 1919, da Den 1. Republik Tjekkoslovakiet blev dannet. Masaryk førte landet gennem 20´erne og 30´ernes vanskelige tider, hvor nationalisme og diktaturer afløste demokratierne i mange lande i Europa. Masaryk blev genvalgt ved hvert valg. Med Eduard Benes fik landet en ny handlekraftig og snu strateg, men også en hensynsløs politisk begavelse, som også så det for vigtigt, at have et godt forhold til Sovjetunionen ud over relationerne til de resterende demokratiske lande i Europa. Benes var klar over Hitler´s og tyskernes ekspansionsdrømme og prøvede at forberede sit land på en mulig konflikt og krig med Tyskalnd i den nærmeste fremtid. Det tjekkoslovakiske militær blev i 30´erne moderniseret og trænet, modsat det som skete i de andre demokratiske lande i Europa, især England, Frankrig, men også i de mindre lande, som i Danmark, hvor Staunings "System", med de radikale naive pacifistiske stemmer, nærmest afskaffede det danske militære forsvar og senere forærede Danmark på et sølvfad til tyskerne. Den forræderiske "samarbejdspolitik" i DK holdt over 3 år og servicerede nazisterne på alle områder - Regeringen blåstemplede og tilskyndede bl.a., at danskere kunne gå ind i de tyske styrker og at man oprettede "Frikorps Danmark" - I alt ca. 12.000 danske mænd søgte om krigsdeltagelse under det tyske hagekors. Dertil kom over 100.000 arbejdere, som regeringen gladeligt lod tage til Tyskland for at arbejde for Hitler og nazismen! Tjekkoslovakiet´s præsident Benes var af en anden støbning og så rædslernes anmarch da tid var - men ingen ville høre på det - og de vestlige demokratier sørgede derfor, på en måde selv for, at nedkalde ragnarok over sig selv og de fleste af verdens befolkninger i de næste 5-6 år.
Den 1. oktober 1938 gik Nazityskland ind og besatte sudeterlandområderne. Tjekkoslovakiets Præsident Dr. Eduard Beneš afleverede den 5. oktober 1938 sin afskedsbegæring i kølvandet på afgørelsen i München-aftalen og tyskernes invasion den 1. oktober 1938. I sin tale til regeringen og sit folk, men også med en engelsk oversættelse klar, udtalte Benes: "Tjekkoslovakiet er parat til at forsvare sit territorium og vil ikke frivilligt give afkald på en del af det. Hæren er udstyret med moderne våben, og er fast besluttet, sammen med folket, at forsvare deres demokratiske regering og kompenserer for, hvad der kan mangle i den talmæssige styrke i hæren". Efter krigen fremkom den engelske oversættelse af talen, som Præsident Eduard Beneš havde holdt. I denne oversættelse, er der tilføjet en passus om, at han lover det unge demokrati (Tjekkoslovakiet blev dannet i 1919, som følge af freden i Versailles efter 1. Verdenskrig), at landet ikke vil afgive og opgive sine grænser uden kamp, som efter München-aftalen skal tilfalde Nazityskland. ---- Tjekkoslovakiet havde alligevel ikke viljen til at tage en militær konfrontation med Nazityskland og den 22. oktober, ledsaget af sin kone Hana, fløj Benes fra Prag til England. ---- I Wien 11 dage senere den 2. november 1938, præsenterede Joachim von Ribbentrop og den italienske udenrigsminister, Grev Galeazzo Ciano, den endelige erklæringer om indgåelse af aftalen om føringen af den Tjekkoslovakiske-ungarske grænse, som betød indlemmelse af store dele af Tjekkoslovakiet til Ungarn. Wien-aftalen afgjorde samtidigt fordelingen af landet på grundlag af "München-aftalen" fra 29. september 1938. Som et resultat af disse såkaldte aftaler mistede Tjekkoslovakiet 41.098 km2 af sit landområde, sammen med 4.879.000 af sine borgere, 70 % af sin industri og naturressourcer. Alligevel skete der flere ændringer fremover. Den 19. november erklærede Nationalforsamlingen i det resterende Slovakiet og Karpatiske Rusland sig uafhængige. Det officielle navn på den tilstand var, at dette resterende landområde kom til at hedde Tjekko-Slovakiet.
Den 1. oktober 1938 gik Nazityskland ind og besatte sudeterlandområderne. Tjekkoslovakiets Præsident Dr. Eduard Beneš afleverede den 5. oktober 1938 sin afskedsbegæring i kølvandet på afgørelsen i München-aftalen og tyskernes invasion den 1. oktober 1938. I sin tale til regeringen og sit folk, men også med en engelsk oversættelse klar, udtalte Benes: "Tjekkoslovakiet er parat til at forsvare sit territorium og vil ikke frivilligt give afkald på en del af det. Hæren er udstyret med moderne våben, og er fast besluttet, sammen med folket, at forsvare deres demokratiske regering og kompenserer for, hvad der kan mangle i den talmæssige styrke i hæren". Efter krigen fremkom den engelske oversættelse af talen, som Præsident Eduard Beneš havde holdt. I denne oversættelse, er der tilføjet en passus om, at han lover det unge demokrati (Tjekkoslovakiet blev dannet i 1919, som følge af freden i Versailles efter 1. Verdenskrig), at landet ikke vil afgive og opgive sine grænser uden kamp, som efter München-aftalen skal tilfalde Nazityskland. ---- Tjekkoslovakiet havde alligevel ikke viljen til at tage en militær konfrontation med Nazityskland og den 22. oktober, ledsaget af sin kone Hana, fløj Benes fra Prag til England. ---- I Wien 11 dage senere den 2. november 1938, præsenterede Joachim von Ribbentrop og den italienske udenrigsminister, Grev Galeazzo Ciano, den endelige erklæringer om indgåelse af aftalen om føringen af den Tjekkoslovakiske-ungarske grænse, som betød indlemmelse af store dele af Tjekkoslovakiet til Ungarn. Wien-aftalen afgjorde samtidigt fordelingen af landet på grundlag af "München-aftalen" fra 29. september 1938. Som et resultat af disse såkaldte aftaler mistede Tjekkoslovakiet 41.098 km2 af sit landområde, sammen med 4.879.000 af sine borgere, 70 % af sin industri og naturressourcer. Alligevel skete der flere ændringer fremover. Den 19. november erklærede Nationalforsamlingen i det resterende Slovakiet og Karpatiske Rusland sig uafhængige. Det officielle navn på den tilstand var, at dette resterende landområde kom til at hedde Tjekko-Slovakiet.
I efteråret 1938 og indtil foråret 1939 flygtede mange tjekkoslovakiske officerer til England, herunder også store dele af den tjekkoslovakiske efterretningstjeneste med Oberst Franticek Moravec i spidsen (på fotoet (t/h) sammen med Præsident Dr. Eduard Benes). Den Tjekkoslovakiske efterret-ningstjeneste bosatte sig i Rosendale Road, West Dulwich, hvor man oprettede den første militære radiostation i England, som etablerede radiokontakt med de forskellige tjekkoslovakiske modstandsbevægelser, som allerede i starten af verdenskrigen, konsoliderede sig, ved at de store modstands grupper, dannede Den Centrale Ledelse af Modstandskampen, med det tjekkiske navn: Ústrední Vedení odboje domácího, ÚVOD. Den Tjekkiske modstandskamp fungerede i princippet hemmeligt mellem Benes og Uvod i Protektoratet. Eksil-regeringen i England og modstandskampen i hjemlandet, skulle tjene det langsigtede formål, at have en regering og et militært apparat, når Tjekkoslovakiet blev befriet fra den nazistiske besættelse.---- Fakta om Oberst František Moravec: Han måtte i 1915 forlade sine studier ved Det Filosofiske Fakultet på Universitetet i Prag og drage i krig for det Østrig-Ungarske Kejserrige. Her blev han på østfronten, taget til fange i januar 1916. Efter 1. Verdenskrig endte den 11. november kl. 11:00 1918, vendte han tilbage til Tjekkoslovakiet, som blev oprettet som stat i 1919 med benævnelsen: Den 1. Tjekkoslovakiske Republik. Her deltog han i bekæmpelsen af de ungarske bolsjevikker i Slovakiet. Senere tog han en militærerhvervsmæssig uddannelse i årene 1927-29 med eksamen fra Universitetet Vojnová i byen Pilsen. I 1930 blev han ansat i landets militære provinskommando i Prag. Fra 1934 indtil sin flugt til England, opbyggede han en velfungerende efterretningstjeneste i Tjekkoslovakiet, underlagt hærens generalstab. Han tilvejebragte mange vigtige oplysninger i årene lige før tyskerne angreb Tjekkoslovakiet den 1. oktober 1938 - herunder også under den militær-politiske krise i maj 1938, hvor tjekkerne forventede et tysk angreb og mobiliserede landets militær. ---- Med sig på sin flugt aftenen før tyskerne erobrede landet den 15. marts 1939, tog han og de andre officerer mange vigtige dokumenter og viden med, som briterne havde stor glæde af at kende til og som betød et godt samarbejde i kampen mod Tyskland og nazismen. I krigsårene 1940-1945 bidrog hans oprettelse af den tjekkoslovakiske eksilbaserede efterretningstjeneste, til mange værdifulde informationer. Den mest kendte er nok kontakten med dobbeltagenten A-54 i det tyske Abwehr, Paul Thümmel og samarbejdet med modstandsledelsen i protektoratet, i gruppen med officererne Balaban - Masin og Morávek ("De Tre Konger"), indtil disse tre i 1941/1942, blev dræbt af Gestapo. I 1944 blev han general for alle de tjekkoslovakiske militærenheder. Efter krigen vendte han hjem, men da Stalin og kommunisterne "kuppede" Tjekkoslovakiet i 1948, blev han af det kommunistiske parti forfulgt og måtte til sidst søge asyl i USA i februar 1948. Her blev han senere rådgiver for USA´s forsvarsministerie. I juli 1966 døde han i Washington, USA, 71 år gammel.
I efteråret 1938 og indtil foråret 1939 flygtede mange tjekkoslovakiske officerer til England, herunder også store dele af den tjekkoslovakiske efterretningstjeneste med Oberst Franticek Moravec i spidsen (på fotoet (t/h) sammen med Præsident Dr. Eduard Benes). Den Tjekkoslovakiske efterret-ningstjeneste bosatte sig i Rosendale Road, West Dulwich, hvor man oprettede den første militære radiostation i England, som etablerede radiokontakt med de forskellige tjekkoslovakiske modstandsbevægelser, som allerede i starten af verdenskrigen, konsoliderede sig, ved at de store modstands grupper, dannede Den Centrale Ledelse af Modstandskampen, med det tjekkiske navn: Ústrední Vedení odboje domácího, ÚVOD. Den Tjekkiske modstandskamp fungerede i princippet hemmeligt mellem Benes og Uvod i Protektoratet. Eksil-regeringen i England og modstandskampen i hjemlandet, skulle tjene det langsigtede formål, at have en regering og et militært apparat, når Tjekkoslovakiet blev befriet fra den nazistiske besættelse.---- Fakta om Oberst František Moravec: Han måtte i 1915 forlade sine studier ved Det Filosofiske Fakultet på Universitetet i Prag og drage i krig for det Østrig-Ungarske Kejserrige. Her blev han på østfronten, taget til fange i januar 1916. Efter 1. Verdenskrig endte den 11. november kl. 11:00 1918, vendte han tilbage til Tjekkoslovakiet, som blev oprettet som stat i 1919 med benævnelsen: Den 1. Tjekkoslovakiske Republik. Her deltog han i bekæmpelsen af de ungarske bolsjevikker i Slovakiet. Senere tog han en militærerhvervsmæssig uddannelse i årene 1927-29 med eksamen fra Universitetet Vojnová i byen Pilsen. I 1930 blev han ansat i landets militære provinskommando i Prag. Fra 1934 indtil sin flugt til England, opbyggede han en velfungerende efterretningstjeneste i Tjekkoslovakiet, underlagt hærens generalstab. Han tilvejebragte mange vigtige oplysninger i årene lige før tyskerne angreb Tjekkoslovakiet den 1. oktober 1938 - herunder også under den militær-politiske krise i maj 1938, hvor tjekkerne forventede et tysk angreb og mobiliserede landets militær. ---- Med sig på sin flugt aftenen før tyskerne erobrede landet den 15. marts 1939, tog han og de andre officerer mange vigtige dokumenter og viden med, som briterne havde stor glæde af at kende til og som betød et godt samarbejde i kampen mod Tyskland og nazismen. I krigsårene 1940-1945 bidrog hans oprettelse af den tjekkoslovakiske eksilbaserede efterretningstjeneste, til mange værdifulde informationer. Den mest kendte er nok kontakten med dobbeltagenten A-54 i det tyske Abwehr, Paul Thümmel og samarbejdet med modstandsledelsen i protektoratet, i gruppen med officererne Balaban - Masin og Morávek ("De Tre Konger"), indtil disse tre i 1941/1942, blev dræbt af Gestapo. I 1944 blev han general for alle de tjekkoslovakiske militærenheder. Efter krigen vendte han hjem, men da Stalin og kommunisterne "kuppede" Tjekkoslovakiet i 1948, blev han af det kommunistiske parti forfulgt og måtte til sidst søge asyl i USA i februar 1948. Her blev han senere rådgiver for USA´s forsvarsministerie. I juli 1966 døde han i Washington, USA, 71 år gammel.
Fotoet viser de 4 ledende tjekker i England - fra venstre ses Oberst Frantisek Moravec, Generalmajor Sergej Ingr - Eksil-Præsidenten Dr. Eduard Benes og General Rudolf Viest. Sammen med modstandsbevægelsen i Protektoratet Böhmen & Mähren og specielt i Prag, udarbejdede og planlagde den tjekkoslovakiske eksilregering og deres efterretningstjeneste, sammen med briternes egne efterretningsorganisationer, heriblandt SOE, udvalgte sabotage mål i landet. Man udvalgte egnede tjekkiske soldater, fra den tjekkoslovakiske eksil-hær i England, til at blive uddannet til commandosoldater og faldskærmsagenter. Uddannelsen skete på de særligt oprettede engelske baser og kursussteder (TST), hvor soldaterne blev uddannet til de kommende faldskærmsnedkastninger i landet. Man fik koordineret disse missioner med det britiske militær, flyvevåben og special-enheder (telegraf- og commandosoldat-enheder, forfalskningseksperter o.a.). De kommende faldskærmsbårne agentgrupper, skulle bistå tjekkoslovakkerne i hjemlandet med at uddanne modstandsfolk, foretage sabotage, oprette netværk og efterretningsorganisationer, herunder de vigtige radiosendestationer. Desuden fik flere missioner særlige primære mål, hvor den helt store opgave blev, at udføre et attentat på Rigsprotektoren SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich, der hørte til Tysklands top-5 ledelse og som var ekstrem grusom og nådesløs i den måde han behandlede landet og tjekkerne på. Man var blevet enige om, at man ville sende nazisterne et signal om, at man kunne ramme selv de mest betydende nazistiske ledere - Tjekkerne ønskede hævn over "Slagteren fra Prag". ---- Ligeledes ønskede Benes også, at vise og understrege over for De Allierede, at Eksil-regeringen og Tjekkoslovakiet var på De Allieredes side - Tjekkernes behandling af landets mindretal, f.eks. Sudetertyskerne var i de sidste par år inden 1939, forløbet meget kritisabelt, især set med De Allieredes øjne. England og Neville Chamberlain var i starten af krigen ikke ubetinget på Tjekkoslovakiets side i alle de spørgsmål, som havde med den europæiske politik at gøre og Tjekkoslovakiets rolle her. På fotoet ses de 4 tjekkoslovakiske ledere, som besluttede at sende agentgrupperne "Anthropoid", "Silver A" og "Silver B" til hjemlandet og her likvidere den nazistiske Rigsprotektor Reinhard Heydrich. Under forløbet af attentatforberedelserne i Prag, fik man informationer om, at nazisterne ville fare frem med voldsom gengældelse, hvis man foretog et attentat på en ledende nazist. Af frygt for grusomme og omfattende represalier, besluttede man i London, kort før attentatet skulle finde sted, at kontakte modstandsbevægelsen og agenterne i Prag gennem "Libuse" radiosenderen i landet. Beskeden og advarslen var, at man ikke skulle fortsætte med attentatplanerne. I en kontraspionageoperation rettet mod en af faldskærmsagent-grupperne med kodenavnene "Silver A og B", opsnappede Gestapo, en af disse radiosendte advarsler, den 12. maj 1942 (attentatet skulle finde sted den 27. maj). Gestapo rapporterede: "Fra de forberedelser, "Ata" og (forræderen) agenten Zemek, kan fortælle om, da de selv er omfattet af opgaven, ved vi omtrent hvor det skal ske og vi gætter på, trods deres tavshed om flere ting, at man er ved at forberede at myrde H. (Heydrich)". ---- Den Tjekkoslovakiske eksilregering: "Dette attentat vil ikke hjælpe De Allierede og vil bringe enorme konsekvenser for vores nation ... Vi (eksilregeringen og de relevante ledere hos De Allierede) har besluttet, at der udstedes en ordre gennem agentgruppen "Silver A" (agentgruppen, som stod for forberedelsen og hjælpen til den anden agentgruppe "Anthropoid", som skulle stå for udførelsen af attentatet), om ikke at udføre likvideringen. Da der er en risiko for, at ordren forsinkes og ikke når frem, skal ordren gives straks. Hvis det er nødvendigt, af hensyn til de internationale årsager (Heydrich som en af de højeste naziledere i Tyskland), skal man forsøge at likvidere en lokal Quisling og forræder i stedet... vil dette første valg være E (nazisympatisøren undervisningsministeren Emanuel Moravec i Prag)". Oberst Frantisek Moravec havde i øvrigt allerede taget en beslutning om, at likvidere den nævnte forræder "Undervisningsministeren" i marionetregeringen i Prag, Emanuel Moravec - Denne beslutning blev nu aldrig til noget, da de 2 agenter i missionen "Tin" (agenterne Cupal & Svarc), man sendte på denne mission, ikke var i stand til at løse opgave pga. mange uheld og alvorlige personskader i forbindelsen med faldskærmslandingen m.m. ---- En person, der gjorde en stor indsats, for at selve operation "Anthropoid" og likvideringen af Reinhard Heydrich blev en succes, var en tjenestemand i Karlín Sokol modstandsorganisationen, Antonín Oktábec. Med yderligere hjælp fra modstandsorganisationen "Jindra", koordinerede han hjælp til faldskærmsagenterne (husly, transport, våben, m.m.) og blev fortaler for attentatet. Lige inden attentatet skulle ske den 27. maj 1942, var efterretninger radiosendt fra modstandsbevægelsen fra landet, at tyskerne ville nedkalde en frygtelig hævn over befolkningen, hvis nogen dræbte en tysk leder i landet (Heydrich). Det resulterede i, at kun 2 dage før attentatdagen, svarede Oberst František Moravec i London, via radiosendingerne til modstandsbevægelsenlandet og hermed agentgruppen. Radiosendingen gik underligt nok til radiosenderen i Château Panenské Brezany, som modstandsmanden Prof. Vladimír Krajina hemmeligt stod for: Moravec´s svar lød: "Bevar roén - når det drejer sig om modstandskampen, ser vi også problemet klart. Vi frygter for situationen efter atentatet mod en embedsmand i det tyske Protektorat, hvorfor et sådant ikke kommer på tale. Giv beskeden til ÚVOD" (modstandsbevægelsens 3 samarbejdende grupper)! ---- Til dato er det stadig et uforklarligt mysterium, hvorfor Oberst Moravec ikke sendte beskeden om annullering af operation "Anthropoid" direkte via gruppens radio i agentgruppen "Silver A", i stedet for via flere radiosendere, personer og modstandsorganisationer. Beskeden nåede ikke frem og operationen og attentatet blev udført, med de enorme konsekvenser for landet og befolkningen, som likvideringen af Heydrich afstedkom. -- Læs videre ved de mange fotos om hele historien og emnet omkring Tjekkoslovakiet under 2. Verdenkrig. Det er meget detaljeret, ofte med beskrivelser og historiske oplysninger, som det har taget mig over 2 år at sætte sammen, oversætte og samle fotos herom. Der er mange overraskende og ret ukendte "opdagelser" af historiske hændelser, sammenhænge omkring krigens og modstandskampens gang i og omkring Tjekkoslovakiet. ---- Efter attentatet blev modstandsgruppen Sokol´s leder Antonín Oktábec´s kone Vlasta anholdt og henrettet i KZ-lejren Mauthausen den 24. oktober 1942, sammen med hundredvis andre tjekkoslovakker. Antonín Oktábec blev senere selv fanget og henrettet den 26. januar 1943.
Fotoet viser de 4 ledende tjekker i England - fra venstre ses Oberst Frantisek Moravec, Generalmajor Sergej Ingr - Eksil-Præsidenten Dr. Eduard Benes og General Rudolf Viest. Sammen med modstandsbevægelsen i Protektoratet Böhmen & Mähren og specielt i Prag, udarbejdede og planlagde den tjekkoslovakiske eksilregering og deres efterretningstjeneste, sammen med briternes egne efterretningsorganisationer, heriblandt SOE, udvalgte sabotage mål i landet. Man udvalgte egnede tjekkiske soldater, fra den tjekkoslovakiske eksil-hær i England, til at blive uddannet til commandosoldater og faldskærmsagenter. Uddannelsen skete på de særligt oprettede engelske baser og kursussteder (TST), hvor soldaterne blev uddannet til de kommende faldskærmsnedkastninger i landet. Man fik koordineret disse missioner med det britiske militær, flyvevåben og special-enheder (telegraf- og commandosoldat-enheder, forfalskningseksperter o.a.). De kommende faldskærmsbårne agentgrupper, skulle bistå tjekkoslovakkerne i hjemlandet med at uddanne modstandsfolk, foretage sabotage, oprette netværk og efterretningsorganisationer, herunder de vigtige radiosendestationer. Desuden fik flere missioner særlige primære mål, hvor den helt store opgave blev, at udføre et attentat på Rigsprotektoren SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich, der hørte til Tysklands top-5 ledelse og som var ekstrem grusom og nådesløs i den måde han behandlede landet og tjekkerne på. Man var blevet enige om, at man ville sende nazisterne et signal om, at man kunne ramme selv de mest betydende nazistiske ledere - Tjekkerne ønskede hævn over "Slagteren fra Prag". ---- Ligeledes ønskede Benes også, at vise og understrege over for De Allierede, at Eksil-regeringen og Tjekkoslovakiet var på De Allieredes side - Tjekkernes behandling af landets mindretal, f.eks. Sudetertyskerne var i de sidste par år inden 1939, forløbet meget kritisabelt, især set med De Allieredes øjne. England og Neville Chamberlain var i starten af krigen ikke ubetinget på Tjekkoslovakiets side i alle de spørgsmål, som havde med den europæiske politik at gøre og Tjekkoslovakiets rolle her. På fotoet ses de 4 tjekkoslovakiske ledere, som besluttede at sende agentgrupperne "Anthropoid", "Silver A" og "Silver B" til hjemlandet og her likvidere den nazistiske Rigsprotektor Reinhard Heydrich. Under forløbet af attentatforberedelserne i Prag, fik man informationer om, at nazisterne ville fare frem med voldsom gengældelse, hvis man foretog et attentat på en ledende nazist. Af frygt for grusomme og omfattende represalier, besluttede man i London, kort før attentatet skulle finde sted, at kontakte modstandsbevægelsen og agenterne i Prag gennem "Libuse" radiosenderen i landet. Beskeden og advarslen var, at man ikke skulle fortsætte med attentatplanerne. I en kontraspionageoperation rettet mod en af faldskærmsagent-grupperne med kodenavnene "Silver A og B", opsnappede Gestapo, en af disse radiosendte advarsler, den 12. maj 1942 (attentatet skulle finde sted den 27. maj). Gestapo rapporterede: "Fra de forberedelser, "Ata" og (forræderen) agenten Zemek, kan fortælle om, da de selv er omfattet af opgaven, ved vi omtrent hvor det skal ske og vi gætter på, trods deres tavshed om flere ting, at man er ved at forberede at myrde H. (Heydrich)". ---- Den Tjekkoslovakiske eksilregering: "Dette attentat vil ikke hjælpe De Allierede og vil bringe enorme konsekvenser for vores nation ... Vi (eksilregeringen og de relevante ledere hos De Allierede) har besluttet, at der udstedes en ordre gennem agentgruppen "Silver A" (agentgruppen, som stod for forberedelsen og hjælpen til den anden agentgruppe "Anthropoid", som skulle stå for udførelsen af attentatet), om ikke at udføre likvideringen. Da der er en risiko for, at ordren forsinkes og ikke når frem, skal ordren gives straks. Hvis det er nødvendigt, af hensyn til de internationale årsager (Heydrich som en af de højeste naziledere i Tyskland), skal man forsøge at likvidere en lokal Quisling og forræder i stedet... vil dette første valg være E (nazisympatisøren undervisningsministeren Emanuel Moravec i Prag)". Oberst Frantisek Moravec havde i øvrigt allerede taget en beslutning om, at likvidere den nævnte forræder "Undervisningsministeren" i marionetregeringen i Prag, Emanuel Moravec - Denne beslutning blev nu aldrig til noget, da de 2 agenter i missionen "Tin" (agenterne Cupal & Svarc), man sendte på denne mission, ikke var i stand til at løse opgave pga. mange uheld og alvorlige personskader i forbindelsen med faldskærmslandingen m.m. ---- En person, der gjorde en stor indsats, for at selve operation "Anthropoid" og likvideringen af Reinhard Heydrich blev en succes, var en tjenestemand i Karlín Sokol modstandsorganisationen, Antonín Oktábec. Med yderligere hjælp fra modstandsorganisationen "Jindra", koordinerede han hjælp til faldskærmsagenterne (husly, transport, våben, m.m.) og blev fortaler for attentatet. Lige inden attentatet skulle ske den 27. maj 1942, var efterretninger radiosendt fra modstandsbevægelsen fra landet, at tyskerne ville nedkalde en frygtelig hævn over befolkningen, hvis nogen dræbte en tysk leder i landet (Heydrich). Det resulterede i, at kun 2 dage før attentatdagen, svarede Oberst František Moravec i London, via radiosendingerne til modstandsbevægelsenlandet og hermed agentgruppen. Radiosendingen gik underligt nok til radiosenderen i Château Panenské Brezany, som modstandsmanden Prof. Vladimír Krajina hemmeligt stod for: Moravec´s svar lød: "Bevar roén - når det drejer sig om modstandskampen, ser vi også problemet klart. Vi frygter for situationen efter atentatet mod en embedsmand i det tyske Protektorat, hvorfor et sådant ikke kommer på tale. Giv beskeden til ÚVOD" (modstandsbevægelsens 3 samarbejdende grupper)! ---- Til dato er det stadig et uforklarligt mysterium, hvorfor Oberst Moravec ikke sendte beskeden om annullering af operation "Anthropoid" direkte via gruppens radio i agentgruppen "Silver A", i stedet for via flere radiosendere, personer og modstandsorganisationer. Beskeden nåede ikke frem og operationen og attentatet blev udført, med de enorme konsekvenser for landet og befolkningen, som likvideringen af Heydrich afstedkom. -- Læs videre ved de mange fotos om hele historien og emnet omkring Tjekkoslovakiet under 2. Verdenkrig. Det er meget detaljeret, ofte med beskrivelser og historiske oplysninger, som det har taget mig over 2 år at sætte sammen, oversætte og samle fotos herom. Der er mange overraskende og ret ukendte "opdagelser" af historiske hændelser, sammenhænge omkring krigens og modstandskampens gang i og omkring Tjekkoslovakiet. ---- Efter attentatet blev modstandsgruppen Sokol´s leder Antonín Oktábec´s kone Vlasta anholdt og henrettet i KZ-lejren Mauthausen den 24. oktober 1942, sammen med hundredvis andre tjekkoslovakker. Antonín Oktábec blev senere selv fanget og henrettet den 26. januar 1943.
I de tidlige morgentimer den 14. marts 1939, dagen før landets kapitulation til Tyskland, formåede Oberst František Moravec og 10 af hans efterretningsfolk og den i Tjekkoslovakiet berømte General i hæren, Jan Syrový hemmeligt, at flyve til til Warzawa i Polen over Sverige til England, med de mest værdifulde efterretninger, dokumenter og arkiver. De lettede fra Prag´s Ruzyne Lufthavnen til Stockholm-Bromma Lufthavn med en mellemlanding i Warszawa-Okecie Fryderyka Chopina Lufthavn i en lejet hollandsk KLM Douglas DC-3 flyvemaskine. De kom af sted fra mellemlandingen i Polen, kun 20 minutter før tyskerne med de forreste enheder af 1. Panzer-Division sværmede hen over flyvepladsen. Da de nåede til England med deres værdifulde efterretningsarkiv, blev det overgivet til det britiske MI6, så det kunne anvendes i den kommende kamp mod Tyskland. ---- Fotoet her viser folk fra den tjekkoslovakiske og engelske militære og politiske efterretningsstab i England: Fra venstre mod højre på fotoet: Oberst Frantisek Moravec, Kaptajn Jaroslav Tauer, Major Harold Gibson, Kaptajn Alois Caslavka, Præsident Eduard Benes, Prokop Drtina og Jaromir Smutny. ---- Den tjekkoslovakiske eksil-regering i England, der blev etableret af landets Præsident Dr. Eduard Beneš, som den 5. oktober 1938, afleverede sin afskedsbegæring i Prag og den 22. oktober, ledsaget af sin kone, Hana, fløj fra Prag til England, søgte at bekæmpe tyskerne i deres land på mange måder, politisk som militært. Ved aktiv deltagelse af tjekkoslovakiske hærenheder i de forskellige britiske værn og luftforsvar, herunder også flere jagerfly- og bombeflyeskadriller med tjekkoslovakisk mandskab. ---- I 1941 og 1942 blev flere små teams af tjekkoslovakiske faldskærmsfolk uddannet på bl.a. Cholmondeley Slot og Park i Malpas, Cheshire, England. Men der var mange andre steder, hvor man trænede de kommende faldskærmsagenters færdigheder - I Skotland ved skyde- og overlevelseskurser, ved faldskærmsskoler og køretøjsuddannelse, radio- og telegrafikurser, bombe- og sprængstofkurser osv. Disse uddannede agenter blev både enkeltvis og i hold kastet ned i Tjekkoslovakiet for at organisere den tjekkoslovakiske modstandsbevægelse og for at iscenesætte likvideringen af Reichprotektor og SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich, som var den nazistiske leder af Protektoratet Böhmen & Mähren. Hans uhæmmede ondskab og hensynsløshed i undertrykkelsen af befolkningen gav ham navnet "Slagteren fra Prag". ---- Med støtte fra andre små grupper af faldskærmsfolk nedkastet i landet, blev der senere lagt planer, for at udføre likvideringen af Heydrich. På dette tidspunkt i 1941-42, hvor tyskerne gik fra den ene sejr til den anden i Europa og hvor Heydrich og tyskerne næsten havde udslettet alle modstandsbevægelser i protektoratet, var modstanden mod det nazistiske styre, aftaget meget og mange tjekker affandt sig nu med deres situation. Ligeledes var mange i befolkningen også blevet fanget ind af den nazistiske propaganda og "konverteret" til nazisterne og deltog i høj grad med at få Tjekkoslovakiet "germaniseret". Modstandsbevægelserne havde meget lidt chanche for at forblive uopdagede og tusinder blev angivet, afsløret og henrettet pga. disse landsmænds forræderi. Man havde derfor også meget svært ved, at organisere og udføre større modstandsaktiviteter - Men man kunne stadig rekruttere medlemmer til disse modstandsorganisationer - trods de store tab. Den tjekkoslovakiske ledelse i England, var godt klar over, at da så mange landsmænd sympatiserede med Nazisterne, måtte man konstant søge at præge de politiske holdninger til landet, så disse holdninger ikke resulterede i, at De Allierede afskrev Tjekkoslovakiet, som en forrædernation, som f.eks. Ungarn og Rumænien, som aktivt støttede tyskerne og senere efter sommeren 1941, deltog militært på tyskernes side mod russerne på østfronten. Det var derfor meget vigtigt for den tjekkoslovakiske ledelse, at overbevise De Allierede om, hvor man stod, hvis side man var på. Man ville opnå, at landet via sin eksil-regering og aktive modstandskamp i hjemlandet, efter krigen med tyskerne, kunne etablere landet igen, på de vilkår, som gjaldt før krigen og München-aftalen fra 29. september 1938, herunder få de landområder tilbage (sudeterlandet, de ungarske og polske erobrede landområder), som man dengang mistede. Efter likvideringen af Heydrich og tyskernes frygtelige gengældelse over for befolkningen i sommeren 1942, ophævede England og Frankrig München-aftalen og erklærede den ugyldig - sådan at man efter krigen, i en forhandling med tjekkoslovakkerne, kunne få den nye stat på fode igen (det indebar, at man skulle finde ud af en løsning med de 2-2½ million sudetertyskeres skæbne efter krigen - de ville ikke kunne blive i landet, men måtte givetvis sendes til Tyskland).
