TOMMY DALNÆS´s LIV MED REJSER - NATUR OG VANDREOPLEVELSER I DANMARK, SKOTLAND, TYSKLAND, BELGIEN, FRANKRIG, IRLAND OG TJEKKIET - 6 UGERS TUR GENNEM SKOTLAND - 4 UGERS TUR GENNEM 5 EUROPÆISKE LANDE - HISTORIE 1. OG 2. VERDENSKRIG - SPECIALTEMAER M.M.
Min knap 4 ugers tur og rute til Tyskland - Holland - Belgien, Luxembourg og Frankrig maj/juni 2013.
INTRODUKTION TIL MINE HJEMMESIDER

😉VELKOMMEN!

Se også min hjemmeside nr. 2, som rummer ca. 2300 fotos af natur og dyr primært fra Danmark - men også fugle, insekter, dyr og planter jeg traf og fotograferede på min tur i 2013 til bl.a. Tyskland, Belgien og Frankrig. Denne hjemmeside indeholder også menupunkter, hvor du kan se mine egne malede malerier.  Klik her:


Jeg var i maj/juni 2013 på en knap 4 ugers tur på 7080 kilometer !! - Gennem Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Luxemburg. --
Fotoet viser klippekysten ved Cap Frehel i Bretagne, Frankrig. Et umådeligt smukt sted at vandre. 

På turen  nåede jeg helt ud på Frankrigs nordlige og vestlige del - Bretagne - helt ud ved Cap Finistere.

Turens tema var primært historisk omkring 1. og 2. Verdenkrigs historie, slagmarker og mindesmærker, KZ-lejren Bergen-Belsen m.m. + desuden vandringer i den dejlige natur ved kysterne og skønne naturoplevelser. 

Introduktion til mine hjemmesider:
(Ikke i kronologisk orden).
Her omkring den 3. december 2022, har over 3,5 millioner klikket ind på min 2 hjemmesider, da ca. 2.600.000 mennesker  har besøgt min hjemmeside nr. 1, som blev oprettet i august 2006 - Hjemmeside nr. 2 oprettet i efteråret 2013, har nu haft besøg af ca. 980.000. Samlet altså ca. 3.580 .000 besøg -  Kik videre - det har mange haft stor fornøjelse af - bliv en af dem også!!?

SE MIN HJEMMESIDE NR. 2 : 
www.dalnaes-2.dk

Herværende hjemmeside (nr. 1) omfatter p.t. ca. 200 menupunkter/sider heraf mange som underpunkter/sider (via pil-markering) med mange forskellige emner, fotos, videoer og fakta- og rejseoplysninger, bl.a. adskillige sider med historisk stof.


Begge hjemmesider rummer tilsammen ca. 5000 fotos/billeder og over 200 videoklip + de tilhørende historier og fortællinger fra Danmark, Skotland, Irland, Prag, Tyskland, Belgien, Frankrig, herunder et væld af naturmotiver og videoer med fugle, insekter og landskaber. Alle fotos og videoer har en kort eller længere tekstbeskrivelse - klik på fotoet/videoen under hvert hoved - eller under menupunkt her på denne side eller på min side nr. 2: www.dalnaes-2.dk

Du er altid velkommen til at se og lægge en hilsen eller skrive en kommentar i menupunktet "gæstebog" på begge hjemmesider. Jeg svarer gerne på disse, herunder eventuelle tilsendte mails!

Oversigt over indhold
(udvalgt og kort fortalt):


Især vil jeg her nævne, at jeg har oprettet en specialside, omhandlende udforskningen af en soldats død/gravmæle i 1. Verdenskrig, som har relation til min tur i 2002 til Skotland, herunder hans gravmæle på øen North Uist, Hebriderne ude i Atlanten.