I de tidlige morgentimer den 14. marts 1939, dagen før landets kapitulation til Tyskland, formåede Oberst František Moravec og 10 af hans efterretningsfolk og den i Tjekkoslovakiet berømte General i hæren, Jan Syrový hemmeligt, at flyve til til Warzawa i Polen over Sverige til England, med de mest værdifulde efterretninger, dokumenter og arkiver. De lettede fra Prag´s Ruzyne Lufthavnen til Stockholm-Bromma Lufthavn med en mellemlanding i Warszawa-Okecie Fryderyka Chopina Lufthavn i en lejet hollandsk KLM Douglas DC-3 flyvemaskine. De kom af sted fra mellemlandingen i Polen, kun 20 minutter før tyskerne med de forreste enheder af 1. Panzer-Division sværmede hen over flyvepladsen. Da de nåede til England med deres værdifulde efterretningsarkiv, blev det overgivet til det britiske MI6, så det kunne anvendes i den kommende kamp mod Tyskland. ---- Fotoet her viser folk fra den tjekkoslovakiske og engelske militære og politiske efterretningsstab i England: Fra venstre mod højre på fotoet: Oberst Frantisek Moravec, Kaptajn Jaroslav Tauer, Major Harold Gibson, Kaptajn Alois Caslavka, Præsident Eduard Benes, Prokop Drtina og Jaromir Smutny. ---- Den tjekkoslovakiske eksil-regering i England, der blev etableret af landets Præsident Dr. Eduard Beneš, som den 5. oktober 1938, afleverede sin afskedsbegæring i Prag og den 22. oktober, ledsaget af sin kone, Hana, fløj fra Prag til England, søgte at bekæmpe tyskerne i deres land på mange måder, politisk som militært. Ved aktiv deltagelse af tjekkoslovakiske hærenheder i de forskellige britiske værn og luftforsvar, herunder også flere jagerfly- og bombeflyeskadriller med tjekkoslovakisk mandskab. ---- I 1941 og 1942 blev flere små teams af tjekkoslovakiske faldskærmsfolk uddannet på bl.a. Cholmondeley Slot og Park i Malpas, Cheshire, England. Men der var mange andre steder, hvor man trænede de kommende faldskærmsagenters færdigheder - I Skotland ved skyde- og overlevelseskurser, ved faldskærmsskoler og køretøjsuddannelse, radio- og telegrafikurser, bombe- og sprængstofkurser osv. Disse uddannede agenter blev både enkeltvis og i hold kastet ned i Tjekkoslovakiet for at organisere den tjekkoslovakiske modstandsbevægelse og for at iscenesætte likvideringen af Reichprotektor og SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich, som var den nazistiske leder af Protektoratet Böhmen & Mähren. Hans uhæmmede ondskab og hensynsløshed i undertrykkelsen af befolkningen gav ham navnet "Slagteren fra Prag". ---- Med støtte fra andre små grupper af faldskærmsfolk nedkastet i landet, blev der senere lagt planer, for at udføre likvideringen af Heydrich. På dette tidspunkt i 1941-42, hvor tyskerne gik fra den ene sejr til den anden i Europa og hvor Heydrich og tyskerne næsten havde udslettet alle modstandsbevægelser i protektoratet, var modstanden mod det nazistiske styre, aftaget meget og mange tjekker affandt sig nu med deres situation. Ligeledes var mange i befolkningen også blevet fanget ind af den nazistiske propaganda og "konverteret" til nazisterne og deltog i høj grad med at få Tjekkoslovakiet "germaniseret". Modstandsbevægelserne havde meget lidt chanche for at forblive uopdagede og tusinder blev angivet, afsløret og henrettet pga. disse landsmænds forræderi. Man havde derfor også meget svært ved, at organisere og udføre større modstandsaktiviteter - Men man kunne stadig rekruttere medlemmer til disse modstandsorganisationer - trods de store tab. Den tjekkoslovakiske ledelse i England, var godt klar over, at da så mange landsmænd sympatiserede med Nazisterne, måtte man konstant søge at præge de politiske holdninger til landet, så disse holdninger ikke resulterede i, at De Allierede afskrev Tjekkoslovakiet, som en forrædernation, som f.eks. Ungarn og Rumænien, som aktivt støttede tyskerne og senere efter sommeren 1941, deltog militært på tyskernes side mod russerne på østfronten. Det var derfor meget vigtigt for den tjekkoslovakiske ledelse, at overbevise De Allierede om, hvor man stod, hvis side man var på. Man ville opnå, at landet via sin eksil-regering og aktive modstandskamp i hjemlandet, efter krigen med tyskerne, kunne etablere landet igen, på de vilkår, som gjaldt før krigen og München-aftalen fra 29. september 1938, herunder få de landområder tilbage (sudeterlandet, de ungarske og polske erobrede landområder), som man dengang mistede. Efter likvideringen af Heydrich og tyskernes frygtelige gengældelse over for befolkningen i sommeren 1942, ophævede England og Frankrig München-aftalen og erklærede den ugyldig - sådan at man efter krigen, i en forhandling med tjekkoslovakkerne, kunne få den nye stat på fode igen (det indebar, at man skulle finde ud af en løsning med de 2-2½ million sudetertyskeres skæbne efter krigen - de ville ikke kunne blive i landet, men måtte givetvis sendes til Tyskland).
Lige inden og det første år af besættelsen af Tjekkoslovakiet, som trådte i kraft ved landets kapitulation den 15. marts 1939, sluttede hundredvis af tidligere militære officerer sig til Nationens Forsvar, som på militær vis prøvede at opbygge en slagkraftig modstandsbevægelse i protektoratet. Mange kom til at betale dette med tabet af deres liv. Vidnesbyrd om dette, er et fotografi af en genforening af fjerde års kandidater fra Krigsstudiets Universitet fra oktober 1935. Af de seksten officerer på billedet, mistede syv deres liv i kampen mod nazisterne. Første række fra venstre: 1. Oberst Josef Dvorák. 2. Brigade General Václav Volf. 3. Oberstløjtnant František Mašek. 6. Oberstløjtnant Rudolf Feistmantl. 7. Anden række fra venstre: 1. Oberstløjtnant František Chládek. 2. Oberst František Pohunek. 4. Oberst Josef Kohutek. 5. De hundrevis af medlemmer i "Nationens Forsvar" blev i de første år af besættelsen næsten udryddet, da tyskernes efterretningsvæsen Abwehr, Gestapo, SD, SS og de mange tjekkoslovakiske nazisympatisører i politi og gendarmeri, var meget dygtige til at optrevle og udrydde de forskellige modstandsgrupper under ikke blot "NF", men også over for de 3 andre hoved modstandsbevægelser, som kæmpede mod tyskerne og deres medløbere i landet. ---- Den tjekkoslovakiske modstandsbevægelse bestod af fire hovedgrupper: 1). Hærkommandoen koordinerede et væld af spontane grupperinger da man dannede "Nationens Forsvar" (Obrana národa, ON), med afdelinger i England og Frankrig. 2). Eduard Benes's samarbejdspartnere, som blev i landet, skabte organisationen "Politisk Center" (Politické ústredí, PU), ledet af Prokop Drtina. PU blev næsten ødelagt af anholdelser i november 1939, hvorefter de yngre politikere overtog kontrollen. 3). Socialdemokraterne og venstreorienterede intellektuelle, dannede modstandsgrupper, med medlemmer fra fagforeninger og uddannelsesinstitutioner m.fl., som samledes i organisationen "Vi Forbliver Tro" (Peticní Výbor Verni Zustaneme, PVVZ). 4). Det Kommunistiske parti i Tjekkoslovakiet (KSC) var den fjerde store modstandsgruppe. KSC havde været en af over tyve politiske partier i den demokratiske 1. Tjekkoslovakiske Republik, men det havde aldrig opnået stemmer nok til at ryste den demokratiske regering. Efter München-Aftalen flyttede ledelsen af KSC til Moskva, og resten af medlemmerne "gik under jorden". ---- Den militære/demokratiske modstandsgruppe ON, gruppen PU og gruppen PVVZ, slog sig sammen i begyndelsen af 1940 og dannede den centrale ledelse af modstandsbevægelsen (Ústrední výbor odboje domácího, ÚVOD. Ud over selve modstandskampen, deltog UVOD også i indsamling af efterretninger. ÚVOD samarbejdede også med den sovjetiske efterretningstjeneste (Benes beslutning om at stå sig godt med Stalin), som også var til stede i Prag. Efter den tyske invasion af Sovjetunionen i juni 1941, forsøgte de demokratiske grupper at skabe en fælles front, der kunne omfatte den kommunistiske KSC. Reinhard Heydrich's udnævnelse i efteråret 1941, forpurrede disse bestræbelser. I løbet af 6-9 måneder, ved midten af 1942, havde nazisterne udryddet i hundredvis af de mest erfarne personer i den tjekkiske modstandsbevægelse. Indtil 1943, var den modstand KSC kunne mønstre, svag. Den Tysk-Sovjetiske Ikke-angrebspagt i 1939, havde efterladt KSC i forvirret uorden. Men de var stadig tro mod den sovjetiske linjen og KSC begyndte en mere aktiv kamp mod nazisterne, efter Tysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941 (Kodenavn: Barbarossa).
Lige inden og det første år af besættelsen af Tjekkoslovakiet, som trådte i kraft ved landets kapitulation den 15. marts 1939, sluttede hundredvis af tidligere militære officerer sig til Nationens Forsvar, som på militær vis prøvede at opbygge en slagkraftig modstandsbevægelse i protektoratet. Mange kom til at betale dette med tabet af deres liv. Vidnesbyrd om dette, er et fotografi af en genforening af fjerde års kandidater fra Krigsstudiets Universitet fra oktober 1935. Af de seksten officerer på billedet, mistede syv deres liv i kampen mod nazisterne. Første række fra venstre: 1. Oberst Josef Dvorák. 2. Brigade General Václav Volf. 3. Oberstløjtnant František Mašek. 6. Oberstløjtnant Rudolf Feistmantl. 7. Anden række fra venstre: 1. Oberstløjtnant František Chládek. 2. Oberst František Pohunek. 4. Oberst Josef Kohutek. 5. De hundrevis af medlemmer i "Nationens Forsvar" blev i de første år af besættelsen næsten udryddet, da tyskernes efterretningsvæsen Abwehr, Gestapo, SD, SS og de mange tjekkoslovakiske nazisympatisører i politi og gendarmeri, var meget dygtige til at optrevle og udrydde de forskellige modstandsgrupper under ikke blot "NF", men også over for de 3 andre hoved modstandsbevægelser, som kæmpede mod tyskerne og deres medløbere i landet. ---- Den tjekkoslovakiske modstandsbevægelse bestod af fire hovedgrupper: 1). Hærkommandoen koordinerede et væld af spontane grupperinger da man dannede "Nationens Forsvar" (Obrana národa, ON), med afdelinger i England og Frankrig. 2). Eduard Benes's samarbejdspartnere, som blev i landet, skabte organisationen "Politisk Center" (Politické ústredí, PU), ledet af Prokop Drtina. PU blev næsten ødelagt af anholdelser i november 1939, hvorefter de yngre politikere overtog kontrollen. 3). Socialdemokraterne og venstreorienterede intellektuelle, dannede modstandsgrupper, med medlemmer fra fagforeninger og uddannelsesinstitutioner m.fl., som samledes i organisationen "Vi Forbliver Tro" (Peticní Výbor Verni Zustaneme, PVVZ). 4). Det Kommunistiske parti i Tjekkoslovakiet (KSC) var den fjerde store modstandsgruppe. KSC havde været en af over tyve politiske partier i den demokratiske 1. Tjekkoslovakiske Republik, men det havde aldrig opnået stemmer nok til at ryste den demokratiske regering. Efter München-Aftalen flyttede ledelsen af KSC til Moskva, og resten af medlemmerne "gik under jorden". ---- Den militære/demokratiske modstandsgruppe ON, gruppen PU og gruppen PVVZ, slog sig sammen i begyndelsen af 1940 og dannede den centrale ledelse af modstandsbevægelsen (Ústrední výbor odboje domácího, ÚVOD. Ud over selve modstandskampen, deltog UVOD også i indsamling af efterretninger. ÚVOD samarbejdede også med den sovjetiske efterretningstjeneste (Benes beslutning om at stå sig godt med Stalin), som også var til stede i Prag. Efter den tyske invasion af Sovjetunionen i juni 1941, forsøgte de demokratiske grupper at skabe en fælles front, der kunne omfatte den kommunistiske KSC. Reinhard Heydrich's udnævnelse i efteråret 1941, forpurrede disse bestræbelser. I løbet af 6-9 måneder, ved midten af 1942, havde nazisterne udryddet i hundredvis af de mest erfarne personer i den tjekkiske modstandsbevægelse. Indtil 1943, var den modstand KSC kunne mønstre, svag. Den Tysk-Sovjetiske Ikke-angrebspagt i 1939, havde efterladt KSC i forvirret uorden. Men de var stadig tro mod den sovjetiske linjen og KSC begyndte en mere aktiv kamp mod nazisterne, efter Tysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941 (Kodenavn: Barbarossa).
Hitler står her sammen med General Wilhelm Keitel i sommeren 1938. Han er her ved at få forklaret og vist de planer for angrebet på Tjekkoslovakiet den 1. oktober 1938, med kodenavnet "Fall Grün". Udførelsen af planen kom til at gå lige som tyskerne ville have det – efter kort tid opgav Tjekkoslovakiet modstanden og Sudeterlandet blev erobret uden væsentlige kamphandlinger. Tyskerne fik derefter tid til at etablere sine styrker for det endelige angreb og overtagelse af hele Tjekkoslovakiet i marts 1939. ---- Ved de næstfølgende fotos, er planerne for angrebet belyst og hvad det kom til at betyde for Tjekkoslovakiet efter kapitulationen og senere med modstandskampen og dens forløb. ---- Den tyske invasion af Tjekkoslovakiet med kodenavnet "Fall Grün", bestod af 38 infanteridivisioner, 3 pansrede divisioner, 3 bjerg divisioner, 2 lette divisioner og af 7 luftvåbendivisioner. Den 30. september 1938, havde den tjekkoslovakiske hær i alt 46 divisioner: 21 infanteridivisioner og 4 motoriserede divisioner, samt flere forskelligartede divisioner. Desuden havde tjekkerne også 4 divisioner med "infanteri med lav kvalitet (skupiny)", som bemanding i grænsefæstningsværkerne. Desuden var der 138 bataljoner af uniformerede grænsevagter, toldere, jernbanevagter osv.). Antallet af soldater og våben i den tjekkoslovakiske hær i september 1938, i forbindelse med generalmobiliseringen var: 1.280.000 soldater, 217.000 heste, 26.000 motorkøretøjer, 207.200 pistoler, 1.536.000 håndgranater, 864.500 ZB vz. 24 rifler, 34.500 lette maskingeværer, 7.100 tunge maskingeværer (CZ vz. 24), 1.600 tungere maskingeværer (ZB VZ. 37), 600 panserværnskanoner (37 mm. og 47 mm. kanoner), 230 luftværnskanoner (20 mm. VKPL vz. 36), 90 luftværnskanoner (80 mm.), 140 luftværnskanoner (83,5 mm. "Flak". Denne styrke var et maksimum og skulle forsvare alle grænserne og baglandet, hvor Tjekkoslovakiet havde 3 grænselinier ind til Tyskland og vel at mærke 3 grænslinier, som samtidig var grænseområder, som næsten udelukkende havde en tysksproget og tyskvenlig befolkning på ca. 2,5 million, nemlig sudetertyskerne.
Hitler står her sammen med General Wilhelm Keitel i sommeren 1938. Han er her ved at få forklaret og vist de planer for angrebet på Tjekkoslovakiet den 1. oktober 1938, med kodenavnet "Fall Grün". Udførelsen af planen kom til at gå lige som tyskerne ville have det – efter kort tid opgav Tjekkoslovakiet modstanden og Sudeterlandet blev erobret uden væsentlige kamphandlinger. Tyskerne fik derefter tid til at etablere sine styrker for det endelige angreb og overtagelse af hele Tjekkoslovakiet i marts 1939. ---- Ved de næstfølgende fotos, er planerne for angrebet belyst og hvad det kom til at betyde for Tjekkoslovakiet efter kapitulationen og senere med modstandskampen og dens forløb. ---- Den tyske invasion af Tjekkoslovakiet med kodenavnet "Fall Grün", bestod af 38 infanteridivisioner, 3 pansrede divisioner, 3 bjerg divisioner, 2 lette divisioner og af 7 luftvåbendivisioner. Den 30. september 1938, havde den tjekkoslovakiske hær i alt 46 divisioner: 21 infanteridivisioner og 4 motoriserede divisioner, samt flere forskelligartede divisioner. Desuden havde tjekkerne også 4 divisioner med "infanteri med lav kvalitet (skupiny)", som bemanding i grænsefæstningsværkerne. Desuden var der 138 bataljoner af uniformerede grænsevagter, toldere, jernbanevagter osv.). Antallet af soldater og våben i den tjekkoslovakiske hær i september 1938, i forbindelse med generalmobiliseringen var: 1.280.000 soldater, 217.000 heste, 26.000 motorkøretøjer, 207.200 pistoler, 1.536.000 håndgranater, 864.500 ZB vz. 24 rifler, 34.500 lette maskingeværer, 7.100 tunge maskingeværer (CZ vz. 24), 1.600 tungere maskingeværer (ZB VZ. 37), 600 panserværnskanoner (37 mm. og 47 mm. kanoner), 230 luftværnskanoner (20 mm. VKPL vz. 36), 90 luftværnskanoner (80 mm.), 140 luftværnskanoner (83,5 mm. "Flak". Denne styrke var et maksimum og skulle forsvare alle grænserne og baglandet, hvor Tjekkoslovakiet havde 3 grænselinier ind til Tyskland og vel at mærke 3 grænslinier, som samtidig var grænseområder, som næsten udelukkende havde en tysksproget og tyskvenlig befolkning på ca. 2,5 million, nemlig sudetertyskerne.
Tysklands endelige og tilrettede militære invasionsplan "Fall Grün" fra september 1938 og som blev anvendt i marts 1939 og med udgangspunkt fra de sudetertyske landområder man erobrede i oktober 1938. De tyske hærenheder, som deltog i invasionen er nævnt ved foregående foto. ---- Fra venstre og nederst var det 10. Tyske Armé, som skulle angribe mod øst. Næste enhed var 12. Armé, som skulle støtte 10. Armé og støde op mod nordøst. Den sidste enhed nederst var 14. Armé, som skulle støde mod nord. Fra venstre øverst, skulle tyske grænseenheder og et par divisioner holde grænsen til Tjekkoslovakiet lukket, da man ikke kunne anvende de bjergrige landområder i det nordvestlige Tjekkoslovakiet, til invasion. Den næste enhed var 8. Armé, som skulle støtte op om den 2. Armé, der skulle støde ind fra nord, ved grænsen op til Polen og rykke tværs over Tjekkoslovakiet og møde den tyske 14. Armé, som kom op fra syd ved den Ungarske grænse. Målet var at skære landet over og indkredse Tjekkoslovakiets forsvar i en gigantisk "knibtang". Ved fotoet længere fremme, som viser tyske soldater, der er ved at vælte et grænseskilt, kan du læse mere udførligt om, hvilke tyske enheder der deltog og hvad deres mål var. I juni, juli og det meste af august 1938, foretog den tyske hær de sidste vigtige planlægningsaktiviteter og uddannelse af de regulære militærenheder, som skulle udføre invasionens specielle angrebsoperationer. Det skulle se ud som om Tyskland var i færd med, at etablere landets vestlige grænseforsvar. Under dække af denne opgave, øgede tyskerne i slutningen af august og september, antallet af reservesoldater og udfyldning af de divisioner, med soldater og udstyr, sådan at hele invasionshæren var opgraderet til den fulde slagstyrke. Forberedelserne iht. hele planen, frem mod den 1. oktober 1938, blev udført med et stigende tempo. Tyskernes 4 andre arméer, som ikke skulle deltage i invasionen, blev underordnet den tyske øverste militærledelse OKH. Disse enheder fik følgende opgaver: 2 arméer fik defensive roller i øst. I Østpreussen, var den 3. armé placeret og på den anden side af den polske korridor i Vestpreussen og Pommern, skulle den 4. armé beskytte mod den meget usandsynlige mulighed for et polsk angreb. Tyskerne foretog ligeledes et overraskende valg af øverstbefalende for de 4 arméer, da man indkaldte General Hammerstein, fra sin pensionering. Tyskernes 5 resterende arméer skulle sættes ind i en bue rundt om Tjekkoslovakiet og landets 2 vigtige provinser Böhmen og Mähren, fra den tysk-polske grænse mod nord til den østrig-ungarske grænse mod syd. På kortet kan man ved evt. forstørrelse, se detaljer i planen. ---- Disponeringen af den tjekkoslovakiske hær den 30. september 1938: Den I. Armé "Havlícek", under kommando af Armégeneral Sergej Vojcechovský, med hovedkvarter beliggende i Kutná Hora, var koncentreret i den nordlige provins, Böhmen, hvor hovedstaden Prag ligger. Arméen var opdelt i 9 infanteridivisioner opdelt i 4 korps, med 1 infanteri division i reserve. Deres opgave var at forsvare Böhmen og de industrielle centre i hovedstaden Prag, Plzen og Ceské Budejovice. -- Den II. Armé "Jirásek", under kommando af Armégeneral Vojtech Boris Luza, med hovedsæde i Olomouc, var koncentreret i det nordlige Mähren, med 3 infanteridivisioner delt i 2 korps samt grænseforsvar og grænseenheder, med 1 infanteri division i reserve. Deres opgave var at forsvare det nordlige Mähren´s grænse og forhindre tyskerne i at foretage en omslutningsinvasion her ("knibtangsbevægelse"). Selv om tjekkoslovakkerne havde opført og forstærket grænsen med massive grænsenbefæstninger, var grænseenhederne betydeligt svagere end de ordinære tjekkoslovakiske hærenheder. -- Den III. Armé "Štefánik", under kommando af Armégeneral Josef Votruba med hovedsæde i Kremnica, var koncentreret i Slovakiet med 4 infanteridivisioner opdelt i 3 korps, med med 2 infanteridivisioner og 1 motoriseret division i reserve. Deres opgave var at forsvare Slovakiet fra en forventet ungarsk invasion samt et tysk angreb i det sydlige Mähren og / eller hovedbyen Bratislava i Slovakiet. -- Den IV. Armé "Neruda", under kommando af Armégeneral Lev Prchala, med hovedkvarter beliggende i Brno, var også koncentreret i det sydlige Mähren, med 5 infanteridivisioner opdelt i 4 korps samt reserve enheder, med 2 infanteridivisioner og 1 motoriseret division i reserve. Deres opgave var at forsvare det sydlige Mähren mellem Ceské Budejovice og sammenløbet af Donau og Morava floderne og sådan, at man kunne forhindre et tysk angreb, hvor disse kunne foretage en omsluttende operation ("knibtang"). -- Reserverne for hovedkvarteret var under direkte kommando af hærens overkommando under den øverstbefalende for hæren, General Ludvík Krejci. Det bestod af 9 infanteridivisioner og motoriseret division. De motoriserede divisioner bestod af lette kampvogn, lastbiler til troppetransport og cykeltransporterede soldater.
Tysklands endelige og tilrettede militære invasionsplan "Fall Grün" fra september 1938 og som blev anvendt i marts 1939 og med udgangspunkt fra de sudetertyske landområder man erobrede i oktober 1938. De tyske hærenheder, som deltog i invasionen er nævnt ved foregående foto. ---- Fra venstre og nederst var det 10. Tyske Armé, som skulle angribe mod øst. Næste enhed var 12. Armé, som skulle støtte 10. Armé og støde op mod nordøst. Den sidste enhed nederst var 14. Armé, som skulle støde mod nord. Fra venstre øverst, skulle tyske grænseenheder og et par divisioner holde grænsen til Tjekkoslovakiet lukket, da man ikke kunne anvende de bjergrige landområder i det nordvestlige Tjekkoslovakiet, til invasion. Den næste enhed var 8. Armé, som skulle støtte op om den 2. Armé, der skulle støde ind fra nord, ved grænsen op til Polen og rykke tværs over Tjekkoslovakiet og møde den tyske 14. Armé, som kom op fra syd ved den Ungarske grænse. Målet var at skære landet over og indkredse Tjekkoslovakiets forsvar i en gigantisk "knibtang". Ved fotoet længere fremme, som viser tyske soldater, der er ved at vælte et grænseskilt, kan du læse mere udførligt om, hvilke tyske enheder der deltog og hvad deres mål var. I juni, juli og det meste af august 1938, foretog den tyske hær de sidste vigtige planlægningsaktiviteter og uddannelse af de regulære militærenheder, som skulle udføre invasionens specielle angrebsoperationer. Det skulle se ud som om Tyskland var i færd med, at etablere landets vestlige grænseforsvar. Under dække af denne opgave, øgede tyskerne i slutningen af august og september, antallet af reservesoldater og udfyldning af de divisioner, med soldater og udstyr, sådan at hele invasionshæren var opgraderet til den fulde slagstyrke. Forberedelserne iht. hele planen, frem mod den 1. oktober 1938, blev udført med et stigende tempo. Tyskernes 4 andre arméer, som ikke skulle deltage i invasionen, blev underordnet den tyske øverste militærledelse OKH. Disse enheder fik følgende opgaver: 2 arméer fik defensive roller i øst. I Østpreussen, var den 3. armé placeret og på den anden side af den polske korridor i Vestpreussen og Pommern, skulle den 4. armé beskytte mod den meget usandsynlige mulighed for et polsk angreb. Tyskerne foretog ligeledes et overraskende valg af øverstbefalende for de 4 arméer, da man indkaldte General Hammerstein, fra sin pensionering. Tyskernes 5 resterende arméer skulle sættes ind i en bue rundt om Tjekkoslovakiet og landets 2 vigtige provinser Böhmen og Mähren, fra den tysk-polske grænse mod nord til den østrig-ungarske grænse mod syd. På kortet kan man ved evt. forstørrelse, se detaljer i planen. ---- Disponeringen af den tjekkoslovakiske hær den 30. september 1938: Den I. Armé "Havlícek", under kommando af Armégeneral Sergej Vojcechovský, med hovedkvarter beliggende i Kutná Hora, var koncentreret i den nordlige provins, Böhmen, hvor hovedstaden Prag ligger. Arméen var opdelt i 9 infanteridivisioner opdelt i 4 korps, med 1 infanteri division i reserve. Deres opgave var at forsvare Böhmen og de industrielle centre i hovedstaden Prag, Plzen og Ceské Budejovice. -- Den II. Armé "Jirásek", under kommando af Armégeneral Vojtech Boris Luza, med hovedsæde i Olomouc, var koncentreret i det nordlige Mähren, med 3 infanteridivisioner delt i 2 korps samt grænseforsvar og grænseenheder, med 1 infanteri division i reserve. Deres opgave var at forsvare det nordlige Mähren´s grænse og forhindre tyskerne i at foretage en omslutningsinvasion her ("knibtangsbevægelse"). Selv om tjekkoslovakkerne havde opført og forstærket grænsen med massive grænsenbefæstninger, var grænseenhederne betydeligt svagere end de ordinære tjekkoslovakiske hærenheder. -- Den III. Armé "Štefánik", under kommando af Armégeneral Josef Votruba med hovedsæde i Kremnica, var koncentreret i Slovakiet med 4 infanteridivisioner opdelt i 3 korps, med med 2 infanteridivisioner og 1 motoriseret division i reserve. Deres opgave var at forsvare Slovakiet fra en forventet ungarsk invasion samt et tysk angreb i det sydlige Mähren og / eller hovedbyen Bratislava i Slovakiet. -- Den IV. Armé "Neruda", under kommando af Armégeneral Lev Prchala, med hovedkvarter beliggende i Brno, var også koncentreret i det sydlige Mähren, med 5 infanteridivisioner opdelt i 4 korps samt reserve enheder, med 2 infanteridivisioner og 1 motoriseret division i reserve. Deres opgave var at forsvare det sydlige Mähren mellem Ceské Budejovice og sammenløbet af Donau og Morava floderne og sådan, at man kunne forhindre et tysk angreb, hvor disse kunne foretage en omsluttende operation ("knibtang"). -- Reserverne for hovedkvarteret var under direkte kommando af hærens overkommando under den øverstbefalende for hæren, General Ludvík Krejci. Det bestod af 9 infanteridivisioner og motoriseret division. De motoriserede divisioner bestod af lette kampvogn, lastbiler til troppetransport og cykeltransporterede soldater.