Menupunktet og siden om Tjekkoslovakiet og Prag (i dag staten Tjekkiet): WW2 PRAG + TURISTFOTOS - Siden har et væld af historiske oplysninger, ofte af ret ukendt art og som har taget mig 2 år at samle og skrive. 
Siden om Tjekkoslovakiet indeholder over 400 fotos og billeder fra historien om Prag og Tjekkoslovakiets historie før og under 2. Verdenskrig - Europa´s forræderi mod Tjekkoslovakiet - SS-Manden Reinhard Heydrich, attentatet på ham, følgerne for landet og dets befolkning, herunder landsbyen Lidice´s udslettelse og den endelige befrielse af Prag og landet i maj 1945. 
Se og læs om dette mørke kapitel i Europa´s historie - både i siden tekstafsnit og ved den tekst, som er tilknyttet de mange billeder.
Sidens indhold omfatter også tekster og billeder vedrørende flere af de historiske personer, kendte som ukendte, som deltog i 2. Verdenskrig, f.eks.i R.A.F. (det britiske flyvevåben Royal Air Force). Deres historie rulles op i meget detaljeret og synes jeg, spændende form.
Desuden indeholder siden også fotos af mere turistmæssig interesse fra Prag.


Indhold i øvrigt (i uddrag fortsat):

Omfattende og righoldig rejsebeskrivelse og historisk materiale fra primært Skotland, herunder også øerne Hebriderne og Orkneyøerne.
Tusindvis af forskelligartede oplysninger, beskrivelser, fakta, historiske, tekniske oplysninger osv., fra Skotlands historie fra ca. år 3800 før Kristus op til nutiden!

Historiske beskrivelser fra mange epoker i verdens-historien med relation til Skotland, herunder med vægt på krigshistoriske emner fra begge de 2 store verdenskrige, historiske beretninger, som du nok ikke umiddelbart kender til eller har hørt om - men spændende og ofte chokerende! Der er også hist og pist, lidt "politisk" livsanskuelse indføjet fra min side.

Landskabs - og naturbeskrivelser og fotos fra Skotland, Irland, Belgien, Tyskland og Frankrig.

Egne malerier med danske og skotske motiver ses i de 2 menupunkter på min hjemmeside nr. 2. www.dalnaes-2.dk med motiver fra Danmark og min rejse- og vandretur gennem hele Skotland og landets mange øer.

Jeg holder meget af musik og kunstnere fra Skotland.
Se link til musik med The Royal Scots Dragoon Guards, som spiller melodien: "Highland Cathedral" - ledsaget af billeder fra Skotland: 
http://www.youtube.com/watch?v=0tEdH0bjjR8&feature=related 

NB! Jeg vil gøre opmærksom på, at en del af de mange billeder og fotos, er hentet på internettet vedrørende min  6 ugers tur i Skotland i 2002. Mit foto-kamera gik delvist i stykker undervejs på turen, hvorved jeg desværre måtte kassere mange foto herfra - ligeledes var vejret på turen, de første 4 uger, særdeles dårligt med storm og regn og mørke i bjergene o.s.v. Mange fotos var og er så ringe, at de ikke egner sig til at gengive på mine hjemmesider.
Desuden er det sådan, at mange fotos fra "nettet" kan være med copy-rights, hvorfor de ikke må kopieres og anvendes af andre, nok heller ikke af mig - men jeg synes ikke jeg misbruger dem, da de er med til at vise Skotland fra sin bedste side natur - og landskabsmæssigt m.m.


Ligeledes er der en specialside omkring en historisk opgave jeg havde med, at grave facts op omkring et af de utallige flystyrt under 2. Verdenskrig, som skete i Skotland (her vedr. et britisk Whitley-bombefly og om dets besætning).

Desuden er der specialsider om krigshistoriske emner fra 2. Verdenskrig og søkrigen på Atlanten, Slaget om Atlanten, med beretninger om u-både, u-bådskaptajner, flådefartøjer fra begge krigsparter, søslaget mellem først det engelske slagskib HMS Hood og det tyske slagskib Bismarck og efterfølgende jagten på Bismarck og skibets sænkning i maj 1941.
Ligeledes kan du se og læse om andre lignende spændende søslag og de følger, som de havde på historiens gang, specielle hændelser med hele befolkningsgrupper, enkeltpersoner osv.

Der er også beretninger om alle de mangeartede fly, som anvendtes i 2. Verdenskrig, hvor der er berettet om hændelser med flystyrt og besætningernes og flyenes historie.
Se f.eks. den imponerende hjemmeside om Danmark og 2. Verdenskrigs flyhistorie på dansk grund:

http://www.airmen.dk/

1. Verdenskrig har også flere historiske special sider, hvor der er fortalt spændende og grumme beretninger om slagene, soldaterne, lederne osv. Her er også mange fotos fra disse beretninger.

Se menupunktet/siden med titlen "En Soldats Død", hvor der undervejs i fotodelen af siden, er en detaljeret historisk beskrivelse af og omkring en soldat fra Hebriderne, som kom fra øen North Uist.

Jeg så på min tur til Skotland i 2002 på øen North Uist, Hebriderne, helt ude ved vestkysten, en lille ældgammel kirkegård, en gravsten med inskriptionen: Corporal Ewen Nicholson, killed in action, Ypres 3th of June 1916, 24 years old. Hebridernes befolkning led meget under især 1. Verdenskrig, hvor mange mænd fra øerne mistede livet eller blev invalideret. Dette spild af menneskeliv og de sorger og savn på øerne, som udspillede sig dengang, rystede mig dybt og jeg har siden vendt og drejet det i mine tanker.

I år 2009 satte jeg mig så for at finde ud af alt det jeg kunne omkring denne soldats tjeneste, hans enhed, krigsskue-pladsen, hans død, begravelsessted - ja, alt om krigen i og omkring Ypres i Belgien i juni 1916.
Jeg kunne på gravstenen se, at Nicholson var i en canadisk hærenhed. 
Men kik på siden og på billederne, her står hele historien fortalt - for mig var det fantastisk spændende at finde frem til alle de mange facts og autentiske historiske hændelse - som at være der selv.

 i maj/juni 2013 har jeg på min tur til de 5 lande været i Belgien og besøgt denne soldats gravsted og disse fotos kan ses på den nævnte special side. 

Men allerede nu kan du se et link til den canadiske internet side:  Veterans Affairs Canada -  Veterans.gc.ca -   The Canadian Virtual War Memorial,  som omfatter grave-memorials på næsten alle faldne canadiske soldater i bl.a. de 2 store verdenskrige. Soldaten var jo skotte, men  var som ung udvandret til Canada og her meldt sig til landets hær og deltagelse på Europa´s slagmarker.  
Se linket her:

Ligeledes er alle menupunkterne fyldt med et væld af links til alverdens websider, som har relation til mine siders indhold.
Så dyk ned i vores allesammens fælles verden - men også min verden og livsanskuelse og bliv inspireret...
 

Links har det med at blive forældede og ophøre med at eksistere...Det er sikkert også sket på mine sider her...Det er for stort et arbejde at holde disse links ved lige!

Du er altid velkommen til at kontakte mig omkring hjemmesidernes oplysninger eller andet - brug menu-punkterne
"Gæstebog" og "Kontakt mig".

God fornøjelse!


Venlig hilsen
Tommy Dalnæs

2013 tur gennem 5 lande
Min tur på næsten 4 uger til 5 lande i Nordeuropa maj/juni 2013 - 7080 kilometer og fantastiske oplevelser af historiske steder og skønne natur- og landskabsoplevelser. 

NB! Nogle af disse menupunkter fra denne tur indeholder pt. ingen fotos, men flere af de andre menupunkter har mange fotos og videoer og tilhørende beskrivelser.

Turens tema var at besøge alle de krigshistoriske slagmarker og steder fra Første og Anden Verdenskrig, som har været min store interesse i mange år - håbet var at opleve og fornemme disse steders gru og genfødsel med egne øjne og følelser.

Turen gik via KZ-Bergen-Belsen i Nordtyskland og via Holland til Belgien og Ypres-området i landets sydvestlige hjørne, som var skueplads for de grusomme slag i Første Verdenskrig omkring Ypres. 
Her var min mission at besøge den grav, som en falden soldat har her. Soldaten og hans skæbne har relation til min tur i Skotland i 2002, hvor jeg så hans familiegravsted og hans navn på en gravsten ude på Hebriderne på øen North Uist. Se evt. historien i menupunkterne om Skotland/Hebriderne og selvfølgelig i menupunktet: "En Soldats Død".

Turen gik herefter ud til kanalkysten i Nordfrankrig og de smukke landskaber og naturoplevelser langs kalkstensklipperne. 
Dernæst til slagmarkerne i Sommeområdet fra Første Verdenskrig, med fokus på Sommeslaget den 1. juli 1916 og den britiske bataljon Accrington Pals og slaget ved landsbyen Serre.