Tysk planlægningskort fra 12. marts 1938, som viser Tjekkoslovakiet´s grænsebefæstede områder, både som allerede opført, under opførelse og som planlagt til opførelse. --- På grund af den ugunstige strategiske position provinserne Böhmen og Mähren havde op til Tyskland, kunne Tjekkoslovakiet kun opretholde en defensiv strategi og forsvarspolitik, som man forsøgte at udligne, ved opførelsen af forsvarssystem af befæstninger, med baggrund i de franske forsvarsbefæstninger ind mod Tyskland - den franske Maginot Linie. Utvivlsomt spillede det for tjekkoslovakkerne, en stor rolle, at have en "Permanent Front" (fæstningsgrænse), hvorved man kunne stoppe en invasion, som alle deres potentielle fjender kunne finde på at iværksætte. I 1938 omsluttedes landet fra alle sider, af flere mere eller mindre fjendtlige naboer, hvor Tyskland var den største fjende/trussel, bl. a. pga. tyskernes krav om sudeterlandets indlemmelse i Tyskland, selv om det var placeret i Tjekkoslovakiet. Den geografiske fordeling af den tjekkoslovakiske våbenindustri, som lå i de centrale områder i Plzen, Prag og Brno, krævede en forsvarsstrategi, der kunne forhindre modstandernes fjendtlige hære, i at komme forbi landets grænseforsvarsområder. Udvidelsen og opførelserne af befæstningerne af den tjekkisk-tyske grænse, blev besluttet af Parlamentet i Tjekkoslovakiet i 1932, og byggeriet begyndte i 1935. Befæstningerne skulle være gennemført i løbet af ti til femten år. Ligesom Frankrig, brugte Tjekkoslovakiet en stor del af deres forsvarsbudget på opførelsen af grænsernes fæstningsværker. Det var beregnet, at udgifterne til fæstningsværkerne ville løbe op i 2,5 mia. tjekkoslovakiske kroner i 1938. Dette var imidlertid kun en tiendedel af det beløb, som Frankrig havde måttet anvende ved opførelsen af Maginot Linien, selv om Tjekkoslovakiets grænser var ti gange så lange. De tjekkoslovakiske grænsebefæstninger og Maginot Linien var i omfang, dybde og teknisk udstyr, usammenlignelige. Med beslutningen om opførelsen af grænsebefæstningslinierne, havde den tjekkoslovakiske generalstab, måttet give afkald på nødvendigheden af en mobil og operationel militær forsvarspolitisk doktrin. -- Den 20. marts 1935, udnævnte forsvarsministeriet, General Karel Husárek, som chef for opførelsen af det tjekkoslovakiske grænseforsvar (reditelství opevnovacích prací, ROP). -- Med betydelig deltagelse af franske eksperter, omfattede grænsebefæstningerne flere linjer af befæstninger langs landets grænser, bestående af "primære forsvarsområder", som blev udstyret med betonbunkere til infanteriet og grænsevagtmandskabet, inspireret af den franske Maginot Linie, og "sekundære forsvarsområder", som bl.a. i deres befæstninger, havde lettere maskingeværer som f.eks. vz.36 og en mere moderne vz.37, foruden andre forhindringer (pigtråd, "tjekkisk pindsvin", anti-tank grøfter og områdets naturlige barrierer). De "primære forsvarsområder" (bunkersbefæstninger) var bevæbnet med kanoner og adskillige tunge og lette maskingeværer og bemandet med 900 infanteri- og vagtsoldater pr. "fæstning". De primære forsvarsområder, var planlagt til at være fuldt udbygget og bevæbnet med 3000 kanoner, eksklusive morterer og anti-tank kanoner. Imidlertid kunne fæstningsværkerne ikke altid opføres, som den vigtigste forsvarslinje, på grund af områdets bjerge og skove. Desuden var en defensiv linje bygget op omkring hovedstaden Prag, og en defensiv linje, der løb vest og nordvest for Plzen (ses på kortet). -- Hvis det lykkedes for angriberne (tyskerne), at bryde gennem de tjekkoslovakiske grænsefæstningsværker, ville angriberen have god plads, til deres meget mobile panserstyrker, i det forholdsvis flade Böhmen, hvorved landets tre militære våbenproduktionscentre ville være truet. En fortsat kamp kunne, når en rettidig tilbagetrækning var lykkedes, da kun ske i de bjergrige områder i Slovakiet, som ikke havde nogen større industriel infrastruktur og betydning. -- De de primære grænsefæstningsværker krævede et års planlægning og tre til fire år til opførelsen, var udviklingen af hele befæstningssystemerne i efteråret 1938, stadig ikke afsluttet, og kun omkring 20% af de primære grænsebefæstningsområder var klar, men dog var 70% af det sekundære grænseforsvar blevet afsluttet. -- Planen var at opføre 1.300 primære grænsebefæstninger og 16.000 sekundære grænsebefæstninger. Alle disse befæstninger skulle fordeles langs Tjekkoslovakiets grænser op til Tyskland, Ungarn og Polen. -- Mellem 1935 til 1938, var der opført 9 artilleri forter, med 265 infanteri kasematter. Omkring 9.500 lettere forsvarsstillinger, var blevet fuldstændig udbygget og bevæbnet. Af de primære grænsefæstningsanlæg, var 7 bygget i det sydlige Mähren ind mod Østrig, 11 i resten af Slovakiet og resten i det nordlige Mähren og Böhmen. Af de lettere stillinger, var 3.003 blevet opført i det vestlige og sydlige Böhmen, hvoraf 1.852 i det nordlige Böhmen og 1.000 i det sydlige Böhmen, 1.195 i det øvrige nordlige Böhmen og 1.492 i Slovakiet.
Tysk planlægningskort fra 12. marts 1938, som viser Tjekkoslovakiet´s grænsebefæstede områder, både som allerede opført, under opførelse og som planlagt til opførelse. --- På grund af den ugunstige strategiske position provinserne Böhmen og Mähren havde op til Tyskland, kunne Tjekkoslovakiet kun opretholde en defensiv strategi og forsvarspolitik, som man forsøgte at udligne, ved opførelsen af forsvarssystem af befæstninger, med baggrund i de franske forsvarsbefæstninger ind mod Tyskland - den franske Maginot Linie. Utvivlsomt spillede det for tjekkoslovakkerne, en stor rolle, at have en "Permanent Front" (fæstningsgrænse), hvorved man kunne stoppe en invasion, som alle deres potentielle fjender kunne finde på at iværksætte. I 1938 omsluttedes landet fra alle sider, af flere mere eller mindre fjendtlige naboer, hvor Tyskland var den største fjende/trussel, bl. a. pga. tyskernes krav om sudeterlandets indlemmelse i Tyskland, selv om det var placeret i Tjekkoslovakiet. Den geografiske fordeling af den tjekkoslovakiske våbenindustri, som lå i de centrale områder i Plzen, Prag og Brno, krævede en forsvarsstrategi, der kunne forhindre modstandernes fjendtlige hære, i at komme forbi landets grænseforsvarsområder. Udvidelsen og opførelserne af befæstningerne af den tjekkisk-tyske grænse, blev besluttet af Parlamentet i Tjekkoslovakiet i 1932, og byggeriet begyndte i 1935. Befæstningerne skulle være gennemført i løbet af ti til femten år. Ligesom Frankrig, brugte Tjekkoslovakiet en stor del af deres forsvarsbudget på opførelsen af grænsernes fæstningsværker. Det var beregnet, at udgifterne til fæstningsværkerne ville løbe op i 2,5 mia. tjekkoslovakiske kroner i 1938. Dette var imidlertid kun en tiendedel af det beløb, som Frankrig havde måttet anvende ved opførelsen af Maginot Linien, selv om Tjekkoslovakiets grænser var ti gange så lange. De tjekkoslovakiske grænsebefæstninger og Maginot Linien var i omfang, dybde og teknisk udstyr, usammenlignelige. Med beslutningen om opførelsen af grænsebefæstningslinierne, havde den tjekkoslovakiske generalstab, måttet give afkald på nødvendigheden af en mobil og operationel militær forsvarspolitisk doktrin. -- Den 20. marts 1935, udnævnte forsvarsministeriet, General Karel Husárek, som chef for opførelsen af det tjekkoslovakiske grænseforsvar (reditelství opevnovacích prací, ROP). -- Med betydelig deltagelse af franske eksperter, omfattede grænsebefæstningerne flere linjer af befæstninger langs landets grænser, bestående af "primære forsvarsområder", som blev udstyret med betonbunkere til infanteriet og grænsevagtmandskabet, inspireret af den franske Maginot Linie, og "sekundære forsvarsområder", som bl.a. i deres befæstninger, havde lettere maskingeværer som f.eks. vz.36 og en mere moderne vz.37, foruden andre forhindringer (pigtråd, "tjekkisk pindsvin", anti-tank grøfter og områdets naturlige barrierer). De "primære forsvarsområder" (bunkersbefæstninger) var bevæbnet med kanoner og adskillige tunge og lette maskingeværer og bemandet med 900 infanteri- og vagtsoldater pr. "fæstning". De primære forsvarsområder, var planlagt til at være fuldt udbygget og bevæbnet med 3000 kanoner, eksklusive morterer og anti-tank kanoner. Imidlertid kunne fæstningsværkerne ikke altid opføres, som den vigtigste forsvarslinje, på grund af områdets bjerge og skove. Desuden var en defensiv linje bygget op omkring hovedstaden Prag, og en defensiv linje, der løb vest og nordvest for Plzen (ses på kortet). -- Hvis det lykkedes for angriberne (tyskerne), at bryde gennem de tjekkoslovakiske grænsefæstningsværker, ville angriberen have god plads, til deres meget mobile panserstyrker, i det forholdsvis flade Böhmen, hvorved landets tre militære våbenproduktionscentre ville være truet. En fortsat kamp kunne, når en rettidig tilbagetrækning var lykkedes, da kun ske i de bjergrige områder i Slovakiet, som ikke havde nogen større industriel infrastruktur og betydning. -- De de primære grænsefæstningsværker krævede et års planlægning og tre til fire år til opførelsen, var udviklingen af hele befæstningssystemerne i efteråret 1938, stadig ikke afsluttet, og kun omkring 20% af de primære grænsebefæstningsområder var klar, men dog var 70% af det sekundære grænseforsvar blevet afsluttet. -- Planen var at opføre 1.300 primære grænsebefæstninger og 16.000 sekundære grænsebefæstninger. Alle disse befæstninger skulle fordeles langs Tjekkoslovakiets grænser op til Tyskland, Ungarn og Polen. -- Mellem 1935 til 1938, var der opført 9 artilleri forter, med 265 infanteri kasematter. Omkring 9.500 lettere forsvarsstillinger, var blevet fuldstændig udbygget og bevæbnet. Af de primære grænsefæstningsanlæg, var 7 bygget i det sydlige Mähren ind mod Østrig, 11 i resten af Slovakiet og resten i det nordlige Mähren og Böhmen. Af de lettere stillinger, var 3.003 blevet opført i det vestlige og sydlige Böhmen, hvoraf 1.852 i det nordlige Böhmen og 1.000 i det sydlige Böhmen, 1.195 i det øvrige nordlige Böhmen og 1.492 i Slovakiet.
Efter Maj-krisen mellem Tjekkoslovakiet og Tyskland og Englands og Frankrigs udglattende retorik - Følte Hitler og de ledende nazister, at de havde "tabt ansigt" over for omverdenen og i forhold til Tjekkoslovakiet. Den 28. maj 1938 indkaldte Hitler til et møde i vinterhaven i Rigskancelliet. Blandt de indbudte nazister var det Wilhelm Keitel, Von Brauchitsch, Beck og Fritz Wiedemann. Hitler erklærede bl.a. på mødet: "Det er min urokkelige vilje, at Tjekkoslovakiet skal fjernes fra verdenskortet". Et følgebrev underskrevet af Keitel bestemte, at udførelsen af planen herfor "skal udføres inden den 1. oktober 1938, senest!". -- To dage senere, den 30. maj, underskrev Hitler det endelige reviderede direktiv om "Fall Grün" - angrebet på Tjekkoslovakiet. Efter juni 1938 spidser krisen langsom til og september måned går med "skinforhandlinger" med England og Frankrig, som naive "frelsere" og "for fred i vor tid", kulminerende med München-aftalen den 29. september 1938. -- 2 dage efter den 1. oktober, gik tyskerne ind i Sudeterland, den overvejende tysksprogede og tyskvenlige del af Tjekkoslovakiet. ----Hitler informerer her sin "Reichtag/regering" og det tyske folk om Tysklands annektering af sudeterlandet og sin politik vedrørende hele Tjekkoslovakiet. Begrundelsen for det senere planlagte "Fall Grün" med at erobre hele landet, skulle bl.a. understøttes af løgnagtige fingerede overgreb, røverier og mord, som tjekkerne skulle have udøvet på det tyske mindretal i landet (tyske agenter og sudeter-nazister foretog selv disse "overgreb", forklædt som tjekkiske politi, soldater eller civile). Hitler havde desuden den 29. september, "forhandlet" en "aftale" igennem med England og Frankrig, om overdragelse af de sudetertyske områder, deres befolkning og værdier i Tjekkoslovakiet til Tyskland. Nu påstod Hitler, at tjekkoslovakkerne selv var skyld i, at Tyskland forsvarede de overgivne landområder mod de påståede overgreb fra tjekkoslovakkernes side og at han ville svare igen med trusler om at erobre hele landet. Der var også andre grunde, men nogle af disse var meget hemmelige. Polensfelttoget, angrebet på det vestlige Europa, angrebet på Sovjetunionen, osv. osv. Det var noget, som Hitler havde taget beslutning om, allerede inden erobringsplanerne for Tjekkoslovakiet.
Efter Maj-krisen mellem Tjekkoslovakiet og Tyskland og Englands og Frankrigs udglattende retorik - Følte Hitler og de ledende nazister, at de havde "tabt ansigt" over for omverdenen og i forhold til Tjekkoslovakiet. Den 28. maj 1938 indkaldte Hitler til et møde i vinterhaven i Rigskancelliet. Blandt de indbudte nazister var det Wilhelm Keitel, Von Brauchitsch, Beck og Fritz Wiedemann. Hitler erklærede bl.a. på mødet: "Det er min urokkelige vilje, at Tjekkoslovakiet skal fjernes fra verdenskortet". Et følgebrev underskrevet af Keitel bestemte, at udførelsen af planen herfor "skal udføres inden den 1. oktober 1938, senest!". -- To dage senere, den 30. maj, underskrev Hitler det endelige reviderede direktiv om "Fall Grün" - angrebet på Tjekkoslovakiet. Efter juni 1938 spidser krisen langsom til og september måned går med "skinforhandlinger" med England og Frankrig, som naive "frelsere" og "for fred i vor tid", kulminerende med München-aftalen den 29. september 1938. -- 2 dage efter den 1. oktober, gik tyskerne ind i Sudeterland, den overvejende tysksprogede og tyskvenlige del af Tjekkoslovakiet. ----Hitler informerer her sin "Reichtag/regering" og det tyske folk om Tysklands annektering af sudeterlandet og sin politik vedrørende hele Tjekkoslovakiet. Begrundelsen for det senere planlagte "Fall Grün" med at erobre hele landet, skulle bl.a. understøttes af løgnagtige fingerede overgreb, røverier og mord, som tjekkerne skulle have udøvet på det tyske mindretal i landet (tyske agenter og sudeter-nazister foretog selv disse "overgreb", forklædt som tjekkiske politi, soldater eller civile). Hitler havde desuden den 29. september, "forhandlet" en "aftale" igennem med England og Frankrig, om overdragelse af de sudetertyske områder, deres befolkning og værdier i Tjekkoslovakiet til Tyskland. Nu påstod Hitler, at tjekkoslovakkerne selv var skyld i, at Tyskland forsvarede de overgivne landområder mod de påståede overgreb fra tjekkoslovakkernes side og at han ville svare igen med trusler om at erobre hele landet. Der var også andre grunde, men nogle af disse var meget hemmelige. Polensfelttoget, angrebet på det vestlige Europa, angrebet på Sovjetunionen, osv. osv. Det var noget, som Hitler havde taget beslutning om, allerede inden erobringsplanerne for Tjekkoslovakiet.
Tyske soldater i færd med at vælte et grænseskilt mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet (Sudeterlandet) den 1. oktober 1938. Invasionen efter planen "Fall Grün" var iværksat. Planen omfattede ca. 900.000 soldater, som var veltrænede og udstyret med delvist moderne våben, ca. 2600 kampvogne, hvor de 85-90% dog var forældede med for lidt panser og for små-kalibrede kanoner og endelig ca. 2850 fly, som til gengæld var moderne og overlegne på næsten alle punkter i forhold til alle andre luftvåbenfly i Europa.
Tyske soldater i færd med at vælte et grænseskilt mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet (Sudeterlandet) den 1. oktober 1938. Invasionen efter planen "Fall Grün" var iværksat. Planen omfattede ca. 900.000 soldater, som var veltrænede og udstyret med delvist moderne våben, ca. 2600 kampvogne, hvor de 85-90% dog var forældede med for lidt panser og for små-kalibrede kanoner og endelig ca. 2850 fly, som til gengæld var moderne og overlegne på næsten alle punkter i forhold til alle andre luftvåbenfly i Europa.
Tyske panservogne i opmarch ved den tjekkoslovakiske grænse om morgenen den 1. oktober 1938. ---- De tyske kampvogne, her panservognen Pz.Kpfw. IV, rykker ind i Tjekkoslovakiet. De tyske pansrede styrker i oktober 1938, var planlagt til at omfatte 3.328 kampvogne, men på grund af de økonomiske og industrielle mangler ved produktionen af bl.a. Panzer Kampfwagen III og IV (Pz.Kpfw) kampvognene, havde den tyske hær kun 2.606 kampvogne til rådighed i september 1938. Selv om dette antal operative kampvogne var i størrelsesordenen 4,86:1 nummerisk, i forhold til de kampvogne tjekkerne rådede over ved krigsudbruddet, var omkring 88% af tyskernes kampvogne allerede forældet, på tidspunktet for München-aftalens underskrift. ---- De tyske panserstyrker ved invasionen bestod af: 1468 styk Pz.Kpfw. I - Let kampvogn. 823 styk Pz.Kpfw. II - Let kampvogn. 59 styk Pz.Kpfw. III - Mellemstor kampvogn. 76 styk Pz.Kpfw. IV - Infanteristøtte kampvogn. 180 styk Pz.BfWg. I og III - Kommandør kampvogn.
Tyske panservogne i opmarch ved den tjekkoslovakiske grænse om morgenen den 1. oktober 1938. ---- De tyske kampvogne, her panservognen Pz.Kpfw. IV, rykker ind i Tjekkoslovakiet. De tyske pansrede styrker i oktober 1938, var planlagt til at omfatte 3.328 kampvogne, men på grund af de økonomiske og industrielle mangler ved produktionen af bl.a. Panzer Kampfwagen III og IV (Pz.Kpfw) kampvognene, havde den tyske hær kun 2.606 kampvogne til rådighed i september 1938. Selv om dette antal operative kampvogne var i størrelsesordenen 4,86:1 nummerisk, i forhold til de kampvogne tjekkerne rådede over ved krigsudbruddet, var omkring 88% af tyskernes kampvogne allerede forældet, på tidspunktet for München-aftalens underskrift. ---- De tyske panserstyrker ved invasionen bestod af: 1468 styk Pz.Kpfw. I - Let kampvogn. 823 styk Pz.Kpfw. II - Let kampvogn. 59 styk Pz.Kpfw. III - Mellemstor kampvogn. 76 styk Pz.Kpfw. IV - Infanteristøtte kampvogn. 180 styk Pz.BfWg. I og III - Kommandør kampvogn.
Messerschmitt Bf-109 D jagerfly, den 30. september 1938, står her klar i den skarpe septembersol, hos denne eskadrille, som venter på deres operationsordre og indsats i angrebet på Tjekkoslovakiet, som startede næste dag den 1. oktober 1938. ---- Det tyske flyvevåben, Luftwaffes styrker bestod af 1.180 jagerkampfly, hovedsagelig Bf 109 S og D, 290 Junkers Ju 87 "Stuka" styrtbombefly og 290 mellemtunge 2-motores bombefly, primært Heinkel He-111 og Dornier Do-17. I alt havde Tyskland 2.850 kampfly, hvoraf ca. 2.000, var militært moderne. De fleste af flyene var baseret, så de skulle deltage i invasionen, med kodenavnet "Fall Grün". Det tyske Luftwaffe, var også det mest moderne og slagkraftige flyvevåben, af sin art i 1938. Luftvåbnet var udviklet til at samarbejde med og støtte hæren (Wehrmacht), men Luftwaffe´s kampfly var alligevel overlegen i forhold til næsten alle udenlandske flytyper og hermed også i forhold til tjekkernes flyvevåben. Tyskernes forcerede oprustning, f.eks. mht. kampfly, i perioden fra 1935 til 1939, betød, at produktionen af tyske kampfly, blev produceret på en glidende automatiseret måde, hvor optimale standardløsninger på f.eks. flykroppe og vinger, materialevalg og ikke mindst flymotorer, betød, at Luftwaffe havde en fordel frem for andre landes samtidige flyproduktion og herunder også i forhold til de fly Tjekkoslovakiet havde produceret og anvendte i sit flyvevåben + russiske fly også.
Messerschmitt Bf-109 D jagerfly, den 30. september 1938, står her klar i den skarpe septembersol, hos denne eskadrille, som venter på deres operationsordre og indsats i angrebet på Tjekkoslovakiet, som startede næste dag den 1. oktober 1938. ---- Det tyske flyvevåben, Luftwaffes styrker bestod af 1.180 jagerkampfly, hovedsagelig Bf 109 S og D, 290 Junkers Ju 87 "Stuka" styrtbombefly og 290 mellemtunge 2-motores bombefly, primært Heinkel He-111 og Dornier Do-17. I alt havde Tyskland 2.850 kampfly, hvoraf ca. 2.000, var militært moderne. De fleste af flyene var baseret, så de skulle deltage i invasionen, med kodenavnet "Fall Grün". Det tyske Luftwaffe, var også det mest moderne og slagkraftige flyvevåben, af sin art i 1938. Luftvåbnet var udviklet til at samarbejde med og støtte hæren (Wehrmacht), men Luftwaffe´s kampfly var alligevel overlegen i forhold til næsten alle udenlandske flytyper og hermed også i forhold til tjekkernes flyvevåben. Tyskernes forcerede oprustning, f.eks. mht. kampfly, i perioden fra 1935 til 1939, betød, at produktionen af tyske kampfly, blev produceret på en glidende automatiseret måde, hvor optimale standardløsninger på f.eks. flykroppe og vinger, materialevalg og ikke mindst flymotorer, betød, at Luftwaffe havde en fordel frem for andre landes samtidige flyproduktion og herunder også i forhold til de fly Tjekkoslovakiet havde produceret og anvendte i sit flyvevåben + russiske fly også.
Det tjekkoslovakiske luftvåben havde forældede fly, i forhold til de tyske fly af typen Junkers Ju 87 "Stuka" styrtbomber, Messerschmidt Bf 109 jagerfly og de effektive Heinkel He 111 bombefly. Flyene tjekkoslovakkerne rådede over, havde man selv udviklet og produceret på egne fabrikker, men de var langsomme, men manøvredygtige fly af "dobbeltdækker" typen, som disse på fotoet, af typen Avia Bk-534. Men de tjekkoslovakiske piloter var langt bedre uddannet og dygtige og kunne klare sig godt mod den tyske overmagt, som havde mange flere moderne fly. Det tjekkoslovakiske luftvåben var i 1930´er blevet betydeligt udbygget, med et større antal fly og flytyper, men stadigt i mindre antal, sammenlignet med hvad det tyske Luftwaffe rådede over. Selv om de tjekkoslovakiske piloter var veluddannede, manglede luftvåbnet moderne kampfly, og tyskerne havde en klar numeriske overlegenhed. Det tjekkoslovakiske luftvåben bestod den 30. september 1938 af 445 styk Avia B-534 - kampfly (370 styk Avia B-534 og 75 styk Bk-534), 300 styk Letov Š-328 - lette bombefly, 100 styk lette rekognosceringsfly (hovedsagelig Aero A-100/Ab-101), 60 styk Avia B-71 - bombefly og 50 styk MB 200 - tunge bombefly. -- I alt havde Tjekkoslovakiet 880 operationelle kampfly ud af 955 fly mod 3.194 kampfly fra Luftwaffe, hvoraf 2.850 var afsat til at deltage i "Fall Grün". Af tjekkernes kampfly var mellem 600 og 700 af dem, i dækningsstyrken (første linje fly), hvoraf 520 var operationelle. Kampflyene af typen Avia B-534 og Bk-534 "dobbeltdækkere", var bevæbnet med fire 7,92 mm maskingeværer (Bk-534 havde to maskingeværer og en 20 mm. Oerlikon automatisk maskinkanon). Med en maksimal hastighed på 405 km./timen. Da flyet blev indsat i det tjekkoslovakiske luftvåbnet i 1935, var B-534 teknologisk et godt stykke foran sine konkurrenter i flyvevåbnene i England, USA og Sovjetunionen. Det var hurtigt og elegant, og under flyveopvisnings show i 1937 i Zürich, blev det kun overgået af Tyskland's Messerschmitt Bf-109 jagerfly. Men allerede i 1938 var flyet ved at blive forældet. -- Det tjekkoslovakiske luftvåben havde også 60 Avia B-71 lette bombefly, produceret under licens i Sovjetunionen. Flyets design var meget moderne, men manglede driftmæssig raffinement, med stor fortrydelse for besætninger og vedligeholdelsesmandskabet. Avia B-71 (benævnt i Sovjetunionen som SB-2), var den første moderne fly, som var serieproduceret i Sovjetunionen, og formentlig det mest formidable bombefly i midten af 1930'erne. 60 af disse fly skulle være fløjet til Tjekkoslovakiet i midten af 1938, men den planlagte produktion (på licens), foregik for langsomt og det selvom der pågik en stadig farligere politisk situation i sommeren 1938. Selv om flyet kun kunne medbringe en bombenyttelast på 600 kg., havde det en maksimal hastighed på 450 km./timen, hvilket var hurtigere end de jagerkampfly, som det tjekkoslovakiske luftvåben havde. Luftvåbnet havde også 50 Bloch MB-200 tunge bombefly. Selv om dette fly kun havde en maksimal hastighed på 285 km./timen, kunne det til gengæld have en bombenyttelast på 1.200 kg.
Det tjekkoslovakiske luftvåben havde forældede fly, i forhold til de tyske fly af typen Junkers Ju 87 "Stuka" styrtbomber, Messerschmidt Bf 109 jagerfly og de effektive Heinkel He 111 bombefly. Flyene tjekkoslovakkerne rådede over, havde man selv udviklet og produceret på egne fabrikker, men de var langsomme, men manøvredygtige fly af "dobbeltdækker" typen, som disse på fotoet, af typen Avia Bk-534. Men de tjekkoslovakiske piloter var langt bedre uddannet og dygtige og kunne klare sig godt mod den tyske overmagt, som havde mange flere moderne fly. Det tjekkoslovakiske luftvåben var i 1930´er blevet betydeligt udbygget, med et større antal fly og flytyper, men stadigt i mindre antal, sammenlignet med hvad det tyske Luftwaffe rådede over. Selv om de tjekkoslovakiske piloter var veluddannede, manglede luftvåbnet moderne kampfly, og tyskerne havde en klar numeriske overlegenhed. Det tjekkoslovakiske luftvåben bestod den 30. september 1938 af 445 styk Avia B-534 - kampfly (370 styk Avia B-534 og 75 styk Bk-534), 300 styk Letov Š-328 - lette bombefly, 100 styk lette rekognosceringsfly (hovedsagelig Aero A-100/Ab-101), 60 styk Avia B-71 - bombefly og 50 styk MB 200 - tunge bombefly. -- I alt havde Tjekkoslovakiet 880 operationelle kampfly ud af 955 fly mod 3.194 kampfly fra Luftwaffe, hvoraf 2.850 var afsat til at deltage i "Fall Grün". Af tjekkernes kampfly var mellem 600 og 700 af dem, i dækningsstyrken (første linje fly), hvoraf 520 var operationelle. Kampflyene af typen Avia B-534 og Bk-534 "dobbeltdækkere", var bevæbnet med fire 7,92 mm maskingeværer (Bk-534 havde to maskingeværer og en 20 mm. Oerlikon automatisk maskinkanon). Med en maksimal hastighed på 405 km./timen. Da flyet blev indsat i det tjekkoslovakiske luftvåbnet i 1935, var B-534 teknologisk et godt stykke foran sine konkurrenter i flyvevåbnene i England, USA og Sovjetunionen. Det var hurtigt og elegant, og under flyveopvisnings show i 1937 i Zürich, blev det kun overgået af Tyskland's Messerschmitt Bf-109 jagerfly. Men allerede i 1938 var flyet ved at blive forældet. -- Det tjekkoslovakiske luftvåben havde også 60 Avia B-71 lette bombefly, produceret under licens i Sovjetunionen. Flyets design var meget moderne, men manglede driftmæssig raffinement, med stor fortrydelse for besætninger og vedligeholdelsesmandskabet. Avia B-71 (benævnt i Sovjetunionen som SB-2), var den første moderne fly, som var serieproduceret i Sovjetunionen, og formentlig det mest formidable bombefly i midten af 1930'erne. 60 af disse fly skulle være fløjet til Tjekkoslovakiet i midten af 1938, men den planlagte produktion (på licens), foregik for langsomt og det selvom der pågik en stadig farligere politisk situation i sommeren 1938. Selv om flyet kun kunne medbringe en bombenyttelast på 600 kg., havde det en maksimal hastighed på 450 km./timen, hvilket var hurtigere end de jagerkampfly, som det tjekkoslovakiske luftvåben havde. Luftvåbnet havde også 50 Bloch MB-200 tunge bombefly. Selv om dette fly kun havde en maksimal hastighed på 285 km./timen, kunne det til gengæld have en bombenyttelast på 1.200 kg.
Tjekkoslovakiske soldater 1937. I forbindelse med Maj-krisen 1938, mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet, mobiliserede landet mange soldater og igen den 23. september, en uge før tyskerne gik til angreb den 1. oktober 1938. Mobiliseringen og opstillingen af de tjekkoslovakiske soldater var ud fra visheden om, at man måtte være klar til at håndtere den tyske trussel inden 1. oktober 1938. Den tjekkoslovakiske hær var temmelig stor og var en af de mest moderne og veludrustede hære, som eksisterede i september 1938 og havde også en meget effektiv organisation og kommandostruktur. På grund af spændingerne i Sudeterlandet mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet, som begyndte i maj 1938, var det meste af hæren, allerede mobiliseret i september 1938 og androg ca. 1.280.000 uddannede soldater. Dette antal omfatter ikke alle reservisterne, da det kun var 18 klasser i første reserve (I. záloha) og specialister fra anden reserve (II. záloha), som blev indkaldt. Hovedparten af den anden reserve var ubevæbnet, tilsyneladende på grund af manglende våben. De tjekkoslovakiske væbnede styrker havde en egen indenlandsk stor og effektivt våbenproduktion, og producerede derfor selv de fleste af sine håndvåben, artilleri, køretøjer og fly. De vigtigste våbenproducenter var Škoda Works (Škodovy závody), CKD (Ceskomoravská Kolben-danek), CZ (Ceská zbrojovka) og ZB (Zbrojovka Brno). Antallet og typerne af våben af den tjekkoslovakiske hær i september 1938: Soldaterne var bevæbnet med ZB vz.24 infanteririfler. Man rådede over ca. 217.000 heste, 26.000 motorkøretøjer, 207.200 pistoler, 1.536.000 håndgranater, 864.500 rifler, 34.500 lette maskingeværer, 7.100 tunge maskingeværer (CZ vz. 24), 1.600 tunge maskingeværer (ZB VZ. 37), 600 panserværnskanoner (37 mm. og 47 mm. kanoner), 230 luftværnskanoner (20 mm. VKPL vz. 36), 90 luftværnskanoner (80 mm.), 140 luftværnskanoner (83,5 mm. "Flak" vz. 22). ---- I fredstid bestod den tjekkoslovakiske regulære hær i 1937 af 171.000 soldater, fordelt i 17 infanteri divisioner og 4 motoriserede (rychlé) divisioner. Den gennemsnitlige divisionsstyrke blev derfor - efter fradrag af 10.000 mand, som var i hærens flyvevåben og i andre tjenestegrene i militæret, på ca. 7.000 soldater. I forbindelse med Maj-Krisen, voksede militærets styrke til 320.000 soldater. Ved fuld mobilisering, som forudsat før 1938, skulle mobiliseringen opstille 972.747 soldater, herunder 43.474 officerer. Den generelle mobilisering, den 23. september 1938, skulle efter de nyeste planer dengang, kunne opstille 1.280.000 soldater, bestående af 38 divisioner - 34 infanteri divisioner og 4 motoriserede divisioner. En af disse infanteridivisioner var motoriseret via transport med lastbiler og en anden var i færd med at blive motoriseret. De motoriserede divisioner, var ligesom de franske divisioner (légères de cavalerie), bestående af en kampvognsbrigade og en kavaleribrigade. Tjekkoskovakkerne havde også fire division-store afdelinger, som bestod af soldater med en lavere infanterikvalitet (Benævnt som: Skupiny). Disse styrker bemandede de omfattende grænsefæstningsværker ind mod den tyske grænse. Ved grænserne var der desuden 138 bataljoner af uniformerede mænd (grænsevagter, toldere, jernbane vagter, osv.), som også deltog i bemandingen af grænsefæstningsværkerne. Disse 138 bataljoner mænd, svarede til 14-15 infanteridivisioner.