Videre gik turen langs kanalkysten ved Fecamp, Etretat og Yport til Normandiet og Anden Verdenskrigs slagmarker under og efter D-Day 6. juni 1944. Turen her omfattede både besøg rundt på Cotentinhalvøen og dens fantastiske naturområder og landskaber og besøg i den sydlige del af Normandiet, f.eks. Mortain, Falaise og Mont Ormel.

Efter Normandiet gik turen ud mod Bretagne og Frankrigs vestligste punkt Cap Finistere. Her var turens formål udelukkende koncentreret om natur- og landskabsoplevelser med fugle og insekter og smukke naturscenerier langs de smukke klippekyster i Bretagne.

Sidste del af turen gik via det sydlige Normandiet til byen Albert i Sommeområdet igen og derfra til byen Bastogne i Ardennerne i det sydøstlige Belgien, hvor temaet var Anden Verdenskrigs slagmarker bl.a. "The Battle Of The Bulge" og landskaberne og naturen i Ardennerne m.m.

Efter Bastogneområdet gik turen  via Luxemburg  til Eifelbjergene i Tyskland og området omkring Hürtgenwald, hvor et af de grusomste hårde slag udspillede sig i Anden Verdenskrig i vinteren 1944/1945 mellem Amerikanske og tyske styrker. Området er samtidigt meget smukt og fuld af naturoplevelser.

Fælles for min tur var altid at give mig tid til at nyde naturen, vandre i den og fotografere fugle og insekter og hvad der ellers var at se.

Turen kom til at leve op til mine forventninger - Men se i de mange menupunkter nedenfor, hvor turen er fortalt i billeder og med rigtig mange videoklip - du må dog bære over med, at jeg bare er en glad amatør og har fotograferet og filmet så godt som jeg nu kunne.

God fornøjelse med at se fotos og videoer og læse rejsebeskrivelserne...(disse er dog her i efteråret 2013 under stadig redigering og bliver løbende også tekstbearbejdet). 

Fotoet her er fra kalkstensklipperne ved Etretat.

Intro Menupunktet: "En Soldats Død"
Foto af gravsten på øen North Uist, Hebriderne i Skotland, som satte mig i gang med mange års spændende historieforskning af denne soldats skæbne og død ved Ypres, Belgien i 1. Verdenskrig.

Se menupunktet/siden med titlen "En Soldats Død", hvor der undervejs i fotodelen af siden, er en detaljeret historisk beskrivelse af og omkring en soldat fra Hebriderne, som kom fra øen North Uist. 

Jeg så på min tur til Skotland i 2002 på øen North Uist, Hebriderne, helt ude ved vestkysten, en lille ældgammel kirkegård, en gravsten med inskriptionen: Corporal Ewen Nicholson, killed in action, Ypres 3th of June 1916, 24 years old. Hebridernes befolkning led meget under især 1. Verdenskrig, hvor mange mænd fra øerne mistede livet eller blev invalideret. Dette spild af menneskeliv og de sorger og savn på øerne, som udspillede sig dengang, rystede mig dybt og jeg har siden vendt og drejet det i mine tanker.

I år 2009 satte jeg mig så for at finde ud af alt det jeg kunne omkring denne soldats tjeneste, hans enhed, krigsskue-pladsen, hans død, begravelsessted - ja, alt om krigen i og omkring Ypres i Belgien i juni 1916. 
Jeg kunne på gravstenen se, at Nicholson var i en canadisk hærenhed. 
Men kik på siden og på billederne, her står hele historien fortalt - for mig var det fantastisk spændende at finde frem til alle de mange facts og autentiske historiske hændelse - som at være der selv.

  i maj/juni 2013 har jeg på min tur til de 5 lande været i Belgien og besøgt denne soldats gravsted og disse fotos kan ses på den nævnte special side (når jeg får hele materialet behandlet og fremlagt).

Fuglefotos fra min 2013 tur gennem 5 lande
Foto af den elegante silkehejre - her fra de vidstrakte sandstrande ved lavvande på kysten af det østlige Normandiet - Cotentinhalvøen. Se alle fugle og dyrebillederne på hjemmeside nr. 2:


Naturfotos fra Frankrig 2013
Foto fra Nordfrankrig ved byen Fecamp, som ligger ved kysten af kridtstensklipper ud til den engelske kanal.

Fotoet viser den smukke sommerfugl ved navn Svalehale.

Se alle fugle og dyrebillederne på hjemmeside nr. 2:


Naturfotos med fugle - her en ung musvåge der leger med en fårelort!
Se de mange fotos og videoklip på min anden hjemmeside - du finder den her: 


Introduktion og tematekst til denne hjemmeside.

Jeg har siden ungdomsårene kigget på fugle og elsket at gå i naturen - Det er blevet til mange fantastiske oplevelser og fotos - især i de sidste år, hvor fototeknik ikke er forbeholdt proffesionelle fotografer, men kan dyrkes af glade amatører som mig.

Her et foto af en ung musvåge, som legede med en fårelort i luften ved at kaste den mellem sine klør og også placere lorten på jorden, hvorefter den dykkede ned og angreb "byttet". kostelig oplevelse... se de andre fotos i galleriet med fugle.

Natur- og landskabsfotos fra Danmark
Se de mange fotos og videoklip på min anden hjemmeside - du finder den her: 


Introduktion og tematekst til denne hjemmeside.

I disse menupunkter kan du se et væld af naturfotos af fugle, insekter og andre dyr - foruden landskabsfotografier også fra Danmark.

Fotoet viser en æglæggende brun mosaikguldsmed - se også en videosekvens med dyret i underpunktet til siden med insekter.

Maleri af motiver fra Danmark - her Dovns Klint Sydlangeland.
Se malerierne på min anden hjemmeside - du finder den her: 


Introduktion og tematekst til denne hjemmeside.

Mine malede billeder fra Danmark.

På mine mange naturvandringer og fuglekik er et af de yndede mål Dovns Klint på sydspidsen af Langeland. Her sker der store fugletræk om efteråret.

Billedet er malet med akvarel tilsat bivoks.

Se de mange andre billeder i menupunktet Kunst Danmark.

De irske veje med de kilometerlange hegn af smukke fuchia træer og buske.
Fantastisk dejligt land at rejse og opleve. Vi besøgte Irland i sommeren 2009 og var både i Dublin og helt ude vestpå i området omkring byen Galway og naturområdet Connemara.

Fra min fantastiske vandre-rejse gennem Skotland.
Mit livs rejse - vandreturen gennem hele Skotland.

Min hjemmeside har mange menupunkter/sider omhandlende turen på ca. 6 uger i Skotland.

Gå på opdagelse på en ny måde i mine rejsebe-skrivelser herfra og se de over 1500 billeder fra turen.
 
Se også mine malerier herfra og de historiske menupunkter med relation til Skotland.

Appetitvækker på kunstgalleriet. Her et maleri fra Skye/Skotland.
Se malerierne fra Skotland på min anden hjemmeside - du finder den her: 


Introduktion og tematekst til denne hjemmeside.

Skye-øen, Sligachan-dalen og Loch Courisk.  Malet med fed oliekridt.


Et maleri med motiv fra et af de mange fantastiske steder jeg besøgte på min 6 ugers rejse - og vandretur gennem hele Skotland.

Fra de yderste Hebrider, over Skyeøen, op langs vestkysten og til det nordvestligste punkt på Skotlands fastland, dernæst øst over til det nordøstligste punkt og til sidst rundt på Orkneyøerne.
 
Se de særlige menupunkter for Skotlandsturen og tilhørende fotogallerier.


Skotlandture 2002 og fotos af dyr
Turen til Skotland bød også på mange naturoplevelser - her med en mallemuk på rede i en gammel vikingekirke på den fredede ø Eynhallow på Orkneyøerne. 

De mange historiske krige Skotlands folk har deltaget i.
Den skotske historie  har alle dage været præget af ufred, intriger, forræderi, vold, klan-krige, kongemord og befrielseskrige mod England. Billedet ovenfor viser de skotske klaners sidste store krig mod England, nemlig slaget år 1746 ved Culodden, nordøst for den skotske by Inverness, blev klanernes soldater nærmest massakreret af den engelske hær og allierede fra den sydlige del af Skotland. Slaget blev ført med stor vildskab og var katastrofal i tab af menneskeliv, ofte med umenneskelig ondskab, f.eks. med soldater, som blev brændt levende og sårede, som blev likvideret.