Tjekkoslovakiske soldater 1937. I forbindelse med Maj-krisen 1938, mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet, mobiliserede landet mange soldater og igen den 23. september, en uge før tyskerne gik til angreb den 1. oktober 1938. Mobiliseringen og opstillingen af de tjekkoslovakiske soldater var ud fra visheden om, at man måtte være klar til at håndtere den tyske trussel inden 1. oktober 1938. Den tjekkoslovakiske hær var temmelig stor og var en af de mest moderne og veludrustede hære, som eksisterede i september 1938 og havde også en meget effektiv organisation og kommandostruktur. På grund af spændingerne i Sudeterlandet mellem Tyskland og Tjekkoslovakiet, som begyndte i maj 1938, var det meste af hæren, allerede mobiliseret i september 1938 og androg ca. 1.280.000 uddannede soldater. Dette antal omfatter ikke alle reservisterne, da det kun var 18 klasser i første reserve (I. záloha) og specialister fra anden reserve (II. záloha), som blev indkaldt. Hovedparten af den anden reserve var ubevæbnet, tilsyneladende på grund af manglende våben. De tjekkoslovakiske væbnede styrker havde en egen indenlandsk stor og effektivt våbenproduktion, og producerede derfor selv de fleste af sine håndvåben, artilleri, køretøjer og fly. De vigtigste våbenproducenter var Škoda Works (Škodovy závody), CKD (Ceskomoravská Kolben-danek), CZ (Ceská zbrojovka) og ZB (Zbrojovka Brno). Antallet og typerne af våben af den tjekkoslovakiske hær i september 1938: Soldaterne var bevæbnet med ZB vz.24 infanteririfler. Man rådede over ca. 217.000 heste, 26.000 motorkøretøjer, 207.200 pistoler, 1.536.000 håndgranater, 864.500 rifler, 34.500 lette maskingeværer, 7.100 tunge maskingeværer (CZ vz. 24), 1.600 tunge maskingeværer (ZB VZ. 37), 600 panserværnskanoner (37 mm. og 47 mm. kanoner), 230 luftværnskanoner (20 mm. VKPL vz. 36), 90 luftværnskanoner (80 mm.), 140 luftværnskanoner (83,5 mm. "Flak" vz. 22). ---- I fredstid bestod den tjekkoslovakiske regulære hær i 1937 af 171.000 soldater, fordelt i 17 infanteri divisioner og 4 motoriserede (rychlé) divisioner. Den gennemsnitlige divisionsstyrke blev derfor - efter fradrag af 10.000 mand, som var i hærens flyvevåben og i andre tjenestegrene i militæret, på ca. 7.000 soldater. I forbindelse med Maj-Krisen, voksede militærets styrke til 320.000 soldater. Ved fuld mobilisering, som forudsat før 1938, skulle mobiliseringen opstille 972.747 soldater, herunder 43.474 officerer. Den generelle mobilisering, den 23. september 1938, skulle efter de nyeste planer dengang, kunne opstille 1.280.000 soldater, bestående af 38 divisioner - 34 infanteri divisioner og 4 motoriserede divisioner. En af disse infanteridivisioner var motoriseret via transport med lastbiler og en anden var i færd med at blive motoriseret. De motoriserede divisioner, var ligesom de franske divisioner (légères de cavalerie), bestående af en kampvognsbrigade og en kavaleribrigade. Tjekkoskovakkerne havde også fire division-store afdelinger, som bestod af soldater med en lavere infanterikvalitet (Benævnt som: Skupiny). Disse styrker bemandede de omfattende grænsefæstningsværker ind mod den tyske grænse. Ved grænserne var der desuden 138 bataljoner af uniformerede mænd (grænsevagter, toldere, jernbane vagter, osv.), som også deltog i bemandingen af grænsefæstningsværkerne. Disse 138 bataljoner mænd, svarede til 14-15 infanteridivisioner.
Polen udnyttede den nazityske invasion af Tjekkoslovakiet og erobrede et område af det nordlige Mähren, (Zaolzie regionen og Ceský Tešín) hvor der var en stor del af tidligere polske indbyggere, som blev indlemmet i Tjekkoslovakiet i 1919, i forbindelse med opdelingen af landene efter 1. Verdenskrig. Fotoet viser polske soldater, der marcherer ind i Tjekkoslovakiet den 8. oktober 1938. -- Polen støttede i slutningen af 1930´erne Nazityskland, da de derved håbede på gavn af støtten, da de vurderede, at Hitler ville få en afgørende indflydelse i Europa og specielt i spørgsmålet om den polske enklave og befolkning i Tjekkoslovakiet, men også i forhold til de flere millioner polske jøder, som de kristne polske katolikker, gerne så uddrevet af Polen. I forhold til Tjekkoslovakiet, håbede polakkerne, ved Hitler´s mellemkomst, at kunne få den polske enklave tilbage, som de mente retmæssigt hørte til Polen. Ved München-aftalen, fik Polen ikke direkte lov til at indlemme den lille enklave i det nordøstlige Tjekkoslovakiet, men de havde givetvis Hitler´s underforståede accept heraf. De fik da også lov til at gå ind i Tjekkoslovakiet, uden at tyskerne tog synderlig notits af det - Hitler havde jo andre planer med Polen senere! ---- Med Polens samarbejde med Hitler og tyskerne før og i 1938, legede de på en måde med "ilden" og Hitler og tyskerne må have "grinet hele vejen op i blodbanken" over polakkernes naive tilgang til Hitlers drømme og planer for erobringen af Polen og Sovjetunionen, som Hitler hele tiden havde "i støbeskeen". Antisemitismen (som her med dette udtryk, alene gælder jøderne), var ikke kun fremherskende i Tyskland, men også stærkt i fremmarch i mange andre europæiske lande, herunder Polen. Den øverste ledelse af polens romersk-katolske kirke, Ærkebiskoppen, Kardinal August Hlond, skrev allerede i en udtalelse i 1936: "Det jødiske problem vil eksistere lige så længe jøderne eksisterer. Det er en kendsgerning, at jøderne modarbejder den katolske kirke, fremturer med fritænkeri og er gudløshedens, bolsjevismens og den undergravende virksomheds fortrop... Det er en kendsgerning, at jøderne bedrager, tager renter og er alfonser. Det er en kendsgerning, at unge jøder har en dårlig indflydelse på den polske ungdom". -- Når en sådan usminket antisemitisk udtalelse, fra en af de mest fremstående katolikker i Polen, i 1936, kunne lade sig gøre, er det svært ikke at tro, at denne holdning kom til at betyde meget for de senere begivenheder, da tyskerne angreb Polen og begyndte udryddelsen af landets jøder - et folkemord, som især blev grusomt effektiviseret netop i Polen - Hvad havde det overvejende romersk-katolske Polen lovet tyskerne og Hitler i tilgift, hvis disse ville udrydde landets jøder?! Allerede efter 3 uger, da Polen havde kapituleret, var tyskerne raskt i gang med at drive de polske jøder sammen - Hvordan havde tyskerne allerede den kendskab til de polske jøders bopæle og adresser osv.? En grum mistanke og måske forkert - men det nager! Uanset hvad, kom det også til at gå frygteligt ud over alle andre polakker, da tyskerne ikke opførte sig, som den polske romersk-katolske ledelse havde regnet med (i 1930´erne var der ikke megen hjælp at få for jøderne i Europa - og slet ikke fra den romersk-katolske side, herunder Vatikanet og den daværende pave. Sidst i 2. Verdenskrig, var dele af Vatikanet medvirkende til at frelse en del jøder fra nazismen, når de havde ladet sig omdøbe!! Vatikanet var også med til at hjælpe nazisterne mod jøderne - ikke mindst efter krigen, da man her sørgede for, at mange nazister blev skjult og hjulpet videre i frihed - ja det er fakta!!). ---- Tyske nationalfacistiske militante "Freikorps", havde gentagne gange små kampe med kommunistiske grupper i det nordvestlige grænseområde mellem Tyskland og Polen. Den tyske enklave med byen Köningsberg, var et område, som polakkerne ønskede indlemmet i Polen. Med de bevidst vildledende, senere provokationer, udført af tyske agenter og polskforklædte tyske soldater i grænseområdet til Polen, havde Hitler en god, men løgnagtig baggrund, for sit angreb på Polen knap et år senere den 1. september 1939 - og som kom til at udløse 2. Verdenskrig med Englands og Frankrigs krigserklæring mod Tyskland den 3. september 1939. ---- Da den tyske 2. Armé havde begyndt sin offensiv i det nordlige Mähren i Tjekkoslovakiet den 1. oktober 1938, var Polens regering og militær, herunder de lokale grænsevagter og politi-enheder, ved grænsen ind til den polske enklave, sat på fuld alarm. -- I byen Bogumin den 6. oktober, fik den polske kommando oplysninger om tjekkoslovakiske-tyske træfninger ikke langt fra Ostrava, som alarmerede polakkerne endnu mere. Efter ordre fra General Wladyslaw Bortnowski, blev det besluttet at indlede den militære invasion, for at erobre Zaolzie regionen og Ceský Tešín, før tyskerne kunne gøre det samme. -- Uden advarsel eller krigserklæring angreb Polen kl. 06:00 den 8. oktober og erobrede hurtigt de ønskede områder.
Polen udnyttede den nazityske invasion af Tjekkoslovakiet og erobrede et område af det nordlige Mähren, (Zaolzie regionen og Ceský Tešín) hvor der var en stor del af tidligere polske indbyggere, som blev indlemmet i Tjekkoslovakiet i 1919, i forbindelse med opdelingen af landene efter 1. Verdenskrig. Fotoet viser polske soldater, der marcherer ind i Tjekkoslovakiet den 8. oktober 1938. -- Polen støttede i slutningen af 1930´erne Nazityskland, da de derved håbede på gavn af støtten, da de vurderede, at Hitler ville få en afgørende indflydelse i Europa og specielt i spørgsmålet om den polske enklave og befolkning i Tjekkoslovakiet, men også i forhold til de flere millioner polske jøder, som de kristne polske katolikker, gerne så uddrevet af Polen. I forhold til Tjekkoslovakiet, håbede polakkerne, ved Hitler´s mellemkomst, at kunne få den polske enklave tilbage, som de mente retmæssigt hørte til Polen. Ved München-aftalen, fik Polen ikke direkte lov til at indlemme den lille enklave i det nordøstlige Tjekkoslovakiet, men de havde givetvis Hitler´s underforståede accept heraf. De fik da også lov til at gå ind i Tjekkoslovakiet, uden at tyskerne tog synderlig notits af det - Hitler havde jo andre planer med Polen senere! ---- Med Polens samarbejde med Hitler og tyskerne før og i 1938, legede de på en måde med "ilden" og Hitler og tyskerne må have "grinet hele vejen op i blodbanken" over polakkernes naive tilgang til Hitlers drømme og planer for erobringen af Polen og Sovjetunionen, som Hitler hele tiden havde "i støbeskeen". Antisemitismen (som her med dette udtryk, alene gælder jøderne), var ikke kun fremherskende i Tyskland, men også stærkt i fremmarch i mange andre europæiske lande, herunder Polen. Den øverste ledelse af polens romersk-katolske kirke, Ærkebiskoppen, Kardinal August Hlond, skrev allerede i en udtalelse i 1936: "Det jødiske problem vil eksistere lige så længe jøderne eksisterer. Det er en kendsgerning, at jøderne modarbejder den katolske kirke, fremturer med fritænkeri og er gudløshedens, bolsjevismens og den undergravende virksomheds fortrop... Det er en kendsgerning, at jøderne bedrager, tager renter og er alfonser. Det er en kendsgerning, at unge jøder har en dårlig indflydelse på den polske ungdom". -- Når en sådan usminket antisemitisk udtalelse, fra en af de mest fremstående katolikker i Polen, i 1936, kunne lade sig gøre, er det svært ikke at tro, at denne holdning kom til at betyde meget for de senere begivenheder, da tyskerne angreb Polen og begyndte udryddelsen af landets jøder - et folkemord, som især blev grusomt effektiviseret netop i Polen - Hvad havde det overvejende romersk-katolske Polen lovet tyskerne og Hitler i tilgift, hvis disse ville udrydde landets jøder?! Allerede efter 3 uger, da Polen havde kapituleret, var tyskerne raskt i gang med at drive de polske jøder sammen - Hvordan havde tyskerne allerede den kendskab til de polske jøders bopæle og adresser osv.? En grum mistanke og måske forkert - men det nager! Uanset hvad, kom det også til at gå frygteligt ud over alle andre polakker, da tyskerne ikke opførte sig, som den polske romersk-katolske ledelse havde regnet med (i 1930´erne var der ikke megen hjælp at få for jøderne i Europa - og slet ikke fra den romersk-katolske side, herunder Vatikanet og den daværende pave. Sidst i 2. Verdenskrig, var dele af Vatikanet medvirkende til at frelse en del jøder fra nazismen, når de havde ladet sig omdøbe!! Vatikanet var også med til at hjælpe nazisterne mod jøderne - ikke mindst efter krigen, da man her sørgede for, at mange nazister blev skjult og hjulpet videre i frihed - ja det er fakta!!). ---- Tyske nationalfacistiske militante "Freikorps", havde gentagne gange små kampe med kommunistiske grupper i det nordvestlige grænseområde mellem Tyskland og Polen. Den tyske enklave med byen Köningsberg, var et område, som polakkerne ønskede indlemmet i Polen. Med de bevidst vildledende, senere provokationer, udført af tyske agenter og polskforklædte tyske soldater i grænseområdet til Polen, havde Hitler en god, men løgnagtig baggrund, for sit angreb på Polen knap et år senere den 1. september 1939 - og som kom til at udløse 2. Verdenskrig med Englands og Frankrigs krigserklæring mod Tyskland den 3. september 1939. ---- Da den tyske 2. Armé havde begyndt sin offensiv i det nordlige Mähren i Tjekkoslovakiet den 1. oktober 1938, var Polens regering og militær, herunder de lokale grænsevagter og politi-enheder, ved grænsen ind til den polske enklave, sat på fuld alarm. -- I byen Bogumin den 6. oktober, fik den polske kommando oplysninger om tjekkoslovakiske-tyske træfninger ikke langt fra Ostrava, som alarmerede polakkerne endnu mere. Efter ordre fra General Wladyslaw Bortnowski, blev det besluttet at indlede den militære invasion, for at erobre Zaolzie regionen og Ceský Tešín, før tyskerne kunne gøre det samme. -- Uden advarsel eller krigserklæring angreb Polen kl. 06:00 den 8. oktober og erobrede hurtigt de ønskede områder.
De tjekkoslovakiske kampvogne var moderne for deres tid og deres kvaliteter i hurtighed, bevægelighed og ildkraft, var betydelige. Det gav tyskerne gode kampvogne, da de tjekkoslovakiske kampvogne og deres produktionsanlæg blev erobret i oktober 1938 og senere i marts 1939. Tjekkoslovakiets nyeste kampvogne var langt bedre end de tilsvarende tyske kampvogne. Den viste kampvogn, en LT vz. 35, var en af de bedste Tjekkoslovakkerne havde tegnet, udviklet og produceret, inden for deres egen industri.
De tjekkoslovakiske kampvogne var moderne for deres tid og deres kvaliteter i hurtighed, bevægelighed og ildkraft, var betydelige. Det gav tyskerne gode kampvogne, da de tjekkoslovakiske kampvogne og deres produktionsanlæg blev erobret i oktober 1938 og senere i marts 1939. Tjekkoslovakiets nyeste kampvogne var langt bedre end de tilsvarende tyske kampvogne. Den viste kampvogn, en LT vz. 35, var en af de bedste Tjekkoslovakkerne havde tegnet, udviklet og produceret, inden for deres egen industri.
Tjekkoslovakisk infanteri og lette kampvogne af model Lt vz 34, med fly af typen Letov S328 over dem, under en øvelse i 1937. Spildte kræfter - forsvaret kom aldrig til at betyde noget for landet - da ledelsen af Tjekkoslovakiet ikke turde tage konfrontationen med tyskerne og deres andre fjender omkring sig og gik ind på München-aftalens betingelser omkring Sudeterlandet.
Tjekkoslovakisk infanteri og lette kampvogne af model Lt vz 34, med fly af typen Letov S328 over dem, under en øvelse i 1937. Spildte kræfter - forsvaret kom aldrig til at betyde noget for landet - da ledelsen af Tjekkoslovakiet ikke turde tage konfrontationen med tyskerne og deres andre fjender omkring sig og gik ind på München-aftalens betingelser omkring Sudeterlandet.
Tysk infanteri, som tager dækning bag en Panzer Kampfwagen I-B, fra den tyske 1. SS Panzerdivision, i deres fremrykning mod Prag, den 6. marts 1939. Den tjekkoslovakiske ledelse (uden præsidenten Benes, som var trådt tilbage den 5. oktober 1938) og overkommandoen beordrede alle enheder i Mähren og Slovakiet til at trække sig tilbage og prøve at nå ind i Polen. Uden alvorlig modstand avancerede tyskerne hurtigt gennem Böhmens flade landskab, og den 7. marts kapitulerede forsvarerne i Plzen og den 8. marts i Olomouc, mens de fleste af de tilbageværende tjekkoslovakiske styrker var på flugt, heraf nogle med forsøget på at nå til Polen. Den 11. marts var tyskerne nået ind til den tjekkoslovakiske hovedstad Prag og kunne indtage byen og landet den 15. marts 1939. ---- Polen havde siden slutningen af februar 1939, taget imod de mange civile flygtninge og en del retirerende tjekkoslovakiske soldater. Andre 4.000 tjekkoslovakiske soldater, lykkedes det at flygte til deres allierede, Rumænien. De fleste soldater i Rumænien fandt efterhånden vej til Frankrig eller Storbritannien. Tjekkoslovakiets ca. 500 LT vz. 34/35 lette kampvogne, blev erobret af tyskerne. Disse blev herefter taget i brug af den tyske hær, under betegnelsen Pz.Kpfw. 35 (t). Af de 50 nye og mere moderne LT vz. 38 lette kampvogne, blev kun 18 erobret af tyskerne.
Tysk infanteri, som tager dækning bag en Panzer Kampfwagen I-B, fra den tyske 1. SS Panzerdivision, i deres fremrykning mod Prag, den 6. marts 1939. Den tjekkoslovakiske ledelse (uden præsidenten Benes, som var trådt tilbage den 5. oktober 1938) og overkommandoen beordrede alle enheder i Mähren og Slovakiet til at trække sig tilbage og prøve at nå ind i Polen. Uden alvorlig modstand avancerede tyskerne hurtigt gennem Böhmens flade landskab, og den 7. marts kapitulerede forsvarerne i Plzen og den 8. marts i Olomouc, mens de fleste af de tilbageværende tjekkoslovakiske styrker var på flugt, heraf nogle med forsøget på at nå til Polen. Den 11. marts var tyskerne nået ind til den tjekkoslovakiske hovedstad Prag og kunne indtage byen og landet den 15. marts 1939. ---- Polen havde siden slutningen af februar 1939, taget imod de mange civile flygtninge og en del retirerende tjekkoslovakiske soldater. Andre 4.000 tjekkoslovakiske soldater, lykkedes det at flygte til deres allierede, Rumænien. De fleste soldater i Rumænien fandt efterhånden vej til Frankrig eller Storbritannien. Tjekkoslovakiets ca. 500 LT vz. 34/35 lette kampvogne, blev erobret af tyskerne. Disse blev herefter taget i brug af den tyske hær, under betegnelsen Pz.Kpfw. 35 (t). Af de 50 nye og mere moderne LT vz. 38 lette kampvogne, blev kun 18 erobret af tyskerne.
Tyskerne marcherer ind i Prag - Winston Churchill fik ret - mere af den bitre kop, skulle Europa komme til at smage, senere Polen og i juni 1940, marcherede de tyske tropper gennem Triumfbuen i Paris! -- Med hensyn til Polens erobring af den polske enklave i det nordøstlige Mähren i oktober 1938, viste det sig paradoksalt nok senere, at da tjekkoslovakkerne ikke kunne modgå det tyske massive angreb fra 1. marts og til den 15. marts 1939, da tyskerne erobrede landet definitivt, flygtede mange rester af de tjekkoslovakiske hærenheder og flyvevåben ind i Polen, hvor de fik lov at opholde sig i nogle lejre. Polen havde med det samme, da de havde opnået deres angrebsmål i Tjekkoslovakiet i oktober 1938, erklæret sig neutrale og tillod derfor at tjekkoslovakkerne kunne finde et flugt/frirum i Polen. -- Herfra drog tusindvis af tjekkoslovakiske soldater videre til Frankrig med skibe fra de polske havne. Andre soldater fra de sydøstlige dele af Tjekkoslovakiet, kunne ikke komme til Polen, men søgte sydpå via Rumænien (allieret), Balkan, Grækenland, til Mellemøsten, som jo var i britiske kolonihænder. Herfra kom mange med skib til de sydfranske havne, eller til Fremmedlegionens hvervekontorer i Nordafrika. Udenlandske soldater kunne ikke optages i den regulære hær i Frankrig - men i Fremmedlegionen kunne man. Det blev også den mulighed, som mange tjekkoslovakiske soldater udnyttede, så de kunne komme til Frankrig og senere til England og kæmpe mod tyskerne. -- Den nazityske invasion af Tjekkoslovakiet, var det første eksempel på total militær erobring af et land i Europa og viste omverdenen det helt åbenlyse forræderi og fejhed, som alle Europa´s lande gav Tjekkoslovakiet til del. Man lod Hitler føre en krig uden at gøre noget, hvilket medførte, at Hitler kunne gå videre med sine planer for erobring af Polen osv. -- Bortset fra ofrene for de få kamphandlinger de tyske styrker (både SS og den regulære Wehrmacht) påførte landet, foretog tyskerne også massemord på flere tusinde tjekkoslovakiske krigsfanger og civile. Under "Operation Tannenberg", blev næsten 5.000 tjekkoslovakker skudt på 460 massehenrettelseslokaliteter som de særlige SS-enheder, "indsatsgrupperne", udførte, ud over de almindelige værnemagtsoldater, SS, SD og Sipo gjorde. Alt i alt, udgjorde de civile tab i den tjekkoslovakiske befolkning, ca. 80.000 - 120.000. -- Den 11. marts 1939, da tyskerne var rykket tæt på Prag, præsenterede chefen for den 10. Tyske Armé, General der Artillerie Walther V. Reichenau, et ultimatum over for Armé General Sergej Vojcechovský og Brigadegeneral Langer, som lød: Alle tjekkoslovakiske militære enheder i Prag skulle kapitulere den 14. marts, ellers ville Luftwaffe udføre deres ordrer om, at "fjerne Prag fra jordens overflade".
Tyskerne marcherer ind i Prag - Winston Churchill fik ret - mere af den bitre kop, skulle Europa komme til at smage, senere Polen og i juni 1940, marcherede de tyske tropper gennem Triumfbuen i Paris! -- Med hensyn til Polens erobring af den polske enklave i det nordøstlige Mähren i oktober 1938, viste det sig paradoksalt nok senere, at da tjekkoslovakkerne ikke kunne modgå det tyske massive angreb fra 1. marts og til den 15. marts 1939, da tyskerne erobrede landet definitivt, flygtede mange rester af de tjekkoslovakiske hærenheder og flyvevåben ind i Polen, hvor de fik lov at opholde sig i nogle lejre. Polen havde med det samme, da de havde opnået deres angrebsmål i Tjekkoslovakiet i oktober 1938, erklæret sig neutrale og tillod derfor at tjekkoslovakkerne kunne finde et flugt/frirum i Polen. -- Herfra drog tusindvis af tjekkoslovakiske soldater videre til Frankrig med skibe fra de polske havne. Andre soldater fra de sydøstlige dele af Tjekkoslovakiet, kunne ikke komme til Polen, men søgte sydpå via Rumænien (allieret), Balkan, Grækenland, til Mellemøsten, som jo var i britiske kolonihænder. Herfra kom mange med skib til de sydfranske havne, eller til Fremmedlegionens hvervekontorer i Nordafrika. Udenlandske soldater kunne ikke optages i den regulære hær i Frankrig - men i Fremmedlegionen kunne man. Det blev også den mulighed, som mange tjekkoslovakiske soldater udnyttede, så de kunne komme til Frankrig og senere til England og kæmpe mod tyskerne. -- Den nazityske invasion af Tjekkoslovakiet, var det første eksempel på total militær erobring af et land i Europa og viste omverdenen det helt åbenlyse forræderi og fejhed, som alle Europa´s lande gav Tjekkoslovakiet til del. Man lod Hitler føre en krig uden at gøre noget, hvilket medførte, at Hitler kunne gå videre med sine planer for erobring af Polen osv. -- Bortset fra ofrene for de få kamphandlinger de tyske styrker (både SS og den regulære Wehrmacht) påførte landet, foretog tyskerne også massemord på flere tusinde tjekkoslovakiske krigsfanger og civile. Under "Operation Tannenberg", blev næsten 5.000 tjekkoslovakker skudt på 460 massehenrettelseslokaliteter som de særlige SS-enheder, "indsatsgrupperne", udførte, ud over de almindelige værnemagtsoldater, SS, SD og Sipo gjorde. Alt i alt, udgjorde de civile tab i den tjekkoslovakiske befolkning, ca. 80.000 - 120.000. -- Den 11. marts 1939, da tyskerne var rykket tæt på Prag, præsenterede chefen for den 10. Tyske Armé, General der Artillerie Walther V. Reichenau, et ultimatum over for Armé General Sergej Vojcechovský og Brigadegeneral Langer, som lød: Alle tjekkoslovakiske militære enheder i Prag skulle kapitulere den 14. marts, ellers ville Luftwaffe udføre deres ordrer om, at "fjerne Prag fra jordens overflade".
Tjekkoslovakiske soldater bliver eskorteret af tyske soldater efter kapitulationen 15. marts 1939. ---- Tabene for Tjekkoslovakiet var høje. Omkring 719.000 blev taget til fange. De næste 5-6 års mange dræbte civile og modstandsfolk i Tjekkoslovakiet, udryddelsen af de tjekkoslovakiske jøder osv., skal også regnes i 100.000´ender af dræbte/myrdede!! -- Det lod det forræderiske Europa bare tyskerne gøre!! -- Man kan hævde, at med tjekkoslovakkernes modstand og vilje, til ikke at bøje sig for tyskerne, holdt landet det tyske militær, dets politi og embedsmandsadministration, beskæftiget i meget stor grad. Tyskerne måtte anvende utroligt mange ressourcer for at holde tjekkoslovakkerne nede! Ressourcer, som tyskerne i realiteten ikke havde og kunne undvære andre steder. Ligesom Norge, som gennem hele verdenskrigen havde en modstandsbevægelse med stor gennemslagskraft og som kva deres ikke-samarbejdspolitik, fik tyskerne til at tage landet alvorligt, strategisk set og på den måde bandt ca. 250.000 tyske militærpersoner i Norge. Selv da de afsluttende kampe om Berlin i april 1945 stod på, "hyggede" de 250.000 tyskere sig stadig i Norge!! -- Viljen til modstand og ikke-samarbejde med Nazityskland, var med til at genere tyskerne alvorligt i de lande, som valgte den politik, selvom det kostede meget blod og ulykke for befolkningerne. Danmarks politikere valgte dengang den feje og dermed vigtige hjælp til nazisterne, sådan at de kunne blive ved med at føre krig længere (fødevareforsyning, arbejdskraft og samarbejde om alt muligt, politi, retsvæsen osv.). Efter krigen dannede man også en overgangsregering, med stort set de samme "nazistiske" lakajer ("danske politikere"). Nogen kalder datidens politiske morads for "junta-tiden", hvor landet på en måde blev "ledet", som et "junta-diktatur", som ikke var folkeligt valgt og begrundet - Bl.a. det såkaldte "rets-opgør" med de danske nazister, Schalburgkorps-folk, soldater i tysk tjeneste osv. Man indførte forordninger og praksis med tilbagevirkende kraft og på trods af politikker under besættelsen, som tilskyndede danskere til at gå i tysk militærtjeneste og som arbejdskraft i Tyskland m.m. De blev alligevel dømt skyldige for samarbejdet med nazisterne, selvom det retslige grundlag ikke var til stede. Mange rigtige skyldige blev også dømt, det kunne man jo ikke undgå, da det var så nemt at støtte tyskerne gennem det meste af krigen. -- Nederst i dette foto- og historiemæssige materiale, er der en kortere gennemgang af det der skete i Tjekkoslovakiet efter krigen, hvor sudetertyskerne, ungarerne og polakkerne inden for Tjekkoslovakiets grænser, var nødt til at blive overført til deres hjemland - I Tjekkoslovakiet kunne de ikke bo mere - det blev alt for farligt for disse befolkninger efter krigen - Tjekkoslovakkerne havde meget at hævne!! Man foretog da også mange vilkårlige overgreb og massakrer på sudetertyskere og egne forrædere, mænd, kvinder og børn - anslået ca. 30.000 - hvoraf mange blev myrdet af soldater fra Den Røde Hær, da den rykkede ind i Tjekkoslovakiet.
Tjekkoslovakiske soldater bliver eskorteret af tyske soldater efter kapitulationen 15. marts 1939. ---- Tabene for Tjekkoslovakiet var høje. Omkring 719.000 blev taget til fange. De næste 5-6 års mange dræbte civile og modstandsfolk i Tjekkoslovakiet, udryddelsen af de tjekkoslovakiske jøder osv., skal også regnes i 100.000´ender af dræbte/myrdede!! -- Det lod det forræderiske Europa bare tyskerne gøre!! -- Man kan hævde, at med tjekkoslovakkernes modstand og vilje, til ikke at bøje sig for tyskerne, holdt landet det tyske militær, dets politi og embedsmandsadministration, beskæftiget i meget stor grad. Tyskerne måtte anvende utroligt mange ressourcer for at holde tjekkoslovakkerne nede! Ressourcer, som tyskerne i realiteten ikke havde og kunne undvære andre steder. Ligesom Norge, som gennem hele verdenskrigen havde en modstandsbevægelse med stor gennemslagskraft og som kva deres ikke-samarbejdspolitik, fik tyskerne til at tage landet alvorligt, strategisk set og på den måde bandt ca. 250.000 tyske militærpersoner i Norge. Selv da de afsluttende kampe om Berlin i april 1945 stod på, "hyggede" de 250.000 tyskere sig stadig i Norge!! -- Viljen til modstand og ikke-samarbejde med Nazityskland, var med til at genere tyskerne alvorligt i de lande, som valgte den politik, selvom det kostede meget blod og ulykke for befolkningerne. Danmarks politikere valgte dengang den feje og dermed vigtige hjælp til nazisterne, sådan at de kunne blive ved med at føre krig længere (fødevareforsyning, arbejdskraft og samarbejde om alt muligt, politi, retsvæsen osv.). Efter krigen dannede man også en overgangsregering, med stort set de samme "nazistiske" lakajer ("danske politikere"). Nogen kalder datidens politiske morads for "junta-tiden", hvor landet på en måde blev "ledet", som et "junta-diktatur", som ikke var folkeligt valgt og begrundet - Bl.a. det såkaldte "rets-opgør" med de danske nazister, Schalburgkorps-folk, soldater i tysk tjeneste osv. Man indførte forordninger og praksis med tilbagevirkende kraft og på trods af politikker under besættelsen, som tilskyndede danskere til at gå i tysk militærtjeneste og som arbejdskraft i Tyskland m.m. De blev alligevel dømt skyldige for samarbejdet med nazisterne, selvom det retslige grundlag ikke var til stede. Mange rigtige skyldige blev også dømt, det kunne man jo ikke undgå, da det var så nemt at støtte tyskerne gennem det meste af krigen. -- Nederst i dette foto- og historiemæssige materiale, er der en kortere gennemgang af det der skete i Tjekkoslovakiet efter krigen, hvor sudetertyskerne, ungarerne og polakkerne inden for Tjekkoslovakiets grænser, var nødt til at blive overført til deres hjemland - I Tjekkoslovakiet kunne de ikke bo mere - det blev alt for farligt for disse befolkninger efter krigen - Tjekkoslovakkerne havde meget at hævne!! Man foretog da også mange vilkårlige overgreb og massakrer på sudetertyskere og egne forrædere, mænd, kvinder og børn - anslået ca. 30.000 - hvoraf mange blev myrdet af soldater fra Den Røde Hær, da den rykkede ind i Tjekkoslovakiet.
Kort efter enheder af de tyske styrker krydsede grænsen til Tjekkoslovakiet den 1. oktober 1938, foretog Adolf Hitler et triumferende besøg i grænseområdet (se foto). Samtidigt, den 5. oktober 1938, afleverede Præsident Dr. Eduard Beneš sin afskedsbegæring og den 22. oktober, ledsaget af hans kone, Hana, fløj han fra Prag til England. -- I Wien 11 dage senere, den 2. november 1938, præsenterede Joachim von Ribbentrop og den italienske udenrigsminister, Grev Galeazzo Ciano, den endelige erklæringer om indgåelse af en aftale om den langvarige voldgift omkring spørgsmålet vedrørende den tjekkoslovakiske-ungarske grænse, en aftale, som gjorde Ungarn til herre over flere landområder i Tjekkoslovakiet. Wien-aftalen færdiggjorde samtidigt fordelingen af de resterende landområder, bestemt i München-aftalen fra 30. september 1938. Som et resultat af disse færdiggørelser og aftaler og landområdeafståelse fra Tjekkoslovakisk side, mistede Tjekkoslovakiet 41.098 km2 af statens område, sammen med 4.879.000 af sine borgere. Alligevel var der flere ændringer fremover. Den 19. november 1939 erklærede Nationalforsamlingen Slovakiet og Karpatiske Rusland, som autonome. Det officielle navn på den tilstand blev ændret til Tjekko-Slovakiet. I realiteten kom området til at fungerede som en tysk satelit-stat.
Kort efter enheder af de tyske styrker krydsede grænsen til Tjekkoslovakiet den 1. oktober 1938, foretog Adolf Hitler et triumferende besøg i grænseområdet (se foto). Samtidigt, den 5. oktober 1938, afleverede Præsident Dr. Eduard Beneš sin afskedsbegæring og den 22. oktober, ledsaget af hans kone, Hana, fløj han fra Prag til England. -- I Wien 11 dage senere, den 2. november 1938, præsenterede Joachim von Ribbentrop og den italienske udenrigsminister, Grev Galeazzo Ciano, den endelige erklæringer om indgåelse af en aftale om den langvarige voldgift omkring spørgsmålet vedrørende den tjekkoslovakiske-ungarske grænse, en aftale, som gjorde Ungarn til herre over flere landområder i Tjekkoslovakiet. Wien-aftalen færdiggjorde samtidigt fordelingen af de resterende landområder, bestemt i München-aftalen fra 30. september 1938. Som et resultat af disse færdiggørelser og aftaler og landområdeafståelse fra Tjekkoslovakisk side, mistede Tjekkoslovakiet 41.098 km2 af statens område, sammen med 4.879.000 af sine borgere. Alligevel var der flere ændringer fremover. Den 19. november 1939 erklærede Nationalforsamlingen Slovakiet og Karpatiske Rusland, som autonome. Det officielle navn på den tilstand blev ændret til Tjekko-Slovakiet. I realiteten kom området til at fungerede som en tysk satelit-stat.
Efter at det tjekkoslovakiske militære forsvar opgav at kæmpe videre i begyndelsen af marts 1939, gjorde tyskerne sig klar til at rykke ind i Prag. I en radiomeddelelse kl. 04:30 om morgenen den 15. marts 1939, blev det meddelt, at den tyske hær ville invadere Prag kl. 06:00. Prag ville være besat kl. 06:30. Tjekkoslovakkerne blev beordret til at forholde sig roligt. Men de tyske tropper fik ikke en venlig modtagelse - som her på fotoet, vrede tilråb og knyttede hænder - men nytteløse og afmægtige. ---- Tjekkoslovakisk ordenspoliti blev, som det også skete i Danmark, da tyskerne besatte vort land, en del af hverdagen i Protektoratet. Kort efter besættelsen, fik en tysk chef for det tyske ordenspoliti overdraget ledelsen med, at føre tilsyn med det tjekkoslovakiske ordenspoliti. Der var på det tidspunkt i alt 5.430 politifolk og gendarmer i protektoratet. Mange gendarmer var aktive i modstandsbevægelsen, men også mange sympatiserede med tyskerne og nazismen og samarbejdede med Gestapo. For mange af de kommende nedkastede tjekkoslovakiske faldskærmsagenter, som mødte disse gendarmer, fik det fatale konsekvenser. ---- De næstfølgende 300 - 400 fotos med tilhørende tekst fortæller til fulde, om Tyskland og dens befolknings uhyrlige forbrydelser mod Tjekkoslovakiet, fra 1. oktober 1938 og til 11. maj 1945, hvor tyskerne tillige tromlede hen over det øvrige Europa - blinde og døve for al den smerte og ulykke de skabte omkring sig - hvad havde de mon tænkt sig, da det gik den anden vej? - Hitler havde ikke en plan B - han og nazilederne ofrede så bare deres eget folk ---- Med Goebbels ord: "Wollen Sie Den Totalen Krieg?" (Vil I have den totale krig?) Jublede tyskerne sågu igen!? Så det fik de - Men til sidst i krigen og bagefter, lykkedes det dem at få den frie verdens elite (excl. Sovejetunionen)og ledere til at hjælpe dem op at stå igen - der var jo mange penge og stor magt i at gøre dette, ikke mindst da man ville stoppe yderligere sovjetisk ekspansion i Europa. ---- Men alle de millioner af almindelige mennesker, som tyskerne myrdede, alle disses pårørende, alle disse enorme værdier som tyskerne ødelagde eller stjal? Hvad med dem og især deres pårørende, hvis der stadig var nogen i live? Ja! De måtte se at tyskerne fik hjælp! Retfærdigheden for den almindelige borger i Europa måtte man lede forgæves efter. ---- Tyskerne led meget til sidst i krigen og også i årene lige efter, men alt det de tog fra hele Europa gennem krigen, millioner af liv, deres ejendele, ejendomme, respekten, medmenneskeligheden, uskylden, retfærdighederne, fundamenterne for folk og nationer osv., har aldrig opvejet deres bevidste og planlagte folkemord på Europas befolkninger. Det er i dag en kendsgerning, at millioner af almindelige tyskere allerede i 1941, kendte til og deltog i massehenrettelserne af jøder og andre folkeslag rundt om i Europa, herunder især myrderierne i østlandene og Sovjetunionen, som blev iværksat hen over sommeren 1941. De samlede tyske kristne kirkelige organisationer, katolske som protestantiske, støttede og bifaldt i stor stil, det nazistiske regime, begyndende allerede i 1920´erne, men udtalt og vedvarende, fra 1933, efter nazisternes overtagelse af det tyske samfund. Den nazistiske politik mht. til jødernes udryddelse, vidste de fleste tyskere, allerede i 1930´erne - de utallige og gentagne påstande om, at man ikke vidste noget om udryddelsen af jøderne i Tyskland og det øvrige Europa, passer slet ikke og er de samtidige tyskeres perverterede usmagelige løgne. Prøv at læs bogen af Daniel Jonah Goldhagen: "Hitler´s Willing Executioners - Ordinary Germans And The Holocaust" (Hitler´s Villige Bødler - Almindelige Tyskere Og Holocaust). Bogen er på over 600 sider - og et rystende vidnesbyrd og bevis på millioner af tyskeres ufattelige fortrængning af deres meddelagtighed og skyld for Europas Holocaust. -- Bogen er på engelsk og kan lånes på biblioteker i DK.
Efter at det tjekkoslovakiske militære forsvar opgav at kæmpe videre i begyndelsen af marts 1939, gjorde tyskerne sig klar til at rykke ind i Prag. I en radiomeddelelse kl. 04:30 om morgenen den 15. marts 1939, blev det meddelt, at den tyske hær ville invadere Prag kl. 06:00. Prag ville være besat kl. 06:30. Tjekkoslovakkerne blev beordret til at forholde sig roligt. Men de tyske tropper fik ikke en venlig modtagelse - som her på fotoet, vrede tilråb og knyttede hænder - men nytteløse og afmægtige. ---- Tjekkoslovakisk ordenspoliti blev, som det også skete i Danmark, da tyskerne besatte vort land, en del af hverdagen i Protektoratet. Kort efter besættelsen, fik en tysk chef for det tyske ordenspoliti overdraget ledelsen med, at føre tilsyn med det tjekkoslovakiske ordenspoliti. Der var på det tidspunkt i alt 5.430 politifolk og gendarmer i protektoratet. Mange gendarmer var aktive i modstandsbevægelsen, men også mange sympatiserede med tyskerne og nazismen og samarbejdede med Gestapo. For mange af de kommende nedkastede tjekkoslovakiske faldskærmsagenter, som mødte disse gendarmer, fik det fatale konsekvenser. ---- De næstfølgende 300 - 400 fotos med tilhørende tekst fortæller til fulde, om Tyskland og dens befolknings uhyrlige forbrydelser mod Tjekkoslovakiet, fra 1. oktober 1938 og til 11. maj 1945, hvor tyskerne tillige tromlede hen over det øvrige Europa - blinde og døve for al den smerte og ulykke de skabte omkring sig - hvad havde de mon tænkt sig, da det gik den anden vej? - Hitler havde ikke en plan B - han og nazilederne ofrede så bare deres eget folk ---- Med Goebbels ord: "Wollen Sie Den Totalen Krieg?" (Vil I have den totale krig?) Jublede tyskerne sågu igen!? Så det fik de - Men til sidst i krigen og bagefter, lykkedes det dem at få den frie verdens elite (excl. Sovejetunionen)og ledere til at hjælpe dem op at stå igen - der var jo mange penge og stor magt i at gøre dette, ikke mindst da man ville stoppe yderligere sovjetisk ekspansion i Europa. ---- Men alle de millioner af almindelige mennesker, som tyskerne myrdede, alle disses pårørende, alle disse enorme værdier som tyskerne ødelagde eller stjal? Hvad med dem og især deres pårørende, hvis der stadig var nogen i live? Ja! De måtte se at tyskerne fik hjælp! Retfærdigheden for den almindelige borger i Europa måtte man lede forgæves efter. ---- Tyskerne led meget til sidst i krigen og også i årene lige efter, men alt det de tog fra hele Europa gennem krigen, millioner af liv, deres ejendele, ejendomme, respekten, medmenneskeligheden, uskylden, retfærdighederne, fundamenterne for folk og nationer osv., har aldrig opvejet deres bevidste og planlagte folkemord på Europas befolkninger. Det er i dag en kendsgerning, at millioner af almindelige tyskere allerede i 1941, kendte til og deltog i massehenrettelserne af jøder og andre folkeslag rundt om i Europa, herunder især myrderierne i østlandene og Sovjetunionen, som blev iværksat hen over sommeren 1941. De samlede tyske kristne kirkelige organisationer, katolske som protestantiske, støttede og bifaldt i stor stil, det nazistiske regime, begyndende allerede i 1920´erne, men udtalt og vedvarende, fra 1933, efter nazisternes overtagelse af det tyske samfund. Den nazistiske politik mht. til jødernes udryddelse, vidste de fleste tyskere, allerede i 1930´erne - de utallige og gentagne påstande om, at man ikke vidste noget om udryddelsen af jøderne i Tyskland og det øvrige Europa, passer slet ikke og er de samtidige tyskeres perverterede usmagelige løgne. Prøv at læs bogen af Daniel Jonah Goldhagen: "Hitler´s Willing Executioners - Ordinary Germans And The Holocaust" (Hitler´s Villige Bødler - Almindelige Tyskere Og Holocaust). Bogen er på over 600 sider - og et rystende vidnesbyrd og bevis på millioner af tyskeres ufattelige fortrængning af deres meddelagtighed og skyld for Europas Holocaust. -- Bogen er på engelsk og kan lånes på biblioteker i DK.
Forstenede og vrede borgere i Prag, er her vidne til tyskernes indmarch i byen. -- Resumé over optakten og erobringen af Tjekkoslovakiet: 1). Münchenaftalen var en aftale mellem regeringscheferne for Storbritannien, Frankrig, Italien og Nazi-Tyskland, som blev underskrevet natten til den 30. september 1938 i forbindelse med München-konferencen, som var blevet indkaldt, på foranledning af en forsmået diktator Mussolini fra Italien, for at finde en løsning på det sudetertyske spørgsmål. Repræsentanter fra Tjekkoslovakiet, hvis områder var til forhandling, var ikke inviteret til konferencen, hvorfor München-Aftalen også senere har fået betegnelsen München-Diktatet og Vestens Forræderi mod Tjekkoslovakiet. - 2). Tyskland besatte Sudeterlandet 1. oktober 1938 og planlagde samtidigt erobring af hele Tjekkoslovakiet (Böhmen og Mähren og Slovakiet). - 3). Ungarn besatte grænseområderne (sydlige tredjedel af Slovakiet samt det sydlige Ruthenien) med ungarske minoriteter, i tidsrummet fra den 20. oktober 1938 til 15. marts 1939. - 4). Provinsen Slovakiet (Ruthenien) bliver givet "uafhængighed", også i efteråret 1938. - 5). Polen besætter Zaolzie-området hvor de polske minoriteter levede, fra den 6. oktober 1938. - 6). Den 15. marts 1939 bliver Tjekkiet (Böhmen og Mähren) sluttelig erobret af tyskerne og omdannet til Reich-Protektoratet Böhmen og Mähren (tysk satellit-stat). ---- "DET VESTLIGE FORRÆDERI"! (Tjekkisk: Zrada Západu). Tjekkoslovakkerne mente før, i og under 2. Verdenskrig og har også i dag, en vidt udbredt mening om, at de ledende europæiske lande og USA, begik forræderi mod dem, ved München-Aftalen og igen senere, ved den kommunistiske overtagelse i 1948 og de senere oprør, som ungarerne i 1956 gjorde, og tjekkoslovakkerne i 1968, hvor "Vesten" igen svigtede sine egne aftaler, forpligtelser og moralske ansvar. Udtrykket "Vestligt forræderi" blev anvendt af mange tjekkoslovakiske politikere, som skrev regelmæssigt i landets aviser og sammen med de tilknyttede følelser, blev dette udtryk en alment bred opfattelse blandt tjekkoslovakkerne. De tjekkoslovakiske vilkår ved München-Aftalen, kom til at hedde München- Forræderiet (Mnichovská zrada), eller München-Diktatet (Mnichovský diktat). - Udtrykket "FORRÆDERIET MOD DE ALLIEREDE" (Zrada Spojencu), blev opfundet på samme tid og har den samme betydning. -- Winston Churchill sagde selv, med adresse til tidsrummet mellem sensommeren 1938/München-Aftalen og midten af marts 1939 (Nazitysklands erobring af Tjekkoslovakiet): "Storbritannien og Frankrig havde muligheden for at vælge mellem krig og vanære. De valgte vanære. De burde have valgt krigen". ---- I Tjekkoslovakiet begrundede de tjekkoslovakiske facistiske/nazistiske propagandister fra Böhmen og Mähren f.eks. Emanuel Moravec o.a., samarbejdet med Nazityskland med, at man ikke kunne regne med det forræderiske England og Frankrig - det var bedre at samarbejde med Tyskland!
Forstenede og vrede borgere i Prag, er her vidne til tyskernes indmarch i byen. -- Resumé over optakten og erobringen af Tjekkoslovakiet: 1). Münchenaftalen var en aftale mellem regeringscheferne for Storbritannien, Frankrig, Italien og Nazi-Tyskland, som blev underskrevet natten til den 30. september 1938 i forbindelse med München-konferencen, som var blevet indkaldt, på foranledning af en forsmået diktator Mussolini fra Italien, for at finde en løsning på det sudetertyske spørgsmål. Repræsentanter fra Tjekkoslovakiet, hvis områder var til forhandling, var ikke inviteret til konferencen, hvorfor München-Aftalen også senere har fået betegnelsen München-Diktatet og Vestens Forræderi mod Tjekkoslovakiet. - 2). Tyskland besatte Sudeterlandet 1. oktober 1938 og planlagde samtidigt erobring af hele Tjekkoslovakiet (Böhmen og Mähren og Slovakiet). - 3). Ungarn besatte grænseområderne (sydlige tredjedel af Slovakiet samt det sydlige Ruthenien) med ungarske minoriteter, i tidsrummet fra den 20. oktober 1938 til 15. marts 1939. - 4). Provinsen Slovakiet (Ruthenien) bliver givet "uafhængighed", også i efteråret 1938. - 5). Polen besætter Zaolzie-området hvor de polske minoriteter levede, fra den 6. oktober 1938. - 6). Den 15. marts 1939 bliver Tjekkiet (Böhmen og Mähren) sluttelig erobret af tyskerne og omdannet til Reich-Protektoratet Böhmen og Mähren (tysk satellit-stat). ---- "DET VESTLIGE FORRÆDERI"! (Tjekkisk: Zrada Západu). Tjekkoslovakkerne mente før, i og under 2. Verdenskrig og har også i dag, en vidt udbredt mening om, at de ledende europæiske lande og USA, begik forræderi mod dem, ved München-Aftalen og igen senere, ved den kommunistiske overtagelse i 1948 og de senere oprør, som ungarerne i 1956 gjorde, og tjekkoslovakkerne i 1968, hvor "Vesten" igen svigtede sine egne aftaler, forpligtelser og moralske ansvar. Udtrykket "Vestligt forræderi" blev anvendt af mange tjekkoslovakiske politikere, som skrev regelmæssigt i landets aviser og sammen med de tilknyttede følelser, blev dette udtryk en alment bred opfattelse blandt tjekkoslovakkerne. De tjekkoslovakiske vilkår ved München-Aftalen, kom til at hedde München- Forræderiet (Mnichovská zrada), eller München-Diktatet (Mnichovský diktat). - Udtrykket "FORRÆDERIET MOD DE ALLIEREDE" (Zrada Spojencu), blev opfundet på samme tid og har den samme betydning. -- Winston Churchill sagde selv, med adresse til tidsrummet mellem sensommeren 1938/München-Aftalen og midten af marts 1939 (Nazitysklands erobring af Tjekkoslovakiet): "Storbritannien og Frankrig havde muligheden for at vælge mellem krig og vanære. De valgte vanære. De burde have valgt krigen". ---- I Tjekkoslovakiet begrundede de tjekkoslovakiske facistiske/nazistiske propagandister fra Böhmen og Mähren f.eks. Emanuel Moravec o.a., samarbejdet med Nazityskland med, at man ikke kunne regne med det forræderiske England og Frankrig - det var bedre at samarbejde med Tyskland!
Hitler spankulerer stolt forbi æresvagten ved Prag´s kongeslot, Prazsky Hrad og regeringsbygninger den 15. marts 1939. -- Hitler havde ikke ro i sindet og ville ofte forcere sine planer, uden hensyn til realiteter og faktuelle kendsgerninger. Invasionen af Sudterlandet og senere hele Tjekkoslovakiet fra den 1. oktober 1938, skete selv om Tyskland ikke var fuldstændig klar til at starte en større krig og da slet ikke en verdenskrig. Tyskernes egne interne problemer med at overholde de plan- og tidsmæssige og praktiske forhold med planen "Fall Grün", var meget store. Men forløbet op mod den 1. oktober 1938, herunder München-Aftalen, fortalte Hitler, at der ikke var nogen stor risiko for, at tyskerne ville modtage krigserklæringer fra Frankrig og England og dermed fare for en ny verdenskrig mod Tyskland. Hitlers uvidenhed og ignorering af fakta fra sine industrielle og militære rådgivere, fik ham til at iværksætte sine planer for tidligt. Tyskland var ikke forberedt hverken militært eller økonomisk til den foranstående verdenskrig. Hitler blev advaret om, at hans potentielle allierede: Italien, og i 1938 til dels Polen, Ungarn, Rumænien, Sovjetunionen og Japan, måske ikke ville kæmpe på vegne af Tyskland, og at man kunne se meget synlige tegn på, at flertallet af tyskerne, ikke var begejstrede for udsigten til krig i starten af 1938. "Anschluss", annekteringen af Østrig, i det tidlige forår 1938, forbedrede dog det tyske folks tro på Hitler og nationalsocialismens muligheder. -- Tyskland havde ikke tilstrækkelige forsyninger af olie og andre vigtige råvarer (plante - og industriproduktion af råstoffer til fremstilling af syntetisk olie, til brug i den kommende tyske krigsindsats, var ikke i drift på det tidspunkt og var også ca. 10 gange så dyrt at fremstille, som almindelig raffinering af fossil olie)). Tyskland var stærkt afhængige af olieimport fra udlandet (bl.a. fra de engelske kolonier i Mellemøsten). Den Tyske Kriegsmarine rapporterede, at hvis krigen skulle komme med England som modpart, ville man ikke kunne bryde en britisk flådeblokade af de tyske havne, og da Tyskland ikke havde adgang til store olielagre, ville Tyskland i en krig, blive besejret uden anden grund, end mangel på olie. Økonomiministeriet fortalte Hitler, at Tyskland kun havde 2,6 millioner tons olie at råde over, og man havde regnet ud, at en krig med England og Frankrig, vil kræve 7,6 millioner tons olie. -- I løbet af 1938 spidsede konflikten med Tjekkoslovakiet til og briterne nægtede den 18. september 1938, at levere metaller til Tyskland og den 24. september forbød Det Engelske Admiralitetet britiske skibe, at sejle til tyske havne. Briterne tilbageholdt ved den lejlighed tankskibet "Invershannon", som var på vej til Hamborg med 8.600 tons olie. Dette forårsagede øjeblikkelige økonomiske og produktionsmæssige smerter i Tyskland. -- I betragtning af Tyskland's afhængighed af importeret olie (80% af den tyske olie i 1930'erne kom fra andre verdensdele, herunder fra mange britiske kolonier), og sandsynligheden for, at en krig med England og en blokade herfra, ville afskære Tyskland fra olieforsyninger, har historikere hævdet, at Hitlers beslutning om at se en fredelig afslutning og aflyse "Fall Grün" i maj 1938, skyldtes bekymringer over olieforsyningsproblemet. Historiens gang viser nu noget andet - Angrebet blev så bare iværksat et lille halvt år efter, den 1. oktober 1938 med kulminationen på erobringen 15. marts 1939. -- Som et resultat af topmødet og München-Aftalen, var Adolf Hitler i det berømte amerikanske tidsskrift TIME Magazine's, kåret som "Man of the Year" for 1938!! -- En af grundene til at Hitler straks efter München-Aftalen overtrådte den, ved at erobre Tjekkoslovakiet og ikke kun Suderterlandet i marts 1939, var at få fat i de tjekkoslovakiske aktiver (olie, industrikapacitet, sværindustri m.m.), for at afhjælpe den økonomiske krise og oprustning i Tyskland. Fra Prag´s Borg og Slot Prazsky Hrad, proklamerede Hitler, at Böhmen og Mähren, nu var et tysk Protektorat.
Hitler spankulerer stolt forbi æresvagten ved Prag´s kongeslot, Prazsky Hrad og regeringsbygninger den 15. marts 1939. -- Hitler havde ikke ro i sindet og ville ofte forcere sine planer, uden hensyn til realiteter og faktuelle kendsgerninger. Invasionen af Sudterlandet og senere hele Tjekkoslovakiet fra den 1. oktober 1938, skete selv om Tyskland ikke var fuldstændig klar til at starte en større krig og da slet ikke en verdenskrig. Tyskernes egne interne problemer med at overholde de plan- og tidsmæssige og praktiske forhold med planen "Fall Grün", var meget store. Men forløbet op mod den 1. oktober 1938, herunder München-Aftalen, fortalte Hitler, at der ikke var nogen stor risiko for, at tyskerne ville modtage krigserklæringer fra Frankrig og England og dermed fare for en ny verdenskrig mod Tyskland. Hitlers uvidenhed og ignorering af fakta fra sine industrielle og militære rådgivere, fik ham til at iværksætte sine planer for tidligt. Tyskland var ikke forberedt hverken militært eller økonomisk til den foranstående verdenskrig. Hitler blev advaret om, at hans potentielle allierede: Italien, og i 1938 til dels Polen, Ungarn, Rumænien, Sovjetunionen og Japan, måske ikke ville kæmpe på vegne af Tyskland, og at man kunne se meget synlige tegn på, at flertallet af tyskerne, ikke var begejstrede for udsigten til krig i starten af 1938. "Anschluss", annekteringen af Østrig, i det tidlige forår 1938, forbedrede dog det tyske folks tro på Hitler og nationalsocialismens muligheder. -- Tyskland havde ikke tilstrækkelige forsyninger af olie og andre vigtige råvarer (plante - og industriproduktion af råstoffer til fremstilling af syntetisk olie, til brug i den kommende tyske krigsindsats, var ikke i drift på det tidspunkt og var også ca. 10 gange så dyrt at fremstille, som almindelig raffinering af fossil olie)). Tyskland var stærkt afhængige af olieimport fra udlandet (bl.a. fra de engelske kolonier i Mellemøsten). Den Tyske Kriegsmarine rapporterede, at hvis krigen skulle komme med England som modpart, ville man ikke kunne bryde en britisk flådeblokade af de tyske havne, og da Tyskland ikke havde adgang til store olielagre, ville Tyskland i en krig, blive besejret uden anden grund, end mangel på olie. Økonomiministeriet fortalte Hitler, at Tyskland kun havde 2,6 millioner tons olie at råde over, og man havde regnet ud, at en krig med England og Frankrig, vil kræve 7,6 millioner tons olie. -- I løbet af 1938 spidsede konflikten med Tjekkoslovakiet til og briterne nægtede den 18. september 1938, at levere metaller til Tyskland og den 24. september forbød Det Engelske Admiralitetet britiske skibe, at sejle til tyske havne. Briterne tilbageholdt ved den lejlighed tankskibet "Invershannon", som var på vej til Hamborg med 8.600 tons olie. Dette forårsagede øjeblikkelige økonomiske og produktionsmæssige smerter i Tyskland. -- I betragtning af Tyskland's afhængighed af importeret olie (80% af den tyske olie i 1930'erne kom fra andre verdensdele, herunder fra mange britiske kolonier), og sandsynligheden for, at en krig med England og en blokade herfra, ville afskære Tyskland fra olieforsyninger, har historikere hævdet, at Hitlers beslutning om at se en fredelig afslutning og aflyse "Fall Grün" i maj 1938, skyldtes bekymringer over olieforsyningsproblemet. Historiens gang viser nu noget andet - Angrebet blev så bare iværksat et lille halvt år efter, den 1. oktober 1938 med kulminationen på erobringen 15. marts 1939. -- Som et resultat af topmødet og München-Aftalen, var Adolf Hitler i det berømte amerikanske tidsskrift TIME Magazine's, kåret som "Man of the Year" for 1938!! -- En af grundene til at Hitler straks efter München-Aftalen overtrådte den, ved at erobre Tjekkoslovakiet og ikke kun Suderterlandet i marts 1939, var at få fat i de tjekkoslovakiske aktiver (olie, industrikapacitet, sværindustri m.m.), for at afhjælpe den økonomiske krise og oprustning i Tyskland. Fra Prag´s Borg og Slot Prazsky Hrad, proklamerede Hitler, at Böhmen og Mähren, nu var et tysk Protektorat.
Torsdag den 16. marts 1939, udstedte Adolf Hitler i Prag et dekret, som betød oprettelsen af Protektoratet Böhmen og Mähren. Hitler var ledsaget på en sightseeing tur i Prag, med den øverste SS-leder Heinrich Himmler (bag Hitler til højre) og 35-årige SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich (bag Hitler til venstre), som senere den 28. september 1941, blev "Stedfortrædende" Reichprotektor for Protektoratet Böhmen & Mähren (afløser for Neurath). SS-Gruppenführer Karl Hermann Frank blev samtidig udnævnt som Heydrich´s Statssekretær for Protektoratet. To dage efter sightseeing-turen, udnævnte Hitler, Baron Konstantin von Neurath, til Det 3. Riges Protektor af Böhmen & Mähren, indtil han blev fjernet den 27. september 1941 og sendt på tidsubestemt "ferie" - Konfliktsky og uduelig, som naziledelsen mente han var. Med Heydrich´s overtagelse af ledelsen i Protektoratet, blev der iværksat en helt anden "dagsorden": Helvede på jord brød løs!
Torsdag den 16. marts 1939, udstedte Adolf Hitler i Prag et dekret, som betød oprettelsen af Protektoratet Böhmen og Mähren. Hitler var ledsaget på en sightseeing tur i Prag, med den øverste SS-leder Heinrich Himmler (bag Hitler til højre) og 35-årige SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich (bag Hitler til venstre), som senere den 28. september 1941, blev "Stedfortrædende" Reichprotektor for Protektoratet Böhmen & Mähren (afløser for Neurath). SS-Gruppenführer Karl Hermann Frank blev samtidig udnævnt som Heydrich´s Statssekretær for Protektoratet. To dage efter sightseeing-turen, udnævnte Hitler, Baron Konstantin von Neurath, til Det 3. Riges Protektor af Böhmen & Mähren, indtil han blev fjernet den 27. september 1941 og sendt på tidsubestemt "ferie" - Konfliktsky og uduelig, som naziledelsen mente han var. Med Heydrich´s overtagelse af ledelsen i Protektoratet, blev der iværksat en helt anden "dagsorden": Helvede på jord brød løs!
Prags slotsplads i april 1939 og en parade til ære for den øverste SS-leder i Tyskland, Heinrich Himmler. I dag er vi mange, som har gået på nøjagtigt samme sted, som disse svin gik dengang - stedet er som besudlet af ondskab og blod, når man ser dette foto!! ---- Læs her hvad Himmler bl.a. sagde den 8. november 1938 i München, godt en måned efter, at Tyskland havde indledt deres invasion i Tjekkoslovakiet. Heinrich Himmler kom under sin tale ind på jødespørgsmålet og hvordan Tyskland ville løse dette "problem" - også gældende for jøderne i Tjekkoslovakiet. Han sagde bl.a.: ...."Desuden er Tjekkoslovakiet blevet anti-semitisk, alle Balkan-lande er anti-semitisk, hele Palæstina er engageret i en desperat kamp mod jøderne, så inden så længe vil der ikke være plads noget sted i verden til jøderne. ---- Jøden vil sige til sig selv, at hvis man kunne fjerne denne risiko, hvis kilden og oprindelseslandet til anti-semitismen, Tyskland, er udbrændt og destrueret (ausgebrannt und vernichtet), vil problemet være løst for jøden. Vær klar over dette, at hvis det er den kamp, der vil afgøre, om vi bliver besejret, vil der ikke være nogen forbehold tilbage for tyskerne, de vil alle blive sultet ud og slagtet. Det vil gælde over for alle, at det ikke er nok, at være begejstret tilhænger af Det Tredje Rige og det er ikke nok, at han taler tysk og har en tysk mor"! ---- Her blev vist alle statsledere i Europa advaret, alle tyskerne, hele verden og jøderne som det udvalgte folk for den kommende tilintetgørelse - Himmler var på det tidspunkt Hitlers "højre hånd" i mange henseender og ikke en hvilken som helst nazistisk "gauleiters" trusler om ubønhørlig ondskab udført i praksis. ---- Alligevel fik Himmler og Hitler lov til at fortsætte deres færd frem mod verdens ultimative ragnarok, som de næste 6 år udviklede sig til.
Prags slotsplads i april 1939 og en parade til ære for den øverste SS-leder i Tyskland, Heinrich Himmler. I dag er vi mange, som har gået på nøjagtigt samme sted, som disse svin gik dengang - stedet er som besudlet af ondskab og blod, når man ser dette foto!! ---- Læs her hvad Himmler bl.a. sagde den 8. november 1938 i München, godt en måned efter, at Tyskland havde indledt deres invasion i Tjekkoslovakiet. Heinrich Himmler kom under sin tale ind på jødespørgsmålet og hvordan Tyskland ville løse dette "problem" - også gældende for jøderne i Tjekkoslovakiet. Han sagde bl.a.: ...."Desuden er Tjekkoslovakiet blevet anti-semitisk, alle Balkan-lande er anti-semitisk, hele Palæstina er engageret i en desperat kamp mod jøderne, så inden så længe vil der ikke være plads noget sted i verden til jøderne. ---- Jøden vil sige til sig selv, at hvis man kunne fjerne denne risiko, hvis kilden og oprindelseslandet til anti-semitismen, Tyskland, er udbrændt og destrueret (ausgebrannt und vernichtet), vil problemet være løst for jøden. Vær klar over dette, at hvis det er den kamp, der vil afgøre, om vi bliver besejret, vil der ikke være nogen forbehold tilbage for tyskerne, de vil alle blive sultet ud og slagtet. Det vil gælde over for alle, at det ikke er nok, at være begejstret tilhænger af Det Tredje Rige og det er ikke nok, at han taler tysk og har en tysk mor"! ---- Her blev vist alle statsledere i Europa advaret, alle tyskerne, hele verden og jøderne som det udvalgte folk for den kommende tilintetgørelse - Himmler var på det tidspunkt Hitlers "højre hånd" i mange henseender og ikke en hvilken som helst nazistisk "gauleiters" trusler om ubønhørlig ondskab udført i praksis. ---- Alligevel fik Himmler og Hitler lov til at fortsætte deres færd frem mod verdens ultimative ragnarok, som de næste 6 år udviklede sig til.
Propaganda-foto: Heinrich Himmler, til venstre, øverste Nazi-leder for Holocaust og alverdens andre myrderier og terror under krigen - Reinhard Heydrich, midt i billedet, som havde flere opgaver før og under krigen, bl.a. som leder af den østeuropæiske Holocaust og arkitekten bag udryddelsen af jøderne (Wannsee-konferencen, ophavsmanden og igangsætteren af terrornatten i Tyskland, "Krystalnatten" i 1938 + en mængde andre "tillidshverv", som f.eks. at være øverste leder af "Einsatz-grupperne i Østeuropa, som var de enheder, sonderkommandoer, der indfangede hele byers indbyggere eller befolkninger i et område og lod dem skyde ude i det fri, i lavninger, i store gravede gruber, i grøfter, titusinder af hængninger, brænding af mennekser i kirker, lader og andre steder, hvor man kunne myrde løs. I midten til højre for Heydrich, Karl Wolff og en ukendt assistent yderst til højre. Alle fotograferet på Obersalzberg, maj 1939. Karl Wolff var en højt rangerende SS-mand, som efter krigen i 2 omgange under retssager slap for nævneværdig straf - helt uberettiget, da Eichmann-sagen 1962 påviste, at Wolff som ledende SS-mand havde megen kendskab til jødeudryddelserne. Desuden at han var ansvarlig for 300.000 jøders deportation til Treblinka og Auschwitz og massakren på en mængde tilfangetagne italienske partisaner, deporteret til Hviderusland (Wolff var øverstbefalende over resterne af Italien, efter at landet havde kapituleret og Mussolini myrdet og tyskerne var drevet tilbage til den nordlige del af Italien, som de holdt okkuperet indtil 2. maj 1945, hvor man overgav sig til De Allierede). -- Wolff blev dømt til 15 års fængsel i 1964, men blev allerede løsladt i 1969 pga. "dårligt helbred", hvorefter han levede indtil 1984, inden svinet døde en naturlig død. Han arbejdede i mange år lige efter krigen, for CIA og derfor blev han aldrig ordentligt retsforfulgt og stillet til regnskab for de forbrydelser han begik og de løgne om sit kendskab til jødeudryddelsen, som han påstod han ikke kendte til, men som han beviseligt gjorde. Grim - grim sag, hvor USA og De Allierede udnyttede dette svin til hemmelige opgaver, som vi i dag ikke kender til. Men uanset hvad, så skulle han være dødsdømt i 1946/47, som mange af de andre top-nazister blev det. En skændsel og en hån uden lige! ---- Umiddelbart ser sådan et propagandafoto ufarligt og "hyggeligt" ud, med disse pænt klædte "noble" mænd i hyggelig snak i solskinnet i de smukke bjerge. Men tiden er maj 1939, et par måneder efter Prag og Tjekkoslovakiet blev erobret og få måneder før ragnarok brød ud og kastede verden ud i et ufatteligt myrderi og terror, som man aldrig har set magen til siden. Over 60.000.000 døde - Fotoet burde vise disse tyske udyr stående i blod til halsen!
Propaganda-foto: Heinrich Himmler, til venstre, øverste Nazi-leder for Holocaust og alverdens andre myrderier og terror under krigen - Reinhard Heydrich, midt i billedet, som havde flere opgaver før og under krigen, bl.a. som leder af den østeuropæiske Holocaust og arkitekten bag udryddelsen af jøderne (Wannsee-konferencen, ophavsmanden og igangsætteren af terrornatten i Tyskland, "Krystalnatten" i 1938 + en mængde andre "tillidshverv", som f.eks. at være øverste leder af "Einsatz-grupperne i Østeuropa, som var de enheder, sonderkommandoer, der indfangede hele byers indbyggere eller befolkninger i et område og lod dem skyde ude i det fri, i lavninger, i store gravede gruber, i grøfter, titusinder af hængninger, brænding af mennekser i kirker, lader og andre steder, hvor man kunne myrde løs. I midten til højre for Heydrich, Karl Wolff og en ukendt assistent yderst til højre. Alle fotograferet på Obersalzberg, maj 1939. Karl Wolff var en højt rangerende SS-mand, som efter krigen i 2 omgange under retssager slap for nævneværdig straf - helt uberettiget, da Eichmann-sagen 1962 påviste, at Wolff som ledende SS-mand havde megen kendskab til jødeudryddelserne. Desuden at han var ansvarlig for 300.000 jøders deportation til Treblinka og Auschwitz og massakren på en mængde tilfangetagne italienske partisaner, deporteret til Hviderusland (Wolff var øverstbefalende over resterne af Italien, efter at landet havde kapituleret og Mussolini myrdet og tyskerne var drevet tilbage til den nordlige del af Italien, som de holdt okkuperet indtil 2. maj 1945, hvor man overgav sig til De Allierede). -- Wolff blev dømt til 15 års fængsel i 1964, men blev allerede løsladt i 1969 pga. "dårligt helbred", hvorefter han levede indtil 1984, inden svinet døde en naturlig død. Han arbejdede i mange år lige efter krigen, for CIA og derfor blev han aldrig ordentligt retsforfulgt og stillet til regnskab for de forbrydelser han begik og de løgne om sit kendskab til jødeudryddelsen, som han påstod han ikke kendte til, men som han beviseligt gjorde. Grim - grim sag, hvor USA og De Allierede udnyttede dette svin til hemmelige opgaver, som vi i dag ikke kender til. Men uanset hvad, så skulle han være dødsdømt i 1946/47, som mange af de andre top-nazister blev det. En skændsel og en hån uden lige! ---- Umiddelbart ser sådan et propagandafoto ufarligt og "hyggeligt" ud, med disse pænt klædte "noble" mænd i hyggelig snak i solskinnet i de smukke bjerge. Men tiden er maj 1939, et par måneder efter Prag og Tjekkoslovakiet blev erobret og få måneder før ragnarok brød ud og kastede verden ud i et ufatteligt myrderi og terror, som man aldrig har set magen til siden. Over 60.000.000 døde - Fotoet burde vise disse tyske udyr stående i blod til halsen!
Den hemmelige statspoliti (Geheime Statspolizei) - Gestapo - blev oprindeligt grundlagt af Herman Göring (t/højre på fotoet) i Preussen den 26. april 1933, hvor opgaverne var at forfølge modstandere af det nazistiske regime. Samtidig grundlagde Heinrich Himmler en lignende struktur - et politisk politi i Bayern den 20. april 1934. Reinhard Heydrich, blev chef for Gestapo, som først blev dannet ved en omstrukturering af alle Tysklands tidligere politiske politienheder. Den 27. september 1939, blev Gestapo indarbejdet i den samlende organisation RSHA (Reich Sicherheits Haupt Amt). Gestapo's Special Division (Kontor IV.), havde til opgave, at overvåge og forfølge alle modstandere af regimet (modstandsbevægelser, religionsorganisationer, kommunistiske bevægelser, den jødiske befolkning m.m.) og afdelingen skulle organisere terrorkampagner med henblik på, at styrke det nazistiske diktatur i Tyskland og i de kommende besatte landområder. Gestapo anvendte umenneskelige forhørsmetoder, trusler, tortur og "beskyttende varetægt" i bl.a. koncentrationslejre. Gestapo var direkte ansvarlig for mordet på millioner af mennesker. ---- I Protektoratet havde Gestapo filialer (Staatspolizei-leitstellen) i Prag og Brno, som kontrollerede regionale afdelinger (Aussendienst-stellen) i de mindre byer. I 1946 erklærede Den Internationale Militære Domstol, at Gestapo var en kriminel organisation. -- Andre nazistiske organisationer: 1). Freikorps (en slags ofte lokalt baserede militser), var udbredt i hele Tyskland. Medlemmerne i disse organisationer, var primært tidligere soldater fra 1. Verdenskrig og højreorienterede unge. Medlemmerne piskede ofte en fordrejet og forstørret antisemitisk stemning op og havde rabiate synspunkter. De deltog i starten af den nazistiske æra, ofte i gadekampe mod kommunisterne. I begyndelsen af 20-erne deltog disse "korps" i forhindringen og udslettelsen af flere venstreorienterede kupforsøg i Tyskland, samt senere, at bidrage til at "forsvare" de baltiske lande mod sovjetisk aggression. - 2). SS - Schutzstaffeln - organisationen blev grundlagt i 1925 som en eliteorganisation under NSDAP (National Socialistische Deutche Arbeiter Partei). Da Heinrich Himmler overtog kommandoen i 1929 havde organisationen kun 290 medlemmer, men senere i Det Tredje Rige, var antallet vokset til flere hundrede tusinde. SS var opdelt i tre grupper: Det "Almindelige" SS (Algemeine SS) - SS-Totenkopf, som var ansvarlig for bevogtning af KZ-Lejre og Waffen-SS (Våben-SS). SS kontrollerede politiet, Gestapo og Sicherheitdienst (SD). SS bidrog til "Den endelige løsning på jødespørgsmålet" i Europa. I 1934 lå antallet af medlemmer på ca. 10.000. SS havde også opgave med at arrangere sikkerheden for og især beskyttelsen af de nazistiske ledere.
Den hemmelige statspoliti (Geheime Statspolizei) - Gestapo - blev oprindeligt grundlagt af Herman Göring (t/højre på fotoet) i Preussen den 26. april 1933, hvor opgaverne var at forfølge modstandere af det nazistiske regime. Samtidig grundlagde Heinrich Himmler en lignende struktur - et politisk politi i Bayern den 20. april 1934. Reinhard Heydrich, blev chef for Gestapo, som først blev dannet ved en omstrukturering af alle Tysklands tidligere politiske politienheder. Den 27. september 1939, blev Gestapo indarbejdet i den samlende organisation RSHA (Reich Sicherheits Haupt Amt). Gestapo's Special Division (Kontor IV.), havde til opgave, at overvåge og forfølge alle modstandere af regimet (modstandsbevægelser, religionsorganisationer, kommunistiske bevægelser, den jødiske befolkning m.m.) og afdelingen skulle organisere terrorkampagner med henblik på, at styrke det nazistiske diktatur i Tyskland og i de kommende besatte landområder. Gestapo anvendte umenneskelige forhørsmetoder, trusler, tortur og "beskyttende varetægt" i bl.a. koncentrationslejre. Gestapo var direkte ansvarlig for mordet på millioner af mennesker. ---- I Protektoratet havde Gestapo filialer (Staatspolizei-leitstellen) i Prag og Brno, som kontrollerede regionale afdelinger (Aussendienst-stellen) i de mindre byer. I 1946 erklærede Den Internationale Militære Domstol, at Gestapo var en kriminel organisation. -- Andre nazistiske organisationer: 1). Freikorps (en slags ofte lokalt baserede militser), var udbredt i hele Tyskland. Medlemmerne i disse organisationer, var primært tidligere soldater fra 1. Verdenskrig og højreorienterede unge. Medlemmerne piskede ofte en fordrejet og forstørret antisemitisk stemning op og havde rabiate synspunkter. De deltog i starten af den nazistiske æra, ofte i gadekampe mod kommunisterne. I begyndelsen af 20-erne deltog disse "korps" i forhindringen og udslettelsen af flere venstreorienterede kupforsøg i Tyskland, samt senere, at bidrage til at "forsvare" de baltiske lande mod sovjetisk aggression. - 2). SS - Schutzstaffeln - organisationen blev grundlagt i 1925 som en eliteorganisation under NSDAP (National Socialistische Deutche Arbeiter Partei). Da Heinrich Himmler overtog kommandoen i 1929 havde organisationen kun 290 medlemmer, men senere i Det Tredje Rige, var antallet vokset til flere hundrede tusinde. SS var opdelt i tre grupper: Det "Almindelige" SS (Algemeine SS) - SS-Totenkopf, som var ansvarlig for bevogtning af KZ-Lejre og Waffen-SS (Våben-SS). SS kontrollerede politiet, Gestapo og Sicherheitdienst (SD). SS bidrog til "Den endelige løsning på jødespørgsmålet" i Europa. I 1934 lå antallet af medlemmer på ca. 10.000. SS havde også opgave med at arrangere sikkerheden for og især beskyttelsen af de nazistiske ledere.
Foto: Reinhard Heydrich. -- RSHA (Reich Sicherheits Haupt Amt) var Nazi-Tysklands centrale sikkerhedsmyndighed, der blev oprettet den 27. september 1939, med det formål at samle alle de tyske politiorganisationer under en samlet ledelse. Man kunne derved koordinere det nazistiske terror-system bedre under 2. Verdenskrig. Hovedkvarteret var beliggende på Prinz-Albrecht-Straße i Berlin. -- Grundlaget blev skabt af Heinrich Himmler, som den 17. juni 1936, samlede alle politiorganisationer i hele Tyskland, sådan, at han blev den øverste leder heraf. Han fortsatte den 26. juni, med at reorganiserede politiet i to organisationsgrupper: 1). Ordnungspolizei (ORPO), som bestod af det nationale uniformerede politi og det lokalbaserede politi. 2). Sicherheitspolizei (SIPO) som bestod af Gestapo (Geheime Stats Polizei) og KRIPO (Kriminalpolizei) og havde Reinhard Heydrich som leder af SIPO, Gestapo, KRIPO og SD (Sicherheits Dienst, som var en del af det samlede SS under Himmler). SS og SD bestod af det tidligere Hauptamt der Sicherheitspolizei og Sicherheitsdienst der Reichführer der SS. -- I september 1939, blev SD og SIPO (som bestod af Gestapo og KRIPO) samlet under ét kontor, RSHA, som blev lagt ind under Reinhard Heydrich's kontrol. Heydrich blev forfremmet til SS-Obergruppenführer und General der Polizei, den 24. september 1941, lige inden sin tiltrædelse i Protektoratet den 28. september 1941. -- SD blev etableret den 19. juli 1932 af Reinhard Heydrich, som ønskede at kontrollere alle medlemmerne af nazistpartiet NSDAP (National Socialistische Deutche Arbeiter Partei) via SD. Med tiden voksede SD sig til også at kontrollere alle typer af organisationer i det nazityske rige. Da RSHA blev oprettet med Reinhard Heydrich, som leder, kom han til at kontrollere alle nazi-statens undertrykkende politiorganisationer og var på den måde, en af nazitysklands mægtigste mænd efter Hitler, Himmler og Göring. Reinhard Heydrich var dog direkte underlagt SS-Reichfürer Heinrich Himmler. ---- SS blev oprettet i 1925, som en fanatisk eliteorganisation underlagt det daværende SA under Emil Röhm. Efter "de lange knives nat" den 30. juni 1934, hvor Röhm blev myrdet og hvor SS, med Himmler som leder, overtog SA. SS bestod herefter af Det Almindelige SS (Algemeine SS) og SD (Sicherheits Dienst). Desuden var der flere særlige underafdelinger af SS - F.eks. Totenkopfverbände (Dødningehovedforbundet), som blev en SS afdeling i 1934 og senere blev den organisation, som stod for ledelsen og bevogtningen af nazisternes KZ-lejre. Waffen-SS blev oprettet lige før krigen, som delvis modsvar til den almindelige tyske hær (Der Wehrmacht). Himmler havde store drømme om sit SS, som han ledede helt fra 1929 og frem til Nazi-tysklands endeligt i maj 1945. Waffen-SS blev en betydelig militær succes, set med tyske øjne og havde på et tidspunkt under krigen 40 divisioner under våben, heraf mange elitekorps - både på infanteriområdet, men især på panservåbenområdet (ca. 500.000 mand). Alle de mange nazistiske organisationer, militære som politimæssige, herunder også den almindelige tyske hær, Wehrmacht, bidrog til de uhyrlige masseudryddelser af millioner af mennesker i Europa - og så på kun 5-6 år! -- Efter Heydrich's død, blev RSHA ledet af Himmler personligt indtil 1943, da det blev overtaget af Ernst Kaltenbrunner. -- I februar 1944 blev en af SD-afdelingerne sat i spidsen for Abwehr (Efterretningstjenesten/kontraspionagen), som på den måde ophørte med at være en selvstændig afdeling. SD oprettede en afdeling i Prag i 1939 efter erobringen af Tjekkoslovakiet (SD-Leitabschnitt Prag). Fotoet viser Reinhard Heydrich ved en parade i Prag 1942 inden han blev likvideret den 27. maj samme år.
Foto: Reinhard Heydrich. -- RSHA (Reich Sicherheits Haupt Amt) var Nazi-Tysklands centrale sikkerhedsmyndighed, der blev oprettet den 27. september 1939, med det formål at samle alle de tyske politiorganisationer under en samlet ledelse. Man kunne derved koordinere det nazistiske terror-system bedre under 2. Verdenskrig. Hovedkvarteret var beliggende på Prinz-Albrecht-Straße i Berlin. -- Grundlaget blev skabt af Heinrich Himmler, som den 17. juni 1936, samlede alle politiorganisationer i hele Tyskland, sådan, at han blev den øverste leder heraf. Han fortsatte den 26. juni, med at reorganiserede politiet i to organisationsgrupper: 1). Ordnungspolizei (ORPO), som bestod af det nationale uniformerede politi og det lokalbaserede politi. 2). Sicherheitspolizei (SIPO) som bestod af Gestapo (Geheime Stats Polizei) og KRIPO (Kriminalpolizei) og havde Reinhard Heydrich som leder af SIPO, Gestapo, KRIPO og SD (Sicherheits Dienst, som var en del af det samlede SS under Himmler). SS og SD bestod af det tidligere Hauptamt der Sicherheitspolizei og Sicherheitsdienst der Reichführer der SS. -- I september 1939, blev SD og SIPO (som bestod af Gestapo og KRIPO) samlet under ét kontor, RSHA, som blev lagt ind under Reinhard Heydrich's kontrol. Heydrich blev forfremmet til SS-Obergruppenführer und General der Polizei, den 24. september 1941, lige inden sin tiltrædelse i Protektoratet den 28. september 1941. -- SD blev etableret den 19. juli 1932 af Reinhard Heydrich, som ønskede at kontrollere alle medlemmerne af nazistpartiet NSDAP (National Socialistische Deutche Arbeiter Partei) via SD. Med tiden voksede SD sig til også at kontrollere alle typer af organisationer i det nazityske rige. Da RSHA blev oprettet med Reinhard Heydrich, som leder, kom han til at kontrollere alle nazi-statens undertrykkende politiorganisationer og var på den måde, en af nazitysklands mægtigste mænd efter Hitler, Himmler og Göring. Reinhard Heydrich var dog direkte underlagt SS-Reichfürer Heinrich Himmler. ---- SS blev oprettet i 1925, som en fanatisk eliteorganisation underlagt det daværende SA under Emil Röhm. Efter "de lange knives nat" den 30. juni 1934, hvor Röhm blev myrdet og hvor SS, med Himmler som leder, overtog SA. SS bestod herefter af Det Almindelige SS (Algemeine SS) og SD (Sicherheits Dienst). Desuden var der flere særlige underafdelinger af SS - F.eks. Totenkopfverbände (Dødningehovedforbundet), som blev en SS afdeling i 1934 og senere blev den organisation, som stod for ledelsen og bevogtningen af nazisternes KZ-lejre. Waffen-SS blev oprettet lige før krigen, som delvis modsvar til den almindelige tyske hær (Der Wehrmacht). Himmler havde store drømme om sit SS, som han ledede helt fra 1929 og frem til Nazi-tysklands endeligt i maj 1945. Waffen-SS blev en betydelig militær succes, set med tyske øjne og havde på et tidspunkt under krigen 40 divisioner under våben, heraf mange elitekorps - både på infanteriområdet, men især på panservåbenområdet (ca. 500.000 mand). Alle de mange nazistiske organisationer, militære som politimæssige, herunder også den almindelige tyske hær, Wehrmacht, bidrog til de uhyrlige masseudryddelser af millioner af mennesker i Europa - og så på kun 5-6 år! -- Efter Heydrich's død, blev RSHA ledet af Himmler personligt indtil 1943, da det blev overtaget af Ernst Kaltenbrunner. -- I februar 1944 blev en af SD-afdelingerne sat i spidsen for Abwehr (Efterretningstjenesten/kontraspionagen), som på den måde ophørte med at være en selvstændig afdeling. SD oprettede en afdeling i Prag i 1939 efter erobringen af Tjekkoslovakiet (SD-Leitabschnitt Prag). Fotoet viser Reinhard Heydrich ved en parade i Prag 1942 inden han blev likvideret den 27. maj samme år.
Foto af en skidtvigtig Heinrich Himmler og den nyudnævnte Reichprotektor for Böhmen & Mähren SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich, som forlader "festlighederne", efter den overraskende udnævnelse af ham. Dagen er den 28. september 1941, kl. 11, da den officielle indvielse af den kommende "Slagter fra Prag" begyndte i Prags Slot. Reinhard Heydrich spildte ikke sin tid i sin nye stilling. Et vidnesbyrd om hans øjeblikkelige iværksættelse af sine planer, var en teleprint sendt ud kort efter sin ankomst den 27. september 1941 kl. 15:10 til Reich SS-leder, Heinrich Himmler, med ordlyden: "....at anholdelsen af den tidligere premierminister Elias er gennemført som planlagt. Ligeledes efter planen, er den tidligere minister Havelka, også anholdt kl. 18:00. Kl 19:00, meddelte den tjekkiske radio min udnævnelse til Reichprotektor....at afhøring af Elias og Havelka er i gang.... til gavn for den politske fremtid, beder jeg formand Thierack af Folkets Domstol, om hurtigst muligt, at sætte premierminister Elias for en ekstraordinær Senatsdomstol under "Folkets Domstol".... Den hastighed og brutalitet hvormed Heydrich's intervention i protektoratet, især i indførelse af militær undtagelsestilstand, masseanholdelserne af tusinder af tjekkiske borgere, opsætning af domstole under den militære undtagelsestilstand og øjeblikkelig gennemførelse af henrettelser, skabte en atmosfære af frygt og terror blandt befolkningen i protektoratet. I denne atmosfære, blev Premierminister og General Alois Eliáš dømt til døden den 1. oktober 1941 - en handling som chokerede hele landet og omverdenen også. Dermed begyndte en periode på ca. 4 år, som blev den mest terroromfattende blodige periode, i den tjekkoslovakiske nation's nyere historie.
Foto af en skidtvigtig Heinrich Himmler og den nyudnævnte Reichprotektor for Böhmen & Mähren SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich, som forlader "festlighederne", efter den overraskende udnævnelse af ham. Dagen er den 28. september 1941, kl. 11, da den officielle indvielse af den kommende "Slagter fra Prag" begyndte i Prags Slot. Reinhard Heydrich spildte ikke sin tid i sin nye stilling. Et vidnesbyrd om hans øjeblikkelige iværksættelse af sine planer, var en teleprint sendt ud kort efter sin ankomst den 27. september 1941 kl. 15:10 til Reich SS-leder, Heinrich Himmler, med ordlyden: "....at anholdelsen af den tidligere premierminister Elias er gennemført som planlagt. Ligeledes efter planen, er den tidligere minister Havelka, også anholdt kl. 18:00. Kl 19:00, meddelte den tjekkiske radio min udnævnelse til Reichprotektor....at afhøring af Elias og Havelka er i gang.... til gavn for den politske fremtid, beder jeg formand Thierack af Folkets Domstol, om hurtigst muligt, at sætte premierminister Elias for en ekstraordinær Senatsdomstol under "Folkets Domstol".... Den hastighed og brutalitet hvormed Heydrich's intervention i protektoratet, især i indførelse af militær undtagelsestilstand, masseanholdelserne af tusinder af tjekkiske borgere, opsætning af domstole under den militære undtagelsestilstand og øjeblikkelig gennemførelse af henrettelser, skabte en atmosfære af frygt og terror blandt befolkningen i protektoratet. I denne atmosfære, blev Premierminister og General Alois Eliáš dømt til døden den 1. oktober 1941 - en handling som chokerede hele landet og omverdenen også. Dermed begyndte en periode på ca. 4 år, som blev den mest terroromfattende blodige periode, i den tjekkoslovakiske nation's nyere historie.
Reinhard Heydrich i forgrunden og Karl Hermann Frank (læs om denne psykopat og hans død ved fotoserien om ham, til sidst i fotoserien), stående til venstre, begge i en uskøn positur, heilende for en ideologi, som kun den grusomste djævel kunne have skabt!! Prag tidlig forår 1942. ---- I England følte Premierminister Chamberlain sig forrådt af nazisternes fremmarch og indså, at hans Appeasement-politik (eftergivelsespolitik) over for Hitler havde lidt skibbrud. Denne indsigt førte til en meget hårdere kurs over for nazisterne. Bl. a. gav han ordre til straks at mobilisere hele den Britiske Hær til krig. Frankrig gjorde det samme. Italien så sig udmanøvreret som et 2. rangs medlem af de førende lande i Europa, og startede som modsvar sin egen invasion af Albanien i april 1939. Tjekkoslovakiets præsident, Dr. Eduard Benes, flygtede den 22. oktober 1938 til London, hvor han dannede en eksil-regering. Da tyskerne omsider erobrede landet den 15. marts 1939, blev formanden for landets parlament, Emil Hácha, nødt til at indgive landets kapitulation til tyskerne. ---- Med tyskernes ankomst forandredes mange ting i Prag og i hele landet. Militæret blev frataget deres våben og hjemsendt. Kun 7.000 mand forblev let bevæbnede, men reduceret til rollen som ceremoni-garde. Aviser blev lukket og trafikken blev lagt om fra den hidtidige kørsel i venstre side af vejen til højrekørsel, som i resten af Tyskland. -- Den såkaldte ''vinterhjælp'' blev iværksat. Denne var en af tyskernes propagandaforsøg, som ikke virkede efter hensigten, der var, at verden skulle få opfattelsen af, at den tjekkoslovakiske regering havde ladet borgerne sulte, og at tyskerne kom som "frelsende engle" med suppekøkkener, hvorfra de uddelte gratis mad. Da forsøget ikke virkede, sendte tyskerne regningen for maden til den "tjekkiske regering". ---- Parlamentsformanden Emil Hácha var aldrende og en nedbrudt mand. Dette foranledigede den pro-nazistiske ekstremist Rudolf Gajda til at lave ballade i regeringen for at erobre magten, men end ikke tyskerne støttede ham, så kupforsøget slog fejl. Til gengæld fik det regeringen til at opløse alle partier og danne ''National Solidaritet'' for at stå stærkere samlet. ---- Hitlers øverste repræsentant i Tjekkoslovakiet/ Böhmen & Mähren var ''Reichsprotektoren''. Den første af disse var Konstantin von Neurath, som ankom den 5. april 1941. Forud for ham, var den ledende administrator ankommet, nemlig Karl Hermann Frank fra SS, som beholdt posten under hele besættelsen. -- Forud for Neuraths ankomst havde Frank beordret alle, specielt børnene, ud på gaderne som hyldest for den nye rigsprotektor. Hvis man ikke efterkom ordren ville det koste bøder, men her viste det tjekkiske folk en passiv modstand, idet de valgte at holde børnene hjemme i protest, og dermed foretrække bøder frem for at adlyde. ---- I det hele taget gjorde tjekkerne hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De praktiserede en passiv modstand i protest mod besættelsen. F.eks. ignorerede de Hitlers fødselsdag. -- Over sommeren 1941 strammedes grebet, enhver modstand straffedes hårdt. Det var strengt forbudt at støtte eller kontakte Eduard Benes' eksil-regering i London. Det var ligeledes forbudt at synge patriotiske sange, og der var dødsstraf for at besidde våben. ---- Hitlers invasion af Tjekkoslovakiet den 1. oktober 1938, var sidste advarsel til verdenssamfundet, inden tyskernes angreb på Polen, den 1. september 1939 og som udløste 2. verdenskrigs rædsler.
Reinhard Heydrich i forgrunden og Karl Hermann Frank (læs om denne psykopat og hans død ved fotoserien om ham, til sidst i fotoserien), stående til venstre, begge i en uskøn positur, heilende for en ideologi, som kun den grusomste djævel kunne have skabt!! Prag tidlig forår 1942. ---- I England følte Premierminister Chamberlain sig forrådt af nazisternes fremmarch og indså, at hans Appeasement-politik (eftergivelsespolitik) over for Hitler havde lidt skibbrud. Denne indsigt førte til en meget hårdere kurs over for nazisterne. Bl. a. gav han ordre til straks at mobilisere hele den Britiske Hær til krig. Frankrig gjorde det samme. Italien så sig udmanøvreret som et 2. rangs medlem af de førende lande i Europa, og startede som modsvar sin egen invasion af Albanien i april 1939. Tjekkoslovakiets præsident, Dr. Eduard Benes, flygtede den 22. oktober 1938 til London, hvor han dannede en eksil-regering. Da tyskerne omsider erobrede landet den 15. marts 1939, blev formanden for landets parlament, Emil Hácha, nødt til at indgive landets kapitulation til tyskerne. ---- Med tyskernes ankomst forandredes mange ting i Prag og i hele landet. Militæret blev frataget deres våben og hjemsendt. Kun 7.000 mand forblev let bevæbnede, men reduceret til rollen som ceremoni-garde. Aviser blev lukket og trafikken blev lagt om fra den hidtidige kørsel i venstre side af vejen til højrekørsel, som i resten af Tyskland. -- Den såkaldte ''vinterhjælp'' blev iværksat. Denne var en af tyskernes propagandaforsøg, som ikke virkede efter hensigten, der var, at verden skulle få opfattelsen af, at den tjekkoslovakiske regering havde ladet borgerne sulte, og at tyskerne kom som "frelsende engle" med suppekøkkener, hvorfra de uddelte gratis mad. Da forsøget ikke virkede, sendte tyskerne regningen for maden til den "tjekkiske regering". ---- Parlamentsformanden Emil Hácha var aldrende og en nedbrudt mand. Dette foranledigede den pro-nazistiske ekstremist Rudolf Gajda til at lave ballade i regeringen for at erobre magten, men end ikke tyskerne støttede ham, så kupforsøget slog fejl. Til gengæld fik det regeringen til at opløse alle partier og danne ''National Solidaritet'' for at stå stærkere samlet. ---- Hitlers øverste repræsentant i Tjekkoslovakiet/ Böhmen & Mähren var ''Reichsprotektoren''. Den første af disse var Konstantin von Neurath, som ankom den 5. april 1941. Forud for ham, var den ledende administrator ankommet, nemlig Karl Hermann Frank fra SS, som beholdt posten under hele besættelsen. -- Forud for Neuraths ankomst havde Frank beordret alle, specielt børnene, ud på gaderne som hyldest for den nye rigsprotektor. Hvis man ikke efterkom ordren ville det koste bøder, men her viste det tjekkiske folk en passiv modstand, idet de valgte at holde børnene hjemme i protest, og dermed foretrække bøder frem for at adlyde. ---- I det hele taget gjorde tjekkerne hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De praktiserede en passiv modstand i protest mod besættelsen. F.eks. ignorerede de Hitlers fødselsdag. -- Over sommeren 1941 strammedes grebet, enhver modstand straffedes hårdt. Det var strengt forbudt at støtte eller kontakte Eduard Benes' eksil-regering i London. Det var ligeledes forbudt at synge patriotiske sange, og der var dødsstraf for at besidde våben. ---- Hitlers invasion af Tjekkoslovakiet den 1. oktober 1938, var sidste advarsel til verdenssamfundet, inden tyskernes angreb på Polen, den 1. september 1939 og som udløste 2. verdenskrigs rædsler.
Den 27. september 1941, udsendte det Tjekkiske Presse Agentur nyheden om, at Reichprotektor Konstantin von Neurath var blevet "syg", og at erstatningen for ham, blev "Stedfortrædende" Reichprotektor, Reinhard Heydrich. ---- Grunden til denne udskiftning af leder var den nazistiske bekymring for fremtidens udvikling i Protektoratet. Ud over omfattende tjekkoslovakiske strejker og sabotage, som især plagede jernbanetransporten, var der også et øget antal åbne folkelige demonstrationer og modstandsaktioner mod besættelsesstyrkerne. Mellem den 14. og 21. september 1941, blev Protektoratet ramt af en presseboykot, hvilket blev opfattet fra tysk side, som en meget betydningsfuld protesthandling, der var organiseret med hjælp fra udenlandske radio-virksomheder (BBC o.a.). Adolf Hitler beskyldte Neurath for ikke at være hård nok mod de tjekkoslovakiske modstandstilkendegivelser. I et forsøg på at vende denne udvikling, besluttede Hitler sig for en radikal løsning. Konstantin von Neurath blev sendt væk for "at komme sig" og samme dag, ankom en flyvemaskine til Prag med Reinhard Heydrich ombord. Heydrich satte straks en plan i kraft, med det formål at ødelægge modstandsytringerne og sabotage- og modstandsangrebene i Tjekkoslovakiet og få landet "germaniseret". De overraskende elementer i denne interventionsplan, hvor hastighed og grusomhed, skulle gøre en afgørende forskel og have en stærk psykologisk effekt på befolkningen, blev allerede sat i værk den 27. september 1941 og betød, at frygt og rædsel for terror kastede sorte skygge over landet. Dagen efter, den 28. september 1941, indførte Heydrich en militær undtagelsestilstand for "Oberlandrats" (de regionale guvernører) i Prag, Brno, Moravská Ostrava, Olomouc, Kladno og Hradec Králové. Den militære undtagelsestilstand betød, at der kun var tre muligheder, når man blev anholdt: 1. Overgivet til Gestapo. 2. Forhørt og fængslet eller frigivet. 3. En skyldig domsafsigelser var = med henrettelse og død. Bestemmelserne i den militære undtagelsestilstand var uigenkaldelige, og man blev så vidt muligt henrettet samme dag, som man blev dømt. Sammen med nyheden om Heydrich's tiltrædelse i Protektoratet, frigav pressen den chokerende oplysning om arrestationen af Premierminister Elias. På fotoet ses SS-ledelsen i Prag fra højre: Den tyske Statssekretær i Protektoratet SS-Gruppenführer Karl Hermann Frank, i midten Reichprotektor SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich og til venstre SS-Obersturmbandführer Horst Böhme, som senere fik hovedrollen i iscenesættelsen af udslettelsen af landsbyen Lidice og Lezaky i juni 1942. ---- 3 djævle på rad og række! Se nedenfor, hvor fotoets tekst fortæller denne tyske krigsforbryder Böhme´s skæbne.
Den 27. september 1941, udsendte det Tjekkiske Presse Agentur nyheden om, at Reichprotektor Konstantin von Neurath var blevet "syg", og at erstatningen for ham, blev "Stedfortrædende" Reichprotektor, Reinhard Heydrich. ---- Grunden til denne udskiftning af leder var den nazistiske bekymring for fremtidens udvikling i Protektoratet. Ud over omfattende tjekkoslovakiske strejker og sabotage, som især plagede jernbanetransporten, var der også et øget antal åbne folkelige demonstrationer og modstandsaktioner mod besættelsesstyrkerne. Mellem den 14. og 21. september 1941, blev Protektoratet ramt af en presseboykot, hvilket blev opfattet fra tysk side, som en meget betydningsfuld protesthandling, der var organiseret med hjælp fra udenlandske radio-virksomheder (BBC o.a.). Adolf Hitler beskyldte Neurath for ikke at være hård nok mod de tjekkoslovakiske modstandstilkendegivelser. I et forsøg på at vende denne udvikling, besluttede Hitler sig for en radikal løsning. Konstantin von Neurath blev sendt væk for "at komme sig" og samme dag, ankom en flyvemaskine til Prag med Reinhard Heydrich ombord. Heydrich satte straks en plan i kraft, med det formål at ødelægge modstandsytringerne og sabotage- og modstandsangrebene i Tjekkoslovakiet og få landet "germaniseret". De overraskende elementer i denne interventionsplan, hvor hastighed og grusomhed, skulle gøre en afgørende forskel og have en stærk psykologisk effekt på befolkningen, blev allerede sat i værk den 27. september 1941 og betød, at frygt og rædsel for terror kastede sorte skygge over landet. Dagen efter, den 28. september 1941, indførte Heydrich en militær undtagelsestilstand for "Oberlandrats" (de regionale guvernører) i Prag, Brno, Moravská Ostrava, Olomouc, Kladno og Hradec Králové. Den militære undtagelsestilstand betød, at der kun var tre muligheder, når man blev anholdt: 1. Overgivet til Gestapo. 2. Forhørt og fængslet eller frigivet. 3. En skyldig domsafsigelser var = med henrettelse og død. Bestemmelserne i den militære undtagelsestilstand var uigenkaldelige, og man blev så vidt muligt henrettet samme dag, som man blev dømt. Sammen med nyheden om Heydrich's tiltrædelse i Protektoratet, frigav pressen den chokerende oplysning om arrestationen af Premierminister Elias. På fotoet ses SS-ledelsen i Prag fra højre: Den tyske Statssekretær i Protektoratet SS-Gruppenführer Karl Hermann Frank, i midten Reichprotektor SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich og til venstre SS-Obersturmbandführer Horst Böhme, som senere fik hovedrollen i iscenesættelsen af udslettelsen af landsbyen Lidice og Lezaky i juni 1942. ---- 3 djævle på rad og række! Se nedenfor, hvor fotoets tekst fortæller denne tyske krigsforbryder Böhme´s skæbne.
Reinhard Tristan Eugen Heydrich (Født 7. marts 1904 - død 4. juni 1942) var SS Obergruppenführer og General der Polizei, Chef Der Reich Sicherheitsdienst RSH, (Senere RSHA), herunder Gestapo, SD og Kripo, alle sammen Nazi politi organer og desuden Stedfortrædende Rigsprotektor for Böhmen og Mähren fra 28. september 1941 til sin død 4. juni 1942. ---- Adolf Hitler betragtede ham som en mulig efterfølger for sig selv. Da nazisterne flyttede hovedkvarteret for Interpol til Berlin i starten af 1942, blev han udnævnt til og fungerede som formand for den internationale retshåndhævende myndighed!! Heydrich var også iniativtager og formand for den berømte og uhyggelige Wannsee konference i april 1942, hvor man drøftede, besluttede og skitserede planerne for deportationen og udryddelsen af alle jøder i Tyskland og det øvrige Europa, med iværksættelse i de tysk-besatte områder. ---- Allerede den første dag i sit nye embede i Prag, den 28. september 1941, indførte han skrappere regler og love, herunder en militær undtagelsestilstand, som betød, at tyskerne kunne anholde, torturere og henrette hvem som helst de ville, ofte uden egentlig rettergang, en skueproces. Den lille modstandsbevægelse der eksisterede i Tjekkoslovakiet blev i løbet af få uger næsten tilintetgjort, mange af dens medlemmer blev anholdt, og en stor del af disse blev idømt dødsstraf. Det var ikke kun medlemmer af modstandsbevægelsen, der måtte lade livet, mange tidligere militærofficerer og intellektuelle blev også slået ihjel af nazisterne. De så nemlig på disse personer som de naturlige ledere af Tjekkoslovakiet, og derfor var de farlige for nazisterne og måtte ryddes af vejen. Polititerroren skulle ikke bare slå modstandsbevægelsen ned, den skulle også bane vejen for det, Heydrich så, som en af sine hovedopgaver, nemlig at gøre befolkningen mere "tyske"; det man kaldte "germaniseringen" af befolkningen i Tjekkoslovakiet. Heydrich anså tjekkoslovakkerne for at være gode arbejdere og intet andet. Derfor var det ikke nødvendigt med al for megen skolegang. Alle universiteter blev derfor lukket, og de studerende og lærerne blev sat til at arbejde på de forskellige fabrikker og, hvis man var heldig, på et kontor. ---- Heydrich havde 3 hovedopgaver: 1. Under-minere al modstand. - 2. Planer for ungdommen – at sørge for gode arbejdere til Det 3. Rige. - 3. Åbne vejen for germaniseringen af landet under og efter krigen (når den var vundet af tyskerne - forstås). ---- I Prag begyndte indflydelsen fra SS og Gestapo at vokse. Overalt blev indbyggerne mindet om det, blandt andet ved de blodrøde flag med det sorte "solsymbol", svastika hagekorset på, der hang fra alle betydningsfulde bygninger, også fra borgen Hradcany, som i dag er bolig for præsidenten og tidligere var det for de konger og fyrster der regerede landet. ---- Ligesom Heydrich havde store planer for hele landet, havde han det også for Prag. Den skulle være en af de ledende byer indenfor den nazistiske nye orden. ---- Allerede fra maj '41 blev tysk, det eneste sprog man måtte tale i Prag – altså et skridt på vejen til den germanisering Heydrich ønskede at gennemføre, da han overtog magten den 28. september 1941. ---- Heydrich blev den 27. maj 1942 angrebet af tjekkiske faldskærmsagenter udsendt fra England af den Tjekkoslovakiske eksilregering under Præsident Eduard Benes. For disse agenter, med hjælp fra den resterende lokale modstandsbevægelse, lykkedes det at ramme og såre Heydrich med en håndgranat i hans stabsbil i Liben-bydelen i Prag. Han døde lidt over en uge senere af komplikationer, som følge af sine kvæstelser. ---- Læs videre i de tekstafsnit, som er tilknyttet ved de adskillige andre fotos af "Den Blonde Djævel" og denne psykopat og hans gerninger. Lyt også til hans tale i det placerede link ovenfor i tekstafsnittet inden fotoserien om Prag og Tjekkoslovakiet.
Reinhard Tristan Eugen Heydrich (Født 7. marts 1904 - død 4. juni 1942) var SS Obergruppenführer og General der Polizei, Chef Der Reich Sicherheitsdienst RSH, (Senere RSHA), herunder Gestapo, SD og Kripo, alle sammen Nazi politi organer og desuden Stedfortrædende Rigsprotektor for Böhmen og Mähren fra 28. september 1941 til sin død 4. juni 1942. ---- Adolf Hitler betragtede ham som en mulig efterfølger for sig selv. Da nazisterne flyttede hovedkvarteret for Interpol til Berlin i starten af 1942, blev han udnævnt til og fungerede som formand for den internationale retshåndhævende myndighed!! Heydrich var også iniativtager og formand for den berømte og uhyggelige Wannsee konference i april 1942, hvor man drøftede, besluttede og skitserede planerne for deportationen og udryddelsen af alle jøder i Tyskland og det øvrige Europa, med iværksættelse i de tysk-besatte områder. ---- Allerede den første dag i sit nye embede i Prag, den 28. september 1941, indførte han skrappere regler og love, herunder en militær undtagelsestilstand, som betød, at tyskerne kunne anholde, torturere og henrette hvem som helst de ville, ofte uden egentlig rettergang, en skueproces. Den lille modstandsbevægelse der eksisterede i Tjekkoslovakiet blev i løbet af få uger næsten tilintetgjort, mange af dens medlemmer blev anholdt, og en stor del af disse blev idømt dødsstraf. Det var ikke kun medlemmer af modstandsbevægelsen, der måtte lade livet, mange tidligere militærofficerer og intellektuelle blev også slået ihjel af nazisterne. De så nemlig på disse personer som de naturlige ledere af Tjekkoslovakiet, og derfor var de farlige for nazisterne og måtte ryddes af vejen. Polititerroren skulle ikke bare slå modstandsbevægelsen ned, den skulle også bane vejen for det, Heydrich så, som en af sine hovedopgaver, nemlig at gøre befolkningen mere "tyske"; det man kaldte "germaniseringen" af befolkningen i Tjekkoslovakiet. Heydrich anså tjekkoslovakkerne for at være gode arbejdere og intet andet. Derfor var det ikke nødvendigt med al for megen skolegang. Alle universiteter blev derfor lukket, og de studerende og lærerne blev sat til at arbejde på de forskellige fabrikker og, hvis man var heldig, på et kontor. ---- Heydrich havde 3 hovedopgaver: 1. Under-minere al modstand. - 2. Planer for ungdommen – at sørge for gode arbejdere til Det 3. Rige. - 3. Åbne vejen for germaniseringen af landet under og efter krigen (når den var vundet af tyskerne - forstås). ---- I Prag begyndte indflydelsen fra SS og Gestapo at vokse. Overalt blev indbyggerne mindet om det, blandt andet ved de blodrøde flag med det sorte "solsymbol", svastika hagekorset på, der hang fra alle betydningsfulde bygninger, også fra borgen Hradcany, som i dag er bolig for præsidenten og tidligere var det for de konger og fyrster der regerede landet. ---- Ligesom Heydrich havde store planer for hele landet, havde han det også for Prag. Den skulle være en af de ledende byer indenfor den nazistiske nye orden. ---- Allerede fra maj '41 blev tysk, det eneste sprog man måtte tale i Prag – altså et skridt på vejen til den germanisering Heydrich ønskede at gennemføre, da han overtog magten den 28. september 1941. ---- Heydrich blev den 27. maj 1942 angrebet af tjekkiske faldskærmsagenter udsendt fra England af den Tjekkoslovakiske eksilregering under Præsident Eduard Benes. For disse agenter, med hjælp fra den resterende lokale modstandsbevægelse, lykkedes det at ramme og såre Heydrich med en håndgranat i hans stabsbil i Liben-bydelen i Prag. Han døde lidt over en uge senere af komplikationer, som følge af sine kvæstelser. ---- Læs videre i de tekstafsnit, som er tilknyttet ved de adskillige andre fotos af "Den Blonde Djævel" og denne psykopat og hans gerninger. Lyt også til hans tale i det placerede link ovenfor i tekstafsnittet inden fotoserien om Prag og Tjekkoslovakiet.
Reinhard Heydrich og lidt om hans liv: I december 1930 mødtes Heydrich med Lina Mathilde von Osten (født 14. juni 1911 - død 14. august 1985). Hun var datter af Jürgen von Osten, en mindrebetydende tysk aristokrat. De blev gift den 26. december 1931 i Großenbrode. Parret fik fire børn: Klaus, født i 1933; Heider, født i 1934; Silke, født i 1939, og Marte, født kort efter sin fars død i juni 1942. I 1943 blev Klaus dræbt i en trafikulykke, hvor han blev kørt over af en lastbil. Lina Heydrich fik i 1944, deres søn Heider, som da var 9 år gammel, fjernet fra Hitlerjugend, af frygt for at han skulle få den samme skæbne som sin far og da det på det tidspunkt af krigen, blev en realitet, at Tyskland ville bruge børnesoldater. Heider, den ældste, overlevede krigen, sammen med sin mor og sine to søstre. ---- Ifølge historikeren Jaroslav Cvancara, havde Heydrich et ekstra barn med en elskerinde, en leder af BDM (Bund Deutche Mädel - Foreningen af Tyske Piger). ---- Tyskerne rejste et monument i Prag, til ære for Heydrich, efter hans død, som blev revet ned af tjekkerne i 1945. Efter at Heydrich var død, gav Hitler den højgravide Lina Heydrich, lov til at bo i Prag på residensen Panenske Brezany. ---- Heydrich's yngre bror Heinz Siegfried (født 29. september 1905 i Halle), var i første omgang en fanatisk nazist, men blev efterhånden desillusioneret over det der skete i Tyskland. Han blev selv involveret i at skaffe falske identitetspapirer til jøder og redde dem fra forfølgelse. Da hans aktiviteter blev afsløret af Gestapo, fik han valget mellem at begå selvmord, eller stå til regnskab ved en domstol (hvor han ville besudle familiens ære og få en dom, som betød henrettelse). Han skød sig selv den 19. november 1944. ---- I slutningen af krigen, vendte Heydrich´s enke Lina tilbage til øen Fehmarn med de overlevende børn. Hun ejede og drev et hotel og restaurant der. Den finske teater instruktør og digter Mauno Manninen (1915-1969) var en hyppig gæst på hotellet. Han fik medlidenhed med de vanskeligheder, hun oplevede kva hendes berygtede navn og tilbød at gifte sig med hende, for at hun kunne ændre det. De giftede sig i 1965, men boede ikke sammen. Hun døde i 1985 og bedyrede lige til det sidste, at hun ikke havde vidst noget om de grusomheder, som hendes første mand, Reinhard Heydrich havde begået. Lodret løgn - selvfølgelig vidste hun alt om det!
Reinhard Heydrich og lidt om hans liv: I december 1930 mødtes Heydrich med Lina Mathilde von Osten (født 14. juni 1911 - død 14. august 1985). Hun var datter af Jürgen von Osten, en mindrebetydende tysk aristokrat. De blev gift den 26. december 1931 i Großenbrode. Parret fik fire børn: Klaus, født i 1933; Heider, født i 1934; Silke, født i 1939, og Marte, født kort efter sin fars død i juni 1942. I 1943 blev Klaus dræbt i en trafikulykke, hvor han blev kørt over af en lastbil. Lina Heydrich fik i 1944, deres søn Heider, som da var 9 år gammel, fjernet fra Hitlerjugend, af frygt for at han skulle få den samme skæbne som sin far og da det på det tidspunkt af krigen, blev en realitet, at Tyskland ville bruge børnesoldater. Heider, den ældste, overlevede krigen, sammen med sin mor og sine to søstre. ---- Ifølge historikeren Jaroslav Cvancara, havde Heydrich et ekstra barn med en elskerinde, en leder af BDM (Bund Deutche Mädel - Foreningen af Tyske Piger). ---- Tyskerne rejste et monument i Prag, til ære for Heydrich, efter hans død, som blev revet ned af tjekkerne i 1945. Efter at Heydrich var død, gav Hitler den højgravide Lina Heydrich, lov til at bo i Prag på residensen Panenske Brezany. ---- Heydrich's yngre bror Heinz Siegfried (født 29. september 1905 i Halle), var i første omgang en fanatisk nazist, men blev efterhånden desillusioneret over det der skete i Tyskland. Han blev selv involveret i at skaffe falske identitetspapirer til jøder og redde dem fra forfølgelse. Da hans aktiviteter blev afsløret af Gestapo, fik han valget mellem at begå selvmord, eller stå til regnskab ved en domstol (hvor han ville besudle familiens ære og få en dom, som betød henrettelse). Han skød sig selv den 19. november 1944. ---- I slutningen af krigen, vendte Heydrich´s enke Lina tilbage til øen Fehmarn med de overlevende børn. Hun ejede og drev et hotel og restaurant der. Den finske teater instruktør og digter Mauno Manninen (1915-1969) var en hyppig gæst på hotellet. Han fik medlidenhed med de vanskeligheder, hun oplevede kva hendes berygtede navn og tilbød at gifte sig med hende, for at hun kunne ændre det. De giftede sig i 1965, men boede ikke sammen. Hun døde i 1985 og bedyrede lige til det sidste, at hun ikke havde vidst noget om de grusomheder, som hendes første mand, Reinhard Heydrich havde begået. Lodret løgn - selvfølgelig vidste hun alt om det!
"SS - The Devils Engine Room" ("Djævlenes Maskin Rum"): Fra venstre - Karl Wolff - Reinhard Heydrich - Heinrich Himmler og Werner Lorenz. ---- Karl Friedrich Otto Wolff (13. maj 1900 - 17. juli 1984) var et højtstående medlem af SS og endte med den nazistiske rang af SS -Obergruppenführer og generalsekretær i Waffen-SS. Han blev chef for Reichsführer Heinrich Himmler´s personlige medarbejdere og forbindelsesofficer i SS til Adolf Hitler, indtil Wolff blev udskiftet i 1942 og i 1943 overtog den militære ledelse i Italien indtil krigens slutning, som skete der allerede den 2. maj 1945 på Wolff´s initiativ. Wolff var sandsynligvis "Himmler's øjne og ører" i Hitlers hovedkvarter. Her i centrum af magten, har han utvivlsomt været i stand til at være opmærksom på alle væsentlige begivenheder, eller let kunne få adgang til de relevante oplysninger. Ud fra de oplysninger, der passerede hans skrivebord, modtog Wolff kopier af alle breve, skrivelser og rapporter fra SS-officerer. På et tidspunkt, da hans SS-venner, var med i de omfattede organisatoriske opgaver af "Aktion Reinhard" (hævnmyrderierne i Polen og Rusland og i KZ-lejrene pga. Reinhard Heydrich´s likvidering), kan han ikke have undgået at vide om den holocaust, som nazisterne også påførte tjekkoslovakiet i denne "Aktion Reinhard". Wolff´s senere benægtelse af viden om Holocaust, kan ikke passe. Man kan dog måske antage, at hvis han kun fik kendskab til hændelser, som var enkeltstående og selvom de havde et detaljeret niveau, har han måske ikke haft adgang og viden til det samlede omfanget af de grusomheder, som det nazistiske regime praktiserede over hele Europa - især i den østlige del. Et eksempel, som måske kan antyde dette, er afviklingen og deportionen af Warszawa´s Ghetto´s befolkning, som resulterede i massive "flaskehalse" for jernbanetransporten. Her ringede Wolff bl.a. til den stedfortrædende Reich trafikminister Dr. Albert Ganzenmüller. I et senere brev han sendte til Ganzenmüller den 13. august 1942, takkede Wolff Ganzenmüller for hans bistand: "Jeg bemærker med særlig glæde din rapport, hvor der i 14 dage har været tog i gang dagligt, med transport af medlemmer af "det udvalgte folk" til Treblinka (ghetto- og jødebefolkningen i Warszawa)... Jeg har taget kontakt med de deltagende organisationer, således at en smidig gennemførelse af den samlede indsats er sikret". Men alene den omstendelige udtryksform, indikerer, at han godt vidste hvad man havde gang i. Han var SS-Obergruppenführer og med denne høje hirakiske position i SS, har han givetvis haft fuld adgang til at vide alt om Holocaust! -- Wolff blev arresteret den 13. maj 1945 af U. S. Army tropper (med løftet om, at han ville blive genforenet med sin familie), og blev fængslet i Schöneberg. Under Nürnbergprocessen, fik Wolff lov til at unddrage sig retsforfølgelse ved at levere beviser mod hans kolleger i SS/nazisterne, og blev derefter overdraget, i januar 1947, til det britiske militærfængsel i Minden. I 1947 blev han omfattet af den Vesttyske regerings denazifications-proces. Han blev sat i husarrest og efter at en tysk retssag, blev Wolff i november 1948 idømt fem års fængsel på grund af sit medlemskab af SS. Syv måneder senere, blev hans straf nedsat til fire år, og han blev løsladt! ---- Indtil han i 1962 bliver gen-arresteret, var det påstået, at Wolff havde arbejdet for CIA, samtidig med at det lykkedes at opbygge sin egen public relations-virksomhed. ---- I 1962 under retssagen i Israel mod Adolf Eichmann, viste dokumentationen, at Wolff havde arrangeret deportationen af italienske jøder i 1944. Wolff blev igen retsforfulgt i Vesttyskland og i 1964 blev han dømt for at udvise 300.000 jøder til Treblinka udryddelseslejren, deportationen af italienske jøder til Auschwitz, og massakren på italienske partisaner i Hviderusland. For disse forhold blev han idømt 15 års fængsel. Wolff udtjente kun en del af sin straf og blev løsladt i 1969, på grund af dårligt helbred. Han fik sine fulde borgerlige rettigheder genetableret i 1971. Trods sit "dårlige helbred", levede han helt til 17. juli 1984, inden han endelig døde! ---- Werner Lorenz blev efter krigen interneret i England et stykke tid, indtil han blev idømt 20 års fængsel, ved et af retsopgørene i Nürnberg den 10. marts 1948, på anklager for forbrydelser mod menneskeheden (Han var SS-chef for planerne for fordrivelsen af polakker og andre folkeslag fra deres hjem og byer, sådan at "etniske tyskere" kunne overtage disses ejendomme og værdier). Allerede i 1951 blev hans straf nedsat til 15 år, og så tidligt som i 1955 blev han løsladt! Siden levede han som en fri mand og døde i Hamburg i marts 1974 - 83 år gammel - Også han fik et langt og "godt" liv, trods hans andel i SS og den nazistiske Holocaust over Europa! Det oplevede alle hans ofre ikke og måske heller ikke deres børn!! - Hvordan kunne det gå til?? Man ser ham jo "på fersk gerning" sammen med de 3 andre massemordere på fotoet! ---- Heinrich Himmler. Som bl.a. chef for alle politienheder, var Himmler kun teknisk ansvarlig over for Wilhelm Frick, indenrigsministeren, for i praksis var han kun ansvarlig over for Hitler. Himmlers politi var uafhængige, og de adlød ikke landets love og forfulgte og terroriserede snarere borgerne end beskyttede dem i Det 3. Rige. Reinhard Heydrich´s hensynsløse effektivitet og kampberedthed i alle de embeder han besad i SS, gav ham øgenavnet "det blonde uhyre" og "Himmler's onde geni". ---- Heydrich og Himmler havde et mærkeligt, men praktisk samarbejde. Selv om Himmler var chef, var Heydrich den sande kraft bag SD (SicherheitsDienst) og Gestapo under SS. Selv om de personligt ikke brød sig om hinanden, dannede de to mænd et solidt partnerskab og blev en kraft, som alle i den nazistiske ledelse kunne regne med. Mens Heydrich´s evner aldrig blev draget i tvivl af over-og underordnede, betød hans arrogance og uforsonlighed, at han kun fik få tilhængere i partiet, hvor han undertiden bragte Himmler i forlegenhed og vanskeligheder, så denne som øverste chef, var nødt til at rydde op i de følger Heydrich afstedkom. Himmler mistede af og til tålmodigheden med Heydrich, når han følte sig manipuleret og misbrugt, så han undertiden kaldte heydrich for "Djengis Khan". Ved etableringen af Det 3. Rige, var det Heydrich, som hjalp Hitler og Himmler med at indsamle oplysninger om mange politiske modstandere, hvor han oparbejdede et omfattende registreringssystem og noteringer om enkeltpersoner og organisationer, som var imod partiet og regimet. Han menes at være skaberen af forfalskede dokumenter fra en russisk korrespondance med den tyske overkommando. Selv om det nu er kendt, at der også var en sammenfaldende russisk militær forfalskning af dokumenter igang, udført af russiske officerer. Men på det tidspunkt af krigen på Østfronten, var det en udbredt opfattelse, at forfalskningskomplottet var et led i Heydrich's aktioner mod russerne, hvilket betød en meget stor grad af prestige for Heydrich. ---- Han var også medvirkende til oprettelse af falske 'angreb' fra Polen mod de tyske grænseområder, hvorfra der på den landsdækkende radio ,blev rapporteret fra bl.a. Gleiwitz. Denne nedrige plan havde til formål, at give den nazistiske begrundelse, for deres angreb på Polen den 1. september 1939 og begyndelsen af 2. Verdenskrig med Englands og Frankrigs krigserklæring mod Tyskland den 3. september. Denne fortolkning af årsagerne til tyskernes angreb mod Polen, blev efter krigen afsløret af De Allierede efterforskere, da de begyndte at forske i de erobrede tyske dokumenter. ---- At nogen på dette foto overhovedet kunne gå fri for nogen betydelig straf, forstår jeg ikke - De ses da på billedet og taget på "fersk gerning"!
"SS - The Devils Engine Room" ("Djævlenes Maskin Rum"): Fra venstre - Karl Wolff - Reinhard Heydrich - Heinrich Himmler og Werner Lorenz. ---- Karl Friedrich Otto Wolff (13. maj 1900 - 17. juli 1984) var et højtstående medlem af SS og endte med den nazistiske rang af SS -Obergruppenführer og generalsekretær i Waffen-SS. Han blev chef for Reichsführer Heinrich Himmler´s personlige medarbejdere og forbindelsesofficer i SS til Adolf Hitler, indtil Wolff blev udskiftet i 1942 og i 1943 overtog den militære ledelse i Italien indtil krigens slutning, som skete der allerede den 2. maj 1945 på Wolff´s initiativ. Wolff var sandsynligvis "Himmler's øjne og ører" i Hitlers hovedkvarter. Her i centrum af magten, har han utvivlsomt været i stand til at være opmærksom på alle væsentlige begivenheder, eller let kunne få adgang til de relevante oplysninger. Ud fra de oplysninger, der passerede hans skrivebord, modtog Wolff kopier af alle breve, skrivelser og rapporter fra SS-officerer. På et tidspunkt, da hans SS-venner, var med i de omfattede organisatoriske opgaver af "Aktion Reinhard" (hævnmyrderierne i Polen og Rusland og i KZ-lejrene pga. Reinhard Heydrich´s likvidering), kan han ikke have undgået at vide om den holocaust, som nazisterne også påførte tjekkoslovakiet i denne "Aktion Reinhard". Wolff´s senere benægtelse af viden om Holocaust, kan ikke passe. Man kan dog måske antage, at hvis han kun fik kendskab til hændelser, som var enkeltstående og selvom de havde et detaljeret niveau, har han måske ikke haft adgang og viden til det samlede omfanget af de grusomheder, som det nazistiske regime praktiserede over hele Europa - især i den østlige del. Et eksempel, som måske kan antyde dette, er afviklingen og deportionen af Warszawa´s Ghetto´s befolkning, som resulterede i massive "flaskehalse" for jernbanetransporten. Her ringede Wolff bl.a. til den stedfortrædende Reich trafikminister Dr. Albert Ganzenmüller. I et senere brev han sendte til Ganzenmüller den 13. august 1942, takkede Wolff Ganzenmüller for hans bistand: "Jeg bemærker med særlig glæde din rapport, hvor der i 14 dage har været tog i gang dagligt, med transport af medlemmer af "det udvalgte folk" til Treblinka (ghetto- og jødebefolkningen i Warszawa)... Jeg har taget kontakt med de deltagende organisationer, således at en smidig gennemførelse af den samlede indsats er sikret". Men alene den omstendelige udtryksform, indikerer, at han godt vidste hvad man havde gang i. Han var SS-Obergruppenführer og med denne høje hirakiske position i SS, har han givetvis haft fuld adgang til at vide alt om Holocaust! -- Wolff blev arresteret den 13. maj 1945 af U. S. Army tropper (med løftet om, at han ville blive genforenet med sin familie), og blev fængslet i Schöneberg. Under Nürnbergprocessen, fik Wolff lov til at unddrage sig retsforfølgelse ved at levere beviser mod hans kolleger i SS/nazisterne, og blev derefter overdraget, i januar 1947, til det britiske militærfængsel i Minden. I 1947 blev han omfattet af den Vesttyske regerings denazifications-proces. Han blev sat i husarrest og efter at en tysk retssag, blev Wolff i november 1948 idømt fem års fængsel på grund af sit medlemskab af SS. Syv måneder senere, blev hans straf nedsat til fire år, og han blev løsladt! ---- Indtil han i 1962 bliver gen-arresteret, var det påstået, at Wolff havde arbejdet for CIA, samtidig med at det lykkedes at opbygge sin egen public relations-virksomhed. ---- I 1962 under retssagen i Israel mod Adolf Eichmann, viste dokumentationen, at Wolff havde arrangeret deportationen af italienske jøder i 1944. Wolff blev igen retsforfulgt i Vesttyskland og i 1964 blev han dømt for at udvise 300.000 jøder til Treblinka udryddelseslejren, deportationen af italienske jøder til Auschwitz, og massakren på italienske partisaner i Hviderusland. For disse forhold blev han idømt 15 års fængsel. Wolff udtjente kun en del af sin straf og blev løsladt i 1969, på grund af dårligt helbred. Han fik sine fulde borgerlige rettigheder genetableret i 1971. Trods sit "dårlige helbred", levede han helt til 17. juli 1984, inden han endelig døde! ---- Werner Lorenz blev efter krigen interneret i England et stykke tid, indtil han blev idømt 20 års fængsel, ved et af retsopgørene i Nürnberg den 10. marts 1948, på anklager for forbrydelser mod menneskeheden (Han var SS-chef for planerne for fordrivelsen af polakker og andre folkeslag fra deres hjem og byer, sådan at "etniske tyskere" kunne overtage disses ejendomme og værdier). Allerede i 1951 blev hans straf nedsat til 15 år, og så tidligt som i 1955 blev han løsladt! Siden levede han som en fri mand og døde i Hamburg i marts 1974 - 83 år gammel - Også han fik et langt og "godt" liv, trods hans andel i SS og den nazistiske Holocaust over Europa! Det oplevede alle hans ofre ikke og måske heller ikke deres børn!! - Hvordan kunne det gå til?? Man ser ham jo "på fersk gerning" sammen med de 3 andre massemordere på fotoet! ---- Heinrich Himmler. Som bl.a. chef for alle politienheder, var Himmler kun teknisk ansvarlig over for Wilhelm Frick, indenrigsministeren, for i praksis var han kun ansvarlig over for Hitler. Himmlers politi var uafhængige, og de adlød ikke landets love og forfulgte og terroriserede snarere borgerne end beskyttede dem i Det 3. Rige. Reinhard Heydrich´s hensynsløse effektivitet og kampberedthed i alle de embeder han besad i SS, gav ham øgenavnet "det blonde uhyre" og "Himmler's onde geni". ---- Heydrich og Himmler havde et mærkeligt, men praktisk samarbejde. Selv om Himmler var chef, var Heydrich den sande kraft bag SD (SicherheitsDienst) og Gestapo under SS. Selv om de personligt ikke brød sig om hinanden, dannede de to mænd et solidt partnerskab og blev en kraft, som alle i den nazistiske ledelse kunne regne med. Mens Heydrich´s evner aldrig blev draget i tvivl af over-og underordnede, betød hans arrogance og uforsonlighed, at han kun fik få tilhængere i partiet, hvor han undertiden bragte Himmler i forlegenhed og vanskeligheder, så denne som øverste chef, var nødt til at rydde op i de følger Heydrich afstedkom. Himmler mistede af og til tålmodigheden med Heydrich, når han følte sig manipuleret og misbrugt, så han undertiden kaldte heydrich for "Djengis Khan". Ved etableringen af Det 3. Rige, var det Heydrich, som hjalp Hitler og Himmler med at indsamle oplysninger om mange politiske modstandere, hvor han oparbejdede et omfattende registreringssystem og noteringer om enkeltpersoner og organisationer, som var imod partiet og regimet. Han menes at være skaberen af forfalskede dokumenter fra en russisk korrespondance med den tyske overkommando. Selv om det nu er kendt, at der også var en sammenfaldende russisk militær forfalskning af dokumenter igang, udført af russiske officerer. Men på det tidspunkt af krigen på Østfronten, var det en udbredt opfattelse, at forfalskningskomplottet var et led i Heydrich's aktioner mod russerne, hvilket betød en meget stor grad af prestige for Heydrich. ---- Han var også medvirkende til oprettelse af falske 'angreb' fra Polen mod de tyske grænseområder, hvorfra der på den landsdækkende radio ,blev rapporteret fra bl.a. Gleiwitz. Denne nedrige plan havde til formål, at give den nazistiske begrundelse, for deres angreb på Polen den 1. september 1939 og begyndelsen af 2. Verdenskrig med Englands og Frankrigs krigserklæring mod Tyskland den 3. september. Denne fortolkning af årsagerne til tyskernes angreb mod Polen, blev efter krigen afsløret af De Allierede efterforskere, da de begyndte at forske i de erobrede tyske dokumenter. ---- At nogen på dette foto overhovedet kunne gå fri for nogen betydelig straf, forstår jeg ikke - De ses da på billedet og taget på "fersk gerning"!
Fra Czernin Slottet, den 2. oktober 1941, holdt Reinhard Heydrich en tale til de ledende repræsentanter for besættelsesmagten i Tjekkoslovakiet. I talen fjernede han al tvivl om sine planer og mission: "Jeg må utvetydigt og med ubøjelig hårdhed, bringe borgerne i dette land, såvel tjekkoslovakiske som andre, til forståelse for, at der ikke er nogen der kommer uden om det faktum, at de er medlemmer af Das Reich (Det Tyske Rige) og som sådan skylder de troskab hertil ... Disse mine opgaver, er prioriteret og kræves af hensyn til krigen. Jeg vil have ro i sindet, velvidende, at alle tjekkoslovakiske arbejdere yder sit maksimum for den tyske krigindsats ... Dette omfatter, at den tjekkoslovakiske arbejder behandles - for at sige det helt ærligt - således at han kan gøre sit arbejde bedst muligt". - I en del af talen, hvor det handlede om den "endelige løsning", sagde han, at Protektoratets fremtid, skal én gang for alle, afgøres ved tysk beslutningskraft: "At være i stand til at træffe en beslutning om, hvem der er egnet til at blive "germaniseret". Jeg har brug for oversigt mht. folkets racesammensætning ... Vi har alle slags mennesker her, nogle af dem er fra en god race, med kvalitet og god dømmekraft. De vil være enkle at arbejde med, dem kan vi "germanisere". På den anden side har vi racemæssigt mindreværdige mennesker og, hvad der er værre, de udviser forkert adfærd. Disse vil vi smide ud. Der er masser af plads mod øst. Mellem disse to yderpunkter er der dem i midten, som vi er nødt til at undersøge grundigt. Vi har altså racemæssigt mindreværdige mennesker, men med god dømmekraft, så har vi racemæssige uacceptable folk med dårlig affærd. Hvad angår den første slags, skal vi genbosætte dem i Riget eller et andet sted, men vi er nødt til at være sikker på, at de ikke længere er en race, som vi er ligeglade med at udvikle på ... En gruppe er der fortsat, selv om disse mennesker er racemæssigt acceptable, med fjendtlighed i deres tankegang - det er den farligste gruppe, fordi det er en ledende race-ren klasse. Vi er nødt til at tænke gennem nøje, hvad vi skal gøre med dem. Vi kan flytte nogle af dem til Das Reich, placere dem i en rent tysk miljø, og derefter "germanisere" og genopdrage dem. Hvis dette ikke kan lykkes, skal vi stille dem op mod væggen"! ---- Straks efter sin ankomst i Prag begyndte Heydrich, at gennemføre sin idé om "den endelige løsning på det jødiske problem". En af hans første dekreter, dateret den 29. september 1941, berørte foranstaltninger mod tjekkoslovakiske jøder i blandende ægteskaber, tjekkoslovakker som var venner med jøder, og krav om lukninger af synagoger. Det fremgår blandt andet: "... Jødiske synagoger og steder med bøn, er ikke blevet brugt til religiøse formål i nogen tid. I stedet er de blevet centre for alle former for jødisk undergravende "virksomhed" og arnesteder for ulovlig skjult propaganda. Af denne grund har jeg beordret lukning af alle jødiske synagoger og bedesteder. Dette skal træde i kraft straks ... Visse tjekkoslovakiske kredse opfører sig på en meget venlig måde mod jøderne, især i den seneste tid. Det er hovedsageligt de tjekkoslovakiske "elementer", der forsøger at vise deres anti-tyske tænkning. Jeg har befalet, at statens politi, skal gribe ind mod tjekkoslovakkerne, som åbent demonstrere deres venskab med jøderne i gaderne og på offentlige steder - de skal varetægtsfængsles!". Denne foranstaltning blev skabt, fordi nogle tjekkoslovakker udviste støtte til jøderne, efter at alle jødiske borgere blev tvunget til at bære den gule Davidsstjerne fra september 1941. Nogle ikke-jøder var begyndt demonstrativt at bære davidsstjernen, således at de åbent viste deres støtte til jøderne. Samtidig indledte Heydrich forberedelserne til at etablere en jødisk ghetto i Theresienstadt ved Prag. Den tyske hær forlod området med den gamle borg, så tidligt som i oktober 1941. De første jødiske "beboere" (fanger), ankom til Theresienstadt den 24. november 1941. Fra 9. januar 1942, blev i alt 86.934 fanger sendt ud fra Theresienstadt til udryddelseslejre, oprettet i det tidligere polske område. Kun 3.097 overlevede, så de kunne opleve slutningen af krigen.
Fra Czernin Slottet, den 2. oktober 1941, holdt Reinhard Heydrich en tale til de ledende repræsentanter for besættelsesmagten i Tjekkoslovakiet. I talen fjernede han al tvivl om sine planer og mission: "Jeg må utvetydigt og med ubøjelig hårdhed, bringe borgerne i dette land, såvel tjekkoslovakiske som andre, til forståelse for, at der ikke er nogen der kommer uden om det faktum, at de er medlemmer af Das Reich (Det Tyske Rige) og som sådan skylder de troskab hertil ... Disse mine opgaver, er prioriteret og kræves af hensyn til krigen. Jeg vil have ro i sindet, velvidende, at alle tjekkoslovakiske arbejdere yder sit maksimum for den tyske krigindsats ... Dette omfatter, at den tjekkoslovakiske arbejder behandles - for at sige det helt ærligt - således at han kan gøre sit arbejde bedst muligt". - I en del af talen, hvor det handlede om den "endelige løsning", sagde han, at Protektoratets fremtid, skal én gang for alle, afgøres ved tysk beslutningskraft: "At være i stand til at træffe en beslutning om, hvem der er egnet til at blive "germaniseret". Jeg har brug for oversigt mht. folkets racesammensætning ... Vi har alle slags mennesker her, nogle af dem er fra en god race, med kvalitet og god dømmekraft. De vil være enkle at arbejde med, dem kan vi "germanisere". På den anden side har vi racemæssigt mindreværdige mennesker og, hvad der er værre, de udviser forkert adfærd. Disse vil vi smide ud. Der er masser af plads mod øst. Mellem disse to yderpunkter er der dem i midten, som vi er nødt til at undersøge grundigt. Vi har altså racemæssigt mindreværdige mennesker, men med god dømmekraft, så har vi racemæssige uacceptable folk med dårlig affærd. Hvad angår den første slags, skal vi genbosætte dem i Riget eller et andet sted, men vi er nødt til at være sikker på, at de ikke længere er en race, som vi er ligeglade med at udvikle på ... En gruppe er der fortsat, selv om disse mennesker er racemæssigt acceptable, med fjendtlighed i deres tankegang - det er den farligste gruppe, fordi det er en ledende race-ren klasse. Vi er nødt til at tænke gennem nøje, hvad vi skal gøre med dem. Vi kan flytte nogle af dem til Das Reich, placere dem i en rent tysk miljø, og derefter "germanisere" og genopdrage dem. Hvis dette ikke kan lykkes, skal vi stille dem op mod væggen"! ---- Straks efter sin ankomst i Prag begyndte Heydrich, at gennemføre sin idé om "den endelige løsning på det jødiske problem". En af hans første dekreter, dateret den 29. september 1941, berørte foranstaltninger mod tjekkoslovakiske jøder i blandende ægteskaber, tjekkoslovakker som var venner med jøder, og krav om lukninger af synagoger. Det fremgår blandt andet: "... Jødiske synagoger og steder med bøn, er ikke blevet brugt til religiøse formål i nogen tid. I stedet er de blevet centre for alle former for jødisk undergravende "virksomhed" og arnesteder for ulovlig skjult propaganda. Af denne grund har jeg beordret lukning af alle jødiske synagoger og bedesteder. Dette skal træde i kraft straks ... Visse tjekkoslovakiske kredse opfører sig på en meget venlig måde mod jøderne, især i den seneste tid. Det er hovedsageligt de tjekkoslovakiske "elementer", der forsøger at vise deres anti-tyske tænkning. Jeg har befalet, at statens politi, skal gribe ind mod tjekkoslovakkerne, som åbent demonstrere deres venskab med jøderne i gaderne og på offentlige steder - de skal varetægtsfængsles!". Denne foranstaltning blev skabt, fordi nogle tjekkoslovakker udviste støtte til jøderne, efter at alle jødiske borgere blev tvunget til at bære den gule Davidsstjerne fra september 1941. Nogle ikke-jøder var begyndt demonstrativt at bære davidsstjernen, således at de åbent viste deres støtte til jøderne. Samtidig indledte Heydrich forberedelserne til at etablere en jødisk ghetto i Theresienstadt ved Prag. Den tyske hær forlod området med den gamle borg, så tidligt som i oktober 1941. De første jødiske "beboere" (fanger), ankom til Theresienstadt den 24. november 1941. Fra 9. januar 1942, blev i alt 86.934 fanger sendt ud fra Theresienstadt til udryddelseslejre, oprettet i det tidligere polske område. Kun 3.097 overlevede, så de kunne opleve slutningen af krigen.
Den 9. oktober 1941, sendte Reinhard Heydrich et notat til alle ledere, i de politimæssige og civile instanser, som han havde befalingen over i Protektoratet. Her informerede han dem om sin mission i Protektoratet. Han efterlod ingen i tvivl om, hvilke metoder, han ville bruge i sin regeringstid. "... Dette ærefulde embede, er ikke blot en ære for mig personligt, men er også en anerkendelse af arbejdet i sikkerhedspolitiet og Gestapo... Jeg ved, at jeg blev betroet denne opgave, som medlem af SS og som sådan skal jeg opfylde den". Heydrich's befalinger i protektoratet blev virkelighed og absolut "lov" for Sikkerhedspolitiet (SIPO) og Sikkerhedstjenesten (SD). Den 10. oktober 1941 under overværelse af SS-Sturmbannführer Adolf Eichmann, ledede Reinhard Heydrich en konference om "den endelige løsning på det jødiske problem" i Protektoratet. Han erklærede.... "at der var ca. 88.000 jøder, der levede i Protektoratet - 48.000 i Prag, 10.000 i Brno og 10.000 i Moravská Ostrava. Han oplyste...."at Theresienstadt var det bedste sted at bygge en midlertidig indsamlings- og gennemgangslejr ...Transporter til og fra lejren vil ikke tage meget tid. To eller tre togsæt kunne sendes ud dagligt, med ca. 1.000 personer hver. "Genhusning" skal udføres i henhold til evakueringsprincipperne. Ved hjælp af en tidstestet metode, kan hver jøde tage et ikke aflåst stykke bagage med personlige ejendele med sig, med en vægt på op til 50 kg. - og for at gøre vores arbejde lettere, kan man have fødevarer til 2-4 uger med.
Den 9. oktober 1941, sendte Reinhard Heydrich et notat til alle ledere, i de politimæssige og civile instanser, som han havde befalingen over i Protektoratet. Her informerede han dem om sin mission i Protektoratet. Han efterlod ingen i tvivl om, hvilke metoder, han ville bruge i sin regeringstid. "... Dette ærefulde embede, er ikke blot en ære for mig personligt, men er også en anerkendelse af arbejdet i sikkerhedspolitiet og Gestapo... Jeg ved, at jeg blev betroet denne opgave, som medlem af SS og som sådan skal jeg opfylde den". Heydrich's befalinger i protektoratet blev virkelighed og absolut "lov" for Sikkerhedspolitiet (SIPO) og Sikkerhedstjenesten (SD). Den 10. oktober 1941 under overværelse af SS-Sturmbannführer Adolf Eichmann, ledede Reinhard Heydrich en konference om "den endelige løsning på det jødiske problem" i Protektoratet. Han erklærede.... "at der var ca. 88.000 jøder, der levede i Protektoratet - 48.000 i Prag, 10.000 i Brno og 10.000 i Moravská Ostrava. Han oplyste...."at Theresienstadt var det bedste sted at bygge en midlertidig indsamlings- og gennemgangslejr ...Transporter til og fra lejren vil ikke tage meget tid. To eller tre togsæt kunne sendes ud dagligt, med ca. 1.000 personer hver. "Genhusning" skal udføres i henhold til evakueringsprincipperne. Ved hjælp af en tidstestet metode, kan hver jøde tage et ikke aflåst stykke bagage med personlige ejendele med sig, med en vægt på op til 50 kg. - og for at gøre vores arbejde lettere, kan man have fødevarer til 2-4 uger med.
Tjekkisk nutidig offentlig bygning, i Prag, som under 2. Verdenskrig var hovedkvarter for GESTAPO. Her i Prag, planlagde og beordrede Heydrich, "Slagteren Fra Prag", alle sine forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og terror, som næsten ikke har set sin lige siden - ikke i den målestok, som han og nazisterne organiserede før og under krigen. -- Man skulle så tro, at forbrydelserne mod menneskeheden ville blive mindre, hvis man kunne få denne galning slået ihjel. Det lykkedes at få ram på Reinhard Heydrich den 27. maj 1942, med hans efterfølgende død den 4. juni. -- Tiden efter hans død og indtil krigen endelig sluttede, bevirkede ikke denne reducerede aktivitet - tvært imod hævnede nazisterne attantatet, på grusomste vis.... læs om alt dette, ved de mange næstfølgende fotos i dette omfattende foto- og historiemateriale. -- Efter mordet på Reinhard Heydrich, blev SS-Obergruppenführer og Politi-Generaloberst Kurt Daluege, fungerende stedfortrædende Protektor for Böhmen og Mähren. Det var Kurt Deluege, som sammen med Karl Hermann Frank, fik ordren til at organisere udslettelsen af landsbyerne Lidice og Lezaky ved Prag. -- Nogle historikere mener, at attentatet på Heydrich kom til at koste omkring 5.000 tjekkoslovakker livet. -- Spørgsmålet er så, om attentatet var ofrene værd? Jeg er tilbøjelig til at mene nej. Jeg mener ellers, at man burde have kunnet dræbe flere højtstående nazister under krigen - Men De Allierede turde ikke anvende den mulighed, hverken i Tjekkoslovakiet eller andre steder - netop fordi man frygtede nazisternes hensynsløse hævn mod det tjekkiske folk, jøderne og i de andre tysk besatte lande. -- Det levede nazisterne helt op til! Endvidere sendte det også et endegyldigt og knusende bevis på, at tyskerne var i stand til at gøre hvad som helst mod andre mennesker, som hævn, som terror og afskrækkelse. Mareridtet i Tjekkoslovakiet og bl.a. i de mange nazistiske KZ-lejre, bevirkede, at man fra allieret side, ikke turde røre andre nazister resten af krigen - det var kun de lokale modstandsbevægelser, som kunne gøre noget, når de fik træning hertil og våben/udstyr, bl.a. kastet ned med fly fra England. ---- Endelig kan man også antage, at tyskerne nu fandt det legitimt, at begynde at udrydde jøderne i Europa, på en meget mere intensiveret og organiseret måde i stor skala (iht. Heydrich og Wannsee-mødet i 1942, om jødernes udryddelse), tillige med at man alle steder i Europa blev mere og mere rabiate med terror og henrettelser mod befolkningerne, hvor jøderne dog stod i første række, efterfulgt af alle andre mennesker med en særlig religion, sygdom, politisk tilhørsforhold osv. Ondskaben havde ingen grænser for det nazistiske regime. ---- Efter Heydrich´s død fortsatte hans "højre hånd" Adolf Eichmann og andre nazister, med at føre Heydrich´s og Hitlers bestialske planer om udryddelse af jøderne videre - Han og hans organisation, organiserede togtransporter til de frygtelige udryddelseslejre i Østeuropa og Tyskland! Ligeledes også med Hitlers begrundelse for sit felttog mod Rusland - han ville besejre og udrydde "Bolchevismen" - så massehenrettelser af russere, baltere og polakker og vilkårlige drab, skete i stor stil gennem hele krigen, hvor tyskerne havde erobret disse lande. Mange af de tysk besatte lande, havde befolkningsgrupper, som støttede tyskerne mod russerne (baltiske lande, Ukraine, Hviderusland m.fl.) og medvirkede bla. derfor til myrderier og terror i "stor stil", mod deres egne landsmænd - især i Østeuropa, Polen, Ungarn, Lithauen, Rumænien, Balkan, Frankrig (Vichyfrankrig), Holland, Italien osv.
Tjekkisk nutidig offentlig bygning, i Prag, som under 2. Verdenskrig var hovedkvarter for GESTAPO. Her i Prag, planlagde og beordrede Heydrich, "Slagteren Fra Prag", alle sine forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og terror, som næsten ikke har set sin lige siden - ikke i den målestok, som han og nazisterne organiserede før og under krigen. -- Man skulle så tro, at forbrydelserne mod menneskeheden ville blive mindre, hvis man kunne få denne galning slået ihjel. Det lykkedes at få ram på Reinhard Heydrich den 27. maj 1942, med hans efterfølgende død den 4. juni. -- Tiden efter hans død og indtil krigen endelig sluttede, bevirkede ikke denne reducerede aktivitet - tvært imod hævnede nazisterne attantatet, på grusomste vis.... læs om alt dette, ved de mange næstfølgende fotos i dette omfattende foto- og historiemateriale. -- Efter mordet på Reinhard Heydrich, blev SS-Obergruppenführer og Politi-Generaloberst Kurt Daluege, fungerende stedfortrædende Protektor for Böhmen og Mähren. Det var Kurt Deluege, som sammen med Karl Hermann Frank, fik ordren til at organisere udslettelsen af landsbyerne Lidice og Lezaky ved Prag. -- Nogle historikere mener, at attentatet på Heydrich kom til at koste omkring 5.000 tjekkoslovakker livet. -- Spørgsmålet er så, om attentatet var ofrene værd? Jeg er tilbøjelig til at mene nej. Jeg mener ellers, at man burde have kunnet dræbe flere højtstående nazister under krigen - Men De Allierede turde ikke anvende den mulighed, hverken i Tjekkoslovakiet eller andre steder - netop fordi man frygtede nazisternes hensynsløse hævn mod det tjekkiske folk, jøderne og i de andre tysk besatte lande. -- Det levede nazisterne helt op til! Endvidere sendte det også et endegyldigt og knusende bevis på, at tyskerne var i stand til at gøre hvad som helst mod andre mennesker, som hævn, som terror og afskrækkelse. Mareridtet i Tjekkoslovakiet og bl.a. i de mange nazistiske KZ-lejre, bevirkede, at man fra allieret side, ikke turde røre andre nazister resten af krigen - det var kun de lokale modstandsbevægelser, som kunne gøre noget, når de fik træning hertil og våben/udstyr, bl.a. kastet ned med fly fra England. ---- Endelig kan man også antage, at tyskerne nu fandt det legitimt, at begynde at udrydde jøderne i Europa, på en meget mere intensiveret og organiseret måde i stor skala (iht. Heydrich og Wannsee-mødet i 1942, om jødernes udryddelse), tillige med at man alle steder i Europa blev mere og mere rabiate med terror og henrettelser mod befolkningerne, hvor jøderne dog stod i første række, efterfulgt af alle andre mennesker med en særlig religion, sygdom, politisk tilhørsforhold osv. Ondskaben havde ingen grænser for det nazistiske regime. ---- Efter Heydrich´s død fortsatte hans "højre hånd" Adolf Eichmann og andre nazister, med at føre Heydrich´s og Hitlers bestialske planer om udryddelse af jøderne videre - Han og hans organisation, organiserede togtransporter til de frygtelige udryddelseslejre i Østeuropa og Tyskland! Ligeledes også med Hitlers begrundelse for sit felttog mod Rusland - han ville besejre og udrydde "Bolchevismen" - så massehenrettelser af russere, baltere og polakker og vilkårlige drab, skete i stor stil gennem hele krigen, hvor tyskerne havde erobret disse lande. Mange af de tysk besatte lande, havde befolkningsgrupper, som støttede tyskerne mod russerne (baltiske lande, Ukraine, Hviderusland m.fl.) og medvirkede bla. derfor til myrderier og terror i "stor stil", mod deres egne landsmænd - især i Østeuropa, Polen, Ungarn, Lithauen, Rumænien, Balkan, Frankrig (Vichyfrankrig), Holland, Italien osv.
På hjørnet af bygningen, hvor Gestapo havde hovedkvarter, er der i dag en mindeplade for alle de lidelser, drab og folkemord, som tyskerne foretog i Tjekkoslovakiet under 2. Verdenskrig. Tysklands overtagelse af erobrede lande og områder, blev hurtigt organiseret af de dertil oprettede "Indsatsgrupper -Einsatzkommandos", som ad-hoc blev dannet af deres chef, Reinhard Heydrich. Disse Indsatsgrupper skulle hurtigt efter erobringen sikre offentlige bygninger, dokumenter og områdets administration. I sommeren 1938, hvor Tyskland var ved at forberede invasionen af Tjekkoslovakiet, blev indsatsgrupperne, som skulle organisere Tjekkoslovakiet, grundlagt. Hensigten var, at indsatsgrupperne skulle følge i kølvandet på den tyske hær, når de rykkede ind i Tjekkoslovakiet, for at sikre de offentlige kontorer og administration, herunder al dokumentation om borgerne i landet. I modsætning til de tidligere Einsatzkommandos, (anekteringen af Østrig), var indsatsgrupperne nu bevæbnet og havde tilladelse til frit at bruge bevæbningen, for at fuldføre deres mission, med at overtage al administration og kontorer, som tilhørte den tjekkoslovakiske stat. Indsatsgrupperne var aldrig en fast etableret organisation, men snarere ad hoc-enheder, som rekrutteredes primært fra egne rækker af SS, SD og forskellige tyske politi enheder, som Ordenspolitiet, Gendarmeriet, Kripo og Gestapo. ---- Her i denne bygning huserede bl.a. følgende tyske SS-mænd: Helmut Braun, Gestapo Prag og Benesov. -- Franz Brixel, Gestapo Prag og Kladno. -- Wilhelm Clemens, Gestapo Prag. -- Heinrich Faber, Gestapo Prag, Kladno og Mlada Boleslav. -- Josef Fabian, Gestapo Prag, Pankracfængslet. -- Johann Fischer, Gestapo Prag og KZ-lejren Terezin (Theresienstadt) i Prag 1942-1945. -- Johann Kortner, Gestapo Prag. -- Peter Krämer, Gestapo Prag. -- Eugen Nemitz, Gestapo Klatovy, KZ Terezin/Theresienstadt. -- Adolf Venecek, Gestapo Prag. -- Blodet driver ned af disse navne! Man må håbe, at alle fik en fortjent død i løbet af eller efter krigen!
På hjørnet af bygningen, hvor Gestapo havde hovedkvarter, er der i dag en mindeplade for alle de lidelser, drab og folkemord, som tyskerne foretog i Tjekkoslovakiet under 2. Verdenskrig. Tysklands overtagelse af erobrede lande og områder, blev hurtigt organiseret af de dertil oprettede "Indsatsgrupper -Einsatzkommandos", som ad-hoc blev dannet af deres chef, Reinhard Heydrich. Disse Indsatsgrupper skulle hurtigt efter erobringen sikre offentlige bygninger, dokumenter og områdets administration. I sommeren 1938, hvor Tyskland var ved at forberede invasionen af Tjekkoslovakiet, blev indsatsgrupperne, som skulle organisere Tjekkoslovakiet, grundlagt. Hensigten var, at indsatsgrupperne skulle følge i kølvandet på den tyske hær, når de rykkede ind i Tjekkoslovakiet, for at sikre de offentlige kontorer og administration, herunder al dokumentation om borgerne i landet. I modsætning til de tidligere Einsatzkommandos, (anekteringen af Østrig), var indsatsgrupperne nu bevæbnet og havde tilladelse til frit at bruge bevæbningen, for at fuldføre deres mission, med at overtage al administration og kontorer, som tilhørte den tjekkoslovakiske stat. Indsatsgrupperne var aldrig en fast etableret organisation, men snarere ad hoc-enheder, som rekrutteredes primært fra egne rækker af SS, SD og forskellige tyske politi enheder, som Ordenspolitiet, Gendarmeriet, Kripo og Gestapo. ---- Her i denne bygning huserede bl.a. følgende tyske SS-mænd: Helmut Braun, Gestapo Prag og Benesov. -- Franz Brixel, Gestapo Prag og Kladno. -- Wilhelm Clemens, Gestapo Prag. -- Heinrich Faber, Gestapo Prag, Kladno og Mlada Boleslav. -- Josef Fabian, Gestapo Prag, Pankracfængslet. -- Johann Fischer, Gestapo Prag og KZ-lejren Terezin (Theresienstadt) i Prag 1942-1945. -- Johann Kortner, Gestapo Prag. -- Peter Krämer, Gestapo Prag. -- Eugen Nemitz, Gestapo Klatovy, KZ Terezin/Theresienstadt. -- Adolf Venecek, Gestapo Prag. -- Blodet driver ned af disse navne! Man må håbe, at alle fik en fortjent død i løbet af eller efter krigen!
Klikk - klackk- klackk - lyden af ladegreb og patronernes indføring i kammeret på de tyske bødlers rifler, høres tydeligt på dødspladsen, hvor en peloton af tyske soldater gør klar til endnu engang at henrette en samling fanger i Prag. Der er stille, kun skridt fra officerernes trin i gruset og den sagte mumlen og gråd fra de dømte mennesker, som må stå med ryggen til deres bødler - trækkende deres skulderblade sammen og stivne i ryggen og helt i vold af deres grænseløse rædsel, afmagt og fornedrelse! De holder vejret, alt mens snot og tårer, og andre kropsvæsker flyder fra dem uden kontrol, da de hører de skarpe tyske kommandoer om at give: "Achtung" - Anlegen - Feur!! Skuddene smælder øredøvende, bødlernes arme og skuldre rykker og ekkoerne af riffelskuddene knalder pladsen rundt og brager derefter ud over omegnen, så alle ved hvad der er sket - igen! Ved muren rykker og spjætter det i menneskenes hoveder, kroppe og arme, da kuglerne brager og river sig gennem deres kroppe - og smelder ind i stenmuren foran dem - de styrter om, pludseligt, abrupt, eller som i langsom slow-motion! - På jorden ligger de fleste nu helt stille, enkelte sitrer i lemmerne og en enkelt graver med fødder og hænder i få sekunder i gruset - så er der dødsstille! - Kommandoen: Abladen! - Et minut tikker langsom lydløst afsted, da et par officerer tager sig sammen, trækker deres pistoler op af hylsteret og trasker ligegyldigt ud til de faldne fanger - ser på dem, pirker til dem med en støvlebesat fod, går vidre til den næste - en ser ikke helt død ud og pistolen hæves og et kort bjæffende skud lyder og kroppens hoved rykker og blodet sprøjter igen! - Næste hold fanger er på vej...det hele gentager sig igen - og igen - hver dag i flere år!!! Når man ser dødslisterne, datoerne og henrettelsestidspunkterne fra dengang - så ved man besked om omfanget og dets organisation og præcision - modbydelig læsning!
Klikk - klackk- klackk - lyden af ladegreb og patronernes indføring i kammeret på de tyske bødlers rifler, høres tydeligt på dødspladsen, hvor en peloton af tyske soldater gør klar til endnu engang at henrette en samling fanger i Prag. Der er stille, kun skridt fra officerernes trin i gruset og den sagte mumlen og gråd fra de dømte mennesker, som må stå med ryggen til deres bødler - trækkende deres skulderblade sammen og stivne i ryggen og helt i vold af deres grænseløse rædsel, afmagt og fornedrelse! De holder vejret, alt mens snot og tårer, og andre kropsvæsker flyder fra dem uden kontrol, da de hører de skarpe tyske kommandoer om at give: "Achtun