De nordlige skotske klaner, som havde haft en dominerende rolle i århundreder blev her næsten udslettet, at de aldrig forvandt denne åreladning. Efter slaget blev klanledere jaget og myrdet og mange flygtede til udlandet. Englænderne indførte skrappe love, som på brutal vis forhindrede klanernes indflydelse - faktisk helt op til i dag.

Her i de sidste årtier, har klanerne vundet ny styrke og der nu tale om, at Skotland måske kan opnå selvstændighed (de har eget parlament og en slags selvstyre oprettet i Edingburgh).

Se og læs nedenfor i menupunktet Skotland Historie.

Fra en af vore ture til Prag. Morsomt optrin, må man vist nok sige vi oplevede her!
På turen rundt i Prag, stødte vi på dette pudsige optrin, hvor en Trabant fra det tidligere DDR var vippet om, så bilen fra Schweiz kunne få en p-plads.

1. Verdenskrig greb meget ind i Skotlands historie.
1. Verdenskrig......
 
betød megen ulykke og død for det skotske folk, som dengang var en meget integreret del af det engelske imperium, og som måtte sende de stolte skotske soldater i krig mod Tyskland i de forfærdelige skyttegravskrige i Flanderen og det nordlige Frankrig.

Historien omkring denne mørke periode i den skotske historie og også for alle folkeslag i Europa på den tid, er ikke desto mindre meget spændende og facinerende at sætte sig ind i.

I mine beretninger nedenfor i menupunkterne 2013 WW1 Skotland/Pals og 2013 WW1 Sommeslaget, kan du se og læse mange spændende historier og se fantastiske fotos og endda også autentiske film fra slagmarkerne m.m.

Se her en appetitvækker på en lille film om en af de mange historiske hændelser, her med regimentet Accrington Pals, som jeg har beskrevet en masse om nedenfor i menupunktet 
2013 WW1 Skotland/Pals.

http://www.pals.org.uk/film/film1.htm

WW1 Sommeslaget 1. juli 1916 - ved landsbyen Serre
Mit ophold i nogle dage i og omkring området ved Sommefloden, med særlig interesse for den del af Sommeslaget som stod ved landsbyen Serre og mindeparken The Sheffield Memory Park, herunder historien om den britiske bataljon Accrington Pals og denne enheds memorial i parken.

Fotoet viser den mindemur som består af mursten fra denne britiske bys huse. Bataljonens soldater kom næsten alle fra byen og enheden mistede 585 af 750 mand som angreb op mod Serre den 1. juli 1916 - De menage faldne skete på kun ca. 40 minutter. 
Læs og se i menupunktet 2013 WW1 Somme/Pals om den grumme historie.  

2. Verdenskrig og historien om HMS Royal Oak, U-47 og Scapa Flow i Skotland.
2. Verdenskrig startede barskt for det skotske område.

I oktober 1939 sneg den yske ubåd U-47 sig gennem det smalle farvand mellem øerne i Orkney ø-gruppen, nærmere betegnet ved farvandet Scapa Flow. Her havde den brittiske flåde siden 1. Verdenskrig ofte benyttet dette beskyttede farvand til dele af sin mægtig flåde.

Men den skæbnesvangre nat i oktober udnyttede U-47 højvandet og gled ind i Scapa Flow og opdagede 2 slagskibe for anker. i 2 forsøg lykkedes det U-47 at torpedere slagskibet Royal Oak og skade slagskibet Repulse. Royal Oak sank omgående og over 8oo mand omkom. H

Heldigvis for den brittiske flåde, var de fleste andre skibe ude på togt. Men det at en tysk ubåd kunne snige sig ind og med succes torpedere et slagskib rystede britterne.
Churchill satte på den foranledning, et dæmningsbyggeri i gang, så indtrængen i Scapa Flow ikke skulle kunne ske mere. Her blev senere anvendt tusindvis af fortrinsvis italienske krigsfanger til dette byggeri.

I menupunktet WW 2 Orkney/Scapa Floew har jeg berettet om disse spændende historier. Desuden også om en lang række andre vigtige historiske begivenheder, med relation til Skotland, skotterne m.m.

2. Verdenskrig og Tjekkoslovakiet/Prag og Hitlers hævn i Lidice.
Prag/Tjekkoslovakiet.

I forbindelse med mine andre rejser i udlandet, har jeg berettet om disse steders historiske begivenheder med tilknytning til 2. Verdenskrig. F.eks. det uhyggelige hændelseforløb i forbindelse med den tyske protektoratleder for tjekkoslovakiet og jødeudryddelsesstrateg Reinhard Heydrich´s likvidering og nazisternes udryddelse af den tjekkiske landsby Lidice. Heydrich var den eneste højtstående nazileder, som det lykkedes at likvidere under 2. Verdenskrig. Grunden var også denne, at man frygtede for tyskernes hævn, hvis man likviderede andre naziledere - Likvideringen af Reinhard Heydrich udløste helt ekstreme og ufattelige gengældelser fra tyskernes side, mod det tjekkoslovakiske folk!

Likvideringen blev foretaget af nogle få tjekkiske agenter, som blev kastet ned med faldskærm ved Prag. Under store besværligheder lykkedes det at såre Heydrich så alvorligt, den  27. maj 1942, at han døde den 4. juni, af sine sår. Jagten på agenterne blev indledt, da de blev forrådt og sluttede med, at de med deres sidste kugler begik selvmord i en kirke i Prag. Hævnen fra nazisternes side var at henrette alle mænd og drenge i landsbyen Lidice og Lezaky uden for Prag og jævne byerne med jorden. Lidice´s kvinder og børn blev adskilt og kvinderne bragt til KZ-lejre hvor ca. 60 døde - alle deres 81 børn blev sendt til KZ-lejren Chelmno i Polen, hvor de blev gasset til døde i lastbiler med gaskabiner! 17 børn overlevede krigen. Alle Lezaky´s voksne og børn blev henrettet, ca. 60 mennesker.

Billedet viser det gribende monument for udslettelsen af Lidice, hvor kunstneren Marie Uchytilova brugte det meste af hendes voksne liv til at skabe 81 af de børn fra Lidice, som tyskerne myrdede i KZ-Lejren Chelmno i Polen. Hun brugte tiden fra slutningen af 1960´erne indtil sin død i 1989, hver dag til at skabe skulpturerne af hvert enkelt barn. I årene efter hendes død, sygnede projektet hen pga. pengemangel og færdiggørelse af nogle få skulpturer - ikke mindst pga. det kommunistiske system og mangel af vilje til at fuldende værket. Men i året 2000 blev det endelig færdiggjort og opstillet og afsløret ved en gribende begivenhed.

Hele historien kan du læse om i menupunktet WW2 Prag/Turistfoto.

2. Verdenskrig og Skotlands rolle i Atlanterhavskrigen.
Skotland var base for mange flyvepladser, flådestøttepunkter, konvojsamlingspunkter, havne og fjorde, overvågningssteder, radarvarslinger, militæruddannelser, flyveskoler, fangelejre osv. Billedet her viser den nedlagte lille flyvebase Skitten, som lå i det nordøstligste Skotland, mellem byerne Wick og Thurso. Flyvebasen blev bl.a. brugt til kommandosoldattogterne mod den tyske tungtvandsfabrik i Norge, hvor tyskerne var i færd med at udvikle grundlaget for fremstillinger af atombomber.

Kommandoangrebet blev en katastrofal ulykke for alle. Samtlige over 50 kommandosoldater blev dræbt ved styrt, kamp og senere likvidering. Men det lykkedes senere norske frihedskæmpere også under store tab, med hjælp fra britterne, at sprænge fabrikken i luften og forhindre tyskernes planer.

Denne og en masse andre begivenheder har jeg berettet om. F.eks. om konvojrutern, flyene og skibe, som benyttedes. Historierne om de brittiske og tyske slagskibes indbyrdes søslag, HMS Hood´s sænkning, Bismarck´s sænkning foruden andre begivenheder på havet, herunder ubådskrigen m.m. 

Jeg har et utal af links til flere billeder, end du kan se her på hjemmesiden, ligeledes også links til film om begivenhederne.

Flystyrt i Skotland WW2
Menupunktet omhandler min historieskrivning omkring et flystyrt i det centrale Skotland under 2. Verdenskrig. På opfordring af dansk jæger, som har jagtrettigheder i dette område af Skotland.

Fotoet viser det fly som historien handler om - et Whitley bombefly.

| Svar

Nyeste kommentarer

03.03 | 11:48

hej morfar, det er Nicolai.

Fed hjemmeside! Håber at du bliver ved med at skrive og opretholde den

Bedste hilsner, Nicolai